Transportudvalget 2021-22
B 25
Offentligt
2516292_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
20. januar 2022
2021-3821
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 7. januar 2022 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU B 25), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 52:
Vil ministeren beskrive, hvilke ændringer der jf. affaldsaftalen
planlægges for anvisning og modtagelse af affaldsjord, og beskrive
hvorledes det kan påvirke projektets økonomi?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra klima-,
energi- og forsyningsministeren, som jeg kan henholde mig til:
”Det fremgår af
Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær
økonomi, at ”Der arbejdes for en løsning, hvor kommunernes an-
visningsret- og pligt for jord, som er affald, ophæves, så virksom-
heder frit kan vælge, hvor de afleverer jord. Samtidigt udfases
kommunale jordbehandlingsanlæg på sigt efter en rimelig over-
gangsperiode, der bl.a. tager hensyn til kommunale investerin-
ger. Regler om bortskaffelse og anvendelse af forurenet jord op-
retholdes, så der fortsat skal ske anmeldelse af jordflytninger.”
Der er ikke lavet beregninger af, hvad denne del af
Klimaplan for
en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi
betyder for økonomien
i anlæggelsen af Lynetteholm.
Der arbejdes på, at aftalekredsen bag
Klimaplan for en grøn af-
faldssektor og cirkulær økonomi
skal have et beslutningsoplæg om
den nærmere implementering af initiativet i efteråret 2022. I for-
bindelse med det videre arbejde vil relevante interessenter, herun-
der blandt andre Udviklingsselskabet By og Havn I/S, blive invol-
veret.”
B 25 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 52: Spm. om, hvilke ændringer der planlægges for anvisning og modtagelse af affaldsjord, jf. affaldsaftalen, og hvorledes det kan påvirke projektets økonomi, til transportministeren
2516292_0002.png
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht