B 25 - 2021-22 - Bilag 6: Betænkning afgivet den 25. januar 2022

Transportudvalget 2021-22
B 25 Bilag 6
Offentligt

Til beslutningsforslag nr.

B 25

Folketinget 2021-22

Betænkning afgivet af Transportudvalget den 25. januar 2022

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om at sætte Lynetteholmprojektet på pause

[af Henning Hyllested (EL) m.fl.]

1. Indstillinger

flertal

i udvalget (S, V, DF, RV, SF, KF og LA) indstil-

ler beslutningsforslaget til

forkastelse.

mindretal

i udvalget (EL, NB og FG) indstiller beslut-

ningsforslaget til

vedtagelse uændret.

Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si-

umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved

betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og der-

med ikke adgang til at komme med indstillinger eller politi-

ske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Enhedslisten og Frie Grønne

Enhedslistens og Frie Grønnes medlemmer af udvalget

påpeger, at det med ministerens svar på spørgsmål 5 og 32

nu er slået fast, at etableringen af Lynetteholmen forøger

stormflodsrisikoen i København, indtil der engang om man-

ge år etableres en dokport. Ifølge svaret på spørgsmål 5

viser modellering, at anlæggelsen af Lynetteholm i nogle

situationer medfører en opstuvning af vand på op til 2,5

cm. Det fremgår af svaret på spørgsmål 32, at den gennem-

førte modellering ikke omfatter egentlige stormflodshændel-

ser, og at det ikke er muligt på baggrund af de gennemførte

modelleringer at konkludere, hvorledes forholdene under en

stormflod vil påvirkes. Endvidere fremgår det af ministerens

svar på spørgsmål 20, »at det naturligvis er en forudsætning

for Lynetteholms funktion som stormflodssikring, at der

etableres sluseporte«.

Enhedslisten og Frie Grønne må således konkludere, at

de partier, som hidtil har hævdet, at Lynetteholmen i sig

selv har en klimasikringseffekt, enten er blevet vildledt eller

taler mod bedre vidende. Fakta er, at indtil en dokport er

etableret, virker Lynetteholmen modsat og øger faren ved

kommende stormfloder, og som det fremgår af svaret på

spørgsmål 32, er det ikke engang modelleret, hvor meget

værre situationen kan blive i tilfælde af en ny storm på

niveau med stormen Bodil i december 2013.

Regeringen og folketingsflertallet igangsætter således

med bind for øjnene et projekt, som øger faren ved storm-

flod, uden at kræve viden om, hvor meget faren kan risike-

re at øges. Partierne bag Lynetteholmprojektet må efter En-

hedslistens og Frie Grønnes opfattelse påtage sig ansvaret,

når en ny storm nordfra inden for de nærmeste 15-20 år

medfører større stormflodsskader end uden Lynetteholmen,

og hvor man afviser en hurtig stormflodsløsning, jf. Køben-

havns stormflodsplan fra 2017.

Den stormflodsløsning, som Enhedslisten og Frie Grøn-

ne anbefaler, og som vil give en hurtigere og nødvendig

stormflodssikring, afvises af regeringen og folketingsflertal-

let, fordi den koster 800 mio. kr., hvilket angiveligt kan

spares ved at udskyde stormflodssikringen i mange år og

lade den finansiere med Lynetteholmprojektet, jf. svar på

spørgsmålene 5, 20 og 28. Det skal tilføjes, at Københavns

Kommune har en stor opsparet formue, hvorfra denne udgift

vil kunne finansieres på den korte bane.

Endelig kan der henvises til svar på spørgsmål 3 om

konsekvenserne af at udskyde anlægsfasen, hvor transport-

ministeren påpeger, at »det forventes ikke at ville forsinke

den samlede stormflodssikring af København som bl.a. er

afhængig af etableringen af en dokport i Kronløbet«. Det har

således ingen betydning for klimasikringen af København,

at følge forslaget om at sætte Lynetteholmprojektet på pau-

se.

Et hollandsk firma er – efter aftale med Sverige – i gang

med en revurdering af modelberegningerne af konsekven-

serne af Lynetteholmen for Øresund. Som det fremgår af

svaret på spørgsmål 36, er denne revurdering på trapperne,

hvorefter der skal gennemføres en drøftelse af resultaterne

med Sverige, jf. svar på spørgsmål 37. Det burde være op-

lagt, at projektet sættes på pause, indtil processen med en

revurdering af modelberegningerne er gennemført, og hvor

AX027303

B 25 - 2021-22 - Bilag 6: Betænkning afgivet den 25. januar 2022

også Folketinget og offentligheden formodes at skulle få

mulighed for at drøfte resultaterne.

Behovet for jorddeponering i København de næste 30 år

– som er et formelt argument for at opføre Lynetteholmen

– er baseret på en forventning om uændret byggeaktivitet i

København de næste 30 år, selv om et argument for Lynette-

holmen også er manglende byggearealer.

Der er endvidere behov for jord til mange andre anlæg

som f.eks. klimasikring fra syd, lufthavnens klimaplan med

diger, anlæggelse af holmene i Hvidovre, som der er politisk

opbakning til. Endvidere fremgår det af svar på spørgsmål

33, at der ikke er foretaget nogen vurdering af jordbehov

som følge af de seneste prognoser for vandstandsstigning,

som kan påvirke krav til kotehøjde ved byggeri.

Ifølge svaret på spørgsmål 34 foreligger der »endnu ik-

ke« en samlet vurdering af behov for jord til klimasikring i

hovedstadsområdet frem til 2050, angiveligt fordi de enkelte

projekter hertil ikke er udarbejdet. Samtidig oplyses det i

svaret på spørgsmål 60, at Miljøministeriet aktuelt »arbejder

på en national klimatilpasningsplan, som skal drøftes med

Folketingets partier senere i 2022. I arbejdet med klimatil-

pasningsplanen indgår bl.a. et pilotprojekt for en samlet

stormflodsmodel for København«.

Det vil således være oplagt at afvente en vurdering af

jordbehov til disse tiltag, inden arealet til Lynetteholmen

defineres.

Hertil kommer den store efterspørgsel efter råvarer til

byggeri, hvilket især i hovedstadsområdet udfordrer regio-

nens råstofplan med grusgrave og opgravning til havs. En-

hedslisten har med spørgsmål 51 forsøgt at få svar på erfa-

ringer og tendenser med at oparbejde affaldsjord som nye

byggematerialer til erstatning for sand m.m. fra f.eks. grus-

grave, og om regeringen eller myndigheder har en politik

om, at affaldsjord i stadig højere grad skal oparbejdes som

råvarer til byggeriet, og hvorledes dette i givet fald vil påvir-

ke behovet for deponering af affaldsjord de kommende 30

år. Dette har ministeren ikke svaret på.

Endelig er der et forhold, som yderligere kan gribe ind

og blokere for jord til Lynetteholmen. I svaret på spørgsmål

52 fremgår det, at kommunerne mister anvisningsretten af

affaldsjord: »Det fremgår af

Klimaplan for en grøn affalds-

sektor og cirkulær økonomi,

at »Der arbejdes for en løsning,

hvor kommunernes anvisningsret- og pligt for jord, som er

affald, ophæves, så virksomheder frit kan vælge, hvor de

afleverer jord«.« Og videre: »Der er ikke lavet beregninger

af, hvad denne del af

Klimaplan for en grøn affaldssektor og

cirkulær økonomi

betyder for økonomien i anlæggelsen af

Lynetteholm«.

Med denne usikre udsigt for de ambitiøse forventninger

til jordmængder til Lynetteholmen har Enhedslisten med

spørgsmål 50 bedt ministeren garantere, at der ikke impor-

teres jord for at få fyldt området op. En sådan garanti vil

ministeren ikke give.

Enhedslisten og Frie Grønne forudser derfor, at Lynette-

holmprojektet udvikler sig til ikke at handle om behov for

jorddepot, og at målet om et nyt areal går forud, og der

derfor vil blive fragtet jord fra nær og fjern for at fylde

hullet op, fordi man starter med at indramme området og

arealudviklingen i sig selv er hovedformålet.

Beslutningsforslaget opfordrer til at afvente den strategi-

ske miljøvurdering (smv), som blev igangsat i forlængelse

af anlægsloven. Det fremgår af svaret på spørgsmål 35, at

den forventes færdig i marts og herefter sendes i høring. Det

er uklart, om resultatet af smv’en og høringen rent faktisk

danner grundlag for en debat om en eventuel revurdering

af projektet. I svaret henvises til et afgrænsningsnotat, som

Enhedslisten og Frie Grønne vil benytte lejligheden til at

fremhæve nogle pointer fra.

Notatet er udarbejdet af Transportministeriet forud for

igangsættelsen af smv-processen. Notatet er udarbejdet på

baggrund af de kommentarer, som relevante myndigheder

har fremsendt til et udkast, der var i høring før jul. Det frem-

går heraf, at smv�½en alene bygger på den klare forudsætning

og kendsgerning, at Lynetteholmen etableres som planlagt

og der ikke indgår nogen vurdering af alternativer til projek-

tets idégrundlag. Den er dermed på linje med vvm-rappor-

ten, som heller ikke belyser alternative løsningsmuligheder

for det påståede deponeringsbehov for jord.

Det fremgår, at planerne om Lynetteholm er baseret på

den observerede udvikling på bolig- og erhvervsområdet i

København i en snæver periode fra 2014 til 2019, hvilket

forekommer at være en meget målrettet udvalgt periode,

hvor byggeaktiviteten i netop disse år steg voldsomt og der-

for langtfra bør bruges som grundlag for en så omfattende

transformation af København.

Af notatet fremgår det endvidere, at en lang række ønsker

til smv’en fra omegnskommuner ikke er imødekommet. Det

gælder eksempelvis for de kommuner, der har ønsket at

få belyst påvirkningen af deres egen byudvikling, og at pro-

jektet bør leve op til de almindelige principper for planlæg-

ning i hovedstadsområdet. Disse aspekter afvises og indgår

ikke. Konsekvenser for omegnskommuner, hvad angår flyt-

ning af renseanlægget BIOFOS og udledning efter flytning,

afvises og indgår ikke – angiveligt med den begrundelse,

at det er der ikke truffet beslutning om. Endvidere har en

række kommuner fremsat ønske om, at der udarbejdes en

nulløsning, inden Lynetteholmen etableres, så man kan se

de samlede effekter, sammenlignet med at projektpakken

ikke gennemføres, hvilket afvises. Et ønske om en vurde-

ring af den samlede infrastruktur på Sjælland afvises ligele-

des. Sidste eksempel er et ønske fra Region Hovedstaden

om, at projektet som sådan og trafikmønstre vurderes i en

bredere regional kontekst, men dette afvises.

Som det fremgår, vil den kommende smv ikke svare på

en lang række spørgsmål, som er stillet af omegnskommu-

nerne og regionen, hvilket bekræfter billedet af et samlet

projekt, som planmæssigt er et selvisk og egennyttigt køben-

havnerprojekt, der ikke tager hensyn til en regional planlæg-

ning og udvikling. Samfundet kan se frem til, at projektet

dermed vil udgøre en stadig stigende konflikt mellem Kø-

benhavn og omegnskommunerne om den samlede udvikling

i regionen. Folketinget burde i den situation sætte projektet

på pause og sikre, at der gennemføres en samlet og koordi-

neret planlægning for hovedstadsregionen, bl.a. med respekt

for fingerplanen.

B 25 - 2021-22 - Bilag 6: Betænkning afgivet den 25. januar 2022

Som det fremgår af svar på spørgsmål 6, er der ikke udar-

bejdet en samfundsøkonomisk beregning. Folketinget kaster

sig således ud i et projekt også økonomisk med bind for

øjnene, for jo længere projektet kommer, jo mere umuligt er

det at stoppe – uanset hvorledes det til den tid samfundsøko-

nomisk ser ud. Har Folketinget sagt A, forpligter det til at

fortsætte til B. Sådan fungerer store projekter i praksis.

Som det fremgår af svar på spørgsmål 8, vil ministeren

ikke afvise, at skatteborgerne får en ekstraregning, selv om

en væsentlig forudsætning i principaftalen er, at den samlede

projektpakke er selvfinansierende. Det er en forudsætning,

som allerede er skredet, hvad angår de tilhørende infrastruk-

turprojekter, men det samme kan blive tilfældet for selve

anlæggelsen af Lynetteholmen, jf. ovenfor. Som det frem-

går af spørgsmål 53, er byggeriet begyndt med en markant

budgetoverskridelse, hvilket ministeren ikke vil forholde sig

til. Heller ikke de samlede omkostninger ved projektpakken

er kendt, og i spørgsmål 54 er der spurgt til, hvornår et

sådant overblik kommer. Det kommer ifølge svaret ikke,

bl.a. fordi ministeren ikke vil acceptere, hvilke aktiviteter

der reelt indgår i den samlede projektpakke, der er en for-

udsætning for den planlagte udbygning af Lynetteholmen,

herunder en flytning af BIOFOS, jf. svar på spørgsmål 55.

Konsekvensen af disse økonomiske forhold må være, at

det står frit for de partier, som har tilsluttet sig principafta-

len, at forlade den igen.

Enhedslisten og Frie Grønne vil endelig bemærke, at

såvel ved diverse spørgsmål om Lynetteholmprojektet fra

Transportudvalget de senere år som under behandlingen

af anlægsloven og ved behandlingen af dette beslutnings-

forslag er det slående, at langt hovedparten af de stillede

spørgsmål ikke besvares af ministeren (eventuelt med hjælp

fra danske myndigheder), men besvares af bygherren (eller

slet ikke besvares). Dette mener Enhedslisten og Frie Grøn-

ne grundlæggende er et demokratisk problem, fordi hverken

regering eller myndigheder dermed kan gøres ansvarlige,

såfremt der senere viser sig at være problemer i forhold til

de afgivne svar.

Afslutningsvis kan konkluderes, at det ikke har nogen

konsekvenser for stormflodssikringen af København at sætte

projektet på pause, at der er stor usikkerhed om behovet

for deponering af jord så mange år frem, at der er mange

ubesvarede spørgsmål og også nye rapporter på vej, at øko-

nomien sejler i forhold til principaftalen, og at den samle-

de projektpakke gennemføres i strid med principperne for

hovedstadsområdets udvikling og i stadig stigende konflikt

med omegnskommunerne.

3. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 28. oktober 2021

og var til 1. behandling den 30. november 2021. Beslut-

ningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling

i Transportudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og

dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med

udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget

på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på beslut-

ningsforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige

henvendelser om beslutningsforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 60 spørgsmål

til transportministeren til skriftlig besvarelse, som ministe-

ren har besvaret.

Henrik Møller (S) Brian Bressendorff (S) Jeppe Bruus (S) Mogens Jensen (S)

fmd.

Lennart Damsbo-Andersen (S)

Malte Larsen (S) Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Anne Valentina Berthelsen (SF) Karsten Hønge (SF)

Kathrine Olldag (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) Andreas Steenberg (RV) Henning Hyllested (EL) Eva Flyvholm (EL)

Susanne Zimmer (FG) Kristian Pihl Lorentzen (V) Hans Andersen (V) Hans Christian Schmidt (V)

nfmd.

Ellen Trane Nørby (V) Peter Juel-Jensen (V) Martin Geertsen (V) Hans Kristian Skibby (DF) Dennis Flydtkjær (DF)

Mette Hjermind Dencker (DF) Niels Flemming Hansen (KF) Birgitte Bergman (KF) Mette Thiesen (NB)

Ole Birk Olesen (LA)

Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke

medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)

B 25 - 2021-22 - Bilag 6: Betænkning afgivet den 25. januar 2022

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Dansk Folkeparti (DF)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Radikale Venstre (RV)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Kristendemokraterne (KD)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)