Det sidste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 193:

Forslag til folketingsbeslutning om at fjerne alle afgifter på benzin og diesel (borgerforslag).

Af Leif Lahn Jensen (S), Thomas Danielsen (V), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Andreas Steenberg (RV), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter Skaarup (DF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA), Susanne Zimmer (FG), Torsten Gejl (ALT), Jens Rohde (KD), Aaja Chemnitz Larsen (IA), Liselott Blixt (UFG) og Lars Løkke Rasmussen (UFG).

(Fremsættelse 25.03.2022).

Forhandlingen er åbnet. Skatteministeren.

Tak for det. Jeg synes altid, man skal starte med at kvittere for beslutningsforslaget og for det bagvedliggende borgerforslag, bl.a. fordi der har siddet mange borgere derude og udtrykt bekymring og taget initiativ til at lave et borgerforslag. Det er altid prisværdigt. Det borgerforslag her er selvfølgelig også udtryk for en helt naturlig bekymring for, hvordan danskerne, som de er flest, skal få hverdagen derhjemme til at fungere i en situation, hvor priserne på gas, olie, benzin, og el stiger, men jo også på fødevarer, og det sker i et hastigt tempo. Det er en alvorlig situation for mange danskere, og fra regeringens side følger vi udviklingen meget tæt. For mange husstande kan den aktuelle stigning i priserne have betydelige økonomiske konsekvenser. Det er en alvorlig situation, og derfor kan jeg godt forstå baggrunden for det her beslutningsforslag.

Med beslutningsforslaget lægges der op til at fjerne alle afgifter på benzin og diesel. Det er i dag ikke muligt, da der i energibeskatningsdirektivet er fastsat minimumsafgifter for benzin og diesel til vejtransport. Det er altså som udgangspunkt ikke tilladt at sætte afgifterne længere ned end til det minimumsniveau. Selv hvis det var muligt at fjerne afgifterne helt, ville det kræve finansiering i milliardklassen, og det ville øge CO2-udledningen markant. Og selv inden for rammerne af energibeskatningsdirektivet er det ikke lige til at nedsætte afgifterne på benzin og diesel. En nedsættelse vil kræve en finansiering på cirka 0,5 mia. kr. årligt og øge CO2-udledningen med omkring 0,3 mio. t. Dermed vil det blive vanskeligt at nå en anden ting, der bekymrer os meget, nemlig vores klimamål i 2030 – 70-procentsmålet. Desuden vil det ikke nødvendigvis være målrettet mod de mennesker, som bliver hårdest ramt af prisstigningerne. En nedsættelse af afgifter på benzin og diesel er derfor ikke den vej, som vi fra regeringens side ønsker at gå, og vi kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget.

I stedet for at øge forbruget af fossile brændsler ved at nedsætte afgifterne på dem mener vi i regeringen, at der er behov for at arbejde målrettet for at gøre Danmark uafhængig af fossile energikilder. Det har invasionen i Ukraine vist behovet for. Vi skal udfase gas og andre fossile brændsler, og vi skal investere i vedvarende energi og grønne brændstoffer for både klimaets og for vores energiuafhængigheds skyld. Et afgørende redskab i den forbindelse er en ambitiøs CO2-afgift, som regeringen lige nu forhandler om med de øvrige partier. CO2-afgiften skal hjælpe til, at vi når vores klimamål, men den skal også bidrage til mere end bare den grønne omstilling. En ambitiøs CO2-afgift vil også understøtte, at erhvervene reducerer deres forbrug af fossile brændsler. En CO2-afgift skal derfor også ses i lyset af den usikre tid, vi befinder os i, hvor vi skal gøre os uafhængige af russisk gas og gerne så hurtigt som muligt. At sikre den grønne omstilling er et mere langsigtet svar på den aktuelle situation med stigende priser.

På den korte bane, lige nu og her, hvor vi ser den bekymring, som ligger til grund for det her borgerforslag, er der rigtig mange, der rammes på pengepungen, og derfor har vi også fra regeringens side taget en række initiativer. Allerede sidste år så vi en voldsom stigning i energipriserne, og derfor blev regeringen og et politisk flertal i december enige om at sætte 100 mio. kr. af til kommunerne. Pengene skal kommunerne bruge til at hjælpe dem, der har færrest penge mellem hænderne, f.eks. pensionister og kontanthjælpsmodtagere. Det er også allerede i dag muligt for pensionister uden større supplerende indkomst at få et varmetillæg, og der er mulighed for at få ens eksisterende varmetillæg genberegnet, hvis varmeregningen er steget væsentlig.

Men som energipriserne udviklede sig hen over vinteren, så vi et behov for at give yderligere hjælp. Derfor afsatte vi i februar endnu 1 mia. kr. til en varmecheck, der er målrettet husholdninger, der er særlig udsat for prisstigningerne. Det her var dog, før krigen i Ukraine brød ud, og den har jo betydet, at vi står i en ny situation, hvor situationen med de høje energipriser kan vare længere, end vi forventede før krigen. Derfor har vi i marts besluttet at tilføre yderligere 1 mia. kr. til varmechecken og yderligere 100 mio. kr. til kommunernes indsats.

Vi ser også en stigende inflation og dermed prisstigninger på f.eks. fødevarer. Derfor har vi fra regeringens side foreslået at give en ekstra skattefri check på 5.000 kr. til de folkepensionister, som modtager ældrecheck, og som derfor har en økonomi, der bliver særlig belastet af prisstigningerne. Vi har også i lyset af de stigende brændstofpriser foreslået at hæve befordringsfradraget for 2022 for at hjælpe dem, som kører længst til arbejde, og som har behov for at bruge bilen for at kunne passe deres arbejde.

Jeg er med på, at det i de her dage har set lidt vanskeligt ud i forhold til at lande en aftale i Folketinget, men vi arbejder stadig væk på det, fordi vi faktisk mener, at der er behov for, at de mennesker, der har mindst, skal have en hjælpende hånd, og vi mener, at vi kan gøre det på en måde, hvor vi ikke putter mere brænde på bålet i forhold til inflationen.

Regeringen kan på den her baggrund altså ikke støtte beslutningsforslaget, men tager situationen alvorligt, og vi har derfor foreslået en række andre initiativer for at hjælpe nogle af de danskere, der rammes hårdest af de stigende priser. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til hr. Lars Boje Mathiesen.

Det er jo fair nok, at man synes, at man føler sig bundet af noget EU, men som jeg hørte ministeren sige det, var det 0,5 mia., hvis man skulle sætte benzinafgiften ned til et EU-minimum. Var det korrekt? Jeg mener, at ministeren nævnte 0,5 mia. i sin tale deroppe. Og jeg ved godt, det er sent, men jeg mener nu, at jeg hørte korrekt, og ellers må ministeren lige læse det op igen.

Ved ministeren så, hvilken gavn det vil have for borgerne derude, altså hvad gevinsten i hånden er for borgerne derude ved at lave det her? Jeg ved godt, at det er 500 mio. mindre, statskassen har, men hvad giver det mere i hånden derude til danskerne? For det er jo for at hjælpe, så danskerne har noget mere.

Ministeren.

Jeg har ikke en beregning på, hvad det vil betyde for sådan en helt almindelig arbejderfamilie med to børn. Altså, det, vi har foreslået med befordringsfradraget og at give en hjælp, var jo faktisk et forsøg på at give de danskere, der har længst til arbejde, en håndsrækning, der svarer til omkring 1.000-1.500 kr. om året. Jeg har ikke et tal på det her, så jeg vil ikke engang sige, at jeg tror, men jeg svarer selvfølgelig gerne på skrift til hr. Lars Boje Mathiesen på det spørgsmål.

Lars Boje Mathiesen.

Tak, og det vil jeg gerne. Hvis jeg nu siger, at det er et tal, som i hvert fald ifølge de beregninger, som jeg har, ligger på 3 mia. kr., så vil det, ved at det koster statskassen 500 mio., faktisk give ca. 3 mia. mere i lommen til danskerne, befolkningen generelt set. Men jeg vil gerne have et skriftligt svar på det fra Skatteministeriet og måske også et svar på, hvad gevinsten, hvis man nu sænker det til et minimum, vil være på bnp og også på arbejdsudbuddet.

Tak. Ministeren, værsgo.

Ja, jeg må jo svare på skrift. Jeg kan ikke helt lige gennemskue det regnestykke. Hvis der er et tab på provenusiden på 3 mia., går jeg ud fra, at det også er den finansiering, det vil kræve i forhold til statskassen. Men jeg svarer gerne skriftligt på et spørgsmål.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi kan gå i gang med ordførerrunden, og først er det hr. Troels Ravn, Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Vi skal nu behandle et borgerforslag, som handler om at få fjernet afgifterne på benzin og diesel, og det er med det sympatiske formål at gøre det nemmere for den almene dansker bedre at navigere i de stigende energipriser og i øvrigt prisstigninger på eksempelvis fødevarer. Den positive intention bag beslutningsforslaget vil jeg gerne anerkende, for i Socialdemokratiet er vi meget opmærksomme på de stigende priser og deres konsekvenser for danskerne. Derfor følger vi også situationen tæt og arbejder fortsat på løsninger, som kan sikre, at vi kommer sikkert igennem den her tid.

Der er dog flere grunde til, at det ikke er holdbart at fjerne alle afgifter på benzin og diesel, som forslaget her lægger op til. For det første skal afgifter på brændstof til vejtransport som minimum leve op til energibeskatningsdirektivets minimumssatser, og det vil kræve, at vi anmoder Europa-Kommissionen om tilladelse. Og i det tilfælde, at Danmark skulle få en tilladelse, ville det forventelig kun være gældende i ganske kort tid, og vi har brug for langsigtede løsninger. For det andet skal det nævnes, at energibeskatningsdirektivet er en del af EU's grønne pagt, der skal gøre EU klimaneutralt senest i 2050.

For os i Socialdemokratiet er det vigtigt, at vi i fællesskab lever op til vores grønne internationale forpligtelser, ligesom det er altafgørende, at vi når 70-procentsmålsætningen i 2030, og det anslås, at en nedsættelse af afgifterne på benzin og diesel vil øge dansk CO2-udledning med omtrent 0,3 mio. t om året. Det vil alt andet lige gøre det vanskeligere at nå 70-procentsmålsætningen. Derfor arbejder vi målrettet på at gøre os uafhængige af fossile brændstoffer. Det gør vi både af hensyn til at gennemføre den grønne omstilling, men også fordi der er behov for, at Danmark bliver uafhængig af russiske energikilder. Det ændrer dog ikke på, at vi skal tage de stigende priser alvorligt, og det skal vi gøre ved at sikre målrettet hjælp til de danskere, der har allermest brug for det.

Regeringen ser som sagt med stor alvor på udviklingen i priserne på bl.a. energi og fødevarer, og regeringen og Folketinget har derfor taget en række konkrete initiativer. Et flertal i Folketinget har i 2022 indgået to aftaler om en målrettet varmecheck, der skal hjælpe de danskere, der er hårdt ramt af de stigende priser. I alt er der afsat 2 mia. kr. til den målrettede varmecheck. Checkens størrelse er på 6.000 kr. til husholdninger med en indkomst på under 650.000 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag, og der er altså ca. 419.000 husholdninger, der er i den her målgruppe. Regeringen har derudover med energipakken fra efteråret valgt at fokusere på bl.a. indkomststøtte, da det giver mulighed for at yde ekstra hjælp til særlig udsatte borgere inden for allerede eksisterende rammer, og puljen er senest i marts forøget fra 100 mio. kr. til 200 mio. kr. Senest har regeringen så også foreslået at hæve befordringsfradraget i 2022 for at hjælpe alle dem, der er i arbejde og har behov for bilen for at kunne passe deres arbejde. Og endelig har regeringen også foreslået at give en ekstra skattefri check på 5.000 kr. til de folkepensionister, der allerede modtager ældrecheck, og det initiativ drøfter vi nu med Folketingets øvrige partier.

Så altså, Socialdemokratiet kan ikke støtte borgerforslaget her, og det samme kan heller ikke Enhedslisten og Radikale Venstre.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og det betyder, at vi går videre. Nu er det så hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Tak for ordet. Det er et borgerforslag, vi nu behandler. Det går ud på at afskaffe benzin- og dieselafgifterne, og det er jo egentlig et meget sympatisk forslag. Det ville give danskerne en skattelettelse på i omegnen af 25 mia. kr., og det kunne selvfølgelig være lidt fristende her sidst på dagen at slå ud med armene og bare sige ja. Men det ville nok være lige friskt nok. Men jeg forstår sådan set godt årsagen til borgerforslaget, for det gør ondt i tegnebogen, når bilen skal tankes i øjeblikket. Priserne på benzin og diesel er steget ganske betragteligt, og det rammer danskerne på privatøkonomien. Og læg dertil, at stort set alt andet også stiger. Varmeregningen når for rigtig mange ekstreme niveauer, og turen i supermarkedet er også blevet væsentlig dyrere.

Men tilbage til benzin- og dieselafgifterne. Som sagt er de steget markant, også markant mere, end det var forudsat og forventet sidste år. Og det var sådan set også derfor, at Venstres skatteordfører, fru Louise Schack Elholm, som sidder i Skatterådet, bad om, at Skatterådet genberegnede befordringsfradraget for i år. Det førte så til, at Skatterådet i april meddelte, at befordringsfradraget og befordringsgodtgørelsen bliver hævet. For befordringsfradragets vedkommende er det med tilbagevirkende kraft fra nytår, og fremadrettet gælder det også for befordringsgodtgørelsen. Det er faktisk kun tredje gang på 30 år, at Skatterådet har ændret satserne i løbet af et år og ikke blot har fastsat satserne, som ved årets udgang bliver vedtaget for det efterfølgende år. Og jeg er ikke i tvivl om, at det kommer til at hjælpe de mange, der har mere end 12 km til arbejde, eller som får udbetalt befordringsgodtgørelse, at beløbene er hævet en lille smule. Statsministeren har også lovet, at fradragsværdien af befordringsfradraget skal øges, men det har vi til gode at se omsat til et konkret forslag. Men det kommer vi måske til senere.

Forslaget vil som sagt være temmelig dyrt for statskassen, og så er vi faktisk også i en situation, hvor inflationen sætter rekord. I dag har vi fået de seneste inflationstal fra Danmarks Statistik. Inflationen i april var oppe på 6,7 pct. Det er den største stigning i inflationen i Danmark i mere end 40 år, og hvis Folketinget så i den forbindelse blot valgte at afskaffe benzin- og dieselafgifterne og dermed pumpe over 20 mia. kr. ud i økonomien, ville det sådan set kun gøre situationen værre i forhold til inflationen. Så det ligger ikke lige til højrebenet.

Så vil jeg selvfølgelig også, som skatteministeren nævnte, understrege, at vi jo har flere grunde til, at vi opkræver benzin- og dieselafgifter. Den ene er naturligvis at skabe et provenu. Men der er altså også et hensyn i forhold til luftforurening og klima, og med en afskaffelse af benzin- og dieselafgifterne vil det gøre det endnu sværere at komme i mål med vores høje klimaambitioner. Så selv om jeg jo som Venstremand generelt er glad for at sætte skatten ned, kan vi altså ikke støtte et ufinansieret forslag – et forslag, som derudover vil forstærke en allerede rekordhøj inflation og svække klimaindsatsen. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen.

Der er lige et par elementer. Du siger, at man ikke kan støtte sådan et ufinansieret forslag, men er det ikke korrekt, at man har indgået en aftale om milliarder til forsvaret, som ikke er finansieret? Så vidt jeg ved, har man i hvert fald indgået et nationalt kompromis om, at man vil finde pengene, men man ved ikke endnu, hvor man vil finde pengene.

Så til den der opfattelse af, at det vil forværre CO2-udledningen: Har ordføreren for Venstre en opfattelse af, at folk kører i deres biler bare for at ligge og køre i dem? Jeg har sådan set en opfattelse af, at de kører for at komme på arbejde og komme hen til familie og venner. Der er måske nogle, der tager en tur i weekenden, men der er ikke meget hyggekørsel i Danmark med de afgifter og priser, vi generelt set har på benzin. Er det ikke også ordførerens opfattelse, at folk faktisk bruger bilen som en brugsgenstand for at komme frem og tilbage til det, som de skal?

Ordføreren.

Jeg er meget enig, og jeg tror ikke, at der er ret mange, der i øjeblikket kører i bil for sjovs skyld med det ryk i højre baglomme, det giver, når man skal ind og tanke op. Men hvis man bare fjerner afgiften, tror jeg da, at det vil være rimelig naturligt at antage, at der blev mere kørsel. Det er i hvert fald sådan normalt ved udbud og efterspørgsel, at hvis prisen på en vare falder, øges efterspørgslen. Jeg er da ikke i tvivl om, at med de høje priser, der er, prøver folk naturligvis at begrænse deres kørsel mest muligt, men hvis vi ved en støtte til det her beslutningsforslag sænker benzin- og dieselpriserne med en del kroner, kunne det jo godt være, at man ville være lidt mere frisindet, i forhold til hvor meget man kører. Det er sådan set bare simpel økonomi.

Lars Boje Mathiesen.

Simpel økonomi er vel også, at det vil gavne mobiliteten. Det kunne måske betale sig for folk at tage det arbejde, der ligger lidt længere væk, fordi det ville blive billigere at transportere sig derhen. For med al respekt for det fradrag, man får for at køre, dækker det jo ikke de reelle udgifter helt og holdent. Det tror jeg alle, der har haft bil, ved. Så hvis man fjerner de her afgifter, vil det jo også gøre noget godt for mobiliteten. Og hvis man fjerner afgiften, men finansierer det via et mindsket offentligt forbrug, forøger det jo ikke inflationen. Jeg er med på, at hvis man bare sender de ekstra penge ud, vil det gøre det.

Så er det ordføreren. Værsgo.

Jeg er enig i de grundlæggende økonomiske virkeligheder, som siger, at hvis noget bliver billigere, vil man bruge mere af det. Det er sådan set en helt gængs sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel. Og vi har jo netop et befordringsfradrag for at øge mobiliteten, for det er vigtigt, at danskerne har også økonomiske incitamenter til at tage et job, der ligger lidt længere væk. Og vi har faktisk en ganske høj mobilitet på det danske arbejdsmarked. Der er rigtig mange, der kører langt på arbejde. Derfor synes jeg også, det er fornuftigt at hæve befordringsfradraget, og der kommer forhåbentlig en forhøjelse af fradraget.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor går vi nu videre til fru Ina Strøjer-Schmidt, SF.

Den sædvanlige ordfører har desværre ikke mulighed for at være her, og derfor holder jeg hans tale:

Verden har grundlæggende forandret sig. Den har på mange parametre forandret sig til et mere usikkert sted at være. Hvis det her borgerforslag var blevet stillet for et halvt år siden, havde jeg ikke haft brug for at skrive nogen særlig dybdegående tale, for der hersker jo ikke nogen særlig tvivl om, at fjernelse af alle afgifter på benzin og diesel på ingen måde harmonerer med vores politik i SF.

Når det den her gang har krævet flere nuancer og mere tankekraft at finde ud af, hvad jeg skulle sige i dag, så skyldes det, at jeg godt forstår, at danskerne er bekymrede; at jeg godt forstår, at de er bekymrede for stigende priser på gas, transport og mad.

Når jeg så alligevel i dag kommer til at sige, at SF ikke støtter det her borgerforslag, skyldes det helt grundlæggende, at vi først og fremmest er klart imod de vidtgående konsekvenser, det vil have, for vores klima og natur. Hvis man fjerner afgifterne, vil vi have langt, langt sværere ved at nå de helt essentielle klimamål og -reduktioner, som ingen kan se sig ud af. En fjernelse af alle afgifter på benzin og diesel vil øge udledningen af CO2 markant, og det har vi hverken tid eller råd til med de forandringer, der allerede er godt i gang med at ødelægge store dele af vores klode.

Desuden vil forslaget også medføre en markant negativ effekt på skatteprovenuet og dermed også vores økonomi og velfærd. Det vil have en skadelig og uønsket effekt på vores kernevelfærd. Det vil koste lærere, pædagoger, sygeplejersker og sosu-assistenter, og det er ikke den vej, vi skal.

Selv om vi ikke støtter forslaget, er det på ingen måde ensbetydende med, at vi ikke mener, at man bør og skal hjælpe den gruppe af danskere, der lider økonomisk lige nu. Derfor har vi i SF også været med til at stemme for at indføre varmechecken. Og hvad angår bilisterne, får de gavn af, at befordringsfradraget hæves.

Vi har også været tydelige omkring, at hjælpen ikke bør stoppe her. Der er indkomstgrupper i Danmark, der har brug for mere hjælp, og derfor har vi bl.a. også foreslået, at man bør hjælpe de fattigste mere og bør hjælpe studerende med en ekstra udstrakt hånd. Så vi er i SF åbne over for at kigge på flere alternative løsninger, der kan hjælpe dem, der trænger mest.

Men vi kan ikke bakke op om borgerforslaget. Det kan vi ikke, fordi det vil have en så ødelæggende og katastrofal indvirkning på de målsætninger, vi har sat, i forhold til at redde planeten, og fordi det vil skade vores helt centrale kernevelfærd i alt for høj grad.

Med de ord kan jeg meddele, at SF ikke bakker op om borgerforslaget.

Der er en kort bemærkning til Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Og tak til ordføreren for talen. Ordføreren nævner, at man ønsker flere initiativer for at hjælpe de mest udsatte i samfundet, og her nævnes de studerende som en af de grupper. Jeg kunne egentlig bare godt tænke mig lige at spørge ordføreren ind til, hvilken definition af udsatte man ligesom bruger i SF, siden man lige mener, at de studerende tilhører den gruppe. Så det er bare for at prøve at blive lidt klogere på, hvad det er for nogle træk, der skal til, hvad det er for nogle karakteristika, der skal til, før man ligesom bliver defineret som en udsat, sårbar gruppe, der har brug for ekstra hjælp, sådan ifølge SF-logik.

Ordføreren.

Hvad angår studerende, tænker vi på dem, der er su-berettigede. Su'en er jo ikke særlig høj, så derfor ser vi dem måske ikke som en udsat gruppe, men i hvert fald som en lavindkomstgruppe.

Mette Abildgaard.

Men er ordføreren ikke enig med mig i, at netop de studerende er karakteriseret ved sjældent at have forsørgelsesforpligtelser – ofte er der bare tale om en enmandshusstand, hvor man har sig selv at forsørge – og er karakteriseret ved at have relativt god mulighed for at påvirke deres egen indkomst ved at tage et ekstra job, tage ekstra vagter, særlig som arbejdsmarkedet ser ud nu? Og med de karakteristika kunne man så egentlig ikke godt argumentere for, at der var andre grupper, der var mere udsatte end lige de studerende, som kan forsørge sig selv og øge indkomsten?

Ordføreren.

Jo. Jeg nævnte jo også andre grupper, men også de studerende, og grunden til, at jeg nævner de studerende, er, at det godt kan være, at nogle studerende kan have et studiejob ved siden af, men det er jo ikke alle studerende, der kan det. Altså, vi har jo egentlig defineret vores studietid som værende på fuldtid, så det er også begrænset, hvor meget man egentlig bør skulle arbejde ved siden af. Og så ligger mange studier jo i de store byer, og der er boligpriserne bare dyre, så en su dækker sjældent hele huslejen.

Tak for det, og tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og det betyder, at vi går videre til fru Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Vi Konservative er et af de partier, som oprindelig stod bag at indføre den her ordning med borgerforslag, og det gjorde vi, fordi vi synes, det er en fin måde at lade det, der fylder hos danskerne, blive hørt på herinde i Folketingssalen på en meget direkte måde. Vi var også klar over fra starten af, at der til tider ville være udfordringer forbundet med ordningen, og det er måske en af de udfordringer, vi render ind i her, forstået på den måde, at borgerforslaget, som jo lynhurtigt samlede 50.000 underskrifter, er udtryk for en enorm bekymring og frustration hos danskerne, men samtidig må man også sige, at borgerforslaget rummer nogle forslag, som ikke er realiserbare. Vi kan ikke bare vælge at fjerne alle de afgifter, fordi der, som ministeren også meget fint redegjorde for, er minimumssatser relateret til vores EU-forpligtelser, som gør, at det ikke bare lige er en mulighed.

Derfor vil jeg nok vælge at forholde mig til det her borgerforslag som – forstå mig ret – et skrig om hjælp, forstået på den måde, at man mærker konsekvenserne af de stigende priser. Her er det benzin og diesel, der bliver adresseret, men danskerne oplever jo, og det oplever vi alle sammen, at den inflation, som Venstres ordfører gjorde opmærksom på nu er den højeste i 40 år – det tal var jeg ikke opdateret på – rammer mange steder og bredt i vores samfund.

Selv hvis det her var muligt i forhold til EU-regler, er jeg ikke sikker på, at jeg ville synes, det var hensigtsmæssigt. Dels er der jo noget sundt i, at man begrænser efterspørgslen efter en knap ressource i en situation som den, vi står i nu. Vi risikerer at presse inflationen yderligere op, hvis vi gør det her. Dels er der hele klimaelementet i det.

Men naturligvis skal vi adressere de udfordringer, der er, med, at det for folk nærmest kan blive at sætte penge til at transportere sig langt til arbejde. Vi er glade for, at Skatterådet har besluttet, som de har, at revurdere satserne på befordringsfradrag. Det er der rigtig god grund til at gøre. Det skal altid kunne betale sig for danskerne at passe et arbejde og også at pendle for at passe et arbejde. Så det giver rigtig god mening.

Der er meget lovgivning, som det vil give mening at se på i forhold til regulering af kørsel. Jeg sad lige dernede og spekulerede, og jeg mener også, at der er nogle regler for den sats, man må tage for samkørsel. Det er ikke, fordi jeg vil lyde sådan super hippieagtig og sige, at vi alle sammen skal følges ad i lykkeligt følgeskab i alle bilerne, men det giver nu engang mening, når mange pendler på de samme strækninger hver dag, at der måske kunne være en logik i at tage kollegerne med i bilen. Men som reglerne er i dag, mener jeg, at der er satser for, hvad man ligesom må tage for at tage kollegaen med, der er sat så lavt for at forhindre, at det skal kunne regnes som pirattaxa. Det er jo det, der har været intentionen bag, men som gør, at der i dag ikke er ret meget økonomisk fordel ved at køre sammen. Det synes jeg var en af de ting, man helt oplagt kunne se på – om man ikke kunne give en økonomisk gulerod, der gjorde, at det var lidt mere fordelagtigt. Så det kan vi jo ved lejlighed prøve at dykke lidt ned i for at se, om der er noget der, man kan justere på.

Men som sagt er det her et udtryk for, at der er rigtig mange danskere, der er dybt frustrerede. De er dybt frustrerede over, at inflationen stiger, at det er blevet dyrere at være dansker, og det er det altså ikke kun, fordi inflationen stiger; det er det også, fordi vi har en regering, som har haft travlt med at hæve skatterne – 40 gange og for mere end 10 mia. kr. Det er klart, at det ikke har bidraget til, at den situation, vi står i lige nu, på nogen måde er sjovere eller nemmere at komme igennem – specielt ikke for dem, der har de laveste indkomster.

Så vi Konservative har masser af forslag til, hvordan vi kan øge beskæftigelsesfradraget og andet. Vi letter skatten i vores finanslovsudspil med 6,8 mia. kr., som kommer rigtig mange danskere til gode, og det er den vej, vi hellere vil gå: at give danskerne flere penge mellem hænderne på den måde, flere af deres egne penge vel at mærke. Det er vores løsning på den problemstilling, vi står med nu. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg skal bare lige forstå det, for benzin handles jo på verdensmarkedet: Er det ordførerens opfattelse, at det at sænke afgifterne i Danmark på den knappe ressource, som man sagde benzin var, og som handles på verdensplan, vil have betydning for den pris, der ligger på verdensmarkedet? Er det ordførerens opfattelse, at det vil have en betydning, hvis vi sænkede afgiften på benzin i Danmark, for prisen på verdensmarkedet? Det var det, jeg troede jeg hørte i hvert fald, men jeg skal bare lige høre, om det er korrekt.

Ordfører.

Det var på ingen måde det, jeg sagde. Naturligvis har det ingen betydning, hvad vi gør i Danmark, i forhold til den pris, det bliver handlet til på verdensmarkedet. Men det er klart, at hvis vi ikke havde minimumssatser for afgifter og alle valgte at gå den her vej, så ville den naturlige markedsregulering, der ligger i udbud og efterspørgsel, jo blive udhulet i forhold til det her.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Okay. Så forstår jeg bare ikke det, man siger, om, at det har betydning for prisen på benzin, som er en knap ressource, hvis man fjerner afgiften. For det var det, ordføreren sagde. Så det undrer mig.

Vil Konservative være med til at sænke det til et EU-minimum? Jeg er med på det energidirektiv, der ligger, men vi kan jo i Folketinget sænke det til et EU-minimum. Det vil for diesel betyde omkring måske 19 øre og for benzin måske 2 kr. eller 2,42 kr. alt efter prisen. Vil man være med til at gøre det? Det er faktisk ret billigt at finansiere.

Ordfører.

Nogle gange tænker jeg, at i mit næste liv ville det bare være enormt nemt og belejligt at være medlem af Nye Borgerlige, for man kan tilslutte sig enormt mange sympatiske ting uden nødvendigvis sådan lige at gøre sig den ulejlighed at skulle anvise en hel masse finansiering til det. Jeg har ikke set noget finanslovsudspil fra Nye Borgerlige, hvor man har finansieret at sænke de her afgifter til det niveau, som man lægger her. Hvis det er fejlagtigt, hører jeg gerne en sidehenvisning til, hvor jeg kan finde det i et finanslovsudspil.

Men nej, jeg mener sådan set heller ikke, det ville være hensigtsmæssigt af de klimahensyn, som jeg også har redegjort for tidligere. Vi har en forpligtelse til at reducere vores CO2-udledning.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Det betyder, at vi går videre i ordførerrækken til hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Her behandler vi et borgerforslag, som handler om at fjerne alle afgifter på benzin og diesel, så alle danskere kan få hverdagen til at køre, tror jeg der står mere specifikt – altså til at fungere. Det er ellers et godt udtryk, der er brugt der.

Baggrunden er jo helt reel. Vi har jo alle sammen oplevet store prisstigninger, og der er rigtig mange forskellige ting, der er steget, men specielt benzin og diesel er nok en af højdespringerne. Jeg tror, vi alle sammen synes, det gør lidt ondt i pengepungen, når vi skal ned og tanke benzin, med de priser, der er i dag. Det er klart, at det jo er noget, der hæmmer folk, der bl.a. skal på arbejde, altså giver mindre mobilitet, når man skal køre til og fra sit job. Det gør varerne dyrere at transportere, men det rammer sådan set også ganske almindelige mennesker, der skal handle og ud at besøge familien. Så der er mange, der rammes af de høje priser på benzin og diesel. Derfor er det jo en helt reel diskussion, vi får, og derfor også tak til alle de mange danskere, som har bedt os her i Folketinget om at tage en debat om det i dag. Det er sådan set meget rigtigt set.

Så er spørgsmålet, om vi så helt skal fjerne afgifterne for al fremtid. Det er allerede nævnt af flere ordførere, at det kan man slet ikke i forhold til de EU-forpligtelser, der er. Det kan man selvfølgelig godt være ligeglad med. I Dansk Folkeparti er vi ikke specielt glade for EU, men nu er de regler der, og så er man også nødt til at respektere dem.

Jeg synes faktisk, det er oplagt, at vi så politisk i stedet for prøver at tage toppen af de prisstigninger, som vi har set nu. For det er en ekstraordinær situation, vi er i. Noget er faktisk allerede gjort. Befordringsfradraget er sat en smule op – med streg under smule – for det er trods alt ikke noget, der gør den kæmpe forskel. Men det er trods alt positivt, at det er sket. Men der er også andre tiltag, vi med fordel kan kigge på her i Folketinget. Vi kunne bl.a. kigge på Tyskland, som netop har valgt at sænke afgiften på benzin og diesel til EU's minimumssats. Det er dog en midlertidig sænkelse, men der er trods alt andre lande i Europa, der har valgt at gå den vej, og det kunne vi også overveje at gøre i Danmark. Vi kunne også sætte den skattemæssige værdi af kørselsfradraget op. Det er noget, som allerede er en del af de forhandlinger, som kører nu. Det er bare for at nævne, at vi som parti sådan set er villige til at kigge på de mulige løsninger, man kunne vælge for at tage toppen af prisstigningerne, men ikke helt fjerne afgiften.

Men så er der selvfølgelig også et spørgsmål om finansieringen. For den nemme del er selvfølgelig bare at pege på alle de løsninger, vi kan vælge, men hvor skal pengene komme fra? Det er altid der, det bliver besværligt. For jeg er enig med de ordførere, der siger, at vi selvfølgelig også skal passe på med at pumpe for meget ud i samfundet på et tidspunkt, hvor inflationen stiger, fordi det sådan set kan ende med at gøre det værre, altså at priserne vil stige endnu mere, ikke nødvendigvis prisen på benzin, men det er klart, at hvis folk får et langt større rådighedsbeløb og der bliver pumpet penge ud, så stiger inflationen, og det er sådan set ikke nogen god tjeneste at gøre folk derude.

Så hvis vi skal gå den her vej og tage nogle initiativer, der skal tage toppen af de store prisstigninger, der har været på benzin og diesel, synes jeg, det er vigtigt, at vi finder en anden finansiering til det. Det kunne bl.a. være at udskyde nogle offentlige investeringer, udskyde nogle projekter. Det kan være nogle konsulentprojekter, man alligevel skulle lave, men som man kan udskyde et år eller andet, så man på den måde ikke pumper flere penge ud i samfundet. Men når man hjælper borgerne, foretager man også nogle justeringer i det offentlige, og derfor stiger den samlede efterspørgsel ikke.

Til gengæld kan det være, at det faktisk kan hjælpe, at man sænker benzinprisen, fordi det kan hjælpe med at øge arbejdsudbuddet. Det plejer man i hvert fald regne med. Altså, folk får et større incitament til at tage på arbejde, og jo flere, der arbejder, jo mere stiger udbuddet af varer også, fordi man så typisk vil producere noget mere, og det er så noget, der på den anden side kan være med til at sætte priserne ned.

Så afslutningsvis: Hvordan stiller man sig så til sådan et forslag? Ja, altså, vi kan jo ikke, som det også er nævnt af andre ordførere, gennemføre det en til en, men vi synes i Dansk Folkeparti, at vi bør tage nogle initiativer, som kan hjælpe danskerne på vej, også med en finansiering, som vi gerne vil være med til at finde. Derfor kunne en mulig løsning jo være en fælles beretning i Folketinget, hvis der kunne være opbakning til det. Det er ikke det, jeg lytter mig frem til, men det er bare for at sige, at det vil vi være indstillet på fra Dansk Folkepartis side.

Tak til ordføreren, der er ingen korte bemærkninger. Det betyder, at vi går videre til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Tak for det. Det her borgerforslag er rigtig godt, fordi det måske vil være med til at gøre op med verdens højeste skattetryk, som vi har i Danmark. Det er et borgerforslag, som ytrer et ønske om og giver en klar besked til politikerne herinde i Folketinget om, at det nu er det deres tur til at spænde livremmen ind; danskerne derude har faktisk brug for at beholde lidt flere af vores egne penge, så vi kan få en dagligdag og en hverdag til at fungere.

Så kan man selvfølgelig godt vælge herindefra at sige: Jamen det her borgerforslag på de få linjer er udformet juridisk ukorrekt, så det kan vi simpelt hen ikke vedtage på den måde. Jeg synes, det er at tale ned til det, som et borgerforslag er i samfundet, og hvorfor man har indført borgerforslag? Det har man, fordi vi skal debattere nogle hensigter og nogle problemer, som borgerne oplever derude.

Og ja, man kan ikke bare fjerne alle benzin- og dieselafgifter på grund af nogle EU-regler. Nu mener vi ikke i Nye Borgerlige, at EU skal blande sig i, hvilke afgifter vi har i Danmark, så det ser vi sådan set grundlæggende ikke som et problem. Men vi kan da i hvert fald som Folketing med de nuværende regler sænke det ned til EU's minimumsniveau, og det var da en start. Det er det, vi siger i Nye Borgerlige, og det er også det, vi har fremlagt i vores økonomiske plan. Her siger vi nemlig: Lad os da tage det første skridt og sænke benzinafgiften ned til det. Det ville koste cirka en halv milliard kroner. Og det er fuldt finansieret i vores økonomiske plan, som alle – også den konservative ordfører – kan gå ind og kigge i; den ligger på vores hjemmeside. Og der kan man se, at det er fuldt finansieret hvordan vi vil lave den ændring.

Så det her er et godt borgerforslag. Vi kommer til at støtte det, vi kommer til at stemme for det, fordi vi synes det er godt. Vi har tidligere haft andre forslag, som vi har stemt for på grund af hensigten i dem. Så må vi se, hvordan vi – og det er det, jeg synes Folketinget må tage på sig – får fremsat et beslutningsforslag, som lovgivningsmæssigt kan lade sig gøre; og det vil vi gerne stille os i spidsen for i Nye Borgerlige. Så fremsætter vi et beslutningsforslag, som rent faktisk kan rumme hensigten i det her borgerforslag, og som også juridisk kan holde til en lovbehandling herinde. Tak.

Der er en kort bemærkning til fru Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Ja, det er korrekt, at benzin er nævnt i Nye Borgerliges udspil, og at der ligger en finansiering. Man kan måske diskutere, hvor konkret det er finansieret – det er under nogle relativt store overskrifter, man finder finansieringen i Nye Borgerliges udspil.

Når det så er sagt, deler vi jo en ambition om, at man kan gøre det bedre og mere effektivt i den offentlige sektor – så ret beset er det ikke os to, der skal stå og være uenige om det – for det kan man. Der ligger bare ikke noget i udspillet fra Nye Borgerlige i forhold til dieselafgiften. Så når man stemmer for det her borgerforslag, som jo både rummer benzin og diesel, kan vi så forvente, at der kommer en regulering af planen i forhold til at finansiere dieseldelen?

Ordføreren.

Altså, vores plan er fuldt finansieret. Når diesel ikke er med, er det simpelt hen, fordi det er så lille et beløb, og fordi vi har overfinansieret vores plan. Altså, dieselafgiften kan du cirka sænke med 19 øre for at komme ned til det, der er minimum. Hvis du så både sænker benzin- og dieselafgiften med de 19 øre, altså parallelt, så koster det faktisk kun 100 mio. kr., hvor benzinafgiften er en stor del af det. Det er så lille et millionbeløb, hvis man bare sænker dieselafgiften ned til EU's minimum – så det har vi fuldt finansieret inden for det.

Fru Mette Abildgaard.

Jeg synes dog, det ville være hensigtsmæssigt at lade det fremgå af planen, at det er finansieret, for som jeg læser planen her, kan jeg ikke se, at diesel indgår. Det indgår ikke i den tabel, hvor der bliver opgjort både udgifter og indtægter, som er på den sidste side i Nye Borgerliges plan. Så det er en opfordring til, at det kommer til at fremgå der, hvis man mener, at man har finansieret det. Dieseldelen er heller ikke anført som en udgift i Nye Borgerliges udspil – det er kun benzin, som er direkte nævnt. Så hvis man stemmer for det her borgerforslag i forhold til benzin og diesel, synes jeg også, man skylder at anvise, at diesel indgår i ens økonomiske plan.

Ordføreren.

Det kan vi hjertens gerne tilføje. Altså, der er jo en lang række elementer, hvis millionbeløb er så små, at vores plan ville blive 100 punkter lang. At vi ikke har taget dem med, er normalt, når man laver en så stor økonomisk oversigt, som vi har gjort. Men det ville da være glædeligt, hvis De Konservative vil støtte, at vi får sænket det med 19 øre. Det giver faktisk en gevinst på 1 mia. kr. i forøget bnp, og det kan vi sandsynligvis godt være enige om er en god idé – og så koster det kun 100 mio. kr. Det er jo en rigtig, rigtig god idé.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.