Sundhedsudvalget 2021-22
B 23 Bilag 5
Offentligt
2550027_0001.png
OMTRYK
Sundhedsudvalget 2021-22
B 23 - Bilag 5
Offentligt
Til beslutningsforslag nr.
B 23
Folketinget 2021-22
OMTRYK
Præcisering af tekst.
Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den 22. marts 2022
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om retten til hjælp til børn som pårørende
[af Trine Torp (SF) og Jacob Mark (SF)]
1. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale
Venstre, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Det Konservative
Folkeparti, Nye Borgerlige, Frie Grønne, Karina Adsbøl
(UFG) og Liselott Blixt (UFG)
Hver dag mister fem børn en af deres forældre, og næsten
35.000 børn oplever hvert år, at deres mor eller far bliver
indlagt med en kritisk sygdom, og op imod 300.000 børn
vokser op i familier med psykisk lidelse og 122.000 børn i
familier med rusmiddelproblemer (Kilde: Kræftens Bekæm-
pelse om børn som pårørende, www.cancer.dk).
Der har gennem en årrække været igangsat flere initiati-
ver, som på forskellig vis har haft det sigte at styrke ind-
satsen over for børn og unge, som oplever, at en forælder
indlægges med alvorlig somatisk eller psykisk sygdom.
Indsatsen over for børn som pårørende varetages i dag
af myndigheder på tværs af flere sektorområder, herun-
der sundhedsområdet, socialområdet og børne- og undervis-
ningsområdet. For at sikre, at de berørte børn fremadrettet
mødes af en helhedsorienteret indsats, der tager afsæt i bar-
nets behov og ikke er begrænset af sektorområders afgræns-
ning, er partierne og de nævnte folketingsmedlemmer enige
om hurtigt at afdække udfordringer og mulige løsninger på
tværs af relevante sektorområder med inddragelse af rele-
vante parter og organisationer.
Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radi-
kale Venstre, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Det Konserva-
tive Folkeparti, Nye Borgerlige, Frie Grønne, Karina Adsbøl
(UFG) og Liselott Blixt (UFG) er enige om, at regeringen
skal nedsætte en hurtigarbejdende tværfaglig arbejdsgruppe
med repræsentanter for Danske Regioner, KL, Sundhedsmi-
nisteriet, Social- og Ældreministeriet, Børne- og Undervis-
ningsministeriet, Sundhedsstyrelsen og relevante organisati-
oner, bl.a. Danske Patienter, Kræftens Bekæmpelse, Bedre
Psykiatri, Børns Vilkår og Mødrehjælpen, som skal kom-
me med anbefalinger til initiativer, herunder eventuelt ny
lovgivning, der kan reducere risikofaktorer for børn som
pårørende til f.eks. forældre, der lider af kritisk sygdom, en
psykisk lidelse eller alvorligt misbrug.
Arbejdsgruppens anbefalinger skal bygge på en afdæk-
ning af eksisterende regler og indsatser – ligesom de øko-
nomiske konsekvenser forbundet med nye initiativer skal
afdækkes. Arbejdsgruppen skal afrapportere medio 2022,
med henblik på at et eventuelt lovforslag kan fremsættes i
2022.
Arbejdsgruppens anbefalinger skal følges op af en ind-
dragende proces, således at partierne og de nævnte folke-
tingsmedlemmer i samspil med regeringen har indflydelse
på såvel håndtering som den videre proces for arbejdsgrup-
pens anbefalinger, herunder i forhold til eventuel lovgiv-
ning.
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkeparti havde gerne set – og har arbejdet
for – en mere forpligtende beretningstekst, som der imidler-
tid ikke har kunnet opnås et flertal for.
Socialistisk Folkeparti indgår derfor i flertallets beret-
ningstekst, som SF kan bakke op om. SF finder det vigtigt,
at arbejdsgruppen, som flertallet bakker op om, kan påbe-
gynde sit arbejde hurtigst muligt.
Socialistisk Folkeparti ønsker dog at tilkendegive følgen-
de supplerende bemærkninger:
Socialistisk Folkeparti henviser til, at der gennem en år-
række har været igangsat flere initiativer, som på forskellig
vis har haft et sigte på at styrke indsatsen over for børn og
unge, som oplever, at en forælder indlægges med alvorlig
somatisk sygdom eller psykisk lidelse. Alligevel oplever
mange børn og unge svigt og ensomhed, når mor eller far
indlægges og den trygge ramme om familielivet brydes
op, på trods af Sundhedsstyrelsens klare anbefalinger fra
2012. En række patient- og børneorganisationer (Børnerå-
AX027545
B 23 - 2021-22 - Bilag 5: Beretning afgivet den 22. marts 2022
2550027_0002.png
OMTRYK
2
det, Psykiatrifonden, Det Nationale Sorgcenter og Kræftens
Bekæmpelse) oplyser, at tre ud af fire ledere i regionerne ik-
ke har kendskab til anbefalingerne, og at seks ud af ti ledere
vurderer, at det ikke systematisk registreres, om patienterne
har børn, og at noget lignende er tilfældet i kommunerne
(Der henvises til »Sundhedspersoners møde med pårørende
børn og unge til alvorligt syge i det danske sundhedsvæsen«,
Det Nationale Sorgcenter, 2021).
Socialistisk Folkeparti mener, at man inden for kort tid
bør sikre,
– at Sundhedsstyrelsens nationale anbefalinger fra 2012
for børn og unge som pårørende både styrkes og lovfæstes,
– at der eksisterer systematiske arbejdsgange og tværsek-
torielle samarbejdsaftaler,
– at der sikres et viden- og kompetenceløft af fagpersoner
tæt på børnene, de unge og deres forældre
– at det registreres i sygehusenes elektroniske patie-
ntjournaler, om patienterne har hjemmeboende børn og un-
ge, og at der samtidig opbygges regionale- og kommunale
tilbud til disse.
Endelig havde SF gerne set, at den kommende arbejds-
gruppes arbejde også havde omfattet børn af forældre, som
er afhængige af rusmidler, eller børn i familier med vold.
Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si-
umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
beretningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med politiske bemærkninger i
beretningen.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 28. oktober 2021
og var til 1. behandling den 13. januar 2022. Beslutnings-
forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Sundhedsudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 4 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på beslut-
ningsforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige
henvendelser om beslutningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 3 spørgsmål til
sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
har besvaret.
P.u.v.
Jane Heitmann
formand