B 25 - 2021-22 - Bilag 1: Henvendelse af 29/11-21 vedr. Lynetteholmprojektet, fra STOP Lynetteholm

Transportudvalget 2021-22
B 25 Bilag 1
Offentligt

Anden udgave af ”Konsekvenser såfremt projektet på Lynetteholm skulle blive realiseret.”

KONSEKVENSER SÅFREMT

ANLÆG AF LYNETTEHOLM

SKULLE BLIVE REALISERET

DOKUMENTATION TIL FOLKETINGETS TRANSPORTUDVALG I

FORBINDELSE MED BEHANDLINGEN AF B25, DEN 30. NOVEMBER 2021

Dette dokument er sammensat af medlemmer af den tværpolitiske bevægelse ”STOP Lynetteholm”.

Anden udgave, hvor redigeringen er afsluttet den 28. november 2021.

Første udgave og senere udgaver vil være at finde her: https://facebook.com/groups/stoplynetteholm

B 25 - 2021-22 - Bilag 1: Henvendelse af 29/11-21 vedr. Lynetteholmprojektet, fra STOP Lynetteholm

Anden udgave af ”Konsekvenser såfremt projektet på Lynetteholm skulle blive realiseret.”

Indholdsfortegnelse:

•

Side

Forord til anden udgave…………………………………………………………………………..3

Temaer som er relevante for hele landet:

●

Tema 1: Klimabelastning i forbindelse med projektet på Lynetteholm………………………….4

●

Tema 2: Manglende VVM-undersøgelser for hele projektet på Lynetteholm…………………...5

●

Tema 3: Manglende demokrati og fratagelse af klageretten……………………………………. 7

Temaer som er særligt relevante for borgere i Køge Bugt og Storkøbenhavn:

●

Tema 4: Påvirkningen af livet i Øresund……………………………………………………….. 8

Tema 5: Forurenet slam til Køge Bugt?…………...……………….…………………………...11

Tema 6: Eventuel flytning af rensningsanlægget Lynetten……………………………………..13

Tema 7: Lastbilstrafik gennem forstadskommunerne…………………………………………..14

Tema 8: Prioritering af København i fht. stormflodssikring…………………………………....15

Temaer som er særligt relevante for borgerne i København Kommune:

●

Tema 9: Jordtransport gennem København…………………………………………………..…16

Tema 10: Støj fra etablering af halvøen og byggeriet på Lynetteholm…………………………17

Tema 10A: Besejlingsforholdene i Kronløbet…………………………………………………..18

Tema 11: Trafikken i København

efter

en evt. etablering af Lynetteholm……………………..20

Tema 12: Den mangelfulde stormflodssikring af København

efter

en evt. etablering af

Lynetteholm……………………………………………………………………………………..21

●

Tema 13: Hvem skal betale ekstraregningen for det samlede projekt på Lynetteholm?..............23

Bilag.

●

Bilag 1: Tidsplanen for det samlede projekt på Lynetteholm, hvis det realiseres (som den så

ud i 2018)………………………………………………………………………………………..24

●

Bilag 2: Høringssvar fra KKR Sjælland……………………………………………………...…25

●

Bilag 3: Budgetterede bruttoudgifter til undervisning og kultur for de kommuner som ejer

Biofos, 2021…….………………………………………………………………………………26

B 25 - 2021-22 - Bilag 1: Henvendelse af 29/11-21 vedr. Lynetteholmprojektet, fra STOP Lynetteholm

Anden udgave af ”Konsekvenser såfremt projektet på Lynetteholm skulle blive realiseret.”

Forord til anden udgave.

Første udgave af ”Konsekvenser

såfremt anlæg af Lynetteholm skulle blive realiseret”

blev udarbej-

det op til kommunalvalgkampen 2021. Nærværende anden udgave er fremsendt til Folketingets

Transportudvalg i forbindelse med førstebehandlingen af ”Forslag

til folketingsbeslutning om at

sætte Lynetteholmsprojektet på pause”

Henning Hyllested (EL) m.fl.

Forslaget skal førstebehandles i Folketinget tirsdag den 30. november 2021

https://www.ft.dk/.../20211/beslutningsforslag/b25/index.htm

Anden udgave er lettere redigeret version af første udgave, hvor kun forsiden, forordet og ind-

holdsfortegnelsen er ændret, ligesom der er indsat nogle få nye links (disse er markeret med rødt).

Denne udgave bliver i lighed med første udgave offentligt tilgængelig i Facebookgruppen ”STOP

Lynetteholm”.

Tredje udgave – som vi arbejder på i skrivende stund – vil bl.a. indeholde mere om den grønbrog-

ede tudse, byggeriets påvirkning på bestanden af marsvin i Øresund, lastbilers slid på veje og de

miljømæssige problemer det afstedkommer, et afsnit om sygdom og overdødelighed som følge af

lastbilkørsler samt mere dokumentation om forekomsten af kviksølv i Københavns Havn.

Udover nærværende dokument kan du finde mange værdifulde – og supplerende - oplysninger om

konsekvenserne ved projektet på Lynetteholm i følgende dokument: ”Hvidbog

og høringssvar vedr.

Lynetteholmen i forbindelse med anlægslov L220 – udarbejdet af Lynetteholm arbejdsgruppen”

Kilde:

https://facebook.com/groups/stoplynetteholm/permalink/2930451617222800/

Det samme gælder den

eksperthøring

der var i Folketinget den 20. maj 2021

Denne høring kan du se via dette link.

https://www.ft.dk/udvalg/udvalgene/TRU/kalender/55136/hoering.htm

”Højdepunkterne” fra den høring er klippet sammen til et klip på 10 minutter. Det kan du finde her:

https://m.youtube.com/watch?v=FZoB7cPanLo

Link

til You Tube med en video som giver et godt overblik over samlede projekt på Lynetteholm.

https://l.facebook.com/l.php?u=https%3A%2F%2Fwww.youtube.com%2Fwatch%3Fv%3DK4icpF

0S5BM%26fbclid%3DIwAR2lfK6n0Lv2VUpDv_cIc-Sd0xE-

kT3xFSIYqlpcIBpxSz2Yoq_c_vD87mM&h=AT2xFFv5aWNvHNJx87nKqBITys4_iQmFj9EMHst

WD4KFJX9edegzHNXYhZrKpiMggjrkUT8Yy14Ic_jkgr7wvAY14EVoMzjmfgu0ozW8bpp0--

1BP4wUMgoTSqrcBwpCvXyt

Nogle links i denne dokumentation er bag en betalingsmur, men både Byrumsmonitor og

Ingeniøren har prøveabonnementer for de særligt interesserede. Men ofte vil du få den centrale

dokumentation i fht. temaet, ved bare at læse de første linjer i artiklen. Et par af temaerne handler

om det samme fra forskellige vinkler, og i de tilfælde er der krydshenvisninger mellem temaerne.

Vi håber, at dokumentet og de links der henvises til, vil kunne blive anvendt i diskussionen af

hvorvidt projektet på Lynetteholm skal sættes på pause og i sidste ende om det overhovedet skal

realiseres.

Den tværpolitiske bevægelse ”STOP Lynetteholm”, den 28. november 2021.

B 25 - 2021-22 - Bilag 1: Henvendelse af 29/11-21 vedr. Lynetteholmprojektet, fra STOP Lynetteholm

Anden udgave af ”Konsekvenser såfremt projektet på Lynetteholm skulle blive realiseret.”

Tema 1: Klimabelastning i forbindelse med projektet på Lynetteholm.

Den samlede klimabelastning for Danmark er beregnet til 61 millioner tons om året. Som følge af

den bredt vedtagne Klimalov, skal udledningen i 2030 være reduceret til 23 mio. tons om året. Men

det samlede Lynetteholm-projekt kommer til at medføre en voldsom ekstra CO2 udledning. Selve

anlægningen af øen kommer til at udlede 350.000 tons CO2 – dertil kommer så de tilhørende

projekter: havnetunnelen, flytning af rensningsanlægget, etablering af infrastruktur (veje, metro,

mm.). Og der er store miljømæssige konsekvenser for livet i hele Øresund og i Østersøen (se tema

4) og ikke mindst i Køge Bugt (se tema 5). Der er på nuværende tidspunkt ikke tal på det hele, da

der ikke er lavet en samlet VVM-undersøgelse, men der er al god grund til at forvente, at det

samlede projekt kommer til at udlede i omegnen af en million tons CO2.

Og her det værd at huske på, at det SAMLEDE projekt i forbindelse Lynetteholm med byggerier, en

mulig flytning af rensningsanlægget Lynetten, etablering af mere metro og Østlig Ringvej (med

estimeret 31.000 biler i døgnet) rækker langt ud i fremtiden (se bilag 1). En fremtid hvor der

tværtimod vil være behov for drastiske tiltag for at håndtere klimabelastningerne, fremfor at øge

dem.

Kilde:

https://kefm.dk/aktuelt/nyheder/2021/apr/foerste-officielle-vurdering-af-danmarks-globale-

klimaaftryk

Kilde:

Lynetteholm og en havnetunnel vil undergrave alle lokale og nationale trafik, - miljø

og klimamålsætninger

https://noah.dk/sites/default/files/2021-

01/H%C3%B8ringssvar.%20Lynetteholm%20og%20en%20havnetunnel%20vil%20undergrave%2

0alle%20lokale%20og%20nationale%20trafik%2C%20-

%20milj%C3%B8%20og%20klimam%C3%A5ls%C3%A6tninger_0.pdf

Kilde:

https://byrummonitor.dk/Debat/art8114666/Lynetteholm-er-solgt-som-et-klimaprojekt-men-

kan-ende-som-klimabelastning

B 25 - 2021-22 - Bilag 1: Henvendelse af 29/11-21 vedr. Lynetteholmprojektet, fra STOP Lynetteholm

Anden udgave af ”Konsekvenser såfremt projektet på Lynetteholm skulle blive realiseret.”

Tema 2: Manglende VVM-undersøgelser for hele projektet på Lynetteholm.

Såfremt projektet Lynetteholm realiseres (i sin fulde helhed) så vil det bl.a. indeholde disse

delelementer. Kun punkt 1 og 2 er VVM-vurderet:

Diverse landanlæg etableres, og selve anlægget af øens perimeter med spunsvægge

påbegyndes

II.

Opfyldning af Kongedybet med delvist forurenet jord

III.

Opgravning af 2,5 millioner m3 giftigt slam, som skal ”klappes” Køge Bugt (se tema 5).

IV.

Opgravning af et tilsvarende antal m3 sand fra Kriegers Falk nord for Køge Bugt (se tema 5)

Havnetunnel og metroforbindelse til Lynetteholm, og forventelig forlængelse af tunnel ned

langs Amager Strand til Øresundsmotorvejen (”Østlig Ringvej”)

VI.

Etablering af 35.000 boliger og 35.000 arbejdspladser

VII.

Rensningsanlægget Lynetten forventes flyttet eller overdækket (se tema 6)

Fri proces til Klimabevægelsen

Kilde:

https://www.tv2lorry.dk/koebenhavn/klimabevaegelsen-jubler-faar-fri-proces-til-at-staevne-

transportministeriet

Kilde:

https://politiken.dk/debat/ledere/art8439005/Lykkeligvis-er-fusket-med-Lynetteholm-blevet-

opdaget?shareToken=Fdgpc1AAkbng

Forurenet jord til Kongedybet

At dele af den jord, som skal fyldes i Kongedybet, vil være forurenet er der ikke tvivl om. Men

hvilken grad (klasse) af forurening der er tale om, fremgår ikke, men en del af den jord som

planlægges at komme i hvert fald blive liggende i deponi på Nordhavn meget længe.

Dele af den forurenede jord er opbevaret på Nordhavn, Der står sådan på KMC Nordhavns’

Hjemmeside: ”KMC

modtager kun forurenet jord, hvor jordprøven viser kategori 2 eller derover”.

Kilde:

https://www.kk.dk/kmc

De forskellige klasser af jord beskrives sådan: ”På

baggrund af jordprøver afgøres

forureningsgraden, hvor Klasse 1 er ren jord der frit kan anvendes. Klasse 2 – Lettere forurenet

jord kan genanvendes indenfor matriklen. Klasse 3 – Forurenet jord til rensning eller deponering

omfatter forurenet jord der oftest skal til rensning og/eller deponering. Klasse 4 – Kraftigere

forurenet jord til rensning med eventuelt efterfølgende deponering betegner jord der som

udgangspunkt vil blive anvist til rensning”.

Kilde:

https://ign.ku.dk/partnerlandskab/god-vaekstjord/jordforurening/

Kilde:

https://bygtek.dk/artikel/byggeri/lynetteholmen-fyldes-med-forurenet-jord

Høringssvar og VVM

Kilde:

https://baeredygtigtrafik.dk/undermappe/wp-content/uploads/2021/01/Hoeringssvar-

Lynetteholm-RBT-januar-2021.pdf

Kilde:

https://byrummonitor.dk/Nyheder/art7679689/Halv-VVM-for-Lynetteholm-er-imod-

reglerne?fbclid=IwAR3VVt4YIlaVofIW1nIBcA9HKpG6m6CkgU8yy_McWthyQe1c3qOv4ZG61

Kilde:

https://byrummonitor.dk/Nyheder/art6758166/Her-er-forg%C3%A6ngerne-som-

Lynetteholmen-bygger-p%C3%A5

B 25 - 2021-22 - Bilag 1: Henvendelse af 29/11-21 vedr. Lynetteholmprojektet, fra STOP Lynetteholm

Anden udgave af ”Konsekvenser såfremt projektet på Lynetteholm skulle blive realiseret.”

Kritik fra Venstre i Køge Bugt (Stevns kommune). Tilføjelse til anden udgave.

»Man kan stille spørgsmål ved, om man har været nede i detaljerne og om man er klar over, hvad

man har sagt ja til. Jeg kan undre mig meget over, at man laver så stort et projekt og så tilsidesætter

alt det«, lyder det fra Anette Mortensen, borgmester Stevns (V)

Kilde:

https://politiken.dk/del/ivCkfEAAluXA

Om fundet af grønbroget tudse. Mere følger i 3. udgave

Uddrag fra nedenstående kilde:

”Den truede og beskyttede padde grønbroget tudse lever og yngler lige i det område, hvor

København Kommune og et flertal i Folketinget vil bygge en kunstig halvø med plads til 35.000

indbyggere. Det viser et nyt notat, som konsulentfirmaet Amphi Consult har lavet for Danmarks

Naturfredningsforenings afdeling i København. Den grønbrogede tudse er gået meget stærkt tilbage

de seneste år, og flere steder er den helt forsvundet. På Fyn og på Sjælland findes den nu kun

ganske få steder. Og en af de steder er altså det nordlige Amager. Den nye rapports konklusion er,

at den truede padde lever i de områder, som vil blive berørt af byggeriet, og den risikerer derfor at

blive påvirket negativt af byggeriet.

Arten er beskyttet af EU-lovgivning og må derfor ikke fanges eller trues, og man må ikke ødelægge

dens levesteder. Tudsen er også kategoriseret som "truet" på den danske rødliste”…..

Kilde:

https://www.dn.dk/nyheder/ny-rapport-byggeri-af-lynetteholmen-kan-skade-gronbroget-

tudse/

”Nyt

dyr træder ind i kampen mod stort boligprojekt i København”,

Politiken, 24. november 2021

Kilde:

https://politiken.dk/indland/kobenhavn/art8489715/Nyt-dyr-tr%C3%A6der-ind-i-kampen-

mod-stort-boligprojekt-i-K%C3%B8benhavn?fbclid=IwAR3paNY-

0zuZHvgI3noIkOC0gDf7Vt2PevW02l-Iu0Ih7-zX19VS2hCl6BM

B 25 - 2021-22 - Bilag 1: Henvendelse af 29/11-21 vedr. Lynetteholmprojektet, fra STOP Lynetteholm

Anden udgave af ”Konsekvenser såfremt projektet på Lynetteholm skulle blive realiseret.”

Tema 3: Manglende demokrati og fratagelse af klageretten

Transportministeren skal ikke have tilsynet (jf. §5 i Lov om anlæg af Lynetteholm), så det bliver i

praksis By&Havn, som skal føre tilsyn med sig selv. Og den almindelig klageadgang er ophævet for

syv love (jf. §6 i samme lov). Begge dele følger af de to bekendtgørelser som Transportministeren

den 12. oktober 2021.

byggeloven,

●

lov om naturbeskyttelse,

●

lov om vandforsyning m.v.,

●

lov om miljøbeskyttelse,

●

lov om beskyttelse af havmiljøet,

●

lov om råstoffer,

●

lov om forurenet jord og

●

lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.

Kilde:

https://www.retsinformation.dk/api/pdf/225472

(om afskaffelsen af klageadgangen)

Kilde:

https://amagerliv.dk/artikel/slut-med-at-klage-over-lynetteholm-det-er-en-demokratisk-

skandale

I forbindelse med projektet på Lynetteholm har en gruppe borgere fra Københavns, Frederiksbergs

og Ishøj kommuner udarbejdet et

borgerforslag.

I borgerforslagets begrundelse er der et kort

overblik over nogle af projektets miljømæssige konsekvenser, som også er af finde her.

Vi vil opfordre til, at du støtter på Borgerforslag.dk (forslaget er fra 27. september 2021), og at du

også deler det https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-08949

Der har været en skarp kritik af den manglende adgang til at klage fra flere sider. KKR Sjælland

(borgmestrene og nogle af kommunalbestyrelsesmedlemmerne i de 17 kommuner i Region

Sjælland) har udtalt sig særdeles kritisk overfor det manglende ministertilsyn og den manglende

klageadgang i forbindelse med høringerne til de to bekendtgørelser. Da deres svar er væsentligt i

denne sammenhæng, så er det vedlagt i sin helhed i bilag 2.

Kilde:

https://www.kl.dk/media/28926/bilag-til-kkr-sjaelland-den-13-oktober-2021.pdf, side 93

Af dette link ses

alle de høringssvar

som indkom i forbindelse med de to bekendtgørelser. Svaret

fra eksempelvis Gentofte Kommune er helt i tråd med svaret for KKR.

Kilde:

https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/508273f7-764e-49c0-9950-

c546de6482a9/H%C3%B8ringssvar.pdf

Kilde:

https://byrummonitor.dk/Nyheder/art8424502/Regeringen-har-sl%C3%B8jfet-

Lynetteholms-klageadgange

B 25 - 2021-22 - Bilag 1: Henvendelse af 29/11-21 vedr. Lynetteholmprojektet, fra STOP Lynetteholm

Anden udgave af ”Konsekvenser såfremt projektet på Lynetteholm skulle blive realiseret.”

Tema 4: Påvirkningen af livet i Øresund (se også tema 5 og 10).

Fakta om ålegræs

Ålegræs har den samme betydning for CO2-optagelsen som træer, så vi mister en vigtig allieret i

klimakampen, ligesom det er afgørende opvækstområde for fiskeyngel.

Kilde:

https://avisendanmark.dk/artikel/debat-%C3%A5legr%C3%A6s-er-havets-gave-til-klimaet

Fakta om saltbalancen i Øresund:

Desuden vil en opfyldning af Kongedybet – som er et af de to dybeste steder i Øresund - rykke ved

saltbalancen i Øresund og derved Østersøen. Øresund er mindst lige så vigtig for salttilførslen, som

Store Bælt og Lille Bælt tilsammen

Kilde:

”The importance of the Drogden Sill in the Sound for major Baltic inflows”

Hartmut Fischer, Wolfgang Matthäus.

https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0924796396000462

Kilde.

https://tbst.dk/da/-/media/TBST-DA/Miljoevurdering/Lister/VVM-

dokumenter/Lynetteholm/1182352309LynetteholmHydraulikmaster02112020-10.pdf

Fakta om støj

Når selve halvøen Lynetteholmen skal bygges, så skal der laves en ”skal” af jern (en spuns), som

bliver slået ned i havbunden. På land flytter lyd sig med en hastighed med 343 m/s. I vand derimod

flytter lyden sig med en hastighed på 1483 m/s, og decibelen er helt oppe i den høje skala med høje,

pludselige lyde som skud med et jagtgevær (omkring 165 decibel). Dette vil formentlig jage alle

fisk og havpattedyr væk i et meget stort område.

Kilde

til kortet: www.tbst.dk, Baggrundsrapport til miljøkonsekvensrapport, november 2020

LYNETTEHOLM STØJ OG VIBRATIONER, FIGUR 3.3 side 17 OG FIGUR 3.9 side 27

B 25 - 2021-22 - Bilag 1: Henvendelse af 29/11-21 vedr. Lynetteholmprojektet, fra STOP Lynetteholm

Anden udgave af ”Konsekvenser såfremt projektet på Lynetteholm skulle blive realiseret.”

Fakta om fiskebestanden og havpattedyr

Kilde:

https://aktiv.dn.dk/media/4294/pattedyr_havet.pdf

Som det ses på dette kort, er der en meget stor artsrigdom i området ud for Nordhavn. Denne er der

stor risiko for at blive mindre, når strøm og havdybder ændres.

Kilde:

https://www.fiskepleje.dk/nyheder/Nyhed?id=%7BACF8F59A-9AFE-4DC6-82D5-

8287405C6238%7D

Fakta om torsk

Flere af vores spisefisk - og grundlaget for et i forvejen udsat erhverv - er truet i Østersøen på grund

af tilbagegangen for bl.a. sild og torsk. I forhold til den aktuelle diskussion af bestanden af torsk i

Østersøen og Øresund vil byggeriet af Lynetteholm med støj og opfyldning af Kongedybet være

meget problematisk.

Kilde:

https://www.dn.dk/nyheder/eksperter-raber-vagt-i-gevaer-torsk-og-sild-i-ostersoen-er-i-

markant-nedgang/

Kilde:

https://www.tv2bornholm.dk/artikel/wermelin-en-meget-ulykkelig-situation

Kilde:

https://www.aqua.dtu.dk/nyheder/2019/10/det-ser-dystert-ud-for-torsken-i-den-oestlige-

oestersoe?id=2f3ac45c-00d0-4c9d-a88a-421bc51af8f4

Og da de unge torsk bl.a. holder til i Kongedybet, som skal fyldes op med delvist giftig jord (jf.

nedenstående kort), så er der god grund til at tro, at etableringen af Lynetteholm vil medføre en

yderligere tilbagegang for torsken i Øresund og Østersøen.

B 25 - 2021-22 - Bilag 1: Henvendelse af 29/11-21 vedr. Lynetteholmprojektet, fra STOP Lynetteholm

Anden udgave af ”Konsekvenser såfremt projektet på Lynetteholm skulle blive realiseret.”

Udsnit af side 22 i rapporten fra Naturstyrelsen fra 2016

Kilde:

https://naturstyrelsen.dk/media/179105/fiskehabitater-oeresund-dtu-aqua-opdateret-2016.pdf

B 25 - 2021-22 - Bilag 1: Henvendelse af 29/11-21 vedr. Lynetteholmprojektet, fra STOP Lynetteholm

Anden udgave af ”Konsekvenser såfremt projektet på Lynetteholm skulle blive realiseret.”

Tema 5: Forurenet slam til Køge Bugt?

I forbindelse med anlæg af halvøen Lynetteholm skal der graves forurenet bundslam op fra

Københavns Nordhavn, der hvor omkredsen af halvøen Lynetteholm, skal være. Det slam som er

mest forurenet med bl.a. kviksølv skal blive på Lynetteholm, men 2,5 millioner m3 af dette slam

(det svarer til 70.000 fyldte containere), hvoraf de 200.000 m3 er angivet som

lettere forurenet

skal

placeres i Køge Bugt (kaldet at "klappe"). Se kortet nedenfor.

De 200.000 m3 slam i kategorien lettere forurenet indeholder ”særligt forhøjede” værdier af

tungmetaller end det der tidligere har været deponeret på Refshaleøen. Op til 55% af det klappede

materiale antages - afhængig af vind og strømforhold – at kunne blive ført væk fra området under

dumpning området i ikke-kontrollerbart omfang. Så det er altså kun 45%, som antages at blive

liggende, hvor det ”klappes”. Det er sandsynligt at der vil være samme problematik med udsivning

ved opgravning og pålæsning på pram tæt ved Københavns Havn.

I VVM-rapporten skriver

Rambøll at det ikke gør noget for udsivningen sker alligevel over så mange år. Men overtid

bevæger tungmetaller som kviksølv bevæger sig opad i fødekæderne og på den måde kommer til at

indgå i det samlede økosystem over tid.

Havbiologer regner med, at store dele af materialet vil ende på badestrandene i Bugten som sort,

snasket ”blæver”, og at det forurenede materiale og næringsstofferne vil ødelægge fiskeriet.

Kilde:

Implementeringsredegørelsen for anlæg af Lynetteholm, side 26.

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/L220/bilag/32/2404009/index.htm

Når det forurenede bundslam er gravet væk i Københavns Havn og ”klappet” i Køge Bugt, så skal

der i stedet placeres store mængder sand for at lave et fundament til Lynetteholm. Det vil kræve 4,5

mio kubikmeter sand at lave omkredsen af Lynetteholm. De store mængder sand skal suges op fra

havbunden på Kriegers Flak nord for Køge Bugt. Så på den måde bliver Køge Bugt dobbelt ramt.

Dertil kommer forureningen af kyststrækning af slam.

Det siger sig selv, at svenskerne heller ikke er begejstrede for udsigten til forurenet slam midt i

Øresund, da strømmen kan føre slammet mod øst til et Natura 2000 områder ved Sveriges sydkyst.

De områder de mener indeholder det giftigste slam, det vil blive deponere i Lynetteholm. Men det

bliver ikke sikret mod udsivning til Øresund. Samme problematik i Nordhavn. Det er en tikkende

miljøbombe.

Kilde:

https://www.facebook.com/groups/235620145121860/permalink/236857264998148/

(svenskernes høringssvar)

Kilde:

https://www.tv2east.dk/stevns/koebenhavn-skal-have-en-ny-oe-nu-smides-200000-

kubikmeter-forurenet-slam-i-koege-bugt

https://www.sn.dk/stevns-kommune/minister-kan-ikke-se-alternativer-til-at-dumpe-slam-i-koege-

bugt/

Kilde:

https://www.facebook.com/groups/235620145121860/permalink/235643461786195/ (pjecen

om slam)

Kilde:

https://www.lemgaarden.dk/nej-til-slam-i-koege-bugt/

B 25 - 2021-22 - Bilag 1: Henvendelse af 29/11-21 vedr. Lynetteholmprojektet, fra STOP Lynetteholm

Anden udgave af ”Konsekvenser såfremt projektet på Lynetteholm skulle blive realiseret.”

På dette kort kan du se, hvor slammet skal ”klappes” i Køge Bugt/Øresund (de røde pletter på

kortet).

Kilde:

Forslag til anlæg af Lynetteholm, bilag 3

https://www.retsinformation.dk/eli/ft/202012L00220

Mere om den forurenede slam i Københavns Havn. Mere følger i 3. udgave

Kilde:

https://www.berlingske.dk/samfund/koebenhavns-havn-skal-renses-for-

gift?fbclid=IwAR2GasYV7TzV2JHZ0iCIbiZF4egws8N6l1tVXkyCAlVDGfBAhg-xaasj-dE

(dette link er også med under tema 2)

B 25 - 2021-22 - Bilag 1: Henvendelse af 29/11-21 vedr. Lynetteholmprojektet, fra STOP Lynetteholm

Anden udgave af ”Konsekvenser såfremt projektet på Lynetteholm skulle blive realiseret.”

Tema 6: Eventuel flytning af rensningsanlægget Lynetten

Ifølge Miljøstyrelsens vejledning må der højst være 10 lugtenheder i boligområder. Derfor skal

renseanlægget Lynetten flyttes, hvis der skal bygges boliger på Refshaleøen og den nye halvø

Lynetteholmen. Rensningsanlægget ejes af Biofos dvs. af 15 af kommunerne i Hovedstadsområdet,

og det er disse politikere, som sidder i Biofos’ bestyrelse, indtil konstitueringen efter

kommunalvalget 2021

Kilde:

https://biofos.dk/om-os/bestyrelse

I forbindelse med lanceringen af projektet på Lynetteholm blev det sagt, at rensningsanlægget var

forældet. Biofos har dog lige investeret 1,3 milliarder i udbygningen af anlægget, så det kan opfylde

rensekravene frem til 2045, så dette var de ikke enige i (jf. deres høringssvar i forbindelse med

VVM-undersøgelsen).

Kilde:

https://biofos.dk/media/kxpbe0gb/hoeringssvar-miljoevurdering-lynetteholm.pdf

By&Havn vil gerne have anlægget fjernet inden år 2035. Men nogle undersøgelser lavet for Biofos

peger på, at det tidligst bør ske efter år 2044. Og yderligere undersøgelser kan måske vise, at det vil

være bedst for miljø, klima og økonomi at modernisere anlægget på Refshaleøen stedet for at flytte

anlægget.

Men det er stadig ikke afklaret, som rensningsanlægget (Lynetten) flyttes væk fra Refshaleøen (da

det vil betyde spildte investeringer for 1,3 milliarder og en flytning vil koste omkr. 12 milliarder, se

nedenfor). Dertil kan komme udgifter til at flytte hovedkloakken. Og i sidste ende skal alle

omkostninger til nye anlæg og ledninger betales via taksterne (ikke skattefinansieret) på brugernes

forbrug af vand.

Såfremt rensningsanlægget skal flyttes til holmene ved Avedøre, så er det ejerne, som skal betale

for dette, ligesom alle andre ledningsejere skal betale for flytning af deres ledninger (ledninger er

også fjernvarme m.v.) jf. §11 i Lov om anlæg af Lynetteholm.

Kilde:

Lov om anlæg af Lynetteholm https://www.retsinformation.dk/eli/ft/202013L00220

Ejerne (alle 15 kommuner i hovedstadsområdet = det gamle Københavns Amt) er indtil videre ikke

interesseret i dette, og det er dem, der bestemmer. Alle 15 hovedstadskommuner har hver for sig

vetoret i fht. dette spørgsmål, og i fht. hvornår dette givet fald skal ske.

Kilde:

https://pro.ing.dk/watertech/artikel/rensningsanlaeg-vil-ikke-flytte-lynetteholmen-5252

For sammenligningens skyld er det i bilag 3 vist, hvad de 15 kommuner, som ejer Biofos bruger på

hele

skoleområdet og på hele kulturområdet

i 2021. Kun fire af kommunerne (København,

Gentofte, Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk) bruger mere end en milliard kroner på de områder.

”Flytningen

af Lynetten til Holmene ved Avedøre og spildte investeringer i det eksisterende anlæg

på Lynetteholmen kan samlet set ende med at koste omkring 12 milliarder kroner. Selve

anlæggelsen af øerne (ved Avedøre, vores tilføjelse) er kun vurderet til at koste 3,2 milliarder alt

inklusive, men under præsentationen af visionen kom det også frem, at Hvidovre og Københavns

Kommune gerne vil flytte hele hovedstadens rensningsanlæg, Lynetten, til de nye øer”.

Kilde:

https://ing.dk/artikel/tre-gange-saa-dyrt-flytning-lynetten-koster-mere-end-oeerne-skal-

flyttes-223309

B 25 - 2021-22 - Bilag 1: Henvendelse af 29/11-21 vedr. Lynetteholmprojektet, fra STOP Lynetteholm

Anden udgave af ”Konsekvenser såfremt projektet på Lynetteholm skulle blive realiseret.”

Tema 7: Lastbilstrafik gennem forstadskommunerne (se også tema 9)

Opfyldningen af halvøen Lynetteholm vil kræve, at der hældes 2,6 millioner tons jord i Øresund

årligt i de kommende år, det kræver i alt 360 lastvognstog om dagen (og det dobbelt antal kørsler

tur/retur). Det er estimeret, at 30 % af jorden skal hentes udenfor Københavns og Frederiksberg

Kommuner.

Og da der næppe er jord nok til Lynetteholm og til holmene ved Avedøre betyder, at der kan blive

tale om betydeligt flere jordkørsler gennem forstadskommunerne end de 30 %, som er forudsat i

beregningerne.

Samlet set bliver der tale om endnu mere tung trafik gennem forstæderne. Udover støjen slid på

vejene, så vil den tunge trafik naturligvis også forurene.

Kilde:

https://ing.dk/artikel/tung-trafik-stoej-giftige-sedimenter-saadan-vil-lynetteholmen-paavirke-

omgivelserne-241216

Kort over daglig jordtransport i Københavns omegn (og i København og Frederiksberg) frem til

2035 før en evt. ny adgangsvej etableres.

Kilde:

Rambøll: Baggrundsrapport til miljøkonsekvensrapport, november, 2020 LYNETTEHOLM

TRAFIKALE FORHOLD, side 22.

Kilde:

https://ing.dk/artikel/kronik-lynetteholm-holmene-skal-konkurrere-knap-overskudsjord-

250518

B 25 - 2021-22 - Bilag 1: Henvendelse af 29/11-21 vedr. Lynetteholmprojektet, fra STOP Lynetteholm

Anden udgave af ”Konsekvenser såfremt projektet på Lynetteholm skulle blive realiseret.”

Tema 8: Prioritering af København i fht. stormflodssikring (se også tema 12).

”Højvandsstande

vil frem imod år 2100 kunne nå op på fem meter, hvilket vil oversvømme det meste

af Amager samt store dele af Hvidovre og København. Hvis det skulle ske, er de løsninger, som

hidtil har været planlagt med sikring syd for Kalveboderne, ikke tilstrækkelige, ligesom de

eksisterende diger heller ikke vil give den nødvendige beskyttelse”

(Kilde: Rambøll, 11. november

2020, se linket på kortet på næste side)

På dette kort ses de områder, som vil blive påvirket af en vandstigning på op til 5 meter frem imod

år 2100, hvis der ikke laves en tilstrækkelig sikring i løbet af de næste årtier. Dette kræver at der

bl.a. er jord nok til at sikre kystlinjen med diger. Og hvad er mere nærliggende end at bruge

overskudsjorden på at bygge diger, frem for at bygge Lynetteholm med massive og afledte

miljømæssige konsekvenser. Det vil både være billigere og sikre meget mere land.

Kilde:

https://dk.ramboll.com/medier/rdk/stormflod-i-koebenhavn-fra-syd-kan-koste-samfundet-28-

mia-kroner

Det skal understreges, at Lynetteholmen, som det aktuelle projekt ser ud, slet ikke giver en

tilstrækkelig stormflodssikring af København (se tema 12), selvom Lynetteholmen står til at skulle

have næsten alt overskudsjord den næste 30 år. Og hvis det viser sig, at der ikke er jord nok, vil

stormflodssikringen via Lynetteholm trække yderligere ud alene af den grund.

B 25 - 2021-22 - Bilag 1: Henvendelse af 29/11-21 vedr. Lynetteholmprojektet, fra STOP Lynetteholm

Anden udgave af ”Konsekvenser såfremt projektet på Lynetteholm skulle blive realiseret.”

Tema 9: Jordtransport gennem København (se også tema 7)

Der skal køres 2,6 millioner tons jord til anlægsområdet til den kunstige halvø om året, hvilket

kræver, at 360 lastvognstog kører frem og tilbage derfra gennemsnitligt i døgnet (altså totalt 720

tur/retur). Inde i selve København vil dette særligt ramme vejene i Indre By, på Christianshavn og

på Amager. Fra 2023 vil der komme 314 lastvognstog over Langebro og 184 over Knippelsbro i

forventeligt 31 år.

Kilde:

Jordtransporter til Lynetteholm: Langebro skal aflaste Knippelsbro | kobenhavnliv.dk

Ved det nuværende jorddepot i Nordhavn hvor der i alt blev anvendt 20 millioner tons jord, blev 75

% af denne transport IKKE ført ind over broerne Langebro og Knippelsbro. I modsætning til dette

SKAL 75 % af den kommende opfyldning af Lynetteholmen med i alt 81 millioner tons jord

transporteres gennem ind byen og over Langebro og Knippelsbro, over Christianshavn og det

nordøstlige Amager, når modtagelsen af jord til Nordhavnen lukkes. Transporten skal endog stå på

over en fire gange så lang periode, altså ikke over otte år, men over 31 år.

Kilde:

https://ejendomswatch.dk/Ejendomsnyt/Projektudvikling/article12595565.ece

Kilde:

https://ing.dk/artikel/tung-trafik-stoej-giftige-sedimenter-saadan-vil-lynetteholmen-paavirke-

omgivelserne-241216

Kilde:

Rambøll: Baggrundsrapport til miljøkonsekvensrapport, november 2020 LYNETTEHOLM

TRAFIKALE FORHOLD, side 35

Tilføjelse om slid på vejene ved øget lastbilkørsel (mere følger i tredje udgave):

Gregers Hildebrand, afdelingsleder i Laboratorium og Elektronik på Vejteknisk Institut i

Vejdirektoratet siger:

"En særdeles let huskeregel siger, at sliddet på en vej fra

lastbil svarer til

sliddet fra 10.000 personbiler”.

Det fremgår ikke af dette citat om der er tale om lastbiler med en

anhænger på eller ej. Og da der skal køre mindst 350 lastbiler dagligt i rundtur ud til den kunstige ø

Lynetteholm svarer dette slid på vejene til at biltrafikken ville være steget med mindst 3.500.000

personbiler – dagligt – på de berørte veje. Og for de berørte beboere

Kilde:

https://ing.dk/artikel/hvordan-beregner-man-lastbilers-vejslid-92104, 2008

Tilføjelse om sygdom og overdødelighed pga. lastbilkørsler (mere følger i tredje udgave):

Kilde:

https://dce.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/helbredseffekter-af-black-carbon-i-

koebenhavn

Kilde:

https://videnskab.dk/krop-sundhed/100000-doer-aarligt-dieselbilers-udstoedning-draeber-

langt-flere-end-troet

Kilde:

https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/danske-lastbiler-udleder-millioner-af-ton-co2-i-

sverige-skal-elektriske-veje

B 25 - 2021-22 - Bilag 1: Henvendelse af 29/11-21 vedr. Lynetteholmprojektet, fra STOP Lynetteholm

Anden udgave af ”Konsekvenser såfremt projektet på Lynetteholm skulle blive realiseret.”

Tema 10: Støj fra etablering af halvøen og byggeriet på Lynetteholm (se også

tema 4).

Som det fremgår af kortet nedenfor, så vil der være en del støj fra anlæggelsen af selve

Lynetteholm. Det skal understreges, at de angivne værdier på kortet er gennemsnitstal for et døgn,

så der kan være meget mere støj i det øjeblik, der spunses (rammes jern) ned i bunden af Øresund i

Kongedybet, hvor der er op til 15 meter dybt. Det er vigtigt at

understrege,

at der kun er lavet

VVM-undersøgelser for den allerførste del af projektet, dvs. etableringen af halvøen, så derfor kan

vi ikke dokumentere de dB, som senere vil komme (men vi har ”lydprøver” på støj fra spunsning på

land).

Her er er to lydklip fra en spunsning på land fra Facebook (fra Facebookgruppen ”STOP

Lynetteholm”).

Du skal ikke afspille de lydklip der er i tråden med dyr, sovende børn/voksne

m.v. i nærheden.

https://www.facebook.com/groups/stoplynetteholm/posts/3058645927736701/?comment_id=30586

62791068348&reply_comment_id=3058670807734213&notif_id=1635702920690131&ref=notif&

notif_t=group_comment_mention

Man kan ikke lægge tal fra dB sammen, men ”En

lille stigning i støjniveauet, fx på tre decibel, kan

være svær at bemærke. Der skal op til ti decibel til, før du virkelig oplever en forskel. Men tre

decibel er alligevel nok til, at lydstyrken fordobles”.

Kilde:

https://hoereforeningen.dk/viden-om/stoej/lydniveauer/

Kilde:

Rambøll, Baggrundsrapport til miljøkonsekvensrapport for LYNETTEHOLM STØJ OG

VIBRATIONER, november 2020, side 58

B 25 - 2021-22 - Bilag 1: Henvendelse af 29/11-21 vedr. Lynetteholmprojektet, fra STOP Lynetteholm

Anden udgave af ”Konsekvenser såfremt projektet på Lynetteholm skulle blive realiseret.”

Tema 10A: Besejlingsforholdene i Kronløbet

Anlæggelsen af Lynetteholm vil resultere i markante ændringer af besejlingsforholdene.

Lynetteløbet lukkes og al sejlads – både erhvervs- fritidssejlads - skal foregå gennem Kronløbet og

en tragtformet indsejling mellem Lynetteholm og Oceankajen. Enhver, som har set vand løbe ud af

en vandkande eller strømfyldt og stenet å/flod/elv ved, at vandet løber hurtigst ved det smalleste

sted. Ved sydgående strøm vil strømhastigheden tiltage jo nærmere,

man

kommer det smalleste sted

i indsejlingen. Sejlere advarer om, at det er ved sådanne forhold, at der kan opstå farlige situationer,

da manøvreevnen forringes. Tilsvarende kan der ved østlige – og især kraftige vinde – opstå

situationer med kraftig, uregelmæssig og stejl sø. I begge scenarier øges risikoen for havari og

personskade. På denne baggrund kan påtænkt lysregulering med tilhørende ventebrygger ikke

anbefales. Se endvidere høringssvaret fra Dansk Sejlunion og TV2/Lorry indslag nedenfor.

Strømforholdene ved givne vindforhold ses på grafikken nedenfor. Figuren med vandstanden og

figuren med nordgående strøm er på samme tidspunkt og dag. Det ses i øvrigt, at vandstanden er

højere syd for København (ved Drogden) med først hård vind fra V/NV og senere fra Ø/SØ.

Sydgående strøm

ved hård vind fra V/NV.

Nordgående strøm

ved moderat vind fra Ø/SØ.

Vandstand ved vind fra Ø/SØ

efter dage med vind fra V/NV.

Som det ses på grafikken over vanddybden i Sundet, vil Lynetteholm lukke af for Kongedybet

(mørkeblåt) med sine indtil 15 meters dybde og betragtelige vandføring ift. tilførslen af iltrigt

saltvand. Samtidig vil strømforholdene ændres i en sådan grad, at mange sejlbåde, kajakker, joller

og andre både med begrænsede fremdrivningsmuligheder ofte vil få endog meget svært ved at

passere øst om Lynetteholm. Enhver sejler ved, at risikoen for grundstødning og evt. efterfølgende

havari vil forøges, når strømmen er meget stærk, idet sikkerhedsafstanden fra Lynetteholm til

lossepladsen på Middelgrunden (gult og orange) forringes betragteligt.

B 25 - 2021-22 - Bilag 1: Henvendelse af 29/11-21 vedr. Lynetteholmprojektet, fra STOP Lynetteholm

Anden udgave af ”Konsekvenser såfremt projektet på Lynetteholm skulle blive realiseret.”

Kilder til dette afsnit

Kilde:https://www.tv2lorry.dk/koebenhavn/lystsejlere-frygter-lynetteholm-stor-risiko-for-fatale-

ulykker

Kilde:https://byrummonitor.dk/Nyheder/art8118358/Lynetteholm-g%C3%B8r-sejlads-i-

K%C3%B8benhavns-Havn-farlig

Kilde:https://dansksejlunion.dk/nyheder/2021/dansk-sejlunion-fremlaegger-bekymringer-om-

lynetteholm-paa-christiansborg

Kilde:https://dansksejlunion.dk/media/8d8c1511a7ac91a/lynetteholm-vvm-svar-ds-jan-2021-

endelig.pdf

Dette er By&Havns redegørelse for sejladsforhold. Den er desværre ikke fyldestgørende.

Kilde:

https://byoghavn.dk/wp-content/uploads/2019/04/Faktaark-Lynetteholm-

Sejladsforhold_v13.pdf

B 25 - 2021-22 - Bilag 1: Henvendelse af 29/11-21 vedr. Lynetteholmprojektet, fra STOP Lynetteholm

Anden udgave af ”Konsekvenser såfremt projektet på Lynetteholm skulle blive realiseret.”

Tema 11: Trafikken i København

efter

en evt. etablering af Lynetteholm.

Fem af de ti gader og veje i Danmark, hvor trafikken er langsomst i myldretiden, befinder sig i

København. Og det vil ikke blive bedre, når Østlig Ringvej – som er tænkt som en aflastning af det

eksisterende vejnet -fremgår af dette citat.

”Alt tyder da også på, at Lynetteholm og Østlig Ringvej bliver en forudsigelig trafikal katastrofe.

Det står klart i forundersøgelsen af ringvejen, suppleret med nyligt opnået aktindsigt hos

Vejdirektoratet i trafikberegningerne og forudsætningerne herfor. Selv under forundersøgelsens

antagelse af en beskeden bebyggelse af Lynetteholm, sander forbindelsen Lyngbyvej –

Nordhavnsvej – Østlig Ringvej til allerede i 2050 med lange bilkøer til følge. Det bliver kun værre

herefter, når Lynetteholm er fuldt udbygget”.

Kilde:

Ingeniøren (linket er nedenfor)

Og tilsvarende fra NOAH

”Det fremføres, at en havnetunnel og Lynetteholm vil reducere biltrafikken i det meste af Kbh. Det

er desværre ikke rigtigt. Man sammenligner med en lineær fremskrivning af biltrafikkens omfang

med ca. 30 %. Derved er det en misvisende sammenligning. Man skal sammenligne med trafikken

nu, sådan at folk kan vurdere om de ønsker projektet gennemført eller ej. Der sker ingen

trafikdæmpning og trængselsreduktion. Der sker tværtimod en kraftig trafikstigning de fleste

steder… Hvis planerne om etablering af Lynetteholm, bebyggelse på denne samt på Østamager

samt bygning af en havnetunnel fra Nordhavn til Øresundsbroen realiseres, viser trafikberegninger,

at der vil komme mere trafik på næsten alle veje i forhold til nu. På Lyngbyvejen viser beregninger,

at der vil være en samlet trafikvækst på ca. 91 %.”.

Kilde: NOAH (linket er nedenfor).

Kilde:

https://www.dr.dk/ligetil/se-listen-her-er-trafikken-langsomst-i-myldretiden

Kilde:

https://noah.dk/nyheder/lynetteholm-og-en-havnetunnel-vil-undergrave-alle-lokale-og-

nationale-trafik-miljoe-og

Kilde:

https://www.facebook.com/groups/stoplynetteholm/permalink/3045331235734837 (PDF

med artikel fra Ingeniøren om havnetunnel)

Kilde:

https://ing.dk/artikel/kronik-lynetteholm-oestlig-ringvej-bliver-trafikal-katastrofe-250887

B 25 - 2021-22 - Bilag 1: Henvendelse af 29/11-21 vedr. Lynetteholmprojektet, fra STOP Lynetteholm

Anden udgave af ”Konsekvenser såfremt projektet på Lynetteholm skulle blive realiseret.”

Tema 12: Den mangelfulde stormflodssikring af København

efter

en evt

etablering af Lynetteholm (se også tema 8).

Af Københavns Kommunes stormflodsplan fra 2017, side 30 (gældende) fremgår det, at

”København

kan sikres til en 1000 års stormflodshændelse ved en investering på ca. 3,5 mia. kr.

Det er ovenfor beskrevet, at der kan være strækninger, hvor det kan give mening at sikre til et

højere niveau end 1000 års stormflod, fx ved Kalveboderne /Vestamagerdiget. Ved en investering

på yderligere ca. 0,1 mia. kr. kan København sikres til en 2000 års stormflod.”

Kilde:

https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/index.asp?mode=detalje&id=1656, Side 30

Et af argumenterne for at anlægge Lynetteholm er, at den kunstige halvø skal klimasikre

København, så byen ikke bliver oversvømmet af en stormflod. Men Lynetteholm vil i sig selv ikke

sikre København. Dels fordi halvøen formentligt ikke bliver høj nok, dels fordi en stormflodssikring

vil kræve en yderligere tilbygning i form af enten en sluse eller en dokport på tværs af den nordlige

indsejling til Københavns Havn. Den port vil givetvis koste omkring en milliard kroner, og indtil

videre indgår den slet ikke i beregningerne. Og dertil kommer, at projektet på Lynetteholm ikke vil

yde den tilstrækkelige klimasikring sydfra (se nedenfor).

Kilde:

https://www.tv2lorry.dk/koebenhavn/ekspert-lynetteholm-stormflodssikrer-ikke-koebenhavn

Kilde:

https://ing.dk/artikel/kronik-lynetteholm-oekonomisk-hoejrisikoprojekt-246901

Af Københavns Kommunes stormflodsplan ses det (på side 8), at det mest sandsynlige scenarie for

en kæmpe stormflod i København vil opstå, når vandet trækker sig tilbage fra Østersøen og den

Botniske Bugt.

Et helt centralt tema i denne sammenhæng er, at en stormflod fra syd vil have de største

konsekvenser for København, hvor Rambøll vurderer, at en sådan stormflod vil koste 28 milliarder,

fordi dele Københavns centrum, herunder Metroen, Christiansborg og Kastrup Lufthavn risikerer at

blive ramt, hvis der kommer en kraftig stormflod, inden den nødvendige sikring er sket.

Kilde:

https://dk.ramboll.com/medier/rdk/stormflod-i-koebenhavn-fra-syd-kan-koste-samfundet-

28-mia-kroner

Kilde:

https://www.bt.dk/samfund/ny-skarp-kritik-af-minister-gigantisk-byggeri-oeger-risikoen-

for-

stormflod?fbclid=IwAR3tsU3VMOwgYznWPgqHA2LSG8uSm18LTwTqQQAsdjsuUiNnRQX4B

SEA0WE.

Stormflodsplanen fra 2014 (Københavns Kommune). Mere følger i 3. udgave

Kilde:

https://www.klimatilpasning.dk/aktuelt/nyheder/2014/april/koebenhavn-stormflodssikres/

B 25 - 2021-22 - Bilag 1: Henvendelse af 29/11-21 vedr. Lynetteholmprojektet, fra STOP Lynetteholm

Anden udgave af ”Konsekvenser såfremt projektet på Lynetteholm skulle blive realiseret.”

Kilde:

https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/index.asp?mode=detalje&id=1656 , side 8

Tilføjelse. Et helt andet bud på en stormflodsskinring af både Købnhavn Kommune og

omegnskommunerne til cirka tre milliarder kroner. Mere følger i 3. udgave.

UDREDNING OM STORMFLOD OG HAVVANDSSTIGNING I REGI AF REGNVANDSFORUM

–

STORMFLODSSIKRING,

COWI, juni 2019

Kilde:

https://www.klimatilpasning.dk/media/1731302/udredning-om-stormflod-og-

havvandsstigning.pdf,

B 25 - 2021-22 - Bilag 1: Henvendelse af 29/11-21 vedr. Lynetteholmprojektet, fra STOP Lynetteholm

Anden udgave af ”Konsekvenser såfremt projektet på Lynetteholm skulle blive realiseret.”

Tema 13: Hvem skal betale ekstraregningen for det samlede projekt på

Lynetteholm?

Det forventes i Lov om anlæg af Lynetteholm, at det vil koste 2,5 milliarder kroner at anlægge selve

den kunstige halvø. Dette skal finansieres ved at modtagelse af overskudsjord. Derudover har

Københavns Kommune givet en garanti på 400 millioner kroner, hvis kystlandskabet på

Lynetteholm ikke dækkes indenfor de 2,5 milliarder.

Kilde:

Forslag til anlæg af Lynetteholm, https://www.retsinformation.dk/eli/ft/202012L00220

Punkt 4 i lovbemærkningerne

Da det samlede projekt med Lynetteholm, Havnetunnel og metro blev lanceret, blev det oplyst, at

det kunne hvile i sig selv økonomisk bl.a. ved grundsalg, når halvøen står færdig om cirka 30 år. Da

det er anslået, at det vil koste mere end 80 (og nogle siger 100) milliarder, så er der meget som tyder

på, at det slet ikke kan lade sig gøre inden for den anslåede ramme. Og hvis rensningsanlægget

Lynetten ikke bliver flyttet (se tema 6), så vil projektet rent økonomisk blive endnu mere risikabelt.

Og dertil kommer en dokport i havneløbet til ca. en milliard kroner (se tema 12).

At det samlede projekt på Lynetteholm allerede inden anlægslovens vedtagelse den 4. juni 2021

tegner til at koste meget mere, end der lå i udspillet fremgår af dette citat fra Ingeniøren fra den 25.

september 2020.

"Minister slår fast: Lynetteholmsprojektet kommer til at koste et ukendt antal milliarder Hvem

betaler milliardregningen? Selvom ingen kender størrelsen på regningen, viser forundersøgelserne

af projektet, at det i hvert fald ender med at koste milliarder. Ifølge ministerens svar koster

infrastrukturen omkring 26 mia. kr., heraf 6 mia. kr. til metrobetjening til Lynetteholmen ca. 20

mia. kr. til havnetunnellen. Grundsalget vil imidlertid kun indbringe et sted mellem 17,4 og 22,9

mia. kr. Udgifterne vil muligvis være endnu højere. Det er nemlig stadig uklart, hvad det koster at

flytte det rensningsanlæg, som blokerer for byggeri på dele af både Refshaleøen og Lynetteholmen.

Samtidig er det værd at nævne, at finansieringsbehovet på 6 mia. kr. kun gælder, hvis det drejer sig

om den billigste af tre linjer. Lokalpolitikerne i Københavns Kommune har imidlertid givet klart

udtryk for, at de ønsker en af de to andre metrolinjer. Her er finansieringsbehovet på ca. 20 mia.

kr.”

Kilde:

https://ing.dk/artikel/minister-slaar-fast-lynetteholmsprojektet-kommer-at-koste-ukendt-

antal-milliarder-239146

Kilde:

https://byrummonitor.dk/Nyheder/art8053347/Almene-boliger-p%C3%A5-Lynetteholm-vil-

gnave-46-milliarder-af-grundsalgsindt%C3%A6gter

---

Slut

---

B 25 - 2021-22 - Bilag 1: Henvendelse af 29/11-21 vedr. Lynetteholmprojektet, fra STOP Lynetteholm

Anden udgave af ”Konsekvenser såfremt projektet på Lynetteholm skulle blive realiseret.”

Bilag 1

idsplanen for det samlede projekt på Lynetteholm, hvis det realiseres (fra

2018)

Se også punket ”Flytning af rensningsanlægget” – og usikkerheden i fht. dette - ovenfor

●

Maj 2021: Lovforslag om anlæg af Lynetteholm blev fremsat i Folketinget.

2021: Diverse landanlæg etableres, og selve anlægg�½et af øens perimeter med spunsvægge

påbegyndes.

2021-2023: VVM-undersøgelse af metro og havnetunnel.

2023-: Selve opfyldningen af Lynetteholm påbegyndes.

2023: Beslutning om anlæg af metro og en havnetunnel skal træffes.

2024-: Udbud, projektering og anlæg af metro og havnetunnel igangsættes.

2025-2035: Konkurrence om overordnet strukturplan for Lynetteholm. Efterfølgende

udarbejdes masterplaner for holmens delområder samt kommuneplanrammer og lokalplaner.

2035: Havnetunnel og metroforbindelse til Lynetteholm forventes åbnet.

2035: Dele af kystlandskabet ventes at kunne tages i brug.

2035: De første boliger på Lynetteholm kan være klar til indflytning.

2035-2045: Rensningsanlægget Lynetten forventes flyttet eller overdækket.

2070: De sidste beboere forventes at flytte ind på Lynetteholmen.

●

Kilde:

https://byrummonitor.dk/Nyheder/art6758166/Her-er-forg%C3%A6ngerne-som-

Lynetteholmen-bygger-p%C3%A5

B 25 - 2021-22 - Bilag 1: Henvendelse af 29/11-21 vedr. Lynetteholmprojektet, fra STOP Lynetteholm

Anden udgave af ”Konsekvenser såfremt projektet på Lynetteholm skulle blive realiseret.”

Bilag 2

Høringssvar fra KKR Sjælland

KKR Sjælland består af de 17 borgmestre og nogle af kommunalbestyrelsesmedlemmerne i de 17 kommuner i Region

Sjælland.

Kommunerne i KKR Sjælland takker for muligheden for at give bemærkninger til udkast til Bekendtgørelse om tilsynet

med gennemførelsen af Lynetteholm og udkast til Bekendtgørelse om afskæring af klageadgange i forbindelse med

anlæg af Lynetteholm.

Kommunerne i KKR Sjælland har med stor forundring læst udkast til bekendtgørelser omhandlende Lynetteholm.

Projektet har så store miljømæssige aspekter, pga. klapning af enormt store mængder klapmaterialer i Køge Bugt,

råstofindvinding på land og i havet samt den omfattende transport af overskudsjord, at det er afgørende, at der som

minimum skal føres tilsyn og være en administrativ prøvelse af afgørelser truffet i henhold til bekendtgørelserne. I en

tid hvor biodiversiteten er så stærkt under pres, er det uforståeligt, at et projekt med så vidtrækkende konsekvenser ikke

bliver genstand for en bedre prøvelse og tilsyn. På den baggrund finder kommunerne i KKR Sjælland udkast til

bekendtgørelser om Lynetteholm meget mangelfulde.

Kommentarer til udkast til bekendtgørelse om tilsyn

Kommunerne i KKR Sjælland noterer med tilfredshed, at det er Miljøstyrelsen der skal føre tilsyn med

Udviklingsselskabet By & Havn I/S klapning af materialer i Køge Bugt. Kommunerne opfordrer til, at

prøvetagningsplan og forslag til miljøundersøgelser (jf. implementeringsredegørelsens afsnit 5.3.3 henholdsvis 5.3.5)

sendes i kopi til os.

Kommunerne finder det problematisk, at bekendtgørelsen udpeger Københavns Kommune til at være tilsynsmyndighed

for afsnit 6.1 i implementeringsredegørelsen om håndtering af kvælstof og fosfor fra Lynetteholm i forhold til

vandplanlægning. Vilkår 6.1 er fastsat af Miljøministeriet for at sikre, at anlægsprojektet ved udledning af kvælstof og

fosfor (P) kan overholde reglerne om vandplanlægning i hele anlægsprojektets levetid (for hovedvandopland Øresund

og hovedvandopland Køge Bugt). KKR Sjælland finder, at Miljøstyrelsen bør være tilsynsmyndighed for vilkår 6.1.

Kommentarer til udkast til bekendtgørelse om klageadgange.

Kommunerne i KKR Sjælland finder det problematisk, at den administrative klageadgang er afskåret i hele

anlægsfasen. Kombinationen af:

• at der ikke kan klages over afgørelser, jf. §2 i udkast til bekendtgørelsen om klageadgange

• at Københavns Kommune skal føre tilsyn med egne afgørelser jf. §3 i udkast til bekendtgørelsen om klageadgange

• at tilsynsafgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, jf. §5 i udkast til bekendtgørelse om tilsyn

giver samler set mulighed for en særdeles lukket og centralt styret proces, hvor borgere, interesseorganisationer og

nabokommuner kan afskæres for indflydelse på projektets gennemførsel. Kommunerne skal kraftigt opfordre til, at den

administrative prøvelsesadgang genindsættes, så projektet, der kan medføre uoprettelige skader på havmiljøet og vores

arter, bliver underlagt en grundigere prøvelse.

Kommunerne i KKR Sjælland opfordrer til, at myndigheder og tilsynsmyndigheder udpeget i de to bekendtgørelser er

særligt opmærksomme på høringer og partshøringer, inden der træffes afgørelser.

KKR Sjælland ser frem til det videre samarbejde om Lynetteholm.

Med venlig hilsen

Niels Hörup Formand for KKR Sjælland Borgmester i Solrød Kommune

Carsten Rasmussen Næstformand for KKR Sjælland Borgmester i Lejre Kommune

Kilde:

https://www.kl.dk/media/28926/bilag-til-kkr-sjaelland-den-13-oktober-2021.pdf, side 93 i PDF’en.

B 25 - 2021-22 - Bilag 1: Henvendelse af 29/11-21 vedr. Lynetteholmprojektet, fra STOP Lynetteholm

Anden udgave af ”Konsekvenser såfremt projektet på Lynetteholm skulle blive realiseret.”

Bilag 3

Budgetterede bruttoudgifter til undervisning og kultur for kommuner med

Biofos, 2021

Bemærk:

Dragør og Tårnby kommuner er ikke med i Biofos, men tabellen kunne ikke vises på

andre måder.

Kilde: https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1536, data hentet den 7. november

2021

Af denne tabel ses de budgetterede bruttoudgifter (alt inkl.) til folkeskoler og kultur i 17 af

kommunerne i Region Hovedstaden.

Følgende kommuner er med i Biofos

Albertslund, Ballerup, Brøndby, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre,

Høje-Taastrup, Ishøj, København, Lyngby-Taarbæk, Rødovre og Vallensbæk

Kilde:

https://biofos.dk/om-os/bestyrelse

----- Slut på bilagene ----