Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 187:

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af rentesatserne for su-lån.

Af Victoria Velasquez (EL) og Jakob Sølvhøj (EL).

(Fremsættelse 15.03.2022).

Forhandlingen er åbnet. Først giver vi ordet til uddannelses- og forskningsministeren. Værsgo.

Tak for det. Forslagsstillerne bag beslutningsforslaget her ønsker at pålægge regeringen at ændre su-loven, så renten på su-lån sættes ned fra 4 til 1 pct., derudover at der indføres et fast renteloft på 4 pct. Endelig ønsker forslagsstillerne, at de yderligere omkostninger til lånet ikke må overstige 100 pct. af det samlede lånebeløb. Forslagsstillerne begrunder bl.a. forslaget med statens renteindtægter på su-lån, og at den nuværende model ikke er rimelig, da der er unge, som stifter en stor gæld til staten gennem su-systemet, og som senere i livet har udfordringer med at afbetale deres gæld – hvis jeg sådan kort skal opridse indholdet i forslaget, inden vi går over til diskussionen.

Den underliggende intention med forslaget er både sympatisk og relevant og en intention, som regeringen deler. Vi ønsker ikke et Danmark, hvor unge må forgælde sig på livet for at kunne tage en uddannelse, og det mener jeg heldigvis heller ikke er tilfældet i Danmark. I Danmark er uddannelse for alle. Du skal ikke lægge store beløb for at kunne være indskrevet på en uddannelse, som man ser i lande – hvad skal man sige – der er mere præget af en liberalistisk tænkning og ikke i samme grad præget af en socialdemokratisk om lige adgang til uddannelse. Det danske uddannelses- og su-system er attraktivt. Su understøtter unges mulighed for at uddanne sig uanset økonomisk baggrund.

Det er en grundlæggende holdning, som jeg har, og jo også en præmis i de løbende politiske overvejelser om ændringer på su-området, som regeringen og et bredt folketingsflertal gør sig i su-forligskredsen. Regeringen anerkender, at forslagsstillerne bag det aktuelle forslag – Enhedslisten, som det er – ikke er en del af su-forligskredsen, men det ændrer ikke ved, at forslaget i sit indhold falder inden for su-forliget, og da regeringen respekterer alle indgåede forlig, kan vi allerede af den grund ikke støtte forslaget. Efter god parlamentarisk skik drøftes forligsstof i en forligskreds, hvis et eller flere forligspartier ønsker det og på den måde har det her sammenhold om et forlig og alle de kompromiser, der er indgået i den forbindelse.

Jeg vil dog gerne her i salen fastslå, at su-systemet ikke skal stimulere en uhensigtsmæssig lånepraksis blandt uddannelsessøgende. Jeg vil uafhængigt af det her forslag indkalde su-forligskredsen til en drøftelse af su-gældsområdet med fokus på forebyggelse af misligholdt su-gæld. Problemstillingen er relevant. Jeg vil dog gerne advare imod at gøre su-lån til noget forkert i sig selv. Der er bred politisk enighed om et dansk su-system med en stipendiedel og en lånedel, hvor unge også har gode muligheder for at arbejde ved siden af studierne uden at blive straffet økonomisk for det.

Jeg vil også minde om, at den nuværende rente på su-lån i uddannelsestiden stadig ligger under markedsrenten, ligesom su-lånemodellen samlet set er ganske attraktiv. Man skal nemlig se for sig, hvad alternativet var: at man skulle ud på et privat lånemarked, hvor man jo normalt skal have en form for sikkerhedsstillelse og pant, hvis man skal kunne optage et lån, og ellers, hvis der er en meget stor risiko forbundet med det, vil der også kunne tages en meget høj rente, også højere end den, der tages for su-lån i dag. Men der kræves ikke sikkerhedsstillelse og pant, og det er også med til at skabe adgang til et favorabelt lån for en målgruppe, der særlig under uddannelse må forventes at have lavere kreditværdighed på det ordinære lånemarked.

Endelig synes de økonomiske konsekvenser ved beslutningsforslaget at være forbundet med stor usikkerhed. For at illustrere det vil jeg sige: Hvis renten på su-lånegæld under uddannelsen justeres fra 4 til 1 pct., vil de statslige brutto mindreindtægter, som det siges, årligt umiddelbart være ca. 400 mio. kr., før der sker et tilbageløb, ca. 200 mio. kr., når der tages højde for de skatter og afgifter, der ellers vil blive betalt. Det er behæftet med usikkerhed, men jo altså et trecifret millionbeløb, som der p.t. ikke er finansiering til, og i øvrigt også midler, som også forslagsstillerne har været med til at anvende til andre formål i forbindelse med indgåelsen af de årlige finanslove. Derfor kan man godt mene, at det skal ændres alligevel; selvfølgelig kan man det. Men det kræver altså, hvis man vil realisere forslaget, at man finansierer det, enten inden for su-området eller på finansloven. Samtidig hører det vel også med til den her diskussion, at renten aktuelt jo er stigende fra det usædvanlig lave niveau, den har været på.

Så for at opsummere kan regeringen ikke støtte forslaget af respekt for su-forliget. Emner, der er omfattet af forliget, bør håndteres i og af su-forligskredsen. Regeringen har ikke en grundlæggende bekymring i forhold til det eksisterende su-system, men vil altså også sende det signal, at en forebyggelse af unges misligholdelse af su-gæld er et vigtigt tema, og jeg vil invitere su-forligskredsen til en drøftelse om det. Tak for ordet.

Mange tak. Der er en kort bemærkning fra fru Victoria Velasquez. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren for talen og for bemærkningerne om, at det er et sympatisk og relevant forslag. Man kan sige, at det jo aldrig var meningen, at det, dengang man vedtog det, skulle være en forretning for staten og noget, vi skulle bruge til at kunne finansiere forslag med. Men ellers tænker jeg, at det er noget, vi sammen, dem, der skulle have opbakning til det, kan blive enige om. Og vi har også flere forslag til, hvordan man kan gøre det.

Jeg kommer til at tænke på en, som Socialdemokratiet har været meget inspireret af ud over det her med lige adgang og gratis uddannelse. Det er Keynes. Netop når ministeren siger det her med stigende renter, og at vi ser stigende priser – fødevarepriser; energipriser; et boligmarked, som er galoperet af sted – kommer jeg til at tænke på, om der ikke kan være en overvejelse i, netop i lyset af at konjunkturerne skifter, at skabe en tryg økonomi for de studerende. Det kan både være det vedkommende forslag i forhold til su-lånet, men jo også su'en, som blev udhulet med skattereformen fra 2012. Hvad tænker ministeren der?

Værsgo.

Jeg vil sige, at der absolut er en meget aktuel diskussion om den prisudvikling, vi ser, der jo rammer alle og især dem med de mindste indkomster. Derfor er der også en diskussion, der nu foregår hos finansministeren, og som det ville være forkert af mig at tage her. Men alle ved jo godt, at den er der, og det handler om, hvordan man skal reagere i den situation. Regeringen har bl.a. peget på nogle grupper af ældre med lave indkomster. Nogle peger på unge eller på helt andre grupper. Det foregår der som sagt en drøftelse hos finansministeren af, altså hvordan man skal tackle det. Har Enhedslisten synspunkter i den sammenhæng og finansieringsforslag og andet, synes jeg at det er der, man skal tage det. Det er der, det hører hjemme.

Værsgo, spørgeren.

Tak for det. Men det, vi er i gang med i Finansministeriet, vil jeg kalde for lappeløsninger i forhold til den situation, vi er i nu. Så det, jeg tænker der er det spændende, er netop, hvordan vi får sikret det fremadrettet og generelt, når vi ved, at konjunkturer går op og ned. Det er også det, vores forslag i forhold til su-lånet ville gøre. Det ville sørge for, at den ånd, der var i loven, da man vedtog den, vil blive fulgt, sådan at man, når renterne er lave, ikke kommer til at tjene ekstra mange penge. Altså, netop når der har været negativ rente, har man jo tjent virkelig mange penge fra statens side. Så i forhold til hvad vi skal gøre sådan fremadrettet, hvad tænker ministeren der?

Værsgo.

Jeg vil meget gerne være med til at tage diskussionen om, hvordan vi bedre forebygger, at der er misligholdt su-gæld. Det indgår jo i den problemstilling, vi generelt har, med en høj gæld til det offentlige. Men det er jo også sådan, at hvis vi kan gøre noget i den måde, vi administrerer su-lån på osv., for at undgå, at unge havner i den situation senere i livet, så synes jeg, at det er et godt og relevant formål. Ellers skal jeg slå fast i forbindelse med diskussionen om inflation, at su og andre ydelser jo reguleres, i takt med at prisudviklingen er der. Det vil også ske for su'en. Om man vil gøre yderligere, er så den diskussion, hvor jeg tillader mig at henvise til finansministeren.

Tak til ministeren. Den næste ordfører er fru Ida Auken fra Socialdemokraterne. Værsgo.

Forslaget her, som er fremsat af Enhedslisten, pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag, som ændrer su-loven, så staten ikke har renteindtægter af su-lån. Det indebærer, 1) at renten på su-lån sættes ned fra 4 til 1 pct., 2) at renten aldrig kan overstige 4 pct., og 3) at de yderligere omkostninger til lånet ikke må overstige 100 pct.

Det er et sympatisk forslag, for selvfølgelig skal vi tage hensyn til de studerende, og det gør vi også. Vi har i Danmark verdens måske mest generøse su-system. Det består af et su-stipendium, som ikke skal betales tilbage, og af et su-lån, der er et tilvalg, og som skal betales tilbage. Su-lånet har ganske favorable vilkår. Det er langt billigere end lån på markedsvilkår, og alle studerende kan opnå su-lån uanset uddannelse, social baggrund eller økonomisk formåen i øvrigt.

Efter flere år med meget lave renteniveauer er renten i øjeblikket kraftigt stigende, og det betyder, at statens renteindtægter fra su-lån allerede er på skrump. I bemærkningerne til beslutningsforslaget fremgår en bekymring for mennesker, der kæmper med at afbetale deres su-lån. Den bekymring deler vi til fulde, men vi må spørge os selv, om vi forhindrer unge i at optage for stor gæld, hvis vi gør lånene mere attraktive med lavere renter. Jeg mener, at man gør de unge en bjørnetjeneste.

Endelig skal det bemærkes, at forslaget her falder inden for su-forliget, som Enhedslisten ikke er en del af. Eventuelle justeringer af su-systemet skal foregå i forligskredsen.

På den baggrund kan Socialdemokratiet ikke støtte forslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Victoria Velasquez. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Det første spørgsmål, jeg synes kunne være spændende at vende, er i forhold til, hvad su-lånet ofte bliver brugt til. Er det ikke over 42 pct. af de studerende, som enten bruger hele deres su eller næsten hele deres su alene på at betale deres husleje? Det betyder, at man jo er afhængig af at kunne få en indtægt et andet sted fra. Det kan være fra ens forældre, et arbejde eller f.eks. ved at tage su-lån. Hvad tænker ordføreren i forhold til netop den sociale mobilitet? Altså, kan der ikke være nogle overvejelser i at sørge for at gøre su-lånet så godt som muligt – jeg tænker, at det er en selvstændig diskussion, om su'en skal forbedres – så de konsekvenser, der er for nogle af dem, der måske ikke kan få pengene hjemmefra, ikke bliver lige så store? Tak.

Værsgo.

Tak for det. Nu har vi jo foreslået at hæve beløbet for, hvor meget man må tjene. Jeg tror ikke, det er noget, der giver tryghed, at folk kan få en større gæld, når de er færdige med deres uddannelse. Det er sådan set noget, vi kan se i f.eks. USA, hvor man er dybt plaget af gæld og der er folk, der har svært ved at komme af med den. Det tror jeg sådan set ikke giver tryghed for de studerende. Så umiddelbart synes vi ikke, det er godt, men det gør Enhedslisten måske, at man som studerende kommer ud med en meget større gæld. Det tror vi ikke er nogen stor hjælp til de studerende.

Værsgo til spørgeren.

Men ved at hæve fribeløbet, så man kan arbejde mere ved siden af, kommer der jo netop til at være det problem, at man fjerner krudtet, man skulle have brugt på at studere, fordybe sig og blive endnu dygtigere, fordi det simpelt hen tipper. Vi ved jo, hvad for nogle konsekvenser det har, hvis man kommer op over de 12 timer, man arbejder om ugen, og det er nærmest blevet mere normalt, at man arbejder 20 timer ved siden af studiet, end det er unormalt. Så kan ordføreren ikke blive usikker på, om ikke det at sige, at man skal arbejde meget ved siden af su'en, kan komme til at betyde, at man fjerner fokus fra sit studie? Og så er der også den bekymring, at ja, lige nu er vi i en højkonjunktur, men hvad, hvis vi er i en lavkonjunktur og der ikke er de jobs til de studerende?

Værsgo.

Jamen de studerende skal selvfølgelig læse på fuld tid. Og det er jo også noget af det, vi har lavet tiltag for at sikre: at de studerende læser på fuld tid. Så er det ikke alle, der kan leve af su og su-lån, som ordføreren beskriver, og der synes vi, at det er udmærket, at man kan arbejde ved siden af. Det handler selvfølgelig om at finde nogle gode balancer, men det stoler vi sådan set også på at den enkelte studerende er i stand til at gøre.

Mange tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Ulla Tørnæs fra Venstre. Værsgo.

Tak. I Venstre er vi varme tilhængere af, at vi i Danmark har et studiestøttesystem, der betyder, at det ikke er ens forældres indtægter endsige ens sociale baggrund, der afgør, om man har mulighed for at gennemføre en videregående uddannelse. Vi har i Venstre historisk set taget politisk medansvar for vores su. Vi er med i forligskredsen, og vi ser faktisk vores studiestøtte som et utrolig vigtigt element i den danske uddannelsespolitik. Man kan ligefrem sige, at det er en grundpille og en forudsætning for særlig vores videregående uddannelsessystem.

Vi har i øjeblikket verdens mest favorable su. Den socialdemokratiske ordfører var inde på det. Det betyder også, at vi p.t. har verdens dyreste su, ja, faktisk dyrere end vores nabolande, som vi jo ofte sammenligner os med – Norge, Sverige og Finland – men det er udtryk for en politisk prioritering her i Folketinget, altså at det er det, vi ønsker. Af og til dukker der forslag op om ændringer, og her er det vigtigt for mig at understrege, at skal der ske ændringer i su-systemet, må det, som det ser ud nu, være noget, der udspringer af aftaler i forligskredsen. Og jeg er faktisk rigtig, rigtig glad for, at også ministeren og den socialdemokratiske ordfører understregede, at skal der ske ændringer i su, er det selvfølgelig noget, vi aftaler inden for rammerne af su-forligskredsen.

Det beslutningsforslag, som vi har til behandling her i dag, er fremsat af Enhedslisten, som jo ikke er med i su-forligskredsen. Men det betyder ikke, at vi ikke her i Folketinget kan drøfte forslag fra Enhedslisten, som har med su-systemet at gøre. Forslaget handler, som det har været glimrende gennemgået af både ministeren og den socialdemokratiske ordfører, om at fjerne renten på studielån bl.a. under studietiden. Og tja, det er da et sympatisk forslag, men lad mig citere tidligere finansminister hr. Claus Hjort Frederiksen: Hvor skal pengene komme fra? Der må man sige, at der har Enhedslisten det privilegium at kunne fremsætte forslag uden så meget som at antyde, hvordan det skal finansieres. Vi hørte jo fra ministeren, at vi taler om udgifter i størrelsesordenen 400 mio. kr., 200 mio. kr. med tilbageløb, og det er alligevel også en slags penge sidst på måneden.

Vi kan ikke støtte forslaget her, og det hænger først og fremmest sammen med, at vi er en del af su-forligskredsen, men det hænger også sammen med det, som fru Ida Auken var inde på, nemlig at vi kigger ind i en tid, hvor der er usikkerhed om renten, og så mener vi ikke, tiden er inde til at ændre på grundforudsætningen for den del af vores su-system. Vi støtter ikke forslaget. Tak.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Victoria Velasquez. Værsgo.

Tak til ordføreren for talen. Altså, lige nu, kan man sige, er det jo de studerende, som kommer til at betale regningen. Vi har peget på, at man kan tage pengene fra f.eks. den styrkede skattekontrol, så vi sørger for, at dem, der egentlig skal betale deres skat, kommer til at gøre det. Det ville give 5 mia. kr. i indtægt at gøre det, og det er jo langt over det beløb, der er tale om her.

Grunden til, at vi ikke er med i forligskredsen, er jo bl.a. den mindreregulering, som det så tørt hedder, der har været af su'en, hvor man har udhulet su'en år for år. Og jeg forstår det sådan, at Venstre ikke ønsker at tilbagerulle den mindreregulering. Den har jo gjort, at flere studerende er blevet afhængige af su-lånet. Er Venstre – om det så er i forligskredsen eller ej – åbne over for at kigge på, at su-lånet skal være mere fair og i højere grad leve op til ånden i den lov, man dengang vedtog?

Værsgo, ordføreren.

Den mindreregulering, som fru Victoria Velasquez nævner, går jeg ud fra er den mindreregulering, der blev vedtaget under den tidligere socialdemokratisk ledede regering med uddannelses- og forskningsminister hr. Morten Østergaard i spidsen. Den er jo udløbet, og nu er man tilbage på den oprindelige regulering. Vi havde faktisk gerne set, at den regulering, som hr. Morten Østergaard indførte tilbage i 2013, var blevet videreført, for det havde kunnet frigøre rigtig mange penge til styrkede uddannelser. De kunne bl.a. være blevet brugt til den aftale, vi i sommer lavede om udflytning af studiepladser uden for de store universitetsbyer. Så igen, fru Victoria Velasquez, bliver Enhedslisten og Venstre ikke enige om, hvordan fremtidens su skal se ud.

Værsgo, spørgeren.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg synes, det var for galt, at Radikale og SF og Socialdemokratiet skar i su'en, for det gør, at su'en er på et helt andet niveau i dag, end hvis man ikke havde gjort det. Og det er jo en kendt uenighed, der er imellem Venstre og Enhedslisten, også om det spørgsmål.

Men hvis man havde fortsat den mindreregulering, er ordføreren så ikke bekymret for, at man ville svække den sociale mobilitet blandt de studerende? Altså, vi ved, at mange bruger næsten hele deres su på at betale deres husleje eller næsten hele deres su på alene at betale deres husleje, og så mangler der stadig studiebøgerne, maden og transporten. Skaber det ikke noget bekymring?

Værsgo.

Nej, det gør det faktisk ikke. Forleden dag havde jeg besøg af en relativt stor gruppe studerende, og jeg spurgte dem, om de havde observeret, at de faktisk havde fået lønforhøjelse den 1. januar. Der var ikke en eneste af dem, der svarede positivt. Så når fru Victoria Velasquez her bruger det som afsæt til at sige, at det skader den sociale mobilitet, så har jeg svært ved at følge det, al den stund at de studerende altså ikke selv har mærket, at de rent faktisk fik en lønforhøjelse, hvis jeg må tillade mig at kalde det det, den 1. januar i år.

Mange tak til Venstres ordfører. Den næste ordfører er fru Astrid Carøe fra SF. Værsgo.

Tak for det. Jeg er rigtig glad for det her forslag fra Enhedslisten, som jeg synes både stiller skarpt på en helt konkret udfordring, vi lige nu har i vores samfund, med unge, der alt andet lige også på grund af de stigende fødevare- og energipriser, større husleje osv. har færre penge mellem hænderne, end de har haft tidligere, men også på en principiel debat om, om staten skal tjene penge på su-lån.

Det synes vi heller ikke i SF at staten skal, men som ministeren, den socialdemokratiske ordfører og Venstres ordfører allerede har gjort rede for, har vi en su-forligskreds, hvor vi tager beslutninger om su'en, og det er jeg rigtig glad for vi har, for det skaber ro om su'en, og det gør, at vi i en bred kreds af partier i Folketinget kan sætte os sammen og beslutte, hvad der skal ske med su'en. Der er vi i SF heldigvis med. Det betyder også, at det her kommer til at være et spørgsmål, som jeg tager op i su-forligskredsen. Vi kan ikke støtte det her forslag i dag, for det ville være at gå imod su-forligskredsen. Men jeg synes, det er en vigtig og principiel debat, som Enhedslisten rejser.

Så er der også bekymringen for de studerendes økonomi, for som Venstres ordfører og ordføreren for forslagsstillerne lige havde en diskussion om, har det jo været sådan, at man over en årrække mindreregulerede su'en. Det synes jeg også er ærgerligt at man har gjort, selv om vi selv har været med til at vedtage det, da det var en del af en større aftale. Til gengæld er jeg rigtig glad for, at vi i SF i su-forligskredsen har sikret, for det er det, en su-forligskreds kan, at vi fremadrettet lader su'en følge lønudviklingen i stedet for den her mindreregulering. Det er jeg rigtig glad for og rigtig stolt over, og jeg tror ærlig talt ikke, at det var lykkedes, hvis SF ikke havde siddet i su-forligskredsen. Så det er jeg rigtig glad for.

Det betyder ikke, at de studerendes økonomi nu tager en himmelflugt, og fru Ulla Tørnæs har sikkert ret i, at det ikke er noget, som den enkelte studerende lige opdagede den 1. januar, men det betyder alligevel noget, at man følger den lønudvikling, der er i samfundet, for ellers ville man jo år for år blive fattigere og fattigere, når man sammenligner sig med andre dele af befolkningen.

Som ordføreren for Enhedslisten også siger, bruger de studerende i langt højere grad end tidligere en meget stor del af deres su på deres husleje, fordi huslejen er stigende. Vi ser samtidig også de her stigende fødevarepriser og energipriser. Det synes jeg er bekymrende. Det er samtidig med, at vi ret naturligt ser, at brugen af su-lån også er stigende. Derfor er jeg glad for, at ministeren siger, at han vil indkalde til et møde i su-forligskredsen, hvor vi kan drøfte den her situation med den stigende brug af su-lån. For ja, det er en udfordring, og nej, jeg synes heller ikke, at unge studerende i Danmark skal forgælde sig for at kunne tage en uddannelse.

Så vil jeg bare sige, at jeg også generelt er bekymret for det nærmest konstante pres, der bliver lagt på su'en, fra mange steder i vores samfund. Vi ser jo nærmest et par gange om året, at der kommer forslag fra forskellige sider om f.eks. at fjerne su'en på kandidaten og omlægge den til lån. Det synes jeg er rigtig ærgerligt. Det skaber en stor usikkerhed om det su-system, vi har, og det vil selvfølgelig ikke være noget, vi nogen sinde kan være med til i SF.

Jeg synes som sagt, at det er en meget vigtig og principiel diskussion, som Enhedslisten rejser, nemlig om staten skal tjene penge på su-lån, men endnu vigtigere synes jeg næsten det er at snakke om de studerendes økonomi helt generelt, som altså er dårligere i dag, end den har været tidligere. Og i den nuværende situation synes jeg, det er endnu mere vigtigt, at vi snakker om, om der er noget, vi kan gøre for at hjælpe de studerende, f.eks. ved at sige, at de da også skal have et engangsbeløb ligesom nogle af de fattigste ældre, som regeringen har foreslået skal have det – altså sige, at selvfølgelig skal de studerende også have det, når vi står i den her ekstraordinære situation.

Ja, jeg synes, det er skønt at tale lidt om de studerendes økonomi, og jeg er meget bekymret, men det bliver altså ikke en opbakning til forslaget herfra, primært fordi vi sidder i su-forligskredsen og tager debatten der i stedet for.

Mange tak. Der er en kort bemærkning fra fru Victoria Velasquez. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil også gerne kvittere for samarbejdet i sommer. Der lykkedes det jo i et samarbejde mellem SF og Enhedslisten, hvor vi virkelig rykkede sammen, at få forhindret – apropos debatten lige før – at det skulle være en mindreregulering af su'en, der skulle finansiere de uddannelsestiltag, som vi gerne vil lave. Det er virkelig vigtigt. For det kan godt være, at man fra december til januar måske ikke lige kan se den store forskel. Men nu har jeg lige regnet på det, og det er altså mere end 400 kr. om måneden, hvis man sammenligner det fra skattereformen i 2012, og det er altså rigtig, rigtig mange penge. Det er jo det, der er så snedigt ved at lave den der mindreregulering, at man kan nuppe pengene fra de studerende på den måde, fordi det så bliver utydeligt.

Et andet sted, vi havde et godt samarbejde, var om opgør med kviklån, og det er derfra, det der med 100 pct. af omkostningerne i forslaget kommer. Hvad mener ordføreren om, at vi faktisk bliver inspireret til det, vi gør, af det private lånemarked og sørger for, at man jo selvfølgelig ikke skal være stillet dårligere i forhold til gæld til det offentlige over for det private?

Værsgo, ordføreren.

Tak for det. Jeg tror også, jeg vil starte med at kvittere for det samarbejde, vi havde i sommer. Det var rigtig godt. Men jeg vil måske også understrege, at grunden til, at der kan blive nedlagt veto mod at fortsætte besparelsen på su'en eller den her mindreregulering, jo er, at SF sidder i forligskredsen. Nu tror jeg ikke, vi var lykkedes med det, hvis begge partier havde stået uden for su-forligskredsen. Men jeg er helt enig i, at det var et rigtig godt samarbejde i det hele taget for at få lavet en fin aftale og undgå, at det var de studerende, der skulle betale for det.

I forhold til det her med, om man skal kigge til, hvad vi har gjort på det private område, er jeg også rigtig glad for den aftale, vi har lavet om kviklån. Jeg synes, det gav rigtig god mening – selv om det ikke lige er mig, der har været ordfører på det – og synes sagtens, at man kan kigge til det. Jeg synes i det hele taget, det er vigtigt, at vi får kigget på, hvordan man låner i det offentlige, og hvad det er for nogle vilkår, man har, når man skal betale af. Men som sagt er det en snak, vi har i su-forligskredsen. Og så er det jo også enormt vigtigt – det fik jeg ikke sagt i min ordførertale – for SF, at det, vi gør, selvfølgelig er finansieret. Så ja, det skal vi også have sikret.

Værsgo, spørgeren.

Tak for det. Det kunne jeg godt tænke mig at høre lidt mere om. Jeg er jo ekstra bekymret, kan man nærmest sige, oven på corona, hvor de studerende jo ikke fik nogen hjælpepakker. Hvis man var timelønnet, oplevede man ofte ikke at få lønkompensation, men en fyreseddel i stedet for. Det, man så fik tilbage, var, at man kunne optage endnu mere gæld. Det var ligesom den hjælpepakke, man fik. Hvad tænker ordføreren der skal gøres nu, både for at prøve at afhjælpe den mistrivsel, det jo også skaber for de studerende at have en svær økonomi, men også for at prøve at komme det her problem til livs?

Værsgo.

Jeg ville også ønske, vi kunne have gjort noget andet for de studerende i den situation, de stod i, og særlig dem, der ikke var dækket under de lønpakker, vi lavede under corona. Men jeg har trods alt også bidt mærke i, hvor mange der har været rigtig glade for, at vi gav dem muligheden for det ekstra su-lån. Det tror jeg har forhindret, at der er nogle, der f.eks. går ud og tager et kviklån i stedet for. Der må man sige, at su-lånet er bedre. Og så har jeg glemt, hvad det var, ordføreren ellers spurgte om – det må du undskylde – og nu har jeg ikke mere tid.

Tak til SF's ordfører. Der bliver ikke mulighed for en runde til. Den næste ordfører er fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg undlader lige at gennemgå, hvad beslutningsforslaget handler om. Det tror jeg er meget, meget fint gjort af tidligere ordførere.

Men på præcis samme måde som alle andre tidligere ordførere heroppe kan Radikale naturligvis heller ikke støtte det forslag her. Jeg er enig i, at det er sympatisk, og jeg forstår, hvad intentionen er. Men som alle andre også har slået fast, er det en del af det forlig, vi har, på su-området, hvor vi har en samlet aftale om, hvordan vi styrer vores su og derunder også vores su-lån her i landet. Der mangler ydermere finansiering, i hvert fald direkte tilknyttet det her beslutningsforslag. Det gør det også meget svært at tage en meget konkret diskussion på baggrund af det.

Lad mig så bare slå fast, at su og vores su-lån også for Radikale er en afgørende ting at have for vores sociale mobilitet, for det samfund, vi har, og for det samfund, vi ønsker at have, for de muligheder, vi ønsker at give de unge i forhold til uddannelse, og at su-lån allerede i dag er favorable lån. Du får dem uden at skulle kreditvurderes, og det, der egentlig er det rigtig vigtige også her, er, at du får dem på ordentlige, gode vilkår, og du skal ikke ind til en bank, der skal se alle mulige fremtidssikringer for det. Derfor er det klart, at nogle gange kommer vi også til at stå i det problem, at der ikke lige er alt, der bliver betalt tilbage, og den regning må staten jo så også tage på sig, og det er jo derfor, der altid er et løbende, samlet regnestykke i det.

Vi glæder os til diskussionen i forligskredsen fra radikal side og til at se på det her samlet, men vi kan naturligvis heller ikke støtte beslutningsforslaget her.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Victoria Velasquez. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen og også for opmærksomheden på netop det generelle i forhold til unges mistrivsel. Ordføreren ved jo godt, at jeg er rimelig træt af, at Radikale var med til at tage 400 kr. om måneden fra de studerende, sådan som det er i dag, og jeg går også ud fra, at ordføreren er enig i, at det jo er bekymrende, når man ser, at mange studerende har en stor gæld. Altså, vi forstår godt, at behovet har været der i forhold til coronakrisen og sådan noget, men det skaber jo selvfølgelig nogle bekymringer i forhold til den trivsel, der hænger sammen med at have en tryg økonomi. Så vil Radikale måske løfte sløret lidt for, hvad man så tænker man vil fokusere på i de drøftelser, der skal være, og som ministeren har varslet der skal være, i forhold til eventuelle ændringer af su-lånene?

Værsgo.

Først og fremmest vil jeg sige, at Radikale jo har og jeg personligt jo har stået derude og banket meget på plads, at vi i hvert fald ikke var klar til på nogen måde at fjerne su'en fra de kandidatstuderende. Det er da med til at skabe en tryg økonomi. Og der er egentlig også en ret tryg økonomi omkring de her su-lån, efter min mening. Det er ikke usikkert at have taget et su-lån, men jeg er da enig med spørgeren i, at vi altid skal tage det seriøst, når vi har en gruppe unge mennesker, der optager højere lån.

Som ordføreren for Socialdemokratiet også har sagt, har vi jo også været med til at øge fribeløbet. Jeg er også enig i det, spørgeren garanteret så vil påpege, at vi ikke kan arbejde os ud af det, og at vi ikke bare skal arbejde meget, meget mere ved siden af studiet. Nej, men det giver noget fleksibilitet, og det er jo noget af det, der er vigtigt for de unge: at man kan tilpasse sit liv og den økonomi, man har, også under sit studie.

Værsgo, spørgeren.

Tak for det. Jeg tænker bare, at det med muligheden for f.eks. studierelevant arbejde eller generelt at kunne få nogle jobs ved siden af jo også svinger, ud fra hvordan konjunkturerne er. Når folk har penge på lommen, går de lidt mere ud og spiser eller går lidt med ud i byen, end hvis der f.eks. ikke er penge på lommen. Så er Radikale ikke bekymrede for, at det, hvis man ikke ændrer ved su-lånet og ved su'en, f.eks. i lavkonjunkturer, kan skabe en større økonomisk usikkerhed for de studerende?

Værsgo.

Altså, jeg ved ikke, om jeg er decideret bekymret for, om de unge går mindre ud at spise. Jeg har sådan set tiltro til, at unge mennesker godt kan styre deres økonomi og tage oplyste beslutninger, på baggrund af at man ved, hvordan det her lån er sat sammen. Det er ret tydeligt for enhver at se, hvad det er, man går ind til, hvis man ønsker at tage et su-lån. Den frihed skal vi give dem, og den tillid til unge mennesker synes jeg sådan set også vi skal vise dem. Tak.

Tak til den radikale ordfører. Det er endnu ikke Enhedslistens ordførers tur, det bliver først sidst i rækken. Den næste ordfører er fru Gitte Willumsen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Vi behandler i dag et beslutningsforslag fra Enhedslisten om ændring af rentesatserne på su-lånene. De forrige ordførere har gennemgået det grundigt og godt, så det vil jeg ikke også gøre.

Su er grundstenen i vores uddannelsessystem. Studerende skal ikke være afhængige af deres forældres økonomi, og allerede tilbage i 1970'erne formulerede man de to hovedformål, som vi har i su-systemet, nemlig at ingen af økonomiske grunde skal være forhindret i at få den uddannelse, som de unge har lyst og evner til, og at begrænse nødvendigheden af erhvervsarbejde under uddannelsen til et sådant omfang, at det ikke virker hæmmende for studieaktiviteterne i uddannelsesperioden. Sådan tænker vi vel stadig væk et langt stykke ad vejen.

Reformkommissionen har med Nina Smith som formand givet deres bud på, hvordan de tænker det fremtidige uddannelsessystem skal se ud. De er også kommet med et bud på, hvordan su-systemet kan justeres. I tirsdags havde vi fornøjelsen af at få sat nogle flere ord på af Reformkommissionens formand, Nina Smith, da hun var forbi Uddannelses- og Forskningsudvalget.

For os i Det Konservative Folkeparti at se er diskussionen lige startet. Vi deltager gerne i den, men området er forligsbelagt, så vi ønsker at tage diskussionen mellem forligsparterne. Det skal dog tilføjes, at vi som udgangspunkt ikke ønsker, at staten skal bruge su-låneordningen som en skjult skat på de unge. Det Konservative Folkeparti ønsker en fair su-låneordning, og den diskussion tager vi gerne med forligspartierne, men vi kan ikke støtte Enhedslistens beslutningsforslag.

Mange tak. Der er en kort bemærkning fra Victoria Velasquez. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ordføreren for talen. Dengang man i 1988 vedtog den her lov, var det jo ikke meningen, at det skulle være noget, som staten skulle tjene penge på. Hvad tænker ordføreren om rimeligheden i det, når vi kan se, at fra 2017 til 2021 har staten tjent omkring 2,8 mia. kr. på, at studerende forgælder sig, også selv om man betaler en lavere rente til Nationalbanken? Er det rimeligt? Er det det, der var tanken dengang? Det var jo bl.a. Konservative, som var med, dengang man lavede det. Jeg tænker bare, om der ikke er et ønske om faktisk at leve op til ånden i loven på det tidspunkt.

Værsgo, ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Man kan jo diskutere meget, hvor snittet skal ligge, og den diskussion tager vi rigtig gerne i forligskredsen, men der er da ingen tvivl om, at det er rigtig meget, staten får ind i dag. Men hvis man kigger på det samlede regnestykke for su, er det jo en betydelig udgift, staten har på su, når vi tager selve su'en med sammen med lånet, altså tager de to ting sammen.

Så vi tager gerne diskussionen i forligskredsen og finder ud af, hvorhenne vi synes snittet skal ligge.

Værsgo, spørgeren.

Det skal jeg lige have igen. Altså, mener Konservative, at man skal kigge isoleret på det med gratis uddannelse og su som en udgift for samfundet? Anerkender man ikke, at det er en kæmpe investering, både for den enkelte og for hele vores samfund, at vi faktisk sikrer meget større og lige adgang og social mobilitet i forhold til uddannelse? Vil ordføreren opklare det?

I forhold til den del om lån er det selv i forhold til misligholdt gæld, eller hvis folk af en eller anden årsag ikke kan betale deres su-lån tilbage – gældssanering og alle de der ting – stadig en kæmpe milliardoverskudsforretning for staten.

Værsgo.

Vi går ind for su-ordningen, det skal der ikke herske nogen tvivl om, og vi er også med på, at det er godt for de unge, at de kan få den her ordning, og det var også det, jeg startede med at sige i min ordførertale. Det ligger fast.

Men hvorhenne snittet skal ligge i forhold til rentesatsen, og hvor meget de unge skal betale, er noget, vi diskuterer i forligskredsen. Vi går ind for, at man har låneordningen, og den vil vi gerne udvide, hvis det bliver muligt. Det er der, snittet ligger for De Konservative.

Mange tak til den konservative ordfører. Den næste ordfører er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Vi har et rigtig godt su-system i Danmark, og det skal vi blive ved med at have, for det er basis for at kunne sikre de studerende en økonomisk uafhængighed af deres forældre og sikre, at man har mulighed for at tage en videregående uddannelse. Det synes vi er rigtig, rigtig vigtigt. Så har vi Enhedslistens forslag her, som handler om at gå ind og kigge på rentesatser og vilkår for studielån, og det skal vi selvfølgelig også være åbne over for at drøfte.

Jeg bliver nødt til at sige, at det er noget, der skal foregå i su-forligskredsen, for det er der, vi tager den slags spørgsmål op, men selvfølgelig er det altid relevant at se på, om rentesatsen er o.k., om rammerne er o.k., og om de forskellige vilkår er o.k., for ting skal jo justeres over tid. Det er jo ikke sådan en basal holdning hos Dansk Folkeparti, at man skal tjene på at lave su-lån. Omvendt vil jeg så også sige, at de penge, som man får ind nu, kan man jo bruge på mange måder. Man kan vælge at bruge dem på at ændre renten, men man kan også vælge at bruge dem på andre ting, og det er jo hele den prioritering, der hele tiden er, i forhold til hvordan vi laver vores systemer.

Men helt grundlæggende vil jeg egentlig bare sige, at su og su-forhold tager vi i su-forligskredsen, og der diskuterer vi, hvordan de skal være. Det er der, det skal foregå, og derfor kan jeg selvfølgelig heller ikke på Dansk Folkepartis vegne støtte Enhedslistens forslag her i dag. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Victoria Velasquez. Værsgo.

Tak for det, og også tak for en åbenhed for, hører jeg i hvert fald, at det ikke nødvendigvis skal være sådan, at fordi man vedtog én måde i 1988, så skal det blive ved med at være på den pågældende måde. Det med negativ rente og sådan nogle ting kan måske ændre på, hvordan man kan indrette det.

Der er noget andet, som jeg også synes kunne være spændende. Med det tidligere medlem af Dansk Folkeparti hr. Bent Bøgsted har vi har haft nogle gode diskussioner om førtidspension. Der synes jeg faktisk, at det er spændende at kigge på, hvordan man gør. Jeg mener, at det i Sverige er sådan, at det sker helt automatisk, at du får en gældssanering af dit su-lån, hvis du får en førtidspension, fordi du ikke kan arbejde. Det er derfor, man får en førtidspension. Ville ordføreren også være åben over for at tage sådan nogle ting med ind i forhandlingerne – altså f.eks., at der automatisk skal ske en gældssanering af su-lånet, hvis det bliver afgjort, at man simpelt hen er for syg til at arbejde? Eller er der nogle andre ting, som DF tænker at tage med ind i forhandlingslokalet?

Værsgo.

Der er rigtig mange ting, vi gerne vil tage med ind i forhandlingslokalet, hvis vi skal forhandle su på den ene eller på den anden vis. Det kan jeg godt love. Noget af det, vi har meget fokus på, er at sikre bedre vilkår for studerende med handicap, så de kan komme igennem hele deres studie med en ordentlig understøttelse. Hvis der er nogle, der har su-lån, der er meget store, og de bliver syge og kommer på en førtidspension eller noget andet, der gør, at de ikke kan betale lånet tilbage, så bør der selvfølgelig være ordninger, der forholder sig til, hvordan man hjælper de mennesker med at komme ordentligt videre i deres liv. Det giver sådan set meget god mening, og det vil jeg også gerne tage op. Men det er ikke en dagsorden, jeg lige har med her, og det er heller ikke noget, jeg har kendskab til er et stort og aktuelt problem at gøre noget ved.

Værsgo, spørgeren.

Men det kan jeg så fortælle at det faktisk er, for ovre i Skatteministeriet bliver der lige nu forhandlet gæld, og dér er der desværre fokus på de små fisk og på, at man skal ramme de fattigste allerhårdest, imens nogle af dem, der jo er de store fisk, som har stor gæld og måske snyder lidt med, hvordan de skal betale den tilbage, får lov at slippe. Så jeg håber virkelig, at man vil tage fat i det. Jeg ved ikke, om det er skatteordføreren eller en anden, der deltager i gældsforhandlingerne, hos Dansk Folkeparti, men jeg håber, at man vil tage fat og netop bekymre sig om bl.a. førtidspensionister, som har en stor su-gæld, eller nogle af de andre, som lige nu ser ud til at komme i klemme i de forhandlinger. Tak.

Værsgo.

Jamen jeg siger da mange tak for informationen, og jeg vil tage en drøftelse med vores skatteordfører. Det er helt sikkert vores skatteordfører, Dennis Flydtkjær, der deltager i de forhandlinger derovre. Det bringer jeg videre. Tak.

Så siger vi tak til Dansk Folkepartis ordfører. Nu er den næste ordfører ordføreren for forslagsstillerne, og det er fru Victoria Velasquez. Værsgo.

Den danske ungdom er stærk og initiativrig, de unge er kommet igennem coronakrisen med fjernundervisning og isolation. De er kommet igennem mere end et årti med nedskæringer på uddannelser, ringere socialt sikkerhedsnet og stigende ulighed. Men det kan ikke blive ved med at gå, og allerede nu ser vi konsekvenserne af forringelserne, og det er vores pligt at handle og gå en anden vej.

I dag kæmper mange helt almindelige unge på landet og i byerne med at finde deres vej igennem et ungdomsliv, hvor samfundet presser dem fra alle sider. 20 pct. af en ungdomsårgang har ikke en uddannelse og får ikke en uddannelse, og uligheden stiger, også imellem generationer. Den nuværende ungdomsgeneration oplever ikke den stigende rigdom i verden og står ikke med flere muligheder end deres forældre, men foran en mere utryg fremtid. De rammes af nedskæringer på uddannelser, af ringere rettigheder på arbejdsmarkedet og ikke mindst af klimaforandringernes konsekvenser. Og når Danmark og verden bliver rigere, burde fremtiden også blive lysere for de unge. Det kan lade sig gøre at skabe flere muligheder for nutidens unge, hvis vi tør og vil, og det kan lade sig gøre at bygge en fremtid, som bygger på stærke fællesskaber, på rettigheder og muligheder for alle unge, ikke kun de få, der er heldige at være født med rige forældre eller med penge i mursten. Det kan det, hvis vi tør at satse på de unge og satse på fællesskabet, og det tør vi godt i Enhedslisten, og vi mener faktisk, at vi har en pligt til at veksle årtier med den forkerte kurs til et godt ungeliv nu og i fremtiden.

Det er muligt at skabe bedre ungeliv, både når det kommer til økonomi, arbejde, bolig, klima, uddannelse, sundhed og frihed. Vi vil ikke kun se til, mens de unge tager kampen op, vi vil samles om kampen for en bedre fremtid, og det her beslutningsforslag er et af mange af de tiltag, som vi kan og bør handle på, for når vi ser mistrivslen blandt ungdommen vokse, kommer vi ikke uden om den stigende økonomiske utryghed. Under coronakrisen fik flere elever og studerende ikke hjælpepakker ligesom virksomhederne, og mange måtte i stedet optage ekstra gæld, når de mistede deres studiejob, og det kommer oven i en lang periode, hvor su'en er blevet udhulet år for år, hvor priserne på boligmarkedet er steget, og hvor dagligvarer er blevet dyrere.

Til trods for at vi faktisk i coronahjælpepakken fik skrevet ind, at vi skulle gribe de timelønnede, valgte et flertal at trække håndsrækningen tilbage. Jeg synes, det er oplagt, at vi tager fat i su-gælden og vilkårene for su-loven, for det var aldrig meningen, det var ikke ånden i loven, at staten skulle tjene milliarder på renteindtægter fra studerendes su-lån. Dengang man indførte su-lånet i 1988, var der en fast rente på 4 pct. under studietiden, en rigtig god rente for de studerende på det tidspunkt, men fra 2017 til 2021 har staten tjent omkring 2,8 mia. kr. på, at de studerende forgælder sig, fordi renten på su-lånet fortsat ligger på 4 pct., selv om staten låner pengene af Nationalbanken til en lavere rente. Det er altså forrykt, at det bliver en guldrandet forretning for staten, at studerende må gældsætte sig. Det er en gruppe, som i forvejen lever for meget lidt, og som er utrolig pressede, både på trivslen og på økonomien.

25 pct. af de studerende bruger mere end su'en på at betale deres husleje, 17 pct. bruger næsten hele deres su på det, og i det lys er det ikke underligt, når vi ser, at tilfældene med misligholdt gæld stiger. Andelen af nyuddannede, der har svært ved at betale deres studiegæld tilbage, er steget fra 10 pct. til 17 pct. fra 2013 til 2020, og det tal risikerer at stige yderligere, når vi ser de fulde effekter af coronalånene, når man med »Danmark kan mere I« vil skære på dimittendernes dagpenge, og flere unge rammes derfor af den høje strafrente på 7,5 pct., som gælder, hvis man ikke betaler pengene tilbage til tiden.

Både her og generelt i forhold til den økonomiske tryghed er vi nødt til at gøre noget. Vi foreslog faktisk et lignende forslag i 2016, nemlig at sætte renten for su-lån ned, så staten ikke skulle tjene penge på studerendes gæld. Dengang blev forslaget stemt ned, og siden er udviklingen kun blevet værre. Fra 2011 til 2016 var renteindtægterne på studielån 1,5 mia. kr., og i perioden frem til i dag er tallet som sagt steget til 2,8 mia. kr.

Jeg synes, der har været lidt åbenhed her i aften, og jeg håber i hvert fald, at det kan lykkes denne gang at få rykket et flertal af politikerne. Tak for debatten, og tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra fru Katrine Robsøe. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren for forslagsstillerne har talt en del, både under talen, men også tidligere i forbindelse med spørgsmål til ordførerne, om studerendes su generelt og muligheder og sådan noget, og derfor kunne jeg egentlig bare godt tænke mig at høre – det kan være, det er mig, der ikke har lagt mærke til, at Enhedslisten har meldt det ud – hvilket niveau Enhedslisten mener, su'en skal ligge på. Altså, hvad skal det være i kroner og øre?

Værsgo.

Tak for det spørgsmål. Vi synes, at su'en skal hæves med 1.000 kr.

Vi siger tak til Enhedslistens ordfører.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.