Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
20. januar 2022
2021-3821
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 6. januar 2022 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU B 25), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 33:
Vil ministeren oplyse, om de seneste prognoser for havstigning og
ekstremt vejr påvirker aktuelle byudviklingsområder, hvad angår
kotehøjder for nybyggeri i forhold til aktuelle kotehøjder, og hvilke
mængder jord vil dette i givet fald lægge beslag på de næste 30 år?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Udviklings-
selskabet By & Havn I/S, som jeg kan henholde mig til:
”Det fremgår af retningslinjerne i Københavns Kommunes Kom-
muneplan 2019, at
”København skal sikres mod stormflod ved et
ydre sikringsanlæg, der skal planlægges som en samlet løsning,
som tager højde for behov for koordinering med nabokommuner.
Fastlæggelse af sikkerhedsniveauet for oversvømmelse fra havet
skal ske bl.a. med udgangspunkt i kommunens Stormflodsplan
2017 samt yderligere analyser. Valg af et sikkerhedsniveau for
hele byen skal danne grundlag for fastlæggelse af egentlige areal-
reservationer til anlæg og linjeføring for en ydre sikring. Det skal
generelt undersøges, om investeringer i stormflodssikring kan og
skal kobles med andre udviklings- og infrastrukturprojekter.”
I afsnittet ”Forebyggelse af skader ved oversvømmelse” står: ”I
planlægningen af de kystnære dele af kommunen skal der generelt
tages højde for en fremtidig havvandsstigning, med deraf følgende
oversvømmelsesrisiko, og for en stigende grundvandsstand. Beho-
vet for lokal terrænregulering og anden tilpasning skal vurderes
konkret.