Transportudvalget 2021-22
B 25
Offentligt
2516244_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
20. januar 2022
2021-3821
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 7. januar 2022 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU B 25), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 42:
Der er fra By & Havn argumenteret med, at der ikke sker en stig-
ning i den samlede lastbiltransport med jord, og at de blot kører ad
andre ruter. Vil ministeren give en sammenligning af, hvor mange
boliger der i dag overslagsmæssigt befinder sig langs de nuværende
ruter for lastbilkørslen med jord til Nordhavn sammenlignet med
det antal boliger, der fremover befinder sig langs de kommende ru-
ter til Lynetteholmen?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Udviklings-
selskabet By & Havn I/S, som jeg kan henholde mig til:
”I forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen for Lynetteholm,
er det undersøgt, hvordan trafikmønsteret ændrer sig for jord-
transporten med lastbiler, når destinationen ændrer sig fra Nord-
havn til Lynetteholm. Jordmængder svarende til dem der forventes
til Lynetteholm transporteres allerede gennem i byen i dag, blot til
en anden destination, nemlig Nordhavn. Det er vurderingen, at tra-
fikken i København generelt vil være upåvirket af flytningen af
jordtransporterne.
Flytningen af aktiviteterne fra Nordhavn til Lynetteholm vil føre til
mere lastbiltrafik på vejene på Nordøstamager, herunder særligt
Vermlandsgade og Uplandsgade. Til gengæld vil flytningen af jord-
modtagelse aflaste vejene i Nordhavn og de større veje gennem
Østerbro til Nordhavn, herunder Kalkbrænderihavnsgade/Sund-
krogsgade, men også Store Kongens Gade og Bredgade i Indre By.
B 25 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm., om ministeren vil give en sammenligning af, hvor mange boliger der i dag overslagsmæssigt befinder sig langs de nuværende ruter for lastbilkørslen med jord til Nordhavn, og det antal boliger, der fremover befinder sig langs de kommende ruter til Lynetteholmen, til transportministeren
2516244_0002.png
Side 2/3
Se nedenstående illustration, der viser hvor trafikken flytter fra og
hvor den flytter til.
På det overordnede vejnet et stykke væk fra Lynetteholm vil trafik-
billedet være uændret i forhold til i dag. Hvis overskudsjord fra de
bygge- og anlægsaktiviteter der pågår i København ikke i fremtiden
kan køres til Lynetteholm, vil det skulle ud på væsentlig længere
lastbilture til lokaliteter, f.eks. andre steder på Sjælland, med øget
miljøbelastning til følge
Der er i de trafikale beregninger i Miljøkonsekvensvurderingen ar-
bejdet med et influensvejnet som rækker væsentligt ud over det
nordøstlige Amager. Det fremgår bl.a. af Miljøkonsekvensvurderin-
gens figur 23-8, 23-9 og 23-10. Der er ikke foretaget beregninger af
antallet af boliger langs de enkelte veje. Som det fremgår nedenfor
udgør ændringerne i trafikmængderne på de enkelte strækninger
kun en mindre andel af den samlede trafik på strækningerne.
B 25 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm., om ministeren vil give en sammenligning af, hvor mange boliger der i dag overslagsmæssigt befinder sig langs de nuværende ruter for lastbilkørslen med jord til Nordhavn, og det antal boliger, der fremover befinder sig langs de kommende ruter til Lynetteholmen, til transportministeren
2516244_0003.png
Side 3/3
Af en detailbeskrivelse af netto-trafikændringer for jordtransporter
udarbejdet af Rambøll i forbindelse med Miljøkonsekvensvurde-
ringen viser beregninger, at der på Knippelsbro kører 162 lastbiler
dagligt med jord til Nordhavn (2018-2019), mens der vil køre 184
lastbiler til Lynetteholm (fra 2023). På Knippelsbro viser trafiktæl-
linger fra 2019, at årsdøgntrafikken er 22.900 køretøjer, hvoraf
1.200 er tung trafik (lastbiler og busser).
På Langebro viser beregningerne, at der kører 14 lastbiler dagligt
med jord til Nordhavn (2018-2019), mens der vil køre 314 lastbiler
til Lynetteholm (fra 2023). Til sammenligning viser trafiktællinger
fra 2019, at årsdøgntrafikken på Langebro er 50.600 køretøjer,
hvoraf 1.800 er tung trafik (lastbiler og busser).
Lastbiler med jord til Lynetteholm udgør således en lille del af den
samlede trafik på de to broer.
Tilsvarende viser beregning af netto-trafikændringer for jordtrans-
porter udarbejdet af Rambøll i forbindelse med Miljøkonsekvens-
vurderingen, at der på hhv. Bredgade og Store Kongensgade kører
230 lastbiler dagligt med jord i tilknytning til Nordhavn, mens der
vil køre 84 lastbiler dagligt i tilknytning til Lynetteholm (fra 2023).
Der vil altså være tale om en nettoreduktion på 146 lastbiler/døgn
på Bredgade og Store Kongensgade.
Vurderingerne i Miljøkonsekvensrapporten er fokuseret på det
nordlige Amager, hvor trafikstrømmene til Lynetteholm vil blive
koncentreret og de øgede trafikale påvirkninger er størst. Her vil
trafikken på udvalgte strækninger generelt stige med 0-7 %, med
største stigning på Vermlandsgade/Uplandsgade med 5-7 %.”
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht