Transportudvalget 2021-22
B 25
Offentligt
2516361_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
20. januar 2022
2021-3821
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 6. januar 2022 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU B 25), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 32:
Vil ministeren oplyse, hvorledes etableringen af Lynetteholmen vil
påvirke risikoen for stormflod nord for København f.eks. ved Gen-
tofte og Hellerup?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Udviklings-
selskabet By & Havn I/S, som jeg kan henholde mig til:
”Følgende fremgår af miljøkonsekvensvurderingen af Lynetteholm,
s. 207/684, november 2020:
”Lynetteholm påvirker bølgeklimaet lokalt i området. Der fore-
kommer en skyggeeffekt langs med perimeteren. Middelbølgeret-
ningen drejes derfor få grader i retning mod uret ved nordsiden
af opfyldningen og få grader i retning med uret langs den sydlige
del. I kystområderne ved Charlottenlund, Hellerup, Svanemøllen
og Amager Strand kan der ikke identificeres signifikante ændrin-
ger i bølgeklimaet”.
Af side 205-206/684 fremgår følgende:
”Modelresultaterne viser, at ekstremer som maksimale vand-
stande og minimale vandstande vil blive forøget marginalt inde i
Københavns Havn. Den gennemførte modellering omfatter ikke
egentlige stormflodshændelser. Området i den nordlige del af Kø-
benhavns Havn er eksponeret for højvandshændelser, der kom-
mer fra nord i Øresund. Det er dog ikke muligt på baggrund af de
gennemførte modelleringer at konkludere, hvorledes forholdene
under en stormflod vil påvirkes.”
B 25 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om, hvorledes etableringen af Lynetteholmen vil påvirke risikoen for stormflod nord for København, f.eks. ved Gentofte og Hellerup, til transportministeren
2516361_0002.png
Side 2/2
Figur 10-12 viser, at der ikke er nogen påvirkning af vandstanden
nord for Nordhavnsopfyldet.”
Jeg vil i øvrigt henvise til svar på spørgsmål 5 og 23 til B 25.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht