Transportudvalget
Til:
Dato:
Transportministeren
6. januar 2022
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
B 25
Forslag til folketingsbeslutning om at sætte Lynetteholmprojektet på pause.
Af Henning Hyllested (EL) m.fl.
Spørgsmål 29
I forlængelse af spørgsmål 5 til forslaget, som vedrører artiklen ”Ny skarp kritik af mi
nister: Gigantisk byggeri øger risikoen for stormflod” fra BT den 14. november 2021,
henvises til følgende uddrag fra artiklen: ”Transportministeren siger ret tydeligt, at Lynet
teholmen skal bruges til stormflodssikring. Men sagen er, at byggeriet af den kunstige
ø øger risikoen for stormflod,” siger Morten Holtegaard Nielsen, som er hydrauliker og
oceanograf i firmaet Marine Science & Consulting ApS. Han regnes for en af landets
førende eksperter i netop risikoen for stormfloder.” Er ministeren enig eller uenig med
Morten Holtegaard Nielsen i, at etableringen af Lynetteholmen i sig selv øger risikoen for
stormflod, og foreligger der i det gennemførte analysearbejde, som led i forarbejdet til
anlægsloven, en beskrivelse af denne problematik? Foreligger der i dette analysearbejde
beregninger eller konklusioner, som giver belæg for at sige, at Lynetteholmen i sig selv
mindsker risikoen for stormflod i København og nord herfor?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
På udvalgets vegne
Mogens Jensen
formand
1/1