Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 21:

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af modregningen af arbejdsindkomst i folkepensionen.

Af Mette Abildgaard (KF) m.fl.

(Fremsættelse 26.10.2021).

Forhandlingen er åbnet. Den fungerende beskæftigelsesminister, værsgo.

Det Konservative Folkeparti har fremsat et beslutningsforslag om at afskaffe modregning af arbejdsindkomst i folkepensionens grundbeløb. Der er tale om en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 223, som samme parti fremsatte i foråret, og dengang stemte et flertal i Folketinget ikke for forslaget.

Forslaget har til formål at belønne de ældres deltagelse på arbejdsmarkedet, og det er egentlig et formål, vi deler i regeringen. Vi skal understøtte seniorer til at fortsætte med at arbejde, efter at de har nået pensionsalderen, når de kan, og når de vil. Det er ikke en ny dagsorden, men det er en vigtig dagsorden, og det er en, som vi i regeringen meget gerne drøfter med Folketingets partier.

Når det er sagt, synes jeg, at den nuværende indretning af pensionssystemet understøtter, at ældre kan arbejde efter pensionsalderen. Det er vigtigt for mig at understrege, at ældre ikke tvinges til at modtage folkepension, tværtimod er der gode muligheder for at arbejde efter den officielle pensionsalder. Ældre har f.eks. mulighed for at lave det, der hedder opsat pension. Det betyder, at det er en mulighed for ældre, som fortsætter med at arbejde med en høj arbejdsindtægt, at de med opsat pension kan udskyde deres folkepension. Pensionen udbetales så på et senere tidspunkt, typisk når man ikke længere arbejder. På den måde undgår de ældre, at arbejdsindtægten fører til en aftrapning af deres folkepensionsydelse. Det synes jeg selv er en god ordning.

Vi har også løbende gjort det mere økonomisk attraktivt for folkepensionister at arbejde, samtidig med at man modtager folkepension. Grænsen for, hvor meget man må tjene, før det fører til nedsættelse af folkepensionen, er f.eks. blevet forhøjet ad flere omgange. I dag kan en folkepensionist tjene ca. 10.000 kr. om måneden, uden at det har betydning for pensionen. Det er 122.000 kr. om året. Og der er også indført en skattefri seniorpræmie. Præmien gives til de personer, der fortsætter med at arbejde, efter at de har nået folkepensionsalderen.

Alle de tiltag betyder, at folkepensionisten, der arbejder ved siden af folkepensionen, har fået flere penge mellem hænderne, og det synes jeg kun er positivt.

Når det så er sagt, står Danmark også i en særlig situation. Der er fuld gang i økonomien, endda så meget, at mange virksomheder mangler arbejdskraft. Og det er også derfor, at regeringen i vores udspil »Danmark kan mere I« har to forslag, der handler om seniorer.

I dag oplever mange pensionister, at de får mindre i pension, fordi deres partner har en arbejdsindtægt. For regeringen er det vigtigt, at de danskere, som er gift eller samlevende med en pensionist, har de samme økonomiske incitamenter til at arbejde som alle andre. Regeringen foreslår derfor at lempe reglerne om ægtefælleafhængighed. Forslaget bidrager til, at langt flere seniorer og pensionister vil fortsætte med at arbejde. Det at have en arbejdsindtægt vil ikke længere gå ud over partnerens pension.

Derudover ønsker regeringen at tilskynde til, at de seniorer, der kan og vil, bliver i arbejde, og derfor foreslår regeringen at forhøje seniorpræmien. Ved at forhøje den skattefri seniorpræmie øges det økonomiske incitament til at blive i beskæftigelse.

For regeringen er det vigtigt, at ydelserne målrettes dem, der har mest brug for det. Samtidig vil forslagene belønne dem, der tager en ekstra tørn på arbejdsmarkedet. Og det er den balance, der er vigtig for os i regeringen. Og vi kan derfor ikke støtte det fremsatte forslag, der alene tilgodeser folkepensionister med relativt høje indkomster ved siden af deres folkepension.

Når det så er sagt, ønsker vi at invitere til et bredt politisk samarbejde, og det gælder også på pensionsområdet. Og jeg ser frem til konstruktive drøftelser med Folketingets partier i den forbindelse. Tak for ordet.

Tak for det. Fru Mette Abildgaard med en kort bemærkning. Værsgo.

Tak til ministeren for at møde op her og kommentere på beslutningsforslaget. Ministeren har mange betragtninger, som jeg sådan set kan være enig i, og som jeg synes er relevante. Vi ser måske forskelligt på dele af det her, men der er et sted, hvor jeg måske kunne ønske at vi kunne finde noget fælles fodslag. Det er i forhold til kompleksiteten, der er på det her område. Det, jeg hører fra mange, der står og selv skal navigere rundt i de her regler, er, at det er hamrende uigennemskueligt. Det er svært at navigere i, der er mange forskellige regelsæt, og der er mange paragraffer at navigere ud fra. Kunne vi ikke have et fælles ønske om at forsøge at forsimple det her, så det blev lidt mere anvendeligt for de mennesker, det drejer sig om, og som skal finde rundt i den her jungle?

Værsgo.

Jo, og de tiltag, som er gennemført gennem årene, er jo alle sammen båret af gode politiske intentioner, og jeg ved også, at de er gennemført her i Folketingssalen af brede flertal. Men jeg synes jo, at vi generelt har et problem på beskæftigelsesområdet med kompleksitet. Jeg vil så sige, at det, som regeringen har foreslået – nemlig at hvis man har en ægtefælle eller en partner, skal der ikke modregnes i de tilfælde – trods alt vil reducere kompleksiteten, for så vil modregningen være nul i de tilfælde, og det er da lidt lettere at forholde sig til, end det er nu. Og det håber jeg at vi vil kunne blive enige om her i løbet af det kommende stykke tid, når vi skal forhandle det udspil, vi kommer frem med.

Fru Mette Abildgaard.

Jeg anerkender til fulde, at det er nogle tiltag, der reducerer kompleksiteten, lige så vel som det forslag, vi stiller her, vil være med til ydermere at nedbringe kompleksiteten. Så vidt jeg kan forstå, er der nedsat den her kommission, som skal barsle i foråret 2022, og som – så vidt jeg kunne forstå på den tidligere behandling her i salen – også skal se på det her med kompleksiteten. Kan ministeren knytte et par ord til, hvad forventningerne er til det arbejde?

Værsgo.

Jeg kan desværre ikke knytte et par bemærkninger til, hvad forventningerne er til det arbejde, men jeg kan sige, at for regeringen vil balancerne også være vigtige her. Vi er tilhængere af, at kompleksiteten skal reduceres; vi er tilhængere af, at der skal være en gulerod for pensionister, der vælger at arbejde; vi er også tilhængere af, at der skal være en social balance. Det konkrete forslag, vi behandler i dag, vil have en, synes vi, lidt skæv social balance, fordi det vil være dem med de højeste indtægter, som vil få mest ud af det. Særlig hvis man vil finansiere det på nogle af de måder, der er skrevet i beslutningsforslaget – f.eks. at gribe ind over for seniorjobordningen – vil man få et, synes vi, lidt skævt kryds, hvor der bliver taget fra nogle af dem, der ikke har så meget, og givet til nogle af dem, der har nok.

Tak for det. Der er ikke flere kommentarer, så vi går til ordførerrækken. Det er hr. Alexander Grandt, Socialdemokratiet, først.

Tak for ordet. Vi skal jo igen behandle et beslutningsforslag om at afskaffe modregningen i folkepensionens grundbeløb som følge af arbejdsindkomst. Jeg kan forstå, at forslagsstillerne har stillet det her beslutningsforslag før, og siden dengang er der egentlig ikke noget, der har ændret sig synderligt i Socialdemokratiets position.

Jeg vil gerne indledningsvis anerkende intentionen bag beslutningsforslaget, nemlig at belønne de ældre borgere, som tager en ekstra tørn og stadig har lyst og har helbredet i orden til at fortsætte deres arbejdsliv, også selv om de har nået pensionsalderen. Samtidig står vi jo også i en situation, hvor danske virksomheder mangler hænder, og derfor er det jo kun godt, hvis ældre medborgere vil tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet, give en hånd med og stille deres erfaring og viden til rådighed for det danske arbejdsmarked. Men ligesom sidste gang forslaget blev behandlet her i salen, afventer vi jo stadig væk en rapport fra Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning. Kommissionen skal gennemgå pensionssystemet, bl.a. med henblik på at styrke mulighederne for, at seniorer, der kan og vil, kan blive længere tid på arbejdsmarkedet, og derfor ser vi frem til, at kommissionen fremlægger resultatet af sit arbejde.

Grundlæggende er vi i Socialdemokratiet af den opfattelse, at velfærdssamfundet skal agere sikkerhedsnet for dem, som af den ene eller den anden årsag har brug for fællesskabets hjælp, og det handler om at finde en balance mellem at øge incitamenterne til at arbejde og at hjælpe dem, som har brug for en ekstra hånd. Og selvfølgelig skal man ikke straffes for at arbejde efter pensionsalderen, ligesom man heller ikke skal modtage ydelser, mens man samtidig har en høj indkomst. For det er ikke rigtig sådan, velfærdssamfundet hænger sammen, og der kan jeg frygte, at der ikke er en ordentlig balance i det beslutningsforslag, som forslagsstillerne har fremsat.

Som forslagsstillerne også er bekendt med, har vi allerede taget nogle skridt, som vil gøre det mere attraktivt for seniorer at fortsætte deres arbejdsliv efter pensionsalderen. Senest har vi i regeringens udspil »Danmark kan mere I« foreslået at droppe modregningen i pensionen på grund af partnerens arbejdsindkomst, ligesom vi også har foreslået at forhøje seniorpræmien betydeligt.

Socialdemokratiet kan derfor ikke, heller ikke i den her omgang, støtte beslutningsforslaget.

Hr. Jens Rohde, Kristendemokraterne.

Tak. Jeg skal beklage, jeg er kommet lidt sent ind i salen, men der er mange forhandlinger i dag, og der sker meget rundtomkring på Borgen.

Altså, det er meget fint, at man står og siger: Vi kan ikke støtte det, og nu kigger vi på kommissioner, og vi afventer det der. Men Socialdemokratiet har jo ikke haft noget problem med at gennemføre en Arnepension – altså, sådan bare lige ud af det blå. Men når det kommer til sådan noget, der handler om at øge arbejdsudbuddet, skal det altid puttes ned i kommissioner, og hvad ved jeg, på trods af at vi står i en situation, hvor samfundet og arbejdsgiverne og det offentlige skriger på arbejdskraft – skriger på arbejdskraft! Så hver gang der kommer et initiativ, som rent faktisk øger antallet af arbejdstimer, arbejdsudbuddet derude, skal det altid ned i kommissioner. Hvorfor det?

Værsgo.

Jeg er uenig i ordførerens beskrivelse: at Arnepensionen bare kom ud af det blå. Arnepensionen var da et velforberedt forslag, som den her regering er gået til valg på, og som man heldigvis har fået flertal for at gennemføre. Og hvis man ser på regeringens initiativer, vil man se, at der er taget masser af initiativer, og jeg nævnte dem også lige før, bl.a. i forhold til ikke at modregne i pensionen, hvis partneren har arbejdsindkomst. Så jeg synes, det ikke er helt rigtigt at sige, at regeringen bare skyder alt til hjørne i kommissioner, når det handler om at øge arbejdsudbuddet. »Danmark kan mere I« øger jo arbejdsudbuddet. Så den beskrivelse er jeg uenig i. Men jeg synes også, der skal være en social balance. Altså, når det er, at man får offentlige ydelser, skal der selvfølgelig være en social balance i det, og det mener vi ikke der ligger i det her beslutningsforslag.

Hr. Jens Rohde, værsgo.

Så pensionen er blevet en social ydelse! Jeg skal bare sige, at pension er noget, man sparer op til. Det er jo en lidt sjov formulering. Og jo: Det forslag, da regeringen gik til valg på det, var fuldstændig uforberedt. Det skulle bare være sådan, og det skulle bare trumfes igennem – og fair nok, at man har den politiske holdning – men det kunne man jo også have ladet være inde i det samlede billede af pension, når det endda hedder Arnepension. Men det gjorde man ikke, for der er en politisk agenda, og det eneste, regeringen bidrager med i »Danmark kan mere I« og finansloven, er at udligne det træk, som man har lavet på arbejdsudbuddet, på Arnepension. Og det er bare ikke godt nok, for det kommer virkelig til at koste i den sidste ende, og vi kommer til at miste arbejdspladser på det, desværre.

Værsgo til ordføreren.

Altså, jeg er stolt af Arnepensionen. Jeg er stolt af, at vi har givet mennesker, der har arbejdet mange år på det danske arbejdsmarked; der er nedslidte; der har haft svært ved at få mulighed for at trække sig tidligere tilbage på alle de her andre seniorordninger, som har været, en ret til at trække sig tilbage. Det synes jeg kun er et velfærdssamfund som det danske værdigt. Jeg har ikke problemer med, at man så også kigger på, om der er nogen steder, hvor man kan give nogle incitamenter for dem, der så kan arbejde, til at arbejde mere og længere. Det synes jeg også regeringen har givet bud på.

Så er det fru Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti.

Ordføreren anerkender jo, at vi står med temmelig store udfordringer som land i forhold til arbejdsudbud. Og det er jo et godt udgangspunkt. Det er en udfordring, som kun er blevet markant større, siden sidst det her beslutningsforslag blev behandlet i salen. Det er en af to grunde til – og det skal jeg nok komme ind på senere – at vi genfremsætter det. Det udspil, der er kommet fra regeringen, anviser korrekt de her 10.400, eller hvor meget det er. Det kunne være meget mere, hvis ikke man havde medtaget forslag, som faktisk reducerer arbejdsudbuddet ganske betragteligt, for det ligger der jo også i det, regeringen spillede ud med i »Danmark kan mere I«.

Jeg vil bare spørge ordføreren, om ordføreren kan pege på forslag ud over det, der allerede er bragt på bordet, der har en højere selvfinansieringsgrad end det her, altså hvor pengene i højere grad kommer retur til statskassen, i og med at der kommer en ændret adfærd som konsekvens af den ændring, man laver. Det er nemlig en af de store fordele ved det her forslag.

Værsgo.

Jeg ved ikke, om det er min opgave – vi behandler jo det her forslag nu – at skulle finde på andre forslag, der skulle have en anden selvfinansieringsgrad. Det er jeg i hvert fald ikke forberedt på sådan lige at kunne trække ud af bagen. Så det vil jeg ikke kunne svare dig på her fra Folketingets talerstol.

Værsgo.

Det var ikke mit formål at quizze på den måde. Det er jeg ked af hvis det kom til at fremstå som, for det ville være uretfærdigt. Den pointe, jeg bare forsøgte at fremføre, var den, at vi kan forvente en ændret adfærd, som følge af at vi fjerner den her modregning, og pengene vil faktisk i høj grad komme retur til statskassen. Så hvis vi har et fælles ønske om at øge arbejdsudbuddet, også med mere end de 10.400, som regeringen spillede ud med – og jeg tror også, der er kommet en anerkendelse af siden det udspil, at vi faktisk har brug for mere end det – så er det her bare et af de steder, hvor vi kan gøre det relativt effektivt. Så det var baggrunden for mit spørgsmål.

Så vil jeg måske bare høre, om ordføreren er enig i, at vi er nødt til også at se på, hvad det koster, når vi øger arbejdsudbuddet, og der er der noget effektivitet forbundet med det her.

Værsgo.

Det er da klart, at vi skal plukke nogle lavthængende frugter, men der er sociale balancer, som vi skal tage ansvar for herfra også. Og jeg synes ikke, den sociale balance er fundet i, at man fjerner modregningen fuldstændig. Det vil absolut forgylde dem, der tjener mest. Og det synes jeg er uhensigtsmæssigt.

Tak for det. Der er ikke flere spørgsmål til ordføreren. Det er hr. Stén Knuth, Venstre. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til De Konservative for at have fremsat forslaget her. Der er jo tale om en genfremsættelse af et forslag fra sidste forår i den sidste periode. Dengang var Venstre jo grundlæggende enige i, at vores seniorer er et aktiv, og at vi hele tiden skal forsøge at gøre det attraktivt at være på arbejdsmarkedet, også selv om man er gået på pension. Den dagsorden er jo også kun blevet vigtigere siden foråret, da danske virksomheder jo skriger på arbejdskraft for ikke at skulle sige nej til ordrer og kontrakter. Vi må gøre alt, hvad vi kan, herindefra for at sikre, at de får den arbejdskraft, som der er så akut brug for.

Af samme årsag har vi i Venstre kigget i finanslovsforslaget og fundet penge til netop det her initiativ, og derfor vil Venstre bakke op om Konservatives rigtig fine beslutningsforslag her. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen spørgsmål. Så er det hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Forslaget her er en genfremsættelse af et forslag fra sidste samling, hvor vi også havde det oppe til diskussion. I den forbindelse havde vi i Dansk Folkeparti den holdning, at vi undlod at tage stilling til det, for vi kunne jo godt se formålet i, at der er flere ældre, der vil blive på arbejdsmarkedet, men når man så ser på, hvad forslaget indeholder – at det er for dem, der tjener over 344.000 kr. om året ved siden af folkepensionen – så synes vi, at det rammer forkert. Vi synes, man skal satse mere på dem, der ikke har så stor en indtægt – dem, hvor der bliver modregnet i deres pensionstillæg, dem, hvor der bliver modregnet i deres ægtefælles pension, også hvis de har en arbejdsindkomst – altså at det er den gruppe, man skal tilgodese og satse på. Vi tror ikke på, at det giver så stort et arbejdsudbud at sige, at der for en, der har en indtægt på over 344.000 kr., måske en indtægt på 500.000 kr., eller hvad ved jeg, ikke bliver modregnet i folkepensionens grundbeløb; pensionstillægget er jo væk. Men der er mere formål i at sikre også at fjerne modregningen i ægtefællens pension, hvis man har en indtægt. Det er den vej, som vi synes vi skal gå.

Så er en af de løsninger, der kan blive her, og som rigtig mange af dem, der har den høje indtægt ved siden af folkepensionen, burde gøre, at man bruger muligheden for opsat pension. Så bliver de ikke modregnet i folkepensionen, og når de så går på pension, får de en højere pension udbetalt i stedet for. Det er den rigtige løsning i stedet for at sige, at vi fjerner modregningen i folkepensionen, for jeg har svært ved at se, at det skulle være så stor en gevinst for dem, der har en indtægt på over 344.000 kr., at de slipper for modregningen i folkepensionens grundbeløb, der er på omkring 5.000 kr.; jeg kan ikke huske det helt nøjagtige tal. Det, der giver mest gevinst for dem, er, at de får den opsatte pension, så de får en højere pension, når de stopper på arbejdsmarkedet. Det var det, vi lavede for nogle år siden, og som Konservative og Venstre også var med i, med opsat pension. Det var for øvrigt under en Venstrebeskæftigelsesminister, at vi lavede det med den opsatte pension, hvor man så kunne få det opsatte beløb udbetalt i rater eller udbetalt på en gang, altså at det var den vej, man skulle gå. Det er det, der er mest gevinst i.

Lad os så koncentrere os om at få fjernet modregningen af arbejdsindkomst i ægtefælles pension, også i egenpension for dem, der tjener under det her beløb. Der er mange, der er gift med en, der er på arbejdsmarkedet, mens de selv er på førtidspension, og så bliver der modregnet i pensionen, fordi der er en, der er ude på arbejdsmarkedet, og hvor det ikke kan betale sig at tage overarbejde, fordi det bliver modregnet. Det er der, hvor den store gevinst i arbejdsudbuddet er – også meget større end den, der er i det her.

Jeg vil ikke sige, at der ikke er noget arbejdsudbud i det her. Jeg kender ikke tallet, og jeg ved ikke, hvor meget arbejdsudbuddet vil blive øget, hvis det her bliver gennemført. Men i Dansk Folkeparti mener vi bare, at vi skal koncentrere os om dem, der tjener under det beløb. Og det vil sige, at det udspil, som regeringen har i »Danmark kan mere«, hvis ellers det kommer frem, for det hele er jo blevet lagt stille på grund af kommunalvalg; så virker det, som om regeringen ikke vil tage fat på noget, fordi der endelig ikke skulle komme noget dårlig omtale. Så det hele er blevet lagt stille, og der har overhovedet ikke været nogen forhandlinger på nogen områder her under kommunalvalget, men når regeringen så tager sig sammen til det og beskæftigelsesministeren kommer tilbage, så kan det være, at der kommer til at være nogle forhandlinger igen. For øvrigt ligger det med modregning vist ovre i Skatteministeriet, og skatteministeren er her jo stadig væk. Så jeg forstår ikke, hvorfor regeringen ikke går i gang med at forhandle lidt af det.

Det er der, den store gevinst er, og det er der, hvor det store arbejdsudbud er, altså hvis man fjerner den modregning. Og det vil Dansk Folkeparti gerne være med til at se på. Vi siger ikke, at vi afviser det her; vi siger bare, at vi synes, at det måske ikke er den rigtige løsning i den her forbindelse. Man skal her mere satse på opsat pension i stedet for.

Tak til hr. Bent Bøgsted. Hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti, værsgo.

I SF synes vi faktisk, at det er på høje tid, vi får set på modregningsreglerne. Vi tror bare, at det er en god idé, at vi får set på det i en sammenhæng, altså hvor man ikke som i den her situation ønsker at tage et enkeltelement ud og behandle det løsrevet fra andre reguleringer, som vi synes man bør se på, herunder dem for førtidspensionister. Men vi synes, at det er en god idé i princippet at nedsætte modregningen for arbejdsindkomster for pensionister, hvis det vel at mærke understøtter pensionister med de mindste indkomster. Vi har jo allerede lavet forskellige ordninger, hvor vi prøver at gøre det attraktivt at fortsætte efter pensionsalderen, så hvis det præcis er det, vi skal snakke om, tror jeg ikke, det nødvendigvis er den her modregning, der er det vigtigste, for vi går jo i dag ind og giver nogle ret solide præmier til mennesker, der ønsker at fortsætte.

Det med præmierne diskuterede vi jo for et par år siden, og i de debatter dengang bad jeg jo mange gange om at få fremlagt bare et minimum af evidens for, at det præcis ville gøre, at flere mennesker ville arbejde mere, og det viste sig jo, at i det omfang, vi kunne få beregninger på det, var det mikroskopisk, hvad det betød, at vi det første år giver 42.500 kr. skattefrit og i året efter 25.000 kr. Altså, samlet kostede det, som jeg lige husker det, omkring 400 mio. kr., men arbejdsudbudseffekten af det var jo fuldstændig minimal. Vi talte om et par hundrede mennesker, så det var altså en ekstremt dyr investering og en voldsomt bekostelig brug af skatteborgernes penge på en arbejdsudbudseffekt, der næsten ikke var til at måle. For det viste sig jo, at det typiske billede af de mennesker, der arbejder videre efter pensionsalderen, f.eks. kunne være af en gymnasielærer eller en universitetsprofessor eller andre gode folk i rigtig gode jobs, som jo typisk er kommet sent ud på arbejdsmarkedet og har et rigtig spændende arbejde med et stort indhold i arbejdslivet. Dem går vi så hen og ovenikøbet giver en klækkelig præmie for at blive i et job, de efter al sandsynlighed ville være blevet i alligevel. Derfor viste det sig, at det er fuldstændig marginalt, hvad det betyder, og derfor skal man tage det med i beregningerne, når man tænker, om det her forslag præcis vil gøre, at flere vil blive i arbejde.

Men på den anden side synes vi jo også i SF, at idéen i det her forslag om at tilpasse og nedsætte modregningerne er god nok, og derfor er vi også glade for, at det her element indgår i de forhandlinger, der jo vel på et tidspunkt bliver genoptaget, omkring regeringens udspil »Danmark kan mere I«. Altså, selve problematikken, som bliver rejst i det her beslutningsforslag, synes vi er vældig interessant, men det skal skrues sammen på den rigtige måde. Vi har helt ærligt ikke lyst til at give flere penge til mennesker, der har levet arbejdslivet på solsiden, men til gengæld ser vi jo samtidig, at mange pensionister hutler sig igennem, og dem vil vi rigtig gerne gøre noget målrettet for, også igennem at begrænse modregningerne. Men man skal jo også se det her i sammenhæng med det, som den tidligere ordfører var inde på, nemlig mulighederne for opsat pension. Så hvis man i stedet for det der med sådan at hive det her element ud uden at se det i sammenhæng med henholdsvis førtidspensioner og mulighederne for opsat pension kunne se på, hvordan man kan skrue det sammen, sådan at dem, man ønsker at hjælpe, ikke er de mest velhavende pensionister, så kunne vi være interesseret.

Jeg vil også sige, at beslutningsforslagets finansiering vel stort set er så reaktionær, som den kan blive. At tage pengene fra mennesker med de længste arbejdsliv, med de hårdeste jobs og oftest også med de laveste lønninger, nemlig dem, der har fornøjelse af tidlig pension, den såkaldte Arnepension, og så til gengæld kanalisere pengene over til de pensionister, der jo i sammenligning her har de bedste indkomster, er jo stort set så sort, som det kan blive. Så derfor siger vi nej tak, som det ligger her.

Tak for det. Fru Mette Abildgaard, værsgo.

Tak til ordføreren for talen. Jeg skal bare lige være sikker på, at jeg forstod ordføreren rigtigt i forhold til vurderingen af arbejdsudbuddet ved det her forslag. Hørte jeg ordføreren rigtigt, da ordføreren sagde, at det her forslag nærmest ingen arbejdsudbudseffekt ville have, eller var det et andet forslag, ordføreren refererede til? For vi har rent faktisk spurgt Finansministeriet om effekten af det her forslag, hvor der bliver peget på en effekt på 1.400 mand. Og i forhold til at det samlede udspil fra regeringen dækker godt 10.000 mand, synes jeg dog, at de her 1.400 mand er en slat. Effekten af det her med at fjerne modregningen for ægtefæller giver omkring 300 mand, så vidt jeg lige husker. Så hvis man sætter de to ting i relief, er arbejdsudbudseffekten af det her jo ganske stor. Kan ordføreren sige et par ord om det?

Værsgo.

Det, jeg refererede til, var vores tidligere beslutning for et par år siden, hvor vi lavede de her skattefrie præmier på 42.500 kr. det første år og på 25.000 kr. året efter. Det kostede, som jeg lige husker det, 400 mio. kr. og havde en marginal betydning for arbejdsudbuddet. Jeg er sikker på, at hvis vi skruer det rigtigt sammen, så vil en begrænsning eller en fjernelse af modregningen have en arbejdsudbudseffekt. Jeg tror bare, at man her skal gøre det målrettet til dem, der har mindst. For de mennesker, der har de højeste indkomster, vil ofte kunne benytte andre muligheder. Det er i øvrigt måske ofte gymnasielærerne, universitetsprofessorerne og forskerne, som netop er kommet meget sent ud på arbejdsmarkedet og har haft rigtig gode arbejdsliv, og de fortsætter ofte alligevel. Så derfor kan jeg ikke sige andet her, end at jeg synes, at det arbejdsudbud nok betyder mere end den der klækkelige præmie, men jeg er nu ikke så imponeret over tallet alligevel i forhold til det, det koster. Men der kan jo være andre gode grunde til, at der er en arbejdsudbudseffekt i, at man begrænser modregningen – det anerkender jeg selvfølgelig.

Fru Mette Abildgaard.

Tak for, at vi lige fik den præcisering med – jeg var også i tvivl om, om jeg hørte det forkert. For Det Konservative Folkeparti er det på ingen måde udelukket, at det forslag, vi fremsætter her, er en komponent i en større buket blomster, om man så må sige, hvor vi også adresserer nogle af de ældre, som ligger i den lavere ende af indkomstgruppen. Men kunne SF's ordfører prøve at være mere specifik omkring, hvad det kunne være for nogle forslag, som SF kunne bringe frem, som ville adressere den gruppe? For det ville være interessant at høre.

Værsgo.

Vores pointe med det er bare, at vi ønsker at understøtte de pensionister, der har mindst. Og derfor kan man skrue en revidering af loven sammen på en måde, hvor man går ind og hjælper dem med de indkomster frem for at hjælpe dem med de højeste indkomster, som man gør med det her forslag. Og hvordan vi så skal gøre det, kan vi vende tilbage til, men vi har præsenteret forskellige måder at gøre det på. Det, jeg bare er skeptisk over for, er det her med at præmiere de pensionister, der trods alt har det bedre sammenlignet med andre, og så tage pengene fra de seniorer, som ser frem til at gå tidligt på pension. Den sammenhæng bryder jeg mig ikke om.

Tak for det. Så er der ikke flere kommentarer. Radikale Venstre er her ikke. Men det er fru Jette Gottlieb, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Se, vi synes faktisk, at der er en ganske god logik i, at kan man arbejde, så arbejder man, og så kan man udskyde sin pension, for pensionen er jo netop beregnet til dem, der ikke kan arbejde mere, i form af en universel ydelse. Vi synes jo i øvrigt også, at det er fint, at der er en bundgrænse for lønindtægter, altså for, hvornår den kan modregnes.

Det, der egentlig mest undrer mig i den her sammenhæng, er, at man ikke i sin tid syntes, at det var vigtigere at modregne kapitalindkomst. Hvorfor er det kun lønindkomst? Det kan jo virke hæmmende på et arbejdsudbud. Så jeg forstår ikke, at man ikke i sin tid har indført en modregning af kapitalindkomst. Jeg har dog ikke tænkt mig at fremsætte et beslutningsforslag om det.

Men egentlig er vi godt tilfreds med systemet, som det fungerer i øjeblikket, og vi kan ikke støtte forslaget.

Tak for det. Vi går videre. Nye Borgerlige er her ikke, Liberal Alliance er her ikke, Frie Grønne er her ikke, men hr. Jens Rohde, Kristendemokraterne, er her. Værsgo.

Helt principielt har jeg det synspunkt, at folkepensionen burde være en ret. Det er jo noget, man betaler til igennem et langt liv; det er ikke en social ydelse, som jeg synes den socialdemokratiske ordfører gjorde det til. Det burde være en ret, vi har, uanset hvad vi så laver efterfølgende – sådan burde det jo faktisk være – også uanset hvad ægtefællen laver, for man skal jo aldrig tage initiativer, der forhindrer folk i at yde en ekstra indsats, hvis de har lyst til det, selv om de har retten til det andet. Så alene på grund af dette principielle synspunkt – det ved jeg godt man så skal have puttet ned i nogle tal – vil vi meget gerne støtte op om De Konservatives forslag. Jeg tror også, at jeg har lovet fru Mette Abildgaard, at jeg vil støtte op om det, da vi havde vores store åbningsdebat.

Jeg synes, det er fremragende. Vi er nødt til at tage alle de initiativer, vi overhovedet kan, for at fremme vores arbejdsudbud i det her land, for alternativet er, at arbejdspladser flytter ud af landet, fordi virksomheder flytter ud af landet. Alternativet er også, at der i den offentlige sektor ikke er de hænder, der skal til, for at vi kan levere den service, som jeg jo opfatter at et bredt flertal i Folketinget mener borgerne har krav på, og som jeg i hvert fald hele tiden hører venstrefløjen gør sig til talsmænd for og meget gerne vil tage patent på – altså at have det synspunkt.

Derfor er det mig en gåde, at venstrefløjen konsekvent i forhold til de her forslag gør det til et spørgsmål om lighed og ulighed ud fra en ideologisk betragtning og gør arbejdsudbudsfremmende initiativer til noget, som man skal smide ned i en kommission, helst ikke komme for tæt på, betvivle effekterne af og så fremdeles, mens man gladeligt uden at putte det ned i en kommission tager initiativer, der trækker arbejdskraft og hænder ud af arbejdsmarkedet.

Enhver bør kunne sige sig selv, at det ikke hænger sammen i længden. Derfor støtter vi meget varmt op om det konservative forslag her, og vi håber, at vi også kan komme frem til det, som hr. Bent Bøgsted også nævnte, nemlig ægtefæller osv. – alle de initiativer, vi kan finde. Som jeg forstår det, er det jo sådan, at grunden til, at den beløbsgrænse ligget der, er, at det er der, man bliver modregnet. Vi støtter op om alle initiativer, der fremmer arbejdsudbuddet i det her land på den bedst mulige måde.

Tak for det. Der er et par bemærkninger. Hr. Alexander Grandt, Socialdemokratiet. Værsgo.

Det er en ganske kort bemærkning. Vil det sige, at der ikke er nogen grænse for Kristendemokraterne, i forhold til hvilke initiativer man kan tage for at hæve arbejdsudbuddet? Er det så bred en forståelse, at alle tænkelige initiativer, der kan hæve arbejdsudbuddet, hilser I velkommen?

Værsgo.

Det er sådan et forsamlingshustrick, og det hopper jeg ikke på. Nej, selvfølgelig er det ikke det. Men alle initiativer, der kan fremme arbejdsudbuddet, ser vi meget velvilligt på, og så må man gå ned i det og så se proportionaliteten i det, og om det også har den effekt, som vi gerne vil have. Det er derfor, jeg siger, at jeg har det principielle synspunkt, og så anerkender jeg, at noget skal ned i nogle regneark bagefter. Men jeg undrer mig bare over, at man kan tage så mange initiativer på venstrefløjen og i regeringen og lave det helt store nummer med Arnepensionen – det er ikke, fordi jeg politisk er uenig i Arnepensionen, det er ikke det, jeg siger – og bare lige gøre det sådan. Jeg sad jo som en del af støttepartierne, da det blev forhandlet på plads, så jeg ved godt, hvordan tallerkenen blev vendt dengang. Det undrer mig bare, at det kan man godt. Men hver gang der kommer noget, især fra borgerlig side, der så prøver at fremme arbejdsudbuddet på skat eller modregning af pension og sådan noget, så må det ligesom henlægges til en kommission, og der siger jeg bare, at det bliver ikke ved med at gå i længden.

Tak for det. Der er ikke flere kommentarer, og så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Tusind tak til jer, der har prioriteret at være i salen her, og tak til ministeren for at tage sig tiden til at behandle det her beslutningsforslag fra Det Konservative Folkeparti. Ministeren sagde, at det her ikke er en ny dagsorden, men at det er en vigtig dagsorden. Så langt er jeg i hvert fald fuldstændig enig med ministeren. Jeg må nok tilføje, at det også er en meget aktuel dagsorden, og det er derfor, at vi i Det Konservative Folkeparti har tilladt os at lave en genfremsættelse af det her beslutningsforslag. Det gør vi kun, når vi synes, at der er en årsag til det, for vi vil ikke lægge beslag på mere af vores kollegers tid, end hvad vi anser som værende nødvendigt og ordentligt.

Når vi har haft et ønske om at genfremsætte det her, er det jo, fordi der i den grad er mangel på arbejdskraft i vores land. Da man behandlede det her sidste gang i Folketingssalen, sagde den radikale ordfører, fru Samira Nawa, i sin tale, at hun ville forudse, at mangel på arbejdskraft inden for kort tid ville blive et tema, vi ville komme til at tale mere om i den her sal, og det må man sige hun fik fuldstændig ret i. Beskæftigelsen for lønmodtagere er fra januar til juli 2021 steget med 91.000 personer, og det er den klart største stigning, der nogen sinde er målt over en periode på 6 måneder i Danmark. Og det er klart, at den voldsomme vækst i beskæftigelsen på mange måder har støvsuget vores arbejdsmarked for arbejdskraft, så ledigheden i august var nede på det laveste niveau i 12 år. Derfor har det også været et fokuspunkt for regeringen.

Man præsenterede »Danmark kan mere I« med en lang stribe initiativer, som vi også har været inde på her. Der er tale om mange gode forslag, vi også i Det Konservative Folkeparti bakker op om, og som indgår i de forhandlinger, der er i gang nu, men der var også nogle, vi var imod, fordi de går ind og mindsker arbejdsudbuddet, hvad vi jo ikke helt kan se logikken i, når man laver et udspil, der skal øge arbejdsudbuddet. Flere har været inde på det forslag, der handler om at fjerne modregning i forhold til partnerens indkomst, og det synes vi er et af de rigtig gode forslag, der ligger i det, regeringen er spillet ud med.

Men der skal mere til, og derfor er vi også nødt til at tænke nye forslag ind, og der synes vi, at vores forslag om at fjerne modregningen på folkepensionen er fornuftigt. Finansministeriet har vurderet, at det vil øge arbejdsudbuddet med 1.400 mand, og det er ganske betragteligt. Vi foreslår, at hvis man har en arbejdsindtægt på over de her 344.000, hvor man bliver modregnet, bliver man trukket for 30 pct. af den indtægt, som ligger over det beløb, og der foreslår vi, at det skal fjernes. Når man lægger den relativt høje danske beskatning oveni, er der ikke meget tilbage, efter det er modregnet.

Vi har ikke som parti noget ønske om at presse eller tvinge nogen til at blive på arbejdsmarkedet, efter de med deres gode ret kan trække sig tilbage, men vi kan bare konstatere, at der heldigvis er flere og flere, som også er raske og rørige, men der er også nogle, der ikke er, men nogle er, når de rammer pensionsalderen, og nogle af dem har lyst til at gøre en ekstra indsats.

Jeg fandt en artikel fra Finans.dk fra den 21. januar, og der er der en økonomiprofessor fra Aarhus Universitet, Bo Sandemann Rasmussen, som om det her forslag om at fjerne modregningen på folkepensionen siger – og jeg citerer: »Der er en kæmpe selvfinansieringsgrad. Det er svært at finde noget, der kan måle sig med det – end ikke topskattelettelser«. Selvfinansieringsgrad er jo det her, der angiver, hvor stor en del af det umiddelbare provenutab, som kommer retur og bliver genvundet på grund af en ændret adfærd som konsekvens af den lovændring, man laver. Så når vi foreslår det her, er det dels, fordi vi synes, der er nogle ældre, som har ret til at beholde en større del af de penge, de tjener, hos sig selv, når det er dem, der går på arbejde og yder indsatsen, dels er det ud fra et hensyn til, at vi har udfordringer med mangel på arbejdskraft i vores samfund, og der er det her et effektivt forslag, som har den her høje selvfinansieringsgrad. Derfor er vi også glade for, at både Ældre Sagen og Dansk Arbejdsgiverforening har været ude at opfordre regeringen til at inddrage det her forslag i det videre arbejde.

Jeg vil også sige, at vi er meget, meget villige til at drøfte det her forslag sammen med andre forslag. Vi har ikke noget ønske om, at det her skal ramme en specifik gruppe af pensionister eller andre mennesker, vi har et ønske om at øge arbejdsudbuddet, og at man kan beholde mere til sig selv. Men lige så vel som at mit parti kæmper for at hæve grænsen for, hvornår man skal betale topskat, arbejder vi også som parti for at øge beskæftigelsesfradraget, for at dem med de laveste indkomster kan få mere til sig selv. Derfor er vi også meget åbne over for at diskutere, hvad for nogen forslag det her kunne matches op med, som kunne sikre den balance, som jeg også har forståelse for er vigtig, og som flere også har fremført i salen i dag, bl.a. hr. Bent Bøgsted. Så de forslag lytter vi meget gerne til og diskuterer meget gerne, både i salen her og i forhandlinger. Så tusind tak for drøftelserne i dag.

Jeg har lovet at hilse fra Nye Borgerlige, som ikke havde mulighed for at være til stede i salen, og sige, at de også bakker op om beslutningsforslaget. Så tak, fordi I har prioriteret jeres tid på det, og lad os håbe, at der snart kommer lidt mere ryk i de her forhandlinger i forbindelse med »Danmark kan mere I«, så vi kan få landet det.

En sidste ting, jeg skal huske at sige, er at sige en tak til Venstre for at tilkendegive opbakning til det her forslag, det er vi rigtig glade for. Vi var rigtig ærgerlige over, at vi ikke kunne stå sammen, sidst vi havde det her beslutningsforslag i Folketingssalen, men siden da har partiet meldt ud, at man vil bakke op om det, senest på sit landsmøde, og det er gengivet i salen i dag. Så tak til Venstre for at stå side om side med os i forhold til det her forslag.

Tak for det.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.