Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 194:

Forslag til folketingsbeslutning om danske militære bidrag til NATO's kollektive forsvar.

Af udenrigsministeren (Jeppe Kofod).

(Fremsættelse 31.03.2022).

Forhandlingen er åbnet. Efter aftale blandt ordførerne har ordføreren for Radikale Venstre, hr. Martin Lidegaard, fået lov at være den første på talerstolen. Værsgo.

Tusind tak til kollegaerne fra Socialdemokratiet, Venstre og SF, fordi jeg får lov til at starte. Det skyldes, at jeg skal videre til andre forhandlinger.

Jeg er dybfølt glad for at få lov til lige præcis til det her beslutningsforslag at kunne fremføre fuld støtte på vegne af Radikale Venstre. Det skyldes selvfølgelig, at det er et historisk beslutningsforslag, vi har i salen i dag. Ingen af os havde troet for få måneder siden, at vi skulle stå her og vedtage opbakning til en række militære bidrag fra dansk side til NATO's kollektive forsvar på europæisk jord. Men det er der, vi er.

Efter den 24. februar er vi kommet i en anden situation, og som vi netop har diskuteret, er det noget, der vil ændre den europæiske sikkerhedsarkitektur grundlæggende. En af de ting, der vil ske – tror vi – er, at USA med rette vil forlange og tænke, at de europæiske lande selv skal tage et større ansvar for deres eget forsvar i nærområderne. Det er rimeligt, og det er også rigtigt. Det giver også os selv større indflydelse på, hvordan vi vil gøre det, og det giver os mulighed for at samtænke de militære indsatser og bidrag med alle mulige andre politiske redskaber i den sikkerhedspolitiske værktøjskasse, herunder sanktioner, handelspolitik, energipolitik, klimapolitik, cyberpolitik osv.

Derfor skal Danmark selvfølgelig stå på mål. Og som om det ikke var nok, kan man oven i det lægge vores lange, historiske venskab med de baltiske lande, som mange af de her bidrag konkret vil gå til. Jeg var selv i Letland i mandags og tirsdags og havde lejlighed til at drøfte det med mine lettiske, estiske og litauiske kollegaer, som var dybt berørt af situationen, men også dybt berørt over, at Danmark også den her gang så solidt og klart viser sin støtte, ikke bare gennem tale, men også gennem handling, som er det, vi giver vores tilslutning til i dag.

Så der er en fuldhjertet opbakning fra Radikale Venstre. Tak.

Tak til hr. Martin Lidegaard. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi fortsætter med ordførerrækken og Socialdemokratiets ordfører, fru Annette Lind. Værsgo.

Mange tak for det, formand. Nu har vi lige hørt en meget, meget lang diskussion både om forsvarsforbeholdet, men også rigtig meget om krigen i Ukraine. Der er krig i Europa, og vi har hørt fra ministeren og ordførerne, hvordan sikkerhedsordenen for alvor er forandret. Der er sket rigtig, rigtig meget i den sidste halvanden måneds tid, siden vi havde det første beslutningsforslag omkring et bidrag til Ukraine. Putins krig i Europa er meget brutal, den er modbydelig, og jeg drømmer om det om natten, og det tror jeg faktisk også at rigtig, rigtig mange andre danskere gør, måske fordi den er så visuel på tv og man pludselig ved så meget om krig.

I dag skal vi så behandle beslutningsforslaget B 194 om at stille yderligere danske militære bidrag til rådighed for NATO's kollektive forsvar. Et bredt flertal i Folketinget har allerede for halvanden måned siden – den 24. februar, da Putin gik ind i Ukraine – godkendt, at Danmark kan stille visse militære bidrag til rådighed for NATO's kollektive forsvar som en reaktion på den brutale krig fra Putins side. I lyset af den alvorlige sikkerhedssituation mod Europa har NATO siden hen iværksat en række yderligere defensive tiltag, og formålet er jo at styrke alliancens afskrækkelses- og forsvarsprofil i den nuværende situation, støtte vores østlige allierede og sikre, at vi i NATO er klar til at imødegå enhver trussel mod vores territorium. Med det beslutningsforslag, som vi behandler i dag, giver Folketinget sit samtykke til, at Danmark med kort varsel kan indsætte yderligere militære bidrag i forbindelse med NATO's øgede beredskab frem til udgangen af 2022, og fordi jeg er den første, plejer jeg som regel at fortælle, hvad det er for et bidrag, vi sender af sted. Det drejer sig om et landmilitært bidrag på ca. 1.000 personer – det er ret stort – et sømilitært bidrag på ca. 175 personer, et luftmilitært bidrag på ca. 165 personer, og så er det et støttestyrkebidrag på ca. 300 personer og et stabsbidrag på ca. 400 personer og en udvidelse af det allerede eksisterende danske bidrag til NATO's fremskudte tilstedeværelse i Baltikum. Herunder er der også cyberkapaciteter og overvågning, der vil indgå.

Jeg tror, at vi alle her i salen er klar over, at sikkerhedstruslen mod Europa og Vesten er dybt alvorlig. Der er krig på europæisk jord, og Putins blodige krig i Ukraine udfordrer de helt grundlæggende principper for den europæiske sikkerhedsorden. Sammen med vores allierede i NATO skal Danmark tage bestik af den nye virkelighed, og derfor er det også vigtigt, som vi hele tiden har fået at vide, at vi står sammen i NATO, at vi står sammen i EU. NATO's sikkerhedsgaranti er fundamentet for Danmarks sikkerhed, og derfor skal Danmark selvfølgelig bidrage solidarisk til det kollektive forsvar. I den nuværende sikkerhedspolitiske situation er det afgørende, at Danmark og vores allierede er i stand til at imødekomme NATO's bidrag med kort varsel. Det er vores alles fælles sikkerhed, der er på spil, og derfor håber jeg, at der igen vil være bred opbakning til det danske bidrag her i Folketinget – i hvert fald var der det i nævnet, da vi blev rådført på det tidspunkt for et par uger siden – det giver et vigtigt rygstød til vores soldater, og det sender et stærkt signal til både vores allierede og til vores fjender. Jeg ved ikke, hvordan andre ordførere har det, men lige præcis bidragene til at sende folk ud i krigszoner er noget af det, som jeg tager allerallermest alvorligt her i Folketingssalen, og jeg synes måske faktisk også, at det ikke er at trykke på den grønne knap, men at sende folk ud, så derfor håber jeg selvfølgelig på, at de ikke kommer i direkte konfrontation.

Socialdemokratiet støtter selvfølgelig beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til fru Annette Lind. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så derfor går vi videre til Venstres ordfører. Værsgo, hr. Christoffer Aagaard Melson.

Tak for det, tak for ordet. Verdenssituationen har ændret sig markant over de sidste par måneder. Rusland forsøger at invadere Ukraine, fordi despoten Putin har stormagtsdrømme. Lige nu bliver der begået krigsforbrydelser i et land, der er nabo til vores naboer. Der er helt præcis 1.300 km i fugleflugt til byen Butja, hvor hele verden har kunnet se de mest frygtelige billeder af likviderede civile på gaderne. Det er den benhårde realitet, og den må vi forholde os til og reagere på. Et bredt flertal i Folketinget er allerede blevet enige om det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik.

I dag skal vi behandle regeringens beslutningsforslag om, at yderligere danske militære bidrag kan stilles til rådighed for NATO's kollektive forsvar. Dette kan vi i Venstre helt og holdent bakke op om. For når uhyrligheder udspiller sig så tæt på Danmark og andre NATO-lande, skal vi naturligvis have et øget beredskab, og her skal Danmark uden tøven bidrage. NATO er Danmarks forsikring for frihed, og en forsikring betaler man ind til. Det gør vi nu ved at stille dansk personel og materiel til rådighed for NATO's yderligere defensive tiltag. Derfor kan Venstre støtte beslutningsforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Den næste ordfører er fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo, fru Anne Valentina Berthelsen.

Tak for det. Jeg var i Georgien med vores udenrigsminister i sidste uge, og der blev det klart, at Rusland er en trussel mod Europa. Georgien er et land, som føler med Ukraine lige nu. De har oplevet den krigsvillighed og blodsudgydelse, som Rusland lige nu laver i Ukraine.

Der er russisk besatte områder i Georgien, hvor EU lige nu monitorerer russernes bevægelser, hjælper civile ind til hovedstaden, så de kan få lægehjælp, og hvor man er bange, for hvad end Rusland og Putin vil lykkes med i Ukraine, så er man overbevist om, at han vil gøre det samme i Georgien, at han vil gøre det samme i Moldova.

I Baltikum, hvor vores allierede gennem NATO – Estland, Letland og Litauen – historisk også har haft et virkelig anspændt forhold til Rusland, er man lige så bange. Man råber på øget NATO-tilstedeværelse, hjælp til at sikre de ydre grænser og flanken mod Rusland, fordi man ved historisk, hvad Rusland og Putin ønsker sig, og hvad han kan finde på.

Det er vores ansvar og vores forpligtelse gennem NATO og gennem Europa og vores allierede at sikre deres tryghed. Deres tryghed og sikkerhed er vores tryghed og sikkerhed. Og derfor har vi øget NATO-beredskabet i de her områder. Det er noget, som Rusland ikke synes er rart, og det er også meningen. Årsagen til, at vi gør det, er, at vi vil vise, at vi er villige til at forsvare vores værdier og vores allierede.

Derfor støtter vi også i SF, at vi nu øger beredskabet yderligere. Det er der behov for i en situation som den her, for der er slet ikke nogen tvivl om, at Rusland er en trussel, og selv om den er stærkere for nogen, især dem, som tidligere har mærket villigheden til blodsudgydelse fra Putins side, især dem, som tidligere har mærket krigslysten fra Rusland, er det stadig vores fælles ansvar at sikre, at de er trygge.

Derfor stemmer SF for det her beslutningsforslag, og vi håber, at vi snart kan se ind i en virkelighed og en verden, hvor Putin ikke kan tyrannisere sine nabolande, og hvor vi står sammen om at sikre, at han ikke får lov til det. Tak for ordet.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Enhedslisten, og det er hr. Peder Hvelplund. Værsgo.

Tak for det, formand. Tragedierne i Butja og Mariupol vil kaste mørke skygger over historien, som Sarajevo og Grosnij har gjort det tidligere. Putins krigsforbrydelser fylder os alle sammen med afsky, frygt og væmmelse. Befolkningen i Ukraine er udsat for en ubeskrivelig uretfærdig forbrydelse. Vi kan og skal gøre alt for at stoppe Putins krig, og de ansvarlige skal stilles for en krigsforbryderdomstol.

Med Ruslands invasion og krigen i Ukraine står vi i den alvorligste sikkerhedssituation siden anden verdenskrig i Europa. Krigen fylder os alle med stor bekymring, først og fremmest for befolkningen i Ukraine, men også for sikkerheden i hele Europa og risikoen for, at det kan eskalere til en verdenskrig og endda en atomkrig. Enhedslisten fordømmer på det kraftigste Putins invasion af Ukraine. Det er et ulovligt og brutalt angreb på landets suverænitet og dermed et klokkeklart brud på folkeretten. Den ukrainske befolkning fortjener vores hjælp og støtte. De sidste måneder har vi i Danmark, medlemslandene i EU og store dele af det internationale samfund vist en helt afgørende vilje til at handle. Vi har på rekordtid gennemført omfattende og helt nødvendige sanktionspakker mod Rusland, og vi har truffet en nødvendig beslutning om at støtte den ukrainske modstandskamp med våben, og det er ingen hemmelighed, at vi er villige til at gå længere. Vi kan og skal fortsat gøre mere for at lade Putin mærke konsekvenserne af de forbrydelser, der begås lige nu. Vi skal gøre mere for at stoppe vores medfinansiering af Putins krig gennem vores import af fossile brændsler fra Rusland.

Vi har også et ansvar for at sikre, at krigen ikke eskalerer, og for, at krigen ikke spreder sig og vil koste endnu flere menneskeliv, smerte og lidelser og skabe endnu mere ødelæggelse. Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at Rusland ingen hensigt har om at bruge militær magt mod NATO eller det danske bidrag, der er indsat inden for NATO-landenes geografiske territorium, internationalt farvand eller luftrum. Det fremgår ordret af beslutningsforslaget. Der er altså ingen aktuel militær trussel. Af beslutningsforslaget fremgår det også, at det sammen med en øget tilstedeværelse af NATO-enheder i nabolande til Rusland, Hviderusland og Ukraine øger risikoen for fejlkalkulationer og eskalation. Ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste gælder dette særligt, hvis NATO-allierede enheder og russiske militære enheder kommer i uvante situationer, og særligt hvor russiske enheder føler sig truet eller skal træffe beslutninger med meget kort reaktionstid. Det synes i den aktuelle situation meget svært at udelukke. De potentielle fatale risici skal vi tage meget alvorligt. Det gør vi i Enhedslisten, og det bør vi naturligvis gøre, når vi taler om at sende tropper i aktion i udlandet. Europa og NATO skal for alt i verden undgå en direkte militær konfrontation med Rusland. Det tror jeg vi alle sammen er enige om vil få fuldstændig uoverskuelige konsekvenser for Ukraine, for Europa og for den globale sikkerhed. Bekymringen er derfor, at netop mere NATO-oprustning vil kunne sætte sikkerheden over styr i så skrøbelig en situation.

Lige nu skal vores fokus være på Ukraine. Krigen tager i de her dage en drejning mod øst. Meget tyder på, at Putin vil intensivere sine krigshandlinger i Donbas foruden Mariupol, som kan tjene som en korridor mellem Donbas og Krim – en udvikling, der kan lede til en mere permanent, dybt ulovlig og skandaløs annektering af ukrainsk territorium. Men i forhold til det spørgsmål hjælper en yderligere NATO-oprustning i Baltikum ikke. Vi ved, at Putin er utilregnelig, og vi må ikke være naive, men udviklingen taler alligevel for, at Rusland ikke har ambitioner om at udvide sine angreb til NATO-lande, og vores vurdering er fortsat, at en NATO-oprustning ikke vil have en her og nu-betydning for Ukraine, som er og skal være vores fokus, og derfor skal vi naturligvis fortsat have fokus på at øge sanktionspresset og også på at kunne yde bistand til den ukrainske hær gennem våbenhjælp.

For at hjælpe Ukraine skal vi fortsætte med sanktionerne. Vi skal handle langt mere drastisk og ambitiøst for at sikre en dansk og europæisk uafhængighed af russisk gas. Det kræver konkret handling for at accelerere den grønne omstilling både herhjemme og i Europa, og det kræver også, at det bliver underbygget af en massiv finansiering. Når det kommer til gas, ser vi desværre nøl både fra regeringen og EU. Vi så meget gerne, at regeringen og de øvrige partier bag det nationale sikkerhedskompromis havde den samme villighed til at finde tocifrede milliardbeløb til en grøn omstilling og dermed en mere bæredygtig sikkerhedspolitik, som tilfældet er med de nye oprustningsambitioner. Vores topprioritet bør fortsat være at sikre en hurtig og ambitiøs akutplan for en grøn oprustning, og så må vi ikke lukke døren for diplomatiet, men heller ikke lade os narre af Putins røgslør.

På den baggrund kan Enhedslisten ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Christoffer Aagaard Melson.

Jeg synes desværre, at Enhedslistens retorik omkring Rusland, og hvorfor Rusland agerer, som de gør, er både trist og farlig. Der kan jo ikke herske nogen tvivl om, at Putin også har et ønske om at invadere de baltiske lande. Hvis man hører de taler, han har holdt, så handler det om at genskabe det gamle russiske storrige, og derfor vil jeg spørge ordføreren:

Er der nogen eksempler på, at Putin har valgt at invadere lande, som forsvarsmæssigt stod stærkt? Eller er der snarere nogle eksempler på, at tingene bliver farlige, og at han bliver aggressiv, når han tror, han kan slippe af sted med at invadere lande, som man f.eks. har set det i Ukraine? Kan Enhedslisten ikke godt se, at deres logik i forhold til det her med, at man kan provokere Putin ved rent faktisk at have et forsvar, der virker, er meningsløs i en historisk kontekst, i forhold til hvordan han reelt har ageret? Der er det jo de lande, der ikke har et forsvar, han er gået efter.

Ordføreren.

Jeg vil sige, at Enhedslisten aldrig – i modsætning til Venstre – har næret nogen som helst illusioner om Putins ambition eller Ruslands ambitioner. Det er jo også derfor, at vi konsekvent har frarådet, at man indgik et samarbejde med Putin, også et samarbejde om at købe russisk gas, købe russiske fossile brændsler, fordi det netop var med til at understøtte den russiske krigsøkonomi. Der har Venstre og i øvrigt også Socialdemokratiet jo historisk haft en anden holdning og en langt mere positiv holdning til Putin og de ambitioner, Putin har haft i forhold til Rusland, og det er jo bl.a. det, I er med til at betale prisen for nu.

Når det så handler om Ruslands konkrete trusler i forhold til Baltikum, er der ikke nogen tvivl om, at Rusland er en trussel mod den europæiske sikkerhedsstruktur. Der er heller ikke nogen tvivl om, at Rusland udgør en trussel i forhold til konkrete europæiske lande. Vi har jo set det med Ukraine, og vi har tidligere nævnt både Georgien og Moldova som lande, der også er truet. Men når vi ser på FE's trusselsvurdering i forhold til Baltikum, er den bare fuldstændig entydig, altså at der ikke er nogen militær trussel, men at der tværtimod er en risiko for, at det kan eskalere en konflikt og føre til utilsigtede hændelser.

Hr. Christoffer Aagaard Melson.

Altså, kan Enhedslisten igen komme med et historisk eksempel på, at det her med, at man har et robust forsvar og et troværdigt forsvar, f.eks. af de baltiske lande, skulle have øget chancen for, at Rusland kunne finde på at invadere? Til gengæld har vi jo masser af eksempler på det modsatte, altså at det, hvis vi ikke viser, at vi har en forsvarsvilje og en forsvarsevne i NATO, så netop er det, der kan få Putin til at invadere.

Hvor er den historiske evidens for det her med, at Rusland bliver pacificeret af det, hvis vi ikke selv har en mulighed for at forsvare os?

Ordføreren.

Jamen jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at det i den nuværende sikkerhedssituation i Europa har en enorm betydning for de baltiske lande, at de er beskyttet af artikel 5. Det tror jeg man bliver nødt til at anerkende, som det ser ud nu. Men pointen er jo, at det, der står i beslutningsforslaget, og det, der er FE's trusselsvurdering, er fuldstændig entydigt, altså at der ikke er nogen aktuel militær trussel i forhold til de baltiske lande. Det er jo det, vi skal forholde os til, når vi skal stå og tage stilling til, om vi vil sende et troppebidrag til Baltikum, og der er både en trusselsvurdering og risikoanalyse fra Forsvarets Efterretningstjeneste fuldstændig entydige, altså at der ikke er nogen trussel. Til gengæld er der en øget risiko.

Tak til hr. Peder Hvelplund. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det ordføreren for Det Konservative Folkeparti. Hr. Niels Flemming Hansen, værsgo.

Tak for ordet. Vi skal i dag behandle et forslag, hvor udenrigsministeren beder Folketinget om samtykke til, at et yderligere dansk militært bidrag kan stilles til rådighed for NATO's kollektive forsvar. Det er et samtykke, som vi i Det Konservative Folkeparti naturligvis vil give.

NATO er Danmarks sikkerhedsgaranti – så simpelt er det – og derfor skal vi selvfølgelig også bidrage til NATO's kollektive forsvar. Vi skal have et stærkere forsvar, som bidrager til at bevare den frie verden. Vi Konservative har længe kæmpet for, at vi skal leve op til NATO's forpligtelser, og det har vi endelig et flertal bag, så vi er glade for, at vi har et næsten samlet Folketing bag den beslutning. Det kommer til at koste penge, men vi har ikke råd til at lade være. Alt for længe har vi været et land, som har været afhængig af, at andre forsvarer os, og nu forpligter vi os til at blive en fuldt integreret del af det selskab, hvor vi forsvarer hinanden.

Verden er unægtelig blevet forandret igennem de sidste par måneder, mere end nogen sinde før. Og der er behov for, at tilhængere af frihed, demokrati og suverænitet står sammen i NATO, i EU og i andre organer, som repræsenterer netop de værdier. Her har vi heldigvis besluttet, at vi er den opgave voksen. Vi er rykket sammen i bussen mod Ruslands tyranni og umenneskelighed, og det skal vi fortsætte med både humanitært, økonomisk, diplomatisk og selvfølgelig også militært.

Lad mig afslutte med at sige, at Danmark har et ansvar som NATO-medlem. Det ansvar har vi ikke i sinde at løbe fra, og derfor kan Det Konservative Folkeparti naturligvis støtte dette beslutningsforslag. Tak.

Tak for det. Tak til hr. Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti. Den næste ordfører er fra Dansk Folkeparti. Værsgo, hr. Søren Espersen.

Tak. Jeg vil starte med at sige, at Dansk Folkeparti støtter beslutningsforslaget. Vi synes, det er godt, at der bliver taget fat på det her, vi har været med i hele processen her, og det er jo ikke overraskende, at vi så beslutter det her. Det er klart en indbydelse fra NATO til noget, som vi ikke selv har bedt om at blive indbudt til. Men sådan er det jo.

Det gode ved det her er jo så, at der er ved at komme en realisme i forhold til vores forsvar og hvad det egentlig er, vi mangler. Og det er egentlig trist, at det skal ske på sådan en baggrund som den her, og at man ikke i tide har styrket forsvaret så meget, som man burde gøre. Der er et gammelt romersk ordsprog, der hedder, at den, der ønsker sig fred, bør forberede sig på krig, og det forsømmer vi ofte i Danmark og har gjort det også historisk, også med en række katastrofer i den forbindelse.

Så jeg spørger: Hvornår lærer vi det egentlig? Hvornår lærer vi egentlig, at vi altså hele tiden er nødt til at blive stærkere og stærkere og få det nødvendige nye maskinel, sådan at vi kan tage kampen op og forsvare vores eget land? Nu har vi så lagt en plan, en 2-procentsplan, frem til 2030. Det påskønner vi virkelig. Det ser ud til, at der nu kommer penge på bordet til virkelig afgørende ting. Ja, ønskerne er jo mange, men der tales om genopretning af en ubådseskadre, at antallet af værnepligtige skal forøges til måske det tre- eller firedobbelte, og at vi skal se på de nødvendige fregatter til Østersøen og til Arktis og på flere kampfly, droner og kampvogne selvfølgelig til modernisering. Så hvor det ender i det her forlig, ved vi jo ikke. Jeg er bare meget begejstret for, at vi kommer i gang nu og sætter os i forligskredsen og så bliver enige om for alvor at styrke Danmarks forsvar. Det har vi en forpligtelse til i forhold til vores eget folk.

Jeg må lige sige omkring det her med værnepligtige, da det ligger mig meget på sinde, at vi får en forøgelse der, at vi i høj grad jo er i en situation, hvor man også integrationsmæssigt vil kunne få en masse ud af værnepligten, da det knytter folk og unge mennesker sammen på tværs af landet her, men jo også, i forhold til hvor man står på den ene eller den anden måde. Det var vigtigt, kan jeg huske, fra da jeg selv var værnepligtig, at vi netop mødte folk og unge mænd fra hele Danmark og fik en langt større forståelse af, hvad et folk er. Så lad os håbe, at det også sker.

Jeg ser frem til de forligsforhandlinger, der kommer, og selvsagt kan vi altså støtte det her beslutningsforslag, B 194. Mange tak.

Tak for det. Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det ordføreren fra Nye Borgerlige, hr. Peter Seier Christensen.

Tak. Rusland har overfaldet Ukraine, men Rusland truer ikke kun ukrainernes ret til at bestemme i deres eget land. Rusland truer også indirekte Polens, Baltikums, Nordens, ja, hele Europas sikkerhed. Specielt i Baltikum frygter de for Ruslands krigsmaskine og Putins stormagtsdrømme. Trygheden er væk i Polen og i de baltiske lande. Baltikum og Polen fik først deres frihed med kommunismens fald. De lande er nu igen truet på deres frihed.

Rusland har brudt alle principper om at respektere andre landes grænser og nationale suverænitet. Ruslands overgreb på Ukraine skal fordømmes, og det er det heldigvis også blevet både af den danske regering, af vores allierede i NATO og af de øvrige lande i den vestlige verden. Der er indført hårde sanktioner. Det er både rigtigt og nødvendigt. Men det er også vigtigt, at grundlæggende principper om at respektere grænser og national suverænitet er bakket op af et stærkt forsvar sammen med vores allierede i NATO. Et stærkt NATO er det eneste, Putin respekterer. Et stærkt og forenet NATO er det mest grundlæggende, hvis vi skal gøre os håb om at leve i blot nogenlunde tryghed.

Danmark er medlem af NATO. Derfor skal vi være klar til at forsvare de lande i vores alliance, som bliver udsat for trusler fra Rusland. For princippet om at respektere grænser og national suverænitet er det mest grundlæggende, hvis vi skal gøre os håb om at leve i tryghed. Det er også et forsvar af os selv og vores egen nationale suverænitet. De danske militære styrker indgår i NATO-alliancens fælles forsvar, og vi skal under denne krise ikke tøve med at bidrage med materiel og soldater i NATO-regi til indsættelse, hvor det er nødvendigt for at forsvare vores frihed.

Regeringen ønsker opbakning fra Folketinget til at bidrage yderligere til det fælles forsvar i NATO-regi med en del af beredskabet. Vi støtter nærværende beslutningsforslag, og mine tanker går til de danske soldater, som skal forsvare vores og vores NATO-allieredes frihed. Flere af jer vil blive sendt ud på en mission. Kom sikkert hjem igen! Tak.

Tak til Nye Borgerliges ordfører. Så er det Liberal Alliances ordfører, hr. Ole Birk Olesen.

Rusland truer fred, stabilitet og sikkerhed i Europa. Danmark er medlem af NATO, og NATO skønner, at der er brug for at opmarchere flere tropper, og spørger Danmark, om Danmark vil give et bidrag. Det vil vi gerne. Det vil Danmark gerne. Det vil Liberal Alliance gerne, og derfor stemmer vi for dette beslutningsforslag.

Tak til hr. Ole Birk Olesen. Så er der ikke flere ordførere, der har bedt om ordet, så vi er nået til ministrene. Værsgo til udenrigsministeren.

Tak for det, formand. Jeg vil gerne indlede med at takke for opbakningen fra partierne og ordførerne. Siden den 24. februar har de fleste af os rettet vores fulde opmærksomhed mod Ruslands brutale og meningsløse invasion af Ukraine. Med ét var sikkerhedssituationen i Europa forandret, og Danmark var sammen med vores allierede i NATO tvunget til at sikre, at vi er klar til at imødegå enhver trussel mod vores territorium.

Særlig i en tilspidset sikkerhedspolitisk virkelighed står det tydeligere end nogen sinde, at NATO er og bliver fundamentet for dansk sikkerhed, og allerede den samme dag som den russiske invasion sendte Danmark med bred opbakning her i Folketinget et stærkt og vigtigt signal til vores allierede med vedtagelsen af beslutningsforslag B 127 om danske militære bidrag til NATO. I dag, ca. 6 uger senere, er vi samlet her i Folketingssalen igen for at drøfte beslutningsforslag B 194, der ligeledes handler om at bidrage substantielt og rettidigt til NATO's fælles forsvar og afskrækkelse, om at stille op, men også om at bidrage rettidigt og solidarisk til det forpligtende fællesskab mellem allierede, forsvare vores territorier, vores demokratiske landes værdier. B 194 giver os en mulighed for, at Danmark kan stille en række landmilitære, sømilitære og luftmilitære bidrag samt bl.a. støttestyrker og stabsbidrag til rådighed for NATO med helt kort varsel, og beslutningsforslaget sikrer samtidig et udvidet mandat til vores eksisterende bidrag. Det er særlig aktuelt for NATO-hovedkvarteret i Letland, der snart forventes at blive erklæret indledende operativt. Danmark har som rammenation en stor aktie heri.

Derudover vil forslaget bl.a. sørge for, at andre eksisterende danske bidrag i NATO står klar til at løse deres opgaver i fremtiden, hvis NATO aktiverer yderligere dele af forsvarsplanerne. Regeringen ønsker på den måde at være på forkant og gøre sit til, at Danmark også fremadrettet kan leve op til vores allianceforpligtigelser i NATO. Det er på den måde, Danmark støtter bedst op om vores fælles sikkerhed og tryghed, og det er derfor, beslutningsforslaget behandles i Folketinget nu, dels så vi kan være klar med kort varsel, hvis det kræves af os, dels så vi kan få en god debat her i Folketinget.

Indtil videre har den danske indsats ganske naturligt været fokuseret på vores nærområde, særlig Baltikum. Med de allerede udsendte danske bidrag til bl.a. den fremskudte tilstedeværelse i Estland, NATO-hovedkvarteret i Letland og den planlagte udsendelse af en ny kampbataljon til Letland vil Danmark forventeligt på et tidspunkt i løbet af 2022 have mere end 1.000 soldater i Baltikum på en gang. Det er et meget betydeligt bidrag til støtte for vores baltiske allierede, og derudover bidrager vi med en lang række andre bidrag til NATO's indsatser. Det er en væsentlig understregning af, at vi tager vores forpligtigelser over for vores allierede i NATO meget, meget alvorligt, ikke mindst dem, der er allernærest og tættest på os: De baltiske lande.

Beslutningsforslaget B 194 vil sende et vigtigt signal til vores allierede om, at Danmark endnu en gang leverer, men det vil også sende en tydelig besked til Putin om, at vi i Danmark er klar til solidarisk at forsvare vores demokratiske værdier og vores sikkerhed. Jeg er glad for den brede opbakning her i Folketinget, så vi med al tydelighed kan demonstrere, at Danmark igen sætter handling bag ordene, og at vi viser os som en trofast allieret, der er klar til at stille op, når det gælder. Det er om noget i Danmarks interesse at bidrage til alliancesolidariteten i NATO, når truslen er tæt på. Vi må ikke tage de demokratiske værdier og reglerne omkring ethvert lands suverænitet og territoriale integritet og frihed for givet, for så risikerer vi at miste dem.

Så afslutningsvis vil jeg gerne takke alle partierne i Folketinget for et godt, konstruktivt og intenst samarbejde, siden invasionen af Ukraine begyndte. Det er helt afgørende, at danskerne i en usikker situation, vi oplever, ser, at deres folkevalgte står sammen om at værne om Danmarks sikkerhed og danskernes tryghed. Tak.

Tak til udenrigsministeren. Så er det forsvarsministeren.

Tusind tak for ordet, formand. Europa er jo forandret. I de her uger og måneder og i de her timer viser Putin jo på bedrøvelig vis sit sande ansigt. Ukrainerne kæmper bravt, og de har forstået og også formået at skubbe Rusland tilbage flere steder. Men krigen er jo ikke slut, og Putin bliver ved og vil igen fortsætte med at påføre den ukrainske befolkning ufattelige lidelser. Danmark står derfor sammen med resten af Europa og NATO mod Ruslands uacceptable aggression.

I dag førstebehandler vi jo beslutningsforslaget, B 194, der gør Danmark i stand til at levere mere til NATO. Vi giver danske militære styrker indsat under NATO mandat til at anvende magt i selvforsvar og i forsvaret af allieredes styrker og territorium.

Med vedtagelsen af beslutningsforslaget ønsker vi at styrke Danmark og vores allierede i NATO og også Europas sikkerhed. For vores allieredes sikkerhed er også vores sikkerhed. Og med beslutningsforslaget viser vi her i dag, at vi er klar til at kæmpe, også i forsvaret, for vores allieredes territorier og styrker, og det er det, Putin skal vide. Han skal vide, at vi står sammen, og at han er alene nu.

Ruslands opførsel fortsætter med at forarge. Ser man på nyhedssiderne i dag, ser man, at forargelsen over brutaliteten og modbydeligheden i den russiske krigsførsel har nået nye højder. Det er frygteligt at høre de ukrainske vidneudsagn, der følger med. Det er tydelige tegn på, at de russiske styrker har begået krigsforbrydelser.

Det er derfor nødvendigt, at Danmark bidrager til at sætte en klar og tydelig grænse for Putins Rusland: Hertil og ikke længere! om man vil. Vi skal vise, at NATO og Europa står sammen, solidt og klart. Hvis Putin troede, at han kunne splitte NATO og Europa, så må man sige: Han tog fejl. Med sin ufattelige tilsidesættelse af internationale spilleregler og retsorden tvinger Putin os til handling, og vi kan hverken ignorere Ukraines eller vores allieredes kald på hjælp. Derfor vil regeringen sikre, at Danmark fortsat tager et klart ansvar for sikkerheden både i Europa og i vores egne nærområder, når vores demokratiske værdier og ønske om et fredeligt Europa bliver truet.

Vi vælger derfor at fremsætte beslutningsforslaget nu. Krisens forløb har vist, at der er behov for at være på forkant med situationen. Danmark skal ikke være bagud, hvis NATO anmoder om et bidrag. Vi skal være klar til at reagere hurtigt, hvis det bliver nødvendigt. Vi søger derfor Folketingets samtykke til at kunne indsætte en kampbataljon i Baltikum på baggrund af anmodning fra NATO.

Dermed sender Danmark et stærkt signal til særlig vores baltiske allierede om, at vi er parate og også villige til at bidrage aktivt til afskrækkelsen af Rusland.

Beslutningsforslaget vil derudover muliggøre indsættelsen af de danske bidrag tilmeldt NATO's reaktionsstyrker, som er på kort beredskab, såfremt NATO anmoder om det. Det drejer sig om en fregat, et challengerovervågningsfly, et operatørbidrag til overvågning og kontrol med luftrummet og en mobil luftforsvarsradar. Dertil kommer støttestyrkebidrag, der skal støtte de ovennævnte bidrag med eksempelvis egenbevogtning, logistik, lejrdrift og også kommunikation. Hertil indeholder beslutningsforslaget også muligheden for at forstærke Danmarks bidrag til NATO's stabe og hovedkvarter.

Med beslutningsforslaget vil vi sikre, at vores udsendte styrker til NATO's fremskudte tilstedeværelse samt NATO's stabe og hovedkvarter har det nødvendige robuste mandat til at løse deres opgaver inden for rammerne af NATO's operations- og forsvarsplaner.

Der er ingen grund til at understrege andet, end at det er alvor nu, for det handler om vores fælles værdier, og det er afgørende, at vi står sammen både i NATO, men også i Europa. Mere end nogen sinde viser den situation, vi er i nu, at Danmarks medlemskab af NATO gør en forskel både for vores egen sikkerhed og ikke mindst også for vores allieredes sikkerhed.

Jeg har sagt det før, og det er også sagt tidligere i debatten af mine andre ministerkolleger, som har været involveret i debatten, og jeg tror, at jeg gerne vil sige det igen: Der var en verden før den 24. februar, og der er en ny verden efter den 24. februar – en verden, som er nødt til at forme sig omkring Putins brutale overgreb på Ukraine, en dato, den 24. februar, som utvivlsomt kommer til at have stor betydning for opfattelsen af sikkerheden i Europa, for vores samarbejde i EU og for NATO. For Ruslands adfærd kan og skal ikke accepteres, og det er afgørende, at Danmark også bidrager aktivt til at vise dette.

Så med de ord håber jeg på bred tilslutning til beslutningsforslaget. Det er vigtigt, når vi i den her sal træffer beslutninger af den her karakter, sender soldater uden for landets grænser også med skarpe mandater, som der også er tale om her, at de har så bred en opbakning som overhovedet muligt. Det betyder meget for dem, og det synes jeg I skal vide, jer, der er til stede her i dag. Tak for ordet.

Selv tak til forsvarsministeren. Der er en kort bemærkning fra hr. Peder Hvelplund. Værsgo.

Tak for det. Og tak til forsvarsministeren for talen. Jeg er fuldstændig enig i, at det er en særdeles alvorlig situation, og det er klart, at når vi ikke bakker op om beslutningsforslaget, er det, som jeg også redegjorde for i min tale, med baggrund i både den risikoanalyse og trusselsvurdering, der ligger fra FE. Men det, jeg godt lige vil spørge forsvarsministeren efter, er det, der står i beslutningsforslaget, om, at der er:

»endvidere mulighed for magtanvendelse til at gennemføre de af NATO pålagte opgaver, hvilket bl.a. kan indebære offensiv magtanvendelse.«

Kunne forsvarsministeren præcisere, hvad det betyder? Altså, betyder det, at der også i det ligger, at man herved gives mandat til, at man kan udføre aktioner, som godt nok er i forsvarshensyn, men som også kommer til at række ind på russisk territorium?

Ministeren.

Svaret er nej. Som jeg forstår spørgsmålet, kunne det være et tænkt eksempel, som forhåbentlig aldrig nogen sinde bliver til virkelighed, for jeg går ud fra, at vi alle sammen har en interesse i, at det her skal ned i niveau, og at det skal stoppe. Men hvis eksemplet kunne være det, at der var et russisk luftværnsbatteri, som inde fra, lad os sige Belarus eller Rusland skød mod danske fly over Polen, så ville det jo være en krænkelse af artikel 5 i NATO, og så var der en helt ny situation. Vi kan ikke med det her angribe det, så at sige, fordi det netop også er, sådan som der står i beslutningsforslaget, lige 8-10 linjer over, hvor beslutningsforslaget altså koncentrerer sig om, at man kan »anvende magt i selvforsvar og i forsvar af allieredes styrker og territorium.«, og det vil det der ikke være. Men det vil være en helt anden eskalering af konflikten, det vil være et § 5-spørgsmål, og det vil kræve – Gud forbyde det – en helt anden beslutning i det her Folketing.

Vi skal huske, at vi ikke må hidkalde de højere magter ifølge forretningsordenen.

Værsgo, spørgeren.

Så vil jeg nøjes med at takke formanden. Jeg tænker, at det må man gerne. Jeg er fuldstændig enig i, at det, vi skal undgå, er at eskalere situationen. Det er jo netop også derfor, at vi har den bekymring i forhold til at sende de tropper ud med baggrund i den risikoanalyse, der foreligger. Men kunne forsvarsministeren måske prøve at give et eksempel på, hvad offensiv magtanvendelse så betyder i den her sammenhæng? Jeg er glad for at høre, at vi i hvert fald ikke åbner op for den risiko, der kunne ligge i det, at man laver aktioner, der rækker ind på russisk territorium, men kunne forsvarsministeren så give et eksempel på, hvad offensiv magtanvendelse konkret betyder, altså, hvad det er, der gives mandat til i forbindelse med det her?

Ministeren.

Det ville jo være i en situation, hvor der inden for det område, som jo er skitseret i det, som jeg læste op lige før, kommer en konfrontation. Det er det, det her handler om, og det er nærmere beskrevet i de operationsplaner og magtanvendelsesdirektiver, som gælder for NATO. Men det grundlæggende er, at det her sker inden for vores eget eller allieredes territorium, og det er det, der er det centrale heri. Men jeg tror, at det er vigtigt for mig at sige, at det her er et skridt op på stigen, om man vil, altså, det her er for at forberede, at vores styrker, som vi sender ud, ved 1) hvad det er for et mandat, de står på, 2) at det er klart, 3) at det er en alvorlig situation, og at de selvfølgelig skal have mulighederne i det operationsrum, som de nu med det her får mandat til at være i, også til at bruge offensiv magtanvendelse. Det er det, der er i det.

Tak til forsvarsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Forsvarsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.