B 25 - 2021-22 - Bilag 4: Udkast til betænkning

Transportudvalget 2021-22
B 25 Bilag 4
Offentligt

Til beslutningsforslag nr.

B 25

Folketinget 2021-22

Betænkning afgivet af Transportudvalget den 00. januar 2022

Udkast

til

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om at sætte Lynetteholmprojektet på pause

[af Henning Hyllested (EL) m.fl.]

1. Indstillinger

Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si-

umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved

betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og der-

med ikke adgang til at komme med indstillinger eller politi-

ske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget påpeger, at med

besvarelsen af spørgsmål 5 og 32 er det nu slået fast, at

etableringen af Lynetteholmen forøger stormflodsrisikoen i

København, indtil der en gang om mange år etableres en

dokport. Ifølge svaret på spørgsmål 5 viser modellering,

at anlæggelsen af Lynetteholm i nogle situationer medfører

en opstuvning af vand på op til 2,5 cm. Det fremgår af be-

svarelsen af spørgsmål 32, at den gennemførte modellering

heller ikke omfatter egentlige stormflodshændelser, og at det

ikke er muligt på baggrund af de gennemførte modellerin-

ger at konkludere, hvorledes forholdene under en stormflod

vil påvirkes. Endvidere fremgår det af ministerens svar på

spørgsmål 20: »… at det naturligvis er en forudsætning for

Lynetteholms funktion som stormflodssikring, at der etable-

res sluseporte«.

Enhedslisten må således konkludere, at de partier som

hidtil har hævdet, at Lynetteholmen i sig selv har en klima-

sikringseffekt, enten er blevet vildledt eller taler mod bedre

vidende. Fakta er, at indtil en dokport er etableret, virker

Lynetteholmen modsat og øger faren ved kommende storm-

floder, og som det fremgår af svaret på spørgsmål 32, er det

ikke engang modelleret, hvor meget værre situationen bliver

ved en ny »Bodilstorm«.

Regeringen og folketingsflertallet tager således bind for

øjnene og igangsætter et projekt, som øger faren ved storm-

flod og uden at kræve viden om, hvor meget faren øges. Par-

tierne bag Lynetteholmprojektet må således påtage sig an-

svaret, når en ny stormflod nordfra inden for de nærmeste

15-20 år medfører større skader end uden Lynetteholmen, og

hvor man afviser en hurtige stormflodsløsning, jf. Køben-

havns stormflodsplan fra 2017.

Den stormflodsløsning, som Enhedslisten anbefaler, og

som vil give en hurtigere og nødvendig stormflodssikring,

afvises af regeringen og folketingsflertallet, fordi den koster

800 mio. kr., hvilket angiveligt kan spares ved at udskyde

stormflodssikringen i mange år og lade den finansiere med

Lynetteholmprojektet, jf. svar på spørgsmål 5, 20 og 28. Det

skal tilføjes, at Københavns Kommune har en stor opsparet

formue, hvorfra denne udgift vil kunne finansieres på den

korte bane.

Endelig kan henvises til svar på spørgsmål 3 om kon-

sekvenserne af at udskyde anlægsfasen, hvor transportmini-

steren påpeger, at »… det forventes ikke at ville forsinke

den samlede stormflodssikring af København, som bl.a. er

afhængig af etableringen af en dokport i Kronløbet«. Det har

således ingen betydning for klimasikringen af København,

hvis man følger forslaget om at sætte Lynetteholmprojektet

på pause.

Et hollandsk firma er – efter aftale med Sverige - i

gang med en revurdering af modelberegningerne af konse-

kvenserne af Lynetteholm for Øresund. Som det fremgår af

svaret på spørgsmål 36, er denne revurdering på trapperne,

DokumentId

Journalnummer

B 25 - 2021-22 - Bilag 4: Udkast til betænkning

og der skal så, gennemføres en drøftelse af resultaterne med

Sverige, jf. svar på spørgsmål 37. Det burde være oplagt,

at projektet sættes på pause indtil denne proces er gennem-

ført, og hvor også Folketinget og offentligheden formodes at

skulle have mulighed for at se og drøfte resultaterne.

Behovet for jorddeponering i København de næste 30 år

– som er et formelt argument for Lynetteholmen – er som

bekendt baseret på en forventning om uændret byggeaktivi-

tet i København de næste 30 år, selvom et argument for

Lynetteholmen også er manglende byggearealer.

Der er endvidere behov for jord til mange andre anlæg

som klimasikring fra syd, og herunder er lufthavnen på vej

med en klimaplan med diger, og der politisk opbakning til

at anlægge holmene i Hvidovre. Endvidere fremgår af svar

på spørgsmål 33, at der ikke er foretaget nogen vurdering af

jordbehov som følge af de seneste prognoser for vandstands-

stigning, som kan påvirke krav til kote-højde ved byggeri.

Ifølge svaret på spørgsmål 34 foreligger der »endnu ik-

ke« en samlet vurdering af behov for jord til klimasikring i

hovedstadsområdet frem til 2050, angiveligt fordi de enkelte

projekter hertil ikke er udarbejdet. Samtidig oplyses i svaret

på spørgsmål 60, at Miljøministeriet aktuelt »arbejder på

en national klimatilpasningsplan, som skal drøftes med Fol-

ketingets partier senere i 2022. I arbejdet med klimatilpas-

ningsplanen indgår bl.a. et pilotprojekt for en samlet storm-

flodsmodel for København«.

Det vil således være oplagt at afvente en vurdering af

jordbehov til disse tiltag, inden arealet til Lynetteholmen

defineres.

Hertil kommer den store efterspørgsel efter råvarer til

byggeri, hvilket især i hovedstadsområdet udfordrer regio-

nens råstofplan med grusgrave og opgravning til havs. En-

hedslisten har med spørgsmål 51 forsøgt at få svar på erfa-

ringer og tendenser med at oparbejde affaldsjord som nye

byggematerialer til erstatning for sand m.m. fra f.eks. grus-

grave, og om regeringen eller myndigheder har en politik

om, at affaldsjord i stadig højere grad skal oparbejdes som

råvarer til byggeriet, og hvorledes dette i givet fald vil påvir-

ke behovet for deponering af affaldsjord de kommende 30

år. Dette har ministeren ikke svaret på.

Endelig er der et forhold, som yderligere kan gribe ind

og blokere for jord til Lynetteholmen. I svaret på spørgsmål

52 fremgår, at kommunerne mister anvisningsretten af af-

faldsjord: Det fremgår af

Klimaplan for en grøn affaldssek-

tor og cirkulær økonomi,

at »Der arbejdes for en løsning,

hvor kommunernes anvisningsret- og pligt for jord, som er

affald, ophæves, så virksomheder frit kan vælge, hvor de

afleverer jord«, og videre »Der er ikke lavet beregninger af,

hvad denne del af

Klimaplan for en grøn affaldssektor og

cirkulær økonomi

betyder for økonomien i anlæggelsen af

Lynetteholm«.

Med denne usikre udsigt for de ambitiøse forventninger

til jordmængder til Lynetteholmen har Enhedslisten med

spørgsmål 50 bedt ministeren garantere, at der ikke impor-

teres jord for at få fyldt området op. En sådan garanti vil

ministeren ikke give.

Enhedslisten forudser derfor, at Lynetteholmprojektet ud-

vikler sig til ikke at handle om behov for jorddepot, men at

målet om et nyt areal går forud, og der derfor bliver fragtet

jord fra nær og fjern for at fylde hullet op, fordi man starter

med at indramme området, og arealudviklingen i sig selv er

hovedformålet.

Beslutningsforslaget opfordrer til at afvente den strategi-

ske miljøvurdering (SMV), som blev igangsat i forlængelse

af anlægsloven. Det fremgår af svaret på spørgsmål 35, at

den forventes færdig i marts og herefter sendes i høring. Det

er uklart, om resultatet af SMV’en og høringen rent faktisk

danner grundlag for en debat om en eventuel revurdering af

projektet. I svaret henvises til et afgrænsningsnotat, som En-

hedslisten her vil benytte lejligheden til at fremhæve nogle

pointer fra.

Notatet er udarbejdet af Transportministeriet forud for

igangsættelsen af SMV-processen. Notatet er udarbejdet på

baggrund af de kommentarer, som relevante myndigheder

har fremsendt til et udkast, der var i høring før jul. Det frem-

går heraf, at SMV�½en alene bygger på den klare forudsæt-

ning og kendsgerning, at Lynetteholmen etableres som plan-

lagt, og der ikke indgår nogen vurdering af alternativer til

projektets idégrundlag. Den er dermed på linje med VVM-

rapporten, som heller ikke belyser alternative løsningsmu-

ligheder for det påståede deponeringsbehov for jord.

Det fremgår, at planerne om Lynetteholm er baseret på

den observerede udvikling på bolig og erhvervsområdet i

København i en snæver periode fra 2014 til 2019, hvilket

forekommer som en meget målrettet udvalgt periode, hvor

byggeaktiviteten i netop disse år steg voldsomt, og derfor

langt fra bør bruges som grundlag for en så omfattende

transformation af København.

Af notatet fremgår endvidere, at en lang række ønsker til

SMV’en fra omegnskommuner ikke er imødekommet. Det

gælder eksempelvis for de kommuner, der har ønsket belyst

påvirkningen af deres egen byudvikling, og at projektet

bør leve op til de almindelige principper for planlægning

i hovedstadsområdet. Disse aspekter afvises og indgår ik-

ke. Konsekvenser for omegnskommuner, hvad angår flyt-

ning af renseanlægget BIOFOS og udledning efter flytning,

afvises og indgår ikke – angiveligt med den begrundelse,

at det er der ikke truffet beslutning om. Endvidere har en

række kommuner fremsat ønske om, at der udarbejdes en

0-løsning inden Lynetteholmen etableres, så man kan se de

samlede effekter sammenlignet med, at projektpakken ikke

gennemføres, hvilket afvises. Et ønske om en vurdering af

den samlede infrastruktur på Sjælland afvises. Sidste eksem-

pel er ønske fra Region Hovedstaden om, at projektet som

sådan og trafikmønstre vurderes i en bredere regional kon-

tekst, men dette afvises.

Som det fremgår, vil den kommende SMV ikke svare

på en lang række spørgsmål, som er stillet af omegnskom-

munerne og regionen, hvilket bekræfter billedet af et sam-

let projekt, som planmæssigt er et selvisk og egennyttigt

københavnerprojekt, der ikke tager hensyn til en regional

planlægning og udvikling. Samfundet kan se frem til, at

projektet dermed vil udgøre en stadig stigende konflikt mel-

lem København og omegnen om den samlede udvikling i

regionen. Folketinget burde i den situation sætte projektet på

pause og sikre, at der gennemføres en samlet og koordineret

B 25 - 2021-22 - Bilag 4: Udkast til betænkning

planlægning for hovedstadsregionen, bl.a. med respekt for

fingerplanen.

Som det fremgår af svar på spørgsmål 6 er der ikke udar-

bejdet en samfundsøkonomisk beregning. Folketinget kaster

sig således ud i et projekt også økonomisk med bind for

øjnene, for jo længere projektet kommer, jo mere umuligt er

det at stoppe – uanset hvorledes det til den tid samfundsøko-

nomisk ser ud. Har Folketinget sagt A, forpligter det til at

fortsætte til B. Sådan fungerer store projekter i praksis.

Som det fremgår af svar på spørgsmål 8, vil ministeren

ikke afvise, at skatteborgerne får en ekstraregning, selvom

en væsentlig forudsætning i principaftalen er, at den samlede

projektpakke er selvfinansierende. En forudsætning som al-

lerede er skredet, hvad angår de tilhørende infrastrukturpro-

jekter, men også kan blive tilfældet for selve anlæggelsen af

Lynetteholmen, jf. ovenfor. Som det fremgår af spørgsmål

53 er byggeriet begyndt med en markant budgetoverskridel-

se (jf. Berlingske Tidende den 16. december 2021), hvilket

ministeren ikke vil forholde sig til. Heller ikke de samlede

omkostninger ved projektpakken er kendt, og i spørgsmål

54 er der spurgt til, hvornår et sådant overblik kommer. Det

kommer ifølge svaret ikke, bl.a. fordi ministeren ikke vil

acceptere, hvilke aktiviteter der reelt indgår i den samlede

projektpakke, der er en forudsætning for den planlagte ud-

bygning af Lynetteholmen, herunder en flytning af BIOFOS,

jf. svar på spørgsmål 55.

Konsekvensen af disse økonomiske forhold må være, at

de partier, som har tilsluttet sig principaftalen, står frit for at

forlade den igen.

Enhedslisten vil endelig bemærke, at såvel ved diverse

spørgsmål fra Transportudvalget de senere år som under

behandlingen af anlægsloven og ved behandlingen af dette

beslutningsforslag er det slående, at langt hovedparten af

de stillede spørgsmål ikke besvares af ministeren (evt. med

hjælp fra danske myndigheder), men besvares af bygherren

(eller besvares slet ikke). Dette mener Enhedslisten grund-

læggende er et demokratisk problem, fordi hverken regering

eller myndigheder dermed kan gøres ansvarlige, såfremt der

senere viser sig at være problemer med de afgivne svar.

Afslutningsvis kan konkluderes, at det ikke har nogen

konsekvenser for stormflodsikringen af København at sætte

projektet på pause, at der er stor usikkerhed om behovet

for deponering af jord så mange år frem, at der er mange

ubesvarede spørgsmål og også nye rapporter på vej, at øko-

nomien sejler i forhold til principaftalen, og at den samle-

de projektpakke gennemføres i strid med principperne for

hovedstadsområdets udvikling og i stadig stigende konflikt

med omegnskommunerne.

3. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 28. oktober 2021

og var til 1. behandling den 30. november 2021. Beslut-

ningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling

i Transportudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og

dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med

udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget

på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i <2> møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt <3> bilag på beslut-

ningsforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig

henvendelse om beslutningsforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 60 spørgsmål

til transportministeren til skriftlig besvarelse, som ministe-

ren har besvaret.

Henrik Møller (S) Theis Kylling Hommeltoft (S) Jeppe Bruus (S) Mogens Jensen (S)

fmd.

Lennart Damsbo-Andersen (S)

Malte Larsen (S) Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Anne Valentina Berthelsen (SF) Karsten Hønge (SF)

Kathrine Olldag (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) Andreas Steenberg (RV) Henning Hyllested (EL) Eva Flyvholm (EL)

Susanne Zimmer (FG) Kristian Pihl Lorentzen (V) Hans Andersen (V) Hans Christian Schmidt (V)

nfmd.

Ellen Trane Nørby (V) Peter Juel-Jensen (V) Martin Geertsen (V) Hans Kristian Skibby (DF) Dennis Flydtkjær (DF)

Mette Hjermind Dencker (DF) Niels Flemming Hansen (KF) Birgitte Bergman (KF) Mette Thiesen (NB)

Ole Birk Olesen (LA)

Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke

medlemmer i udvalget.

B 25 - 2021-22 - Bilag 4: Udkast til betænkning

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Dansk Folkeparti (DF)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Radikale Venstre (RV)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)

Alternativet (ALT)

Kristendemokraterne (KD)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)