Retsudvalget 2021-22
B 31 Bilag 2
Offentligt
2536895_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 31
Folketinget 2021-22
Beretning afgivet af Retsudvalget [den 3. marts 2022]
Udkast
til
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om styrket retssikkerhed ved ekspropriation
m.v.
[af Carsten Kissmeyer (V) m.fl.]
1. Politiske bemærkninger
Venstre, Socialistisk Folkeparti og xxx
Et flertal i udvalget (V, SF og xxx) anerkender, at det
offentlige i fremtiden skal løse mange opgaver som svar på
samfundets fælles udfordringer, herunder både i forhold til
udbygningen af vedvarende energi, klimasikring og udbyg-
ning af infrastruktur.
Flertallet anerkender, at det offentlige i fremtiden skal
kunne løse de udfordringer, som samfundet har, og at bor-
gere og virksomheder, som bliver berørt i processen, skal
tilgodeses. Det kræver et ensrettet, agilt system med klare
og præcise retningslinjer for offentlige indgreb og borgeres
rettigheder.
Flertallet noterer sig med tilfredshed, at transportministe-
ren har indledt et lovforberedende arbejde med henblik på
at lave en samlet ekspropriationsproceslov og en forsimplet
klageadgang, som anbefalet i Ekspropriationsudvalgets be-
tænkning.
Flertallet bemærker endvidere, at det påbegyndte lovfor-
beredende arbejde udelukkende omhandler ekspropriations-
sager, og ikke andre typer af offentlige indgreb, hvor borge-
re eller virksomheder oplever gener.
Flertallet pålægger i den forbindelse ministeren at ind-
kalde til forhandlinger inden afslutningen på indeværende
folketingssamling med henblik på at drøfte mulighederne
for at forenkle og ensarte processerne omkring offentlige
myndigheders indgreb og styrke borgernes retssikkerhed.
Flertallet pålægger ydermere ministeren, at der inden dis-
se forhandlinger skal være foretaget en analyse af, hvilke
effekter – herunder samfundsøkonomiske effekter – det vil
have, hvis der laves en lovændring, så statens adgang til
at foretage såvel ekspropriationer som arealreservationer
underlægges de samme begrænsninger som kommunernes,
hvor adgangen til at foretage ekspropriation bortfalder, hvis
kommunalbestyrelsens beslutning om ekspropriation ikke er
truffet inden 5 år efter, at planen er offentliggjort.
Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved beret-
ningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke
adgang til at komme med politiske bemærkninger i beretnin-
gen.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 9. november 2021
og var til 1. behandling den 14. december 2021. Beslut-
ningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling
i Retsudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i <> møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt <2> bilag på beslut-
ningsforslaget.
DokumentId
Journalnummer
B 31 - 2021-22 - Bilag 2: Udkast til beretning
2536895_0002.png
2
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig
henvendelse om beslutningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 1 spørgsmål til
transportministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
har besvaret.
P.u.v.
Morten Dahlin
Formand