Transportudvalget 2021-22
B 189 Bilag 5
Offentligt
Til Folketinget
Transportudvalget
Christiansborg
1240 København K
21. april 2022
Jeg er hovedstiller af borgerforslag FT-09897 om at Storebæltsbroen skal være gratis at
køre over, som Transportudvalget nu har fremsat som lovforslag B 189.
Transportudvalget har den 12. april 2022 stillet et spørgsmål til Transportminister Trine
Bramsen hvor jeg den 20. april 2022, har modtaget Transportministerens svar på
spørgsmål 7.
I svaret skriver Transportministeren, at analysen fra Grontmij fra 2015 om de samfunds-
og økonomiske beregninger ved at afskaffe brugerbetalingen på Storebæltsbroen, ikke er
tidssvarende og ikke har indregnet de nye konsekvenser af trafikudviklingen.
Da det er meget vigtigt at Transportudvalget har det rigtige grundlag for at træffe
beslutninger og fremlægge de korrekte data og konsekvenser for Folketinget, skal jeg
derfor anmode om følgende;
1.
Transportudvalget beder om udsættelse af den videre behandling af Lovforslag B 189
2021-22 i Folketingssalen, indtil der forelægger det korrekte grundlag for en behandling af
lovforslaget.
2.
Transportudvalget tager initiativ til at der iværksættes en ny og tidssvarende analyse af
konsekvenserne ved en afskaffelse af brugerbetalingen på Storebæltsbroen. Dette arbejde
skal igangsættes hurtigst muligt, og det skal indeholde svar og analyser på de
samfundsmæssige og de økonomiske konsekvenser for Statskassen, ved en fjernelse af
brugerbetalingen.
Analysen skal udarbejdes fordi Transportudvalget og dermed hele Folketinget, i dag ikke
har et korrekt grundlag for at kunne træffe en afgørelse på et oplyst og korrekt grundlag
lovforslag B 189 2021-22, idet en afskaffelse af betalingen ifølge Trafikminister Trine
Bramsen, ligger udenfor trafikmodellernes normale gyldighedsområde.
3.
Statsminister Mette Frederiksen svarede i Folketinget den 11. april 2022 på et spørgsmål
omkring konsekvenserne af en afskaffelse af betalingen for Storebæltsbroen at ”
Storebæltsselskabet har en udbytteforpligtigelse på 9,8 milliarder kr.”. Derfor bliver en
manglende udbetaling af et udbytte taget op som en udgift. En sådan regnemåde er
sandsynligvis ikke i overensstemmelse med Årsregnskabsloven LBK nr. 838 af
08/08/2019. Desuden er også i strid med Selskabsloven § 179 og 180, idet udbytte kun
B 189 - 2021-22 - Bilag 5: Henvendelse af 21/4-22 vedrørende gratis passage af Storebæltsbroen, fra Bent Thodsen
2561681_0002.png
kan udbetales på grundlag af et årsregnskab og kan således ikke besluttes udbetalt forud
for et regnskabsår, som endnu ikke er indtruffet.
Det vil sandsynligvis også være i strid med loven, såfremt et selskab blev forpligtiget til at
betale et fremtidigt udbytte fremadrettet, idet man på tidspunktet for udarbejdelse af
vedtægter for et Aktieselskab, ikke ville kunne forudsige korrekt om den fremtidige
indtjening i selskabet, og dermed vil kunne forpligtige selskabet ud over dets evne til at
betale et udbytte, ligesom man jo af gode grunde ikke kender et selskabs indtjening for
regnskabsår som ligger i fremtiden. Selskabsloven er klar i formuleringen omkring
udbyttebetaling til kapitalejere, dette kan kun ske bagudrettet og ikke fremadrettet.
Statslige selskaber er ikke undtaget. Der kan derfor formodes en tvivl omkring lovligheden
af, at Staten har truffet beslutning om en fremtidig udbyttebetaling fra A/S
Storebæltsbroen.
Også af den grund skal Transportudvalget have en grundig analyse og have udarbejdet en
rapport der afklarer A/S Storebæltsbroens forpligtigelse til at betale udbytte til Staten.
Med venlig hilsen
Bent Thodsen
Hanstholm Camping
Hamborgvej 95, 7730 Hanstholm
97965198
Hovedstiller af borgerforslag FT-09897