Det næste punkt på dagsordenen er:

27) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 18:

Forslag til folketingsbeslutning om at indføre mulighed for kommunalt veto mod husdyrbrug og muslingeopdræt.

Af Rasmus Nordqvist (SF) m.fl.

(Fremsættelse 26.10.2021).

Forhandlingen er åbnet. Miljøministeren, værsgo.

Først og fremmest tak til beslutningsforslagsstillerne. Det er jo sådan, at det, der her fremgår af forslaget, er, at man ønsker at give kommunerne vetoret over for etablering eller udvidelse af husdyrbrug i kommunen og også over for kystnært muslingeopdræt. Hvis det lyder lidt, som om jeg kommer til at gentage mig selv i forhold til noget, som vi allerede har debatteret her i salen, ja, så er det jo ikke, fordi jeg sådan set har et ønske om det, men det er, fordi vi for cirka halvandet år siden behandlede et nærmest identisk beslutningsforslag i forhold til kommunernes mulighed for at kunne afslå ansøgninger om udvidelse af husdyrproduktion ud fra en helhedsvurdering. Så der vil jo være nogle gentagelser, og jeg vil starte med den del omkring husdyrregulering, som er på Miljøministeriets ressort. Spørgsmålet om muslinger er egentlig fødevareministerens ressort, men det varetager jeg her i dag i forbindelse med det samlede beslutningsforslag.

Husdyrbrugloven er udtryk for en afbalancering af de ofte modsatrettede hensyn, der er til henholdsvis erhverv på den ene side og til omgivelser på den anden side ved etablering, ændringer eller udvidelse af husdyrproduktion. Reguleringen skal værne om omgivelserne som f.eks. miljøet og naboerne, samtidig med at den skal sikre forudsigelige rammer for erhvervet, der gør det muligt at udvikle produktionen, så den fortsat er både økonomisk og miljømæssig bæredygtig.

Ligesom med det tidligere beslutningsforslag peger forslagsstillerne i det her beslutningsforslag på en række hensyn, som man ikke mener bliver varetaget i tilstrækkelig grad, bl.a. at kommunernes muligheder for selvbestemmelse er blevet indskrænket gennem årene. Derfor tror jeg sådan set, det er meget godt lige at gennemgå og redegøre for hovedlinjerne i de ændringer, der er foretaget af husdyrreguleringen, siden den første husdyrbruglov trådte i kraft tilbage i 2007.

Der etablerede man det grundprincip, at der ved godkendelse eller tilladelse af husdyrbrug skal være sikkerhed for, at der ikke sker væsentlige påvirkninger af omgivelserne, idet man primært via vejledning etablerede retningslinjer for det beskyttelsesniveau, der herved skulle overholdes. Ved en ændring af husdyrbrugloven i 2011 fastsatte man de generelle beskyttelsesniveauer, som vi kender i dag. På den måde blev kommunernes mulighed for at fastsatte særlige lokale beskyttelsesniveauer for udledninger af især ammoniak fra husdyranlæg begrænset.

Baggrunden for det var, at der på baggrund af de vejledende retningslinjer havde udviklet sig en meget uensartet praksis fra kommune til kommune, altså det var meget forskelligt, og der blev også brugt rigtig meget tid på at etablere de her lokale beskyttelsesniveauer, nemlig lang sagsbehandlingstid. Omfanget af kommunernes vurderinger blev også begrænset med ændringen af loven i 2017, men det handlede alene om kommunernes mulighed for at foretage konkrete vurderinger i forhold til udbredning af husdyrgødning på arealerne, da man med lovændringen løftede beskyttelsesniveauerne for arealerne helt ud af de konkrete afgørelser og overførte dem til nationalt fastsatte generelle regler.

Så lovgivningen skal altså sikre, at beskyttelsesniveauerne er de samme i hele landet, og at landmænd så derudover også bliver behandlet ens på tværs af kommunegrænser. Dertil kommer jo så spørgsmålet omkring de kortere sagsbehandlingstider, som også var en del af ønsket bag lovændringen.

Som jeg også sagde i forbindelse med behandlingen af det beslutningsforslag, B 113, som vi behandlede sidste år, så har der i husdyrreguleringen aldrig været mulighed for at give afslag alene af hensyn til f.eks. lokale planhensyn, så længe beskyttelsesniveauerne var overholdt. Hensynet til naturen og naboerne varetages som sagt i de centralt fastsatte beskyttelsesniveauer for ammoniak og lugt og det forhold, at der ikke må forekomme væsentlige påvirkninger af omgivelserne som følge af f.eks. støj, støv, fluegener osv. Hvis de vilkår, kommunen fastsætter, ikke kan sikre, at der ikke er væsentlig påvirkning fra husdyrbrug, så skal kommunerne give afslag.

Efter både behandlingen her af det seneste beslutningsforslag, men jeg vil også sige i høj grad på baggrund af de henvendelser, der har været fra en række kommuner – og også ud fra et ønske fra Radikales ordfører Zenia Stampe – bad jeg Miljøstyrelsen om at opdatere sin vejledning på husdyrområdet, så det nu klart fremgår, at kommunerne har betydelige muligheder for at foretage en konkret vurdering af de miljømæssige påvirkninger af lokale forhold ved godkendelse af husdyrbrug. Det er også understreget i en konkret sag, hvor Miljø- og Fødevareklagenævnet underkendte en afgørelse fra Esbjerg Kommune om miljøgodkendelse til udvidelse af et kvægbrug, da man fandt, at det ansøgte byggeri ikke var foreneligt med de landskabelige værdier i området. Så selv om kommunen er gået ud fra, at den ikke kunne meddele afslag i den konkrete sag, så kom Miljø- og Fødevareklagenævnet altså frem til en modsat konklusion. Der er ikke bare kunne, men der skulle gives afslag. Jeg tænker på den baggrund, at præciseringen af vejledningen netop har været vigtig for kommunerne for at slå det fast.

At give kommunerne mulighed for veto, fordi man ønsker en anden udvikling for kommunen, vil både skabe usikre rammer for erhvervet og for naboerne, og der vil jo også kunne opstå store forskelle fra kommune til kommune, også i modsætning til den udvikling, som jeg antager forslagsstillerne egentlig her ønsker man primært skal kunne give afslag i forhold til, men der vil jo også være det modsatte tilfælde. Så i regeringen synes vi, det er et fornuftigt princip, at husdyrbrug skal behandles ens på tværs af kommunegrænserne, og det er også den måde, vi regulerer andre erhverv på.

Jeg er opmærksom på, at der har været en strukturudvikling, som har den konsekvens, at vi også ser større og større husdyrbrug blive bygget i Danmark til bekymring for såvel borgere som kommuner. De henvendelser har jeg som sagt også taget alvorligt med opdateringen af vejledningen, og nu har vi jo så også fået den afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet. Jeg har også igangsat et litteraturstudie om helbredskonsekvenserne for naboer til husdyrbrug, som blev færdig i december 2020, og som jeg tidligere har orienteret Miljø- og Fødevareudvalget om, viste studiet et behov for yderligere undersøgelser.

Forslagsstillerne peger i beslutningsforslaget også på, at kommunerne bør kunne give afslag til udvidelse af husdyrbrug med henvisning til varetagelsen af egne klimamål. Som jeg sagde sidste år, er klima ikke et hensyn, som varetages inden for husdyrreguleringen. Men nu har vi efter også lange drøftelser fået en historisk bred aftale om en grøn omstilling af danske landbrug med konkrete virkemidler, der skal sikre en reduktion af klimagasser fra bl.a. husdyrproduktionen. Det er også forventningen, at aftalen snarest vil blive udmøntet ved konkrete ændringer i husdyrreguleringen. Derfor kan regeringen ikke bakke op om beslutningsforslaget, som det ligger her, for den del.

For så vidt angår muslingebrug, har jeg som sagt indhentet bidrag fra fødevareministeren. Muslinger er sund og klimavenlig mad. Muslinger er udbredt i de danske havområder. De vokser, hvor der er et underlag, som muslingelarverne kan sætte sig fast på, og hvor der er næring i vandet, som giver grobund for alger, som muslingen æder. Muslinger trækker derfor næringssalte ud af havvandet. På den måde er muslingeopdræt med til at forbedre havmiljøet.

I Limfjorden er der gode fysiske forhold og samtidig tilstrækkelig næring til en effektiv produktion. Traditionelt har der været tale om lineopdræt, men de senere år har flere opdrættere valgt det såkaldte rør- og netsystem eller de såkaldte smart farms, som er en mere intensiv produktionsform, og som samtidig også er mere synlig i overfladen. Det har lokalt vakt bekymringer for udsigten og for påvirkningen af havmiljøet lokalt.

Fiskeristyrelsen så i 2020 en stor stigning i antallet af ansøgninger om nye muslingebrug, både ansøgninger om såkaldte kulturbanker, hvor muslingerne lægges ud på bunden, og ansøgninger om opdrætsanlæg i vandsøjle. Der var ansøgt om nye placeringer i områder med flere eksisterende anlæg, og der kan derfor blive tale om en koncentration af anlæg. Det skal i samarbejdet med DTU Aqua undersøges, om denne koncentration kan betyde en påvirkning af habitatområder. Borgere og grønne organisationer har i tillæg til de visuelle gener udtrykt bekymring for påvirkning af havbunden under anlæggene i områder uden tilstrækkelig vandgennemstrømning.

Der blev i juni i år, altså i 2021, på baggrund af de mange nye ansøgninger og den udtrykte bekymring for miljøpåvirkninger indført et stop for nye muslingebrug. Formålet med stoppet er at få tid til at udvikle et nyt tidssvarende regelsæt, en tænkepause. Planen skal udmøntes i en forvaltningsmodel, hvor aktiviteter med skaldyrsopdræt placeres optimalt. Samtidig skal der tages hensyn til fiskeri, rekreative aktiviteter og omgivelser.

Der er allerede i forvaltningen af søterritoriet for muslingeopdræt, tanganlæg og andre anlæg på havet et princip om, at der skal gennemføres en høring af ansøgninger, hvor saglige begrundelser fra høringsparter, herunder kommunerne, kan tilgodeses. I arbejdet med den nye forvaltningsmodel for muslingeopdræt vil der indgå fokus på hensynet til den kommunale planlægning. Derudover indgår det i arbejdet at sikre, at opdrætsaktiviteternes påvirkning af natur og miljø er velbelyst både på generelt og konkret niveau, så Danmarks forpligtelser i medfør af EU's natur- og miljødirektiver opfyldes. Det nye regelsæt vil blive udviklet med bidrag fra Udvalget for muslingeproduktion, som er sammensat af interessenter fra de grønne ngo'er, opdræts- og fiskerierhvervet, forskningsinstitutioner og KL. Regeringen kan derfor heller ikke bakke op om den her del af beslutningsforslaget.

Det anbefales ikke at fravige det generelle høringsprincip til fordel for en kommunal vetoret. En kommunal vetoret vil medføre en uensartet forvaltning i kystkommunerne, hvorved opdrættere ikke vil blive behandlet ens på tværs af kommunegrænser. Hvis kommunerne skal have vetoret, skal man endvidere kunne argumentere for, hvorfor en sådan ret ikke også skal tilfalde andre.

Endelig har Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri som sagt indført et stop for nye muslingeopdræt og er i gang med at udvikle en samlet plan for muslingeopdræt. I det arbejde kan indgå mulighed for større kommunal indflydelse på placeringen af muslingeopdræt under et helhedshensyn til den kommunale planlægning. Tak for ordet.

Der er korte bemærkninger. Først er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Jeg er sådan lidt skuffet over, at Socialdemokratiet er så nidkære med at beskytte alt, hvad der opstod i forbindelse med den blå landbrugspakke. Hvorfor er man så nervøs for at give kommunerne en større indflydelse? Vi har jo kommuner, som agerer forskelligt. Lad os bare se på det byggeri, der planlægges rundtomkring, for at folk kan bosætte sig. Det er jo en forskelligartet håndtering, der foregår. Nogle kommuner vil slet ikke have mere byvækst, andre kommuner har en strategi for at vækste kraftigt. Der giver man sådan set kommunerne lov til at have en indflydelse på de fysiske rammer. Og så kan vi altså have nogle kommuner, der f.eks. gerne vil prioritere turisme meget højt, fordi det har en meget stor værdi, at der er ren natur, at der er rene strande, og hvor det jo kolliderer med udvidelse af husdyrbrug og giver lokale problemer. Kan ministeren ikke se, at vi burde give kommunerne en større frihed til selv at bestemme deres udvikling lokalt?

Ministeren.

Først og fremmest synes jeg, det er vigtigt at sige en ting. Nu kender jeg også historikken bag landbrugspakken, og den har vi diskuteret rigtig meget her i salen, og jeg synes, at vi er kommet et meget bedre sted hen, hvor vi nu har en historisk bred landbrugsaftale. Men den regulering, der har været af husdyrbrugene, som jeg også lige redegjorde for, startede jo ikke i forbindelse med landbrugspakken. Og der har ikke været – det var også det, jeg sagde – den mulighed for, at man ud fra en helhedsbetragtning kunne give afslag på ansøgninger. Det har altid været med et udgangspunkt i beskyttelsesniveauerne. Men jeg synes da, det er ekstremt vigtigt, både at man som kommune kan være med til at planlægge, men sådan set også, at man kan inddrage de nødvendige lokale hensyn, som jo har været mindre tydelige før, og hvor der derfor også har været behov for netop at få klargjort for kommunerne, at der er den mulighed for netop at tage de lokale hensyn med ind i den konkrete vurdering. Og det er jo præcis det, vi også har set nu med den sag i Esbjerg, jeg redegjorde for.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Det er selvfølgelig interessant, hvis en ændring af en bekendtgørelse medfører, at kommunerne har langt større indflydelse. I dag har ministeren nævnt ét eksempel på en sag, der sådan set er faldet ud til en kommunes fordel. Vi mangler at se, at kommuner bredt set kan få medhold i forhold til den lokale prioritering, som de vælger at have. Altså, vi står over for at skulle komme i mål med et vandrammedirektiv, hvor vi skal reducere kvælstofforureningen af havene markant, og hvor der er nogle kommuner, som har en kæmpe interesse i, at det bliver efterlevet, sådan at det ikke går ud over turismen. Kan ministeren ikke se, at der er fordele ved, at kommunerne har en større indflydelse?

Ministeren, værsgo.

Jo, men ordføreren anerkender jo også, at i den sag, vi nu har set her med Esbjerg, troede kommunen sådan set ikke, at man kunne lave en anden afgørelse, altså give afslag. Man ikke bare kunne gøre det; man skulle gøre det i forhold til den afgørelse, der er blevet givet i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Og det er jo sådan set derfor, jeg syntes, at fru Zenia Stampe havde en rigtig god pointe i forhold til at sige, at med den vejledning, der har været, er der mange kommuner, der har været i tvivl. Nu er reglerne i hvert fald blevet tydeliggjort, med hensyn til hvad det er for nogle lokale hensyn, som man kan inddrage i den vurdering, der skal laves, fordi vi gerne vil passe på det gode liv på landet.

Hr. Carl Valentin, SF.

Tak, og tak for talen. Jeg synes, det lyder lidt på ministeren, som om der nærmest skal siges nej til de her udvidelser, hvis de er til stor gene for lokalområdet med lugt og tung trafik og de her ting. Men virkeligheden er jo bare, når man tager derud og taler med de her mennesker, der har oplevet udvidelser af husdyrproduktionen, at det generer dem ekstremt meget, at de oplever øget trafik ved børnenes skole, og at der er lugtgener. Jeg har selv været derude og oplevet, hvordan der kan stinke ude ved sådan en svinefabrik. Derfor synes jeg bare ikke, ministerens tale helt rammer ned i den virkelighed, som mange af de her borgere oplever.

Jeg kunne godt tænke mig at høre ministeren om noget. Der er jo masser af folk i hendes eget parti, som gerne vil gøre noget ved det her. Det er Christina Krzyrosiak Hansen, borgmester i Holbæk, og Frands Fischer, borgmester i Skanderborg, som har ønsket handling på det her. Ud over borgernes input til det her gør det så ikke indtryk, når der er nogle socialdemokratiske borgmestre, som faktisk ønsker at stoppe de her udvidelser, men ikke kan få lov til det, fordi regeringen ikke vil give dem den ret?

Ministeren.

Først og fremmest synes jeg jo, det er vigtigt at sige, som jeg også lige sagde, at der aldrig har været mulighed for, at man kunne give et afslag alene ud fra en helhedsbetragtning. Vi har haft beskyttelsesniveauer, som er nationalt fastsat. Det er i øvrigt også sådan, at både Enhedslistens ordfører, som var på lige før, og SF's ordfører generelt er optaget af, at vi sikrer et højt nationalt beskyttelsesniveau. Betyder det så, at man ikke skal inddrage lokale forhold? Nej, det gør det sådan set ikke, og det er lige præcis derfor, jeg også har været optaget af at kigge på den vejledning og har sagt, at hvis der er tvivl om, hvad man kan, så skal det i hvert fald tydeliggøres. Og det har vi jo nu set et eksempel på i Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Så jeg synes, det er vigtigt, at kommunerne også forholder sig til de lokale hensyn, og det gælder, uanset om der er socialdemokratiske borgmestre eller andre borgmestre. Det er også derfor, vi har taget henvendelserne fra de kommuner alvorligt, men vi siger jo netop også meget klart, at vi ønsker, at der skal være en ensartet behandling på tværs af landet – det er den måde, vi i øvrigt også regulerer andre brancher på i Danmark – men man skal kigge på de lokale forhold, som kan handle om støj eller støv, og der kan gøre sig videnskabelige forhold gældende i forhold til at kunne give godkendelse eller afslag.

Hr. Carl Valentin.

Jeg sagde heller ikke, at det alene var ud fra en helhedsbetragtning, man tidligere kunne give afslag, men det er jo trods alt sådan, at kommunerne ikke rigtig har den store mulighed for at stoppe de her udvidelser – desværre. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvorfor det er så vigtigt at beskytte erhvervet, at det trumfer vigtigheden af at beskytte de borgere, som føler sig ramt af det her.

Ministeren.

Jeg synes ikke, det er rimeligt at sige, at hensynet til borgerne og den oplevelse, som nogle borgere har af at være generet af det her, ikke har en vægt, bare fordi man ikke nødvendigvis er enig i SF's beslutningsforslag. Der må være plads til den politiske uenighed. Så jeg synes, det er vigtigt, at vi netop, som jeg også har sagt her, har fået klargjort, hvad det er for nogle lokale forhold, man kan tænke ind. Vi er også ved at kigge nærmere på reglerne i det hele taget for at sikre, at den geneafstand, der skal være, også bliver overholdt. Så det er da ekstremt vigtigt, at vi gør alt det. Vi har jo så også lavet en meget, meget bred landbrugsaftale, som skal sikre en grøn udvikling i landbruget.

Fru Susanne Zimmer, Frie Grønne.

Tak. Jeg synes, at vi mange gange, når vi i Frie Grønne har fremsat et beslutningsforslag, bliver mødt af det synspunkt, at det er vigtigt, at der er selvstyre ude i kommunerne. Så jeg synes, det her simpelt hen går den stik modsatte vej. Så hvorfor er det, at det ikke er vigtigt her, men vigtigt andre gange?

Ministeren.

Der tror jeg måske, at man bevæger sig lige lovlig langt op i de øvre luftlag forstået på den måde, at der jo er masser af steder, hvor vi har en national regulering. Jeg har heller ikke hørt Frie Grønne sige: Lad os afskaffe al national regulering, fordi vi har kommuner.

Er vi i Socialdemokratiet glade for det kommunale selvstyre? Ja. Gør vores borgmestre det hamrende godt? Ja, det synes jeg, og jeg synes også, det er vigtigt, at der er mange beslutninger, som ligger i det kommunale selvstyre. Men man er jo nødt til også at lave en konkret vurdering. Og her har vi nogle nationale beskyttelsesværdier, hvor vi siger: De niveauer skal være overholdt. Så er der dertil nogle lokale hensyn, som det er kommunerne der er bedst til at forholde sig til, altså spørgsmålet om støj, om støv, om landskabelige forhold, hvor man som kommune har det bedste kendskab til det.

Susanne Zimmer.

Jeg har et eksempel fra min hjemkommune, hvor der er en lille by med en gård i udkanten, hvor der er en svineavler, der vil udvide med en svinefabrik. Hele byen er imod det, og byrådet vil gerne sige nej, men de har ikke mulighed for at sige nej. Så det ender med en kæmpe strid imellem borgerne og byrådet. Det er jo en meget dårlig situation at sætte dem i, og det er jo her, kommunerne ville stille højere krav end de nationale krav. Men jeg synes, det er fint med nationale krav.

Ministeren.

Så er vi jo heller ikke uenige om, at der skal være nogle nationale beskyttelsesniveauer, og det er præcis det, som regeringen også står på. Her har der i øvrigt også været brede flertal, siden man indførte husdyrsreguleringen. Men det er jo ikke det samme, som at man ikke altid skal forholde sig til, om de beskyttelsesniveauer så er tilstrækkelige. Det er jo også derfor, at det litteraturstudie, som jeg nævnte, sådan set også er blevet udført. Så selvfølgelig skal vi også være lydhøre over for de borgere, som oplever, der kan være en gene, og kigge på vejledningen og kigge på den kritik, der er fra kommunerne. Men det ændrer bare ikke på, at vi i dag også har den nationale standard.

Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Tak. Jeg har været ude at besøge tre steder, hvor der har været kommunalpolitikere, der var meget interesserede i at kunne give afslag, fordi de kunne se de store omkostninger, det havde for lokalsamfundet. Det var på Tuse Næs ved Holbæk, og der tror jeg ikke det blev til noget, fordi stemningen simpelt hen var for dårlig, tror jeg, til, at producenten havde lyst til at bygge det. Men i Havnsø i Kalundborg Kommune og Glumsø i Næstved Kommune har kommunerne jo bare sagt: Hus forbi, vi kan ikke gøre noget. Jeg har endda sendt den nye vejledning til Næstved Kommune, og de har sagt: Vi kan intet gøre.

Derfor kan vi bare ikke bruge de der svar til særlig meget. Men jeg synes jo, at det i sidste ende ikke handler om den individuelle sagsbehandling, det handler jo også om holdningen til udviklingen i landdistrikterne. Det bliver så tydeligt, når man har den enkelte sag, for så er spørgsmålet: Hvad er vigtigst? Er det, at en svineavler kan lave en kæmpe fabrik, der både er utrolig grim og ødelægger al idyllen og giver masser af transport osv. osv. – og så giver et par arbejdspladser – eller er det hensynet til alle de lokale? Det er jo i virkeligheden det, der er spørgsmålet, og ikke så meget processen osv. Det er den vægtning.

Tak! Så får vi svar fra ministeren. Værsgo.

Men nu har vi jo lige lavet en utrolig bred, historisk bred landbrugsaftale om, hvordan vi vil udvikle det danske landbrug i en grønnere retning, både når vi kigger på miljøaftrykket, og når vi kigger på klimaaftrykket. Mig bekendt har det ikke været et stærkt krav fra de partier, som også løfter problemstillingen her i dag, at man skulle ind og ændre på den her regulering. Så jeg undrer mig bare over, når vi nu har lavet den meget, meget brede ramme om, hvordan dansk landbrug skal udvikle sig, hvorfor man så ikke har haft det som noget af det, man tog med til forhandlingsbordet.

Men det ændrer jo ikke på det, vi diskuterer her, og vi siger: Der skal være plads til begge dele, dels at vi har nogle nationale beskyttelsesniveauer, dels at der er de lokale forhold, som man så skal inddrage i den lokale vurdering af en ansøgning.

Zenia Stampe.

Men jeg vil sige, at vi jo har afskaffet den store staldordning, som gav støtte til de her kæmpestore megabyggerier. Det har vi gjort. Vi er også ret mange, der arbejder på en omstilling af dansk landbrug væk fra animalsk produktion til plantebaseret landbrug. Det er for klimaets skyld, men det er søreme også for landdistrikternes skyld, for vi kan jo bare se, at den animalske produktion ikke bare er belastende for klimaet og miljøet, den er også vildt og vanvittigt belastende for udviklingen i landdistrikterne på alle andre parametre end lige præcis den produktion. Der kan vi jo bare se, at vores veje skilles. Der prioriterer Socialdemokratiet, regeringen bare den produktion, altså landmanden og måske også slagteriarbejderne, højere end de mennesker, der bor omkring fabrikkerne.

Ministeren, værsgo.

Det synes jeg ikke er en fair fremlæggelse, for vi har jo netop også som regering spillet ud med et utrolig ambitiøst udspil på hele landbrugsområdet. Det er jo sådan set også det, som vi har forhandlet om måned efter måned for at sikre os, altså at vi ikke alene fik en ambitiøs aftale – det var meget vigtigt for regeringen – men jo også en bred aftale, sådan at vi kunne sikre, at det bliver til noget også efter et valg og også i modstrid med den måde, man har gjort det på før, hvor man valgte, at det alene skulle baseres på blokpolitik. Så jeg synes netop, vi har stået for at sige, at vi skal nå nogle meget ambitiøse grønne mål for udviklingen af dansk landbrug. Jeg er selv vokset op meget tæt på et slagteri, og selvfølgelig kan der være dilemmaer. Det er da også noget af det, som vi skal lytte til.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og efter også at have klaret nogle tekniske problemer med talerstolen, går vi videre til ordførerrunden, og nu er det hr. Kasper Roug, Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Tak for ordet, og også tak for det forslag, der er blevet fremsat, og som vi behandler i dag. Det er rigtig spændende at kunne diskutere det her i salen, det er der ingen tvivl om, og det er også et vigtigt emne. Der er noget bekendt ved det her beslutningsforslag, som vi behandler; det er jo, som ministeren også nævnte, cirka halvandet års tid siden, vi behandlede et tilsvarende forslag.

Indledningsvis vil jeg sige, at Socialdemokratiets position egentlig ikke har ændret sig, siden vi debatterede det sidst for halvandet år siden. Med beslutningsforslaget, som vi i dag behandler, vil SF selvfølgelig gerne pålægge regeringen at give kommunerne vetoret over for etablering eller udvidelse af husdyrbrug og over for kystnære muslingeopdræt. Det skal efter forslagsstillernes forslag ske med henvisning til et helhedshensyn i den kommunale planlægning. Der er bare en væsentlig udfordring med det forslag, og det er, at reglerne er, som de er i dag. Vi har dem i dag, for at der skal ske en ensartet behandling af erhvervet og en ensartet behandling i forhold til miljøhensyn på tværs af landet. Det var det argument, vi brugte, da vi i 2017 indførte nationale regler. Det er et grundlæggende godt princip, at behandlingen af erhvervet er ens, uagtet hvor man nu engang er i landet; det mener Socialdemokratiet, og det skal vi også holde fast i nu. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke skal kigge på, hvordan det nu er i forhold til miljøbelastning osv. ude hos lokalbefolkningen og i lokale distrikter. Det vil vi selvfølgelig også gerne kigge på, men ikke desto mindre mener vi faktisk, det fungerer, som det er nu.

Jeg vil dog gerne lige fremhæve et par punkter. For det første har miljøministeren siden det sidste beslutningsforslag for cirka halvandet år siden bedt Miljøstyrelsen om at opdatere vejledningen for husdyrområdet, som hun også selv redegjorde for, så det fremgår tydeligt, at kommunerne har mulighed for at lave en vurdering af lokale forhold i forbindelse med f.eks. støj eller andre former for gener. For kommunerne er det en mulighed for at afslå udvidelser af husdyrbrug med afsæt i lokale forhold.

For det andet har vi indgået en aftale om grøn omstilling af vores landbrug, og det skal være med til at løfte landbrugets klimaindsats. Den aftale, vi har lavet, er kun 2 måneder gammel, og her har vi bl.a. vedtaget et reduktionsmål på 60 pct. i 2030 og en fordobling af det økologiske areal. Jeg har bestemt en forventning om, at vi med den aftale vil se på landbrugets bidrag til den grønne omstilling af vores samfund, også fremadrettet selvfølgelig.

Når det kommer til muslingeopdræt, har Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri lavet et stop for nye muslingebrug. Det er gjort for at være sikker på, at reglerne er tidssvarende. Ministeren er i gang med en ny forvaltningsmodel, også nu, for muslingeopdræt, og den skal dække, hvor aktiviteter med skaldyrsopdræt foregår mest optimalt. I det arbejde bliver der både taget hensyn til den kommunale planlægning og til miljø- og naturpåvirkningen. Derudover gælder det på samme måde ved muslingeopdræt som ved husdyrbrug, at reglerne bliver nødt til at være ensartede, så bl.a. erhvervet behandles ens på tværs af landet.

På den baggrund vil jeg på Socialdemokratiets vegne sige, at vi ikke bakker op om beslutningsforslaget.

Der en kort bemærkning til hr. Carl Valentin, SF.

Tak for det. Jeg vil gerne stille et i virkeligheden simpelt spørgsmål, og det er, om Socialdemokratiet egentlig ikke synes, at det her er et ret beskedent forslag, i forhold til hvad man kunne foreslå, når vi taler om husdyrproduktion. Altså, vi står midt i en klimakatastrofe; vi står med en biodiversitetskrise; vi står med nogle kommuner, som ønsker at beskytte deres borgere bedre, som hellere vil prioritere miljøet, og som gerne vil sikre, at borgernes trivsel er god og alt det her. I forhold til det kunne man jo lave al mulig øget regulering – man kunne sætte et stop for antallet af svinefabrikker; man kunne kræve, at der skulle være færre af dem; man kunne komme med alle mulige forslag. Men det eneste, man foreslår her, er så simpelt, som at nogle kommuner skal have ret til at kunne sige nej, hvis de selv har et ønske om det. Er det egentlig ikke et ret stille og roligt forslag, der burde være muligt at imødekomme for Socialdemokratiet?

Ordføreren.

Med udgangspunkt i det, der spørges om, altså om det her ikke er et beskedent forslag, vil jeg sige, at nej, det er det da ikke. Altså, jeg synes da ikke, det er et beskedent, at man prøver at pålægge en regering, at de skal lave lovgivningen om, specielt ikke på sådan et basalt område, som at man skal give vetoret til kommunerne. Så nej, det mener jeg sådan set ikke.

Udgangspunkt er jo, at vi f.eks. gerne vil have øget biodiversiteten. Det betyder jo ikke, at vi ikke også gerne vil det, bare fordi vi er uenige med SF.

Hr. Carl Valentin.

Nej, det er ikke beskedent at pålægge regeringen at gøre ting, men det er jo det, beslutningsforslag gør. Altså, det er jo sådan, det er, når man fremsætter et forslag – så er det for at pålægge regeringen at gøre et eller andet.

Min pointe var såmænd bare, at det her jo altså ikke er en total nedlukning af svineproduktionen eller en katastrofe for erhvervet, men blot en rettighed til kommunerne til at kunne sige nej, hvis de har et ønske om det. Og det synes jeg i hvert fald er et relativt beskedent krav.

Ordføreren.

Jamen vi lægger fra Socialdemokratiets side mærke til, at der er en mulighed for kommunerne til at sige nej til udbygning af dyrehold og også i øjeblikket til udbygning af muslingeopdræt. Altså, jeg ved da godt, at der er mange eksempler på det, men der er jo også eksempler på, at man forventer – eksempelvis som i Esbjerg Kommune, som ministeren nævnte – at de sådan set kan sige nej til udvidelse af nogle af de her dyrehold.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Jeg er meget imod den her ensretning af alle kommuner. Jeg synes virkelig, det er godt, hvis kommunerne og byrådene sætter deres eget – hvad skal man sige – præg på deres kommuner. Jeg synes, det vil være rigtig fedt, hvis der er nogle kommuner, der siger: Vi satser virkelig på natur, biodiversitet og lokal turisme, og at det sådan set er vigtigere, end at enhver svinebonde kan udvide sin besætning. Jeg ville være helt tryg ved at give kommunerne den ret. Det kunne også være, at en kommune sagde: Der er visse dele af vores kommune, hvor der ikke skal være flere husdyr, men derimod færre, og så kan der være andre dele af kommunen, hvor der måske er en anden plan for landbrugserhvervet. Jeg ville være helt tryg ved, at man overlod det til kommunerne og lod det være op til de byråd, der lige er blevet demokratisk valgt af befolkningen. Jeg kan ikke forstå, at Socialdemokratiet vil have den her ensretning, hvor der, lige når det gælder svin, skal være ens regler i hele landet. Jeg synes virkelig, at I skulle revurdere jeres holdning på det område.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Man kan sige, at på samme måde som miljøet og borgerne i kommunerne er meget vigtige, synes vi egentlig også, at erhvervet er vigtigt i lokalområderne. Det betyder jo også, at vi gerne vil have, at det er – hvad skal man kalde det – forudsigeligt, for det er vigtigt for erhvervet i så vid udstrækning som muligt at kunne forudse, hvor man eksempelvis kan lægge en virksomhed ud fra de regler, der nu er, og det gælder også på tværs af kommunerne. Derfor giver det rigtig god mening, at vi har en ensartet forvaltning af noget så basalt, som hvordan din fabrik eller virksomhed eksempelvis skal se ud, og hvilke miljøkrav der er til den. Det er da ikke dumt. Det mener vi i Socialdemokratiet. Det mente vi i går, og det mener vi stadig væk, nemlig at vi selvfølgelig skal have nogle gode vilkår for erhvervslivet – på samme måde som vi har for miljøet og for borgerne.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Nu har vi bare set eksempler på, at der er kommuner som Holbæk og Skanderborg, som gerne ville have haft mulighed for at sige nej til en udvidelse af husdyrproduktionen, fordi de f.eks også gerne vil tage det hensyn at kunne tiltrække borgere til deres kommuner. Det vil sige, at en befolkningstilvækst kan være noget, som man lokalt vægter højere, altså flere mennesker frem for flere svin; det kan sådan set være deres lokale prioritet. Det giver man så ikke kommunerne lov til, når man holder fast i det der med, at man ikke vil tillade, at det bare kan være lidt forskelligt rundtomkring i landet. Kan ordføreren ikke se, at det er urimeligt?

Ordføreren.

Jamen bare fordi vi ikke går ind på SF's præmis, betyder det jo ikke, at vi ikke godt kan se, at der selvfølgelig skal kigges på, at kommunerne skal have mulighed for at have deres egen forvaltning, og at det selvstyrende princip selvfølgelig er vigtigt. Det mener vi da stadig væk det er. Og vi mener stadig væk, at der i dag er en mulighed for kommunerne for, at de kan sige nej i den miljøbehandling, der nu engang er i kommunen. Det er selvfølgelig et vigtigt princip, som vi stadig væk støtter.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. Forslaget her fra SF er allerede blevet gennemgået af både ministeren og den foregående ordfører. Forslaget ville jo medføre en helt tilfældig og meget forskellig miljøbehandling i kommunerne rundtomkring i landet. Der skal selvfølgelig være lige muligheder for borgerne og erhvervsvirksomhederne, og derfor stemmer vi imod forslaget fra SF. Tak.

Tak til ordføreren. Det gav lige anledning til en kort bemærkning fra hr. Rasmus Nordqvist fra SF.

Det var en meget hurtig afvisning fra Venstres side, og derfor kunne jeg egentlig godt tænke mig at bede ordføreren om at forholde sig til, om det ikke er meget rimeligt, at man også lokalt kan være med til at tage stilling til de her ting. Det er jo også det, forslaget her går ud på, altså at man kan sige: Det, der er gang i her, er nok lige i overkanten; der vil vi gerne kunne træde ind som lokalmiljø og sige nej tak.

Mener Venstre ikke, at det er vigtigt, at de lokale bliver hørt på den måde?

Ordføreren.

I Danmark har vi én miljøpolitik, og det skal vi have. Vi skal ikke have 98 forskellige miljøepolitikker, og derfor siger vi nej til det her forslag fra SF.

Hr. Rasmus Nordqvist.

Jeg prøver at spørge igen, og så kan det være, at ordføreren vil svare denne gang: Mener ordføreren ikke, at det er vigtigt, at man bliver hørt lokalt, når man lever i nærheden af noget, som er så påvirkende, som eksempelvis en kæmpe svinestald kan være for et lokalmiljø?

Ordføreren.

Der skal selvfølgelig være ensartede regler og ensartede muligheder, uanset om man bor på Lolland-Falster, i Nordjylland, på Fyn eller andre steder. Der kan vi ikke have den her helt tilfældige, om jeg så må sige, måde at få landskaber på, som der vil komme ud af det her. Der skal være ensartede regler på området.

Hr. Carl Valentin, SF.

Hr. Erling Bonnesen siger, at det med SF's politik så vil være sådan lidt tilfældigt, om man kan få lov til at bygge flere svinefabrikker eller ej. Og dertil bliver man nok nødt til at spørge, om hr. Erling Bonnesen synes, det er tilfældigt, hvem der sidder i byrådet, og tilfældigt, hvad borgerne ønsker. Altså, det, vi foreslår, er jo, at politikerne skal kunne have indflydelse på det her; at de lokale skal have magten til at sige noget. Det har vel ikke noget med tilfældighed at gøre – det har vel noget med lokaldemokrati at gøre.

Ordføreren.

Det vil jo netop blive tilfældighedernes slagmark, i forhold til hvad der bliver udslagsgivende på det her område. Men jeg er helt med på, at SF ønsker at få fjernet svineproduktionen. Det ønsker vi bare ikke i Venstre. Længere er den ikke.

Hr. Carl Valentin.

Vi mener ikke, at det at give kommunerne ret til at sige nej er det samme som at fjerne svineproduktionen. Men lige en afsluttende kommentar til Venstres ordfører: Jeg ved jo, at Venstre gerne vil være et parti, der kæmper for folk på landet og kæmper for mennesker i landdistrikterne, og det har jeg faktisk ret stor respekt for. Men jeg håber også, at man vil reflektere en lille smule over, om den udvikling, der er i de her år, med flere svinefabrikker og med de her gener for borgerne, egentlig også er det, man ønsker i landdistrikterne. For der er jo masser af steder, hvor de faktisk har et ønske om at gå en anden vej.

Ordføreren.

Jamen ordføreren har fuldstændig ret i, at i Venstre kæmper vi meget for landdistrikterne og for vækst og udvikling og arbejdspladser og rigtig mange andre gode ting i landdistrikterne. Lige præcis de ting har ordføreren for SF ret i – tak for det.

Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Ordføreren er ligesom med i det kor, der synes, at det skal være ens i alle kommuner. Nu har ordføreren jo tidligere været borgmester i en mindre kommune på Fyn. Jeg vil godt høre, om ordføreren ikke synes, det var rimeligt, at det byråd i Broby kunne disponere på sin egen måde, når det drejede sig om byvækst forskellige steder, altså at man i byrådet kunne vedtage sine lokalplaner, også selv om de lokalplaner kunne være anderledes end nabokommunens, sådan at den bosætningspolitik, der kunne være i kommunerne på Fyn, kunne være forskelligartet, ud fra hvad byrådene sådan set havde vedtaget. Det var der jo fuld offentlighed omkring, altså det var vel i høring, og det blev behandlet flere gange i byrådet. Var det ikke rimeligt, at der var den forskellighed med hensyn til at lave lokalplanlægning i forskellige kommuner?

Ordføreren.

Nej, det var tværtimod godt, at der var ensartede regler, så man ikke kunne, om man så må sige, shoppe rundt imellem de forskellige kommuner, fordi der så ville gå, om man så må sige, laveste fællesnævner i at lave regler, som kunne udsætte borgerne i den pågældende kommune for noget, som man ikke ønskede at skulle udsættes for. Uanset om det er en carport, en svinestald eller andre bygninger, skal der selvfølgelig være ensartede normer og regler for, hvordan de skal laves, uanset hvor i landet det er. Så er der nogle standardiserede regler, som skal overholdes, og dem fastsætter man så herfra. Derfor skal der også, som jeg indledte med at sige, være én miljøpolitik; der skal ikke være 98 forskellige og tilfældige politikker.

Søren Egge Rasmussen.

Ja, der er et bygningsreglement, der gælder i hele landet, ligesom der kan være nogle velfærdsregler for svin, der er ens i hele landet. Men i forhold til hvad det er for en vækst, man vælger i den enkelte kommune, så har jeg det da helt trygt med, at man selv kan vælge den, sådan at der måske var en mindre eller større byvækst i Broby end i andre gennemsnitlige byer på Fyn. Det er sådan set det, jeg appellerer til. Kan ordføreren ikke se, at det kommunale selvstyre godt kan håndtere at, hvad skal man sige, skulle forholde sig til, hvad det er for en udvikling, man vil have i sin egen kommune?

Ordføreren.

Jo, og der er jo masser af forskellige muligheder, man kan konkurrere på inden for de enkelte kommuner. F.eks. yndede vi i min egen kommune også at være meget hurtige til sagsbehandling, så vi netop kunne få gang i tingene.

Så er det fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Jeg vil bare gerne høre, hvad hr. Erling Bonnesen vil sige til de danskere, som bor på landet, og som oplever, at der pludselig rykker en kæmpe fabrik ind på nabogrunden, måske 100 m væk. Hvis den er registreret som landbrug, har man jo slet ikke den samme beskyttelse, som andre har. Hvad vil hr. Erling Bonnesen egentlig sige til dem? Vil han sige: Sådan er det, eller at det var da bare ærgerligt?

Ordføreren.

Jeg har for ikke så længe siden været ude at besøge et sted, hvor de er ved at bygge en ny, større svinestald, og der gør de rigtig meget ud af at leve op til de regler, som vi også selv fastsætter herinde, omkring lugt og luftrensning, altså ved at bruge den sidste nye teknologi. Og det er sådan set smart; det er vejen at gå på det område. Man skal jo netop have endnu mere fart på den teknologiske udvikling, så man kan minimere de gener, der vil være ved det.

Fru Zenia Stampe.

Men hvad så, hvis naboerne siger: Jo jo, det er også meget godt, at der bliver sat noget ny teknologi op, men hvad med de store lastbiler, der kører forbi skolen? Hvad med dem, når vores børn skal ud at køre på vejene? Hvad gør vi ved det? For det gør det jo ikke specielt attraktivt at bo her, selv om der er hyggeligt og idyllisk, når vores børn pludselig skal køre på en vej, hvor der kommer transporter med gylle og foder hele tiden. Og i øvrigt ser det utrolig grimt ud – det tror jeg også godt man kan vove at påstå. Der er mange smukke, skønne landskaber, der pludselig får sådan en fabrik. Det er jo heller ikke specielt smukt og idyllisk, hvis man er flyttet på landet, fordi man synes, at der er skønt. Hvad vi hr. Erling Bonnesen sige til dem?

Så får vi et svar. Værsgo til ordføreren.

Hvad angår trafiksikkerheden, uanset om det så er tæt på et landbrug eller tæt på noget andet, jamen så skal der jo gøres alt, hvad der kan gøres. Det er jeg også sikker på at man gør. Det gør man jo her fra vores eget Trafikudvalg, og det gør man også lokalt, når man er ude for det. Det er der ingen som helst tvivl om. Der skal trafiksikkerheden bare være i orden, så godt som man overhovedet kan sørge for det.

I forhold til det placeringsmæssige har jeg også lagt mærke til, at adskillige steder, hvor man bygger nye, større staldanlæg, er landmændene også blevet bedre og bedre og efterhånden meget dygtige til – i hvert fald i de fleste tilfælde – at få placeret bygningerne, sådan at de generer mindst muligt, også ved at lave læplantning og sådan nogle ting omkring dem. Og det har man faktisk i mange tilfælde en god dialog med sin lokale kommune om.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og så går vi videre til hr. René Christensen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Og tak for forslaget. Man kan jo kigge på forslaget og så tænke, at det sådan er for at hylde det kommunale selvstyre – at kommunerne skal have lov til at bestemme. Så kan man jo undre sig over, at SF mente, at kommunerne i hvert fald ikke kunne finde ud af det med børnepasning. Der var man simpelt hen i forhold til normeringerne nødt til fra Christiansborg at sige: Børnepasning magter I simpelt hen ikke ude i kommunerne; det må vi styre herinde fra Christiansborg; det skal man beslutte på Christiansborg. Men når det handler om husdyrbrug og muslingeopdræt, har man sådan set mere forstand på det ude lokalt. Det er jeg faktisk ikke enig i.

Man må også sige, når man hørte den debat, der var før, at det jo er rigtigt, at når der kommer sådan nogle tiltag – det kan også være en vej eller noget andet – vil der altid blive en lokal debat om, hvordan det påvirker miljø og natur og biodiversitet og alle de andre ting. Og så tror jeg, man nemt kan falde i den grøft, hvor det er nemmere at sige nej. Men så får vi jo heller ikke nogen udvikling.

Vi skal bare lige huske på, at de ting, vi taler om her, husdyrbrug og muslingeopdræt, faktisk er nogle af de ting, der gør, at man i forhold til finansloven kan beslutte, at man skal have minimumsnormeringer på daginstitutionsområdet. For det skaber vækst og beskæftigelse og økonomi, og vi er et skattefinansieret samfund, og når der er nogen, der producerer noget derude, beskatter vi produktet, og vi beskatter den arbejdsindkomst, som de medarbejdere, der bliver ansat på de pågældende virksomheder, tjener, og så kan man lave noget velfærd for det.

Jeg er fuldstændig enig i, at man skal tænke sig meget om, når man laver de her produktionsarealer – om det er på land i forhold til husdyrbrug, eller det er til havs i forhold til muslingeopdræt – men det mener jeg helt klart er et ansvar, som vi har her på Christiansborg i forhold til at lave regelsættene for det. Vi skal ikke kaste ansvaret fra os og lægge det ud i de enkelte byråd. Det er et ansvar, som vi skal påtage os.

Så derfor kan vi ikke støtte forslaget om at lægge det ud, men vi anerkender selvfølgelig, at det er vigtigt, at vi hele tiden flytter os og også tager de input ind og lytter til, hvad borgerne siger, og også lytter til, hvad vores forskellige lokalpolitikere og borgmestre siger i forhold til den udvikling, som der sker i landdistrikterne. Men det er også vigtigt, at der sker noget i landdistrikterne, og nu er det jo altså sådan, at husdyrbrugene ligger i landdistrikterne, og det er gode, solide arbejdspladser, som også giver penge til det danske samfund.

Så vi kan ikke støtte forslaget her om at lægge ud til kommunerne, at de får vetoret mod husdyrbrug. Og hvis det endelig var, at man sådan virkelig var for det kommunale selvstyre, skulle det også være sådan, at de skulle have vetoret for husdyrbrug og muslingeopdræt. Der kunne jo også være en kommune derude, som sagde, at det er det, de rigtig, rigtig gerne vil, og at de vil gå på kompromis. Men det synes vi jo heller ikke man skal. Det vil vi også gerne styre herindefra, og det mener vi sådan set også i Dansk Folkeparti – vi skal jo ikke have sådan et cowboyland, hvor man bare kan gøre hvad som helst derude. Så vi kan desværre ikke støtte forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Og så kan vi gå videre til Radikale Venstres ordfører, og det er fru Zenia Stampe.

Tak for det. Vi støtter forslaget; det gjorde vi også, sidst det blev fremsat, hvor jeg tror det var Enhedslistens hr. Søren Egge Rasmussen, som fremsatte det. Vi støtter det igen, ikke kun fordi vi synes, det er fornuftigt, at der er en kommunal selvbestemmelsesret, men jo også fordi vi simpelt hen er uenige i den vægtning, der er mellem erhverv, altså landbruget i det her tilfælde, og så de lokale beboere. For det er jo i sidste ende den afvejning, som i hvert fald for mig, når jeg har været ude at tale med nogle af de borgere, der er berørt af det, jo er helt, helt forkert. Altså, det er jo områder, hvor man forsøger at tiltrække mennesker, så de kan bidrage til liv i landdistrikterne og med skatteindtægter, men det, man så byder dem, er jo, at de kan risikere, at der på den nedlagte naboejendom bliver etableret en svinefabrik på størrelse med – ja, tre, fire, fem, seks, syv idrætshaller.

Vi snakker meget om lugt, og det er også vigtigt, især når man snakker svin, men jeg synes også, man skal forholde sig til, at de anlæg eller de fabrikker, der i dag bliver etableret til husdyrbrug, jo ikke er landbrug, som landbrug var i gamle dage, det er jo industri. Og jeg kan godt forstå, at man i gamle dage sagde: Jamen flytter man på landet, så må man jo leve med landbruget. Men i dag siger man til folk: Flytter du på landet, jamen så må du leve med industrien. Og der kan jeg i virkeligheden ikke forstå, at vi ikke laver en højere grad af ligestilling mellem landbrug og industri, for det er jo det, landbruget i mange tilfælde har udviklet sig til: industri. Der laver vi jo industrizoner, for vi vil jo godt have erhverv og industri, men vi ved også, at vi skal tage hensyn til folk. Vi kan ikke byde dem, at der placeres en kæmpe fabrik med tung transport lige ved siden af, hvor de bor, men det er jo den virkelighed, vi byder folk på landet. Og det er jo derfor, at det har været noget af en øjenåbner for mig at opleve, at især Venstre, som tidligere har været kendt som landbefolkningens parti, nu ikke er landbefolkningens parti. Det er landbrugets parti, det er industrilandbrugets parti. Det er bare en vægtning af hensyn, som vi slet ikke kan se os selv i – og så kunne jeg selvfølgelig også nævne et eller andet med vores historie som et husmandsparti.

Men i virkeligheden handler det jo om at erkende, at landbrug er noget andet i dag, end det var for 30, 40, 50 år siden, og hvis vi vil have et landbrug, som er industrialiseret, har stordriftsfordele, alle de fordele, der er, ved at have et stort landbrug, jamen så skal vi altså også begynde at regulere det som en industri, og så skal vi tage hensyn til de mennesker, der bor i nærheden af landbruget, tage hensyn til, at det netop ikke bare er landbrug, som det var i gamle dage, det er industri, og der bliver vi nødt til at gå ind at regulere i højere grad.

Vi er tilhængere af, at vi giver kommunerne en større selvbestemmelsesret, men vi er faktisk også tilhængere af, at vi generelt ser på en hårdere regulering. Altså, der er f.eks. bare det, at hvis man bor på en landejendom, hvor man har sådan et fritidslandbrug – og der er jo rigtig mange ejendomme, som er registreret som landbrug, selv om man i virkeligheden ikke rigtig bedriver landbrug – så er man jo meget mindre beskyttet, for så er der nogle helt andre lugtgenekrav osv., end der er for folk, der bor i nærheden af industri. Og sådan nogle regler, som jo i virkeligheden er generelle regler, synes jeg da også vi skulle se på, så der generelt bare er en bedre beskyttelse af de mennesker, der har valgt at bo på landet, og som på den måde bidrager til en udvikling, som jeg tror vi er mange der gerne vil støtte, nemlig en udvikling, hvor det ikke kun er attraktivt i byerne, men hvor der også er mange, der har lyst til at blive boende på landet og flytte på landet. Men man kan sige, at den tendens eller det træk eller den balance modarbejder vi jo i den grad ved så at behandle landbefolkningen på den her måde, altså ved at gøre deres områder til industrizoner med en langt ringere beskyttelse end den, de kan opleve, hvis de bor på Lyngbyvejen i København.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. René Christensen.

Det er bare lige helt kort, og jeg har nok kun en enkelt bemærkning. Det, ordføreren siger, er jo, at ude i provinsen, ude på landet, skal man ikke bygge store bygninger, for så kommer der masser af biler, og der bliver trafik og tung transport, og det er alt sammen noget værre noget. Jamen hvad må der så bygges derude? Hvad så med en stor ny folkeskole ude i et landdistrikt, hvor der kommer busser og alt muligt om morgenen med skolebørn og folk, der sætter deres børn af, hvilket skaber en masse infrastruktur, eller hvad med en vindmøllefabrik, man vil lægge ude i provinsen? Mener ordføreren virkelig, at man ikke må lave store byggerier i provinsen mere, og at det kun skal ske inde omkring de store byer? For så tror jeg faktisk ikke, at der sker det, at der er noget at komme efter for landbefolkningen. Så sker der jo faktisk det, at man affolker vores provinsområder.

Ordføreren.

Først vil jeg sige, at jeg aldrig har hørt nogen på landet klage over, at der blev bygget en ny skole, heller ikke selv om den var stor. Jeg tror faktisk, det er et drømmescenarie for mange små landsbysamfund at have en stor lokal skole.

Når det handler om, hvad der overhovedet skal bygges, og om industri, så vil jeg først sige, at der jo skal bygges, men der kan planlægges. Det er jo det, vi gør med industri. Der har vi industrizoner, og der gælder særlige regler, og man har som kommune indflydelse på, hvor de skal ligge, og så kan man planlægge. Det kan man jo ikke med landbruget, for der har de bare ret til at etablere sig, hvis de overholder de der lugtgenekrav osv. osv. Så tror jeg altså heller ikke uden overhovedet at være ekspert i planloven, industri osv., at man helt på samme måde bare lige pludselig kan opføre en kæmpe fabrik på landet. Der tror jeg nok, at der vil være nogle krav i forhold til naboer osv., hvad der ikke er, når det lige præcis drejer sig om en svinefabrik. For det er landbrug, og der er der nogle andre rettigheder, end der er for industrien, så vidt jeg ved. Det var måske der, man skulle lade sig inspirere lidt mere af lovgivningen på industriens område, for landbruget er blevet en industri.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Enhedslistens ordfører, og det er hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak. Jeg kan huske for sådan halvandet år siden, det var i foråret 2020, at vi havde en rigtig god debat her i Folketingssalen, da Enhedslisten havde fremsat et beslutningsforslag om, at vi skulle kunne give kommunerne mulighed for ud fra en helhedsvurdering at kunne afslå ansøgninger om udvidelse af husdyrproduktion. I den forbindelse skete der det, at det var hele det parlamentariske grundlag, der faktisk var enige om, at der burde strammes op, og De Radikale, tror jeg, gik noget videre, end de fleste måske havde troet på det tidspunkt. Det er jo så en linje, som jeg synes er kørt videre, og de tre partier har opnået nogle rigtig gode resultater med hensyn til at prioritere den plantebaserede fødevareproduktion i Danmark og har haft væsentlig indflydelse på indholdet i landbrugsaftalen på det felt. Så nogle gange kommer der jo noget nyt ud af en debat.

Nu har vi så SF's forslag her, hvor man genbruger Enhedslistens forslag fra for halvandet år siden, og hvor man så vælger at kalde det en vetoret frem for en helhedsvurdering, når kommunerne skal have mulighed for at sige nej til en udvidelse af den animalske produktion. Og det er helt fint: Vi går ind for genbrug i Enhedslisten, så ikke et hårdt ord om, at de har stjålet hele vores forslag i det her beslutningsforslag.

Jeg er sådan set helt tryg ved og Enhedslisten er helt tryg ved at give kommunerne nogle ekstra muligheder, især når man ser på de sager, der er rundt om i kommunerne. Altså, der er nogle kommuner, som er reelle landkommuner, og hvor byrådene prioriterer landbruget meget højt, og så har vi altså nogle kommuner, som er lidt tættere befolket, og som gerne vil tiltrække nye indbyggere. Og når jeg tænker på min hjemegn, ville jeg aldrig bosætte mig i Hesselballe, hvor der ligger nogle dejlige små huse, men hvor der også ligger et stort svinelandbrug vest for byen, og hvor man jo med det, man ser andre steder, fint kan forestille sig at det, i stedet for at der bare er nogle få store stalde, kunne være noget, der blev fordoblet eller tredoblet i løbet af kort tid, og at så ville det ikke være rart at bo i Hesselballe med lugtgener derfra.

Jeg synes, at vi skylder beboerne på landet nogle bedre løsninger, og det er jo ikke, fordi det sådan er enkeltsager, vi har haft. Vi har bare haft så mange henvendelser fra folk, der bor på landet, og som føler sig generet af en udvidelse af den animalske produktion, og henvendelser fra byrådsmedlemmer, som giver udtryk for, at de ikke har nogen reel indflydelse i de her sager. Jeg synes, at det til udvalgsbehandlingen er væsentligt at få fundet ud af, om den der enkeltsag fra Esbjerg, hvor man åbenbart har kunnet sige nej til en husdyrudvidelse, var hægtet op på nogle særlige landskabelige hensyn, eller hvad det var. For hvis vi har overset politisk, at der er muligheder i den bekendtgørelse, som er blevet modelleret en anelse, så er det rigtig fint, men lad os da lige få en gennemgang af, i hvor mange sager den reviderede bekendtgørelse faktisk har gavnet en lokalbefolkning. Det synes jeg kunne være væsentligt at tage med.

Så synes jeg, det er rigtig godt, at SF har taget muslingeopdrættet med i det her forslag. Normalt har kommunerne jo ikke indflydelse ude på søterritoriet. Det stopper ligesom ved havnekajen – der, hvor de har indflydelse – og det er jo egentlig ikke rimeligt, for der kan jo være noget væsentlig aktivitet lige på den anden side af kommunegrænsen, der ved skellet til havet. Der kan foregå aktiviteter, som der bl.a. er oppe i Limfjorden, hvor der har været alt for mange ansøgninger til udvidelser af muslingeopdræt. Og jeg har noteret mig, at i et udkast til en ny havplan er der også taget med, at der f.eks. i Aarhusbugten kunne være sådan noget muslingeopdræt. Jeg ser meget frem til, at vi får et reelt forhandlingsforløb omkring den havplan og får det ud. Hvis der er nogen, der vil spise muslinger, så brug da de muslinger, som vokser vildt, og som man så kan tage ind, i stedet for at opdrætte sådan nogle muslinger, som er af så ringe kvalitet, at det kun kan bruges til husdyrfoder. Jeg synes, at det er godt, at SF har taget den del med. Vi er sådan set helt trygge ved at give kommunerne øget indflydelse på det hav, som ligger langs deres kyster.

Så Enhedslisten kan støtte det her beslutningsforslag, og vi ser frem til en udvalgsbehandling, som får afklaret, om kommunernes mulighed for selvstyre er blevet forbedret.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er hr. Per Larsen.

Tak for det, formand. SF foreslår, at det skal være op til kommunerne, om der skal kunne drives landbrug med animalsk fødevareproduktion på landet og opdrættes muslinger i fjordene og de kystnære områder.

Der er jo ingen tvivl om, at vi skal passe på den danske natur, på faunaen og på biodiversiteten, og i Det Konservative Folkeparti har vi som mål, at vi skal kunne være vores adfærd bekendt, så de, der kommer efter os, ikke vil bebrejde os vores levevis og vores gøren og laden. Vi skal tværtimod aflevere naturen i bedre stand, end vi modtog den. Derfor skal vi selvfølgelig også sikre, at miljøbeskyttelseslovens krav om vvm, altså vurderingen af virkningen på miljøet, opfylder de krav, vi her i Folketinget stiller. Vi skal også sikre, at landets kommuner administrerer den beskyttede natur via kortlægning og registrering af f.eks. § 3-områder, så beskyttet natur også faktisk beskyttes. Vi skal også sikre kulturlandskaberne, så digerne ikke gennembrydes og gravhøjene og andre fortidsminder ikke beskadiges.

Vi har også for nylig indgået en bred aftale om reduktion af udledning af næringsstoffer til vores vandmiljø fra det åbne land. Her kneb det så med opbakningen til at rense spildevandet fra byerne, og her var SF desværre ikke særlig behjælpelige. Der udledes jo i Danmark en masse fosfor, som eksempelvis er noget, man renser spildevandet for i Tyskland. Vi ved jo også, at der ofte ledes tusindvis af kubikmeter urenset spildevand direkte ud i fjordene og havmiljøet, hvis der kommer meget nedbør på kort tid. Det vil vi bestemt også gerne have SF's hjælp til at få standset.

Men når det kommer til kommunernes vetoret, i forhold til om der må være malkekvæg, eller om der må opdrættes kyllinger på landet eller opdrættes muslinger i vandmiljøet, så er det alt for stor en magt at give kommunerne. Konsekvenserne ville i min optik simpelt hen være uoverskuelige. Det, der i den her valgperiode – nu har vi jo lige været til kommunalvalg – ville kunne være lovligt, ville jo så i en kommende valgperiode med et nyt byråd måske kunne forhindres. Her er jeg sikker på, at det ville blive næsten umuligt at få finansieret de erhverv, som SF har modstand imod. Jeg tænker også lidt sådan her: Skal kommunerne så også have vetoret, så man kan forbyde nye motorveje eller nye jernbanestrækninger, hvis et flertal i kommunalbestyrelsen er imod? Vi er simpelt hen nødt til at have nogle nationale niveauer, hvor lovgivningen er ens. Alt andet vil være dræbende for erhvervslivet. Derfor er jeg da også taknemlig for, at ministeren sætter foden ned her.

I Det Konservative Folkeparti kommer vi til at stemme imod SF's forslag. Tak.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Nye Borgerliges ordfører, og det er hr. Peter Seier Christensen.

SF vil give kommunerne en vetoret til at forbyde f.eks. muslingeopdræt, og begrundelsen er bl.a., at muslingeopdræt forurener fjorde og hav. Men muslingeopdræt forbedrer jo vandmiljøet i de danske farvande, og der er samtidig et stort potentiale for produktion af muslinger som sunde, bæredygtige og miljøvenlige fødevarer. Sådan lyder i hvert fald nogle af konklusionerne fra Miljø- og Fødevareministeriets rapport »Marine virkemidler – beskrivelse af virkemidlernes effekter og status for vidensgrundlag« fra maj i år. Rapporten samler op på viden fra en lang række rapporter og forskningsprojekter om muslingeopdræt. Jens Petersen er professor ved DTU Aqua og bidragyder til rapporten. Han håber, at rapportens konklusioner vil være en øjenåbner og samtidig mane den sidste skepsis over for muslingeopdræt i jorden. Han udtaler bl.a.:

»Forskningen har gang på gang understreget det store potentiale i muslingeopdræt, og jeg har derfor været forundret over, at muslingeopdræt ofte er blevet præsenteret som en potentiel trussel mod miljø og natur. Med den nye rapport i hånden ser jeg frem til, at vi kan få gang i en faglig og saglig debat om, hvordan vi skal bruge muslingeopdræt i fremtiden.«

Rapporten påviser bl.a., hvordan muslingeopdræt bidrager positivt til miljøet gennem hele produktionskæden. Samtidig er muslinger en animalsk fødevare med et af de laveste CO2-aftryk, bl.a. fordi de hverken fodres eller medicineres.

I forhold til husdyrbrug regulerer husdyrloven fra 2019 dette spørgsmål om husdyrbrug og anvendelse af gødning. Loven er landsdækkende og skal medvirke til at værne om natur, miljø og landskab ensartet over hele Danmark. Så kan udviklingen af husdyrproduktion og anvendelse af gødning ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelse af dyre- og plantelivet ud fra ensartede og gennemskuelige regler. Husdyrloven giver således den enkelte landmand uanset bopæl adgang til information og rettigheder angående fremme af den bedst tilgængelige teknologi.

Jeg er enig med miljøministeren, når hun udtaler, at ansøgere om produktion af husdyr- og muslingeopdræt skal mødes med de samme krav i hele landet. At give kommunerne mulighed for eller vetoret over for at kunne meddele afslag alene ud fra en helhedsvurdering, hvor man f.eks. kan lægge vægt på, at man ikke ønsker yderligere husdyrproduktion i kommunen, vil skabe usikre rammer for erhvervet og for naboerne. Der vil opstå store forskelle fra kommune til kommune, hvis SF får opbakning til B 18. Derfor bliver det et nej tak til B 18 fra Nye Borgerlige. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen fra Liberal Alliance, og så kan vi gå videre til Frie Grønnes ordfører, og det er fru Susanne Zimmer.

I Frie Grønne støtter vi SF's forslag, som jo delvis er en genfremsættelse af Enhedslistens forslag 2020, som vi også stemte for. Hvis vi nu skulle helt op på den grønne klinge, vil jeg sige, at den her problemstilling slet ikke burde være nødvendig at snakke om. Vi har behov for en lovgivning, som ikke giver mulighed for at udvide de store dyrefabrikker, men derimod fører til færre dyr og en havplan, som indeholder reel beskyttelse af udpegede beskyttede områder.

I forhold til dyreproduktionen skal det være muligt for kommunerne selv at have indflydelse på udviklingen i deres lokalområde, så de kan sikre deres borgere og sikre et højt naturbeskyttelsesniveau, hvorfor bøndernes ønske om at udvide ikke skal gå forud for hensynet til borgerne eller naturplanlægningen. Udvidelsen af gårdene sker jo typisk i områder med små byer, hvor produktionen ligger i kanten af byen eller inde i byen, og det kan få store konsekvenser for byens liv, hvis man udvider med store produktioner, hvor der vil være ammoniakdampe, der kan give anledning til hovedpine og migræne, og at man ikke får frisk luft ind ad vinduerne og en gang imellem er nødt til at søge væk hjemmefra, når lugten bliver uudholdelig.

Jeg har selv oplevet det flere gange og har læst om andre steder, hvor det faktisk er et problem, hvor borgerne virkelig protesterer over, at gårdene skal udvides, og hvor byrådspolitikerne faktisk gerne vil give dem medhold og altså bruge den vetoret, som ligger i det her forslag, men hvor de ikke har mulighed for det. Dér kommer der store kampe, som egentlig ikke er særlig konstruktive i forhold til demokratiet og nærdemokratiet. Det er rigtig godt med nogle minimumskrav i forhold til miljø, men kommunerne skal have ret til at nedlægge veto af hensyn til borgerne og af hensyn til eventuelle naturplaner. Væksten skal ikke stå i vejen for hensynet til borgerne og naturen. Vi har brug for ambitiøse kommuner, som skaber gode betingelser for borgerne i landdistrikterne og for naturen og biodiversiteten. Vi har ikke brug for, at huspriserne pludselig falder helt vildt i et område, fordi der bliver oprettet en kæmpe produktion.

I forhold til muslingerne er der jo et problem med iltsvind i vores danske farvande, og det skyldes især udledningen af kvælstof og fosfor og dermed opblomstringen af alger. Muslinger spiser alger, og de renser dermed vandet med et lille CO2-aftryk. Mange, specielt fra blå blok, siger, at det er løsningen på at overholde vandrammedirektivet, og det har man jo for så vidt ret i. Men problemet er, at de der muslingefarme nogle steder ikke er særlig hensigtsmæssige, da folk oplever, at ålegræsset forsvinder, fiskene forsvinder og de vilde muslinger forsvinder. Det oplever lystfiskerne. Det oplever borgerne i området. Derfor bør der være en balance i muslingeopdrættet, som tager højde for det samlede økosystem. Kommunerne er jo dem, der er tættest på, og derfor bør de have mulighed for at nedlægge veto, hvis der kommer for mange muslingeopdræt i et område.

Alt i alt ville vi egentlig gerne have haft, at landbrugsaftalen var mere ambitiøs og gjorde, at der kom mindre udledning af næringsstoffer i vores vande, så det dermed ikke var så stort et problem i forhold til iltsvind og andre ting, der er uheldige for økosystemerne. Vi håber, at den nye havplan, som skal diskuteres til foråret, kommer til at tage højde for nogle af de her problemstillinger omkring muslingeopdræt, og at man f.eks. kan frede områder med hensyn til muslingeopdræt der, hvor det virker mest hensigtsmæssigt i forhold til økosystemerne, så kommunerne dermed ikke får så stort behov for at benytte sig af den her vetoret. Det er godt med generelle miljøkrav, men kommunerne skal stadig væk have frihed til at stramme dem op og altså nedlægge veto, og derfor støtter vi forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og så siger vi tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen fra Kristendemokraterne, og så går vi videre til ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Carl Valentin.

Tak. Jeg har set med mine egne øjne, hvad svinefabrikker kan gøre ved et lokalsamfund. Jeg har besøgt nogle af de borgere her, som er udsat for de her udvidelser – bl.a. i Tingerup og Soderup har jeg besøgt nogle folk – og hvis man som fødevarerordfører ikke har været ude og snakke med nogle af dem, som det her handler om, vil jeg virkelig anbefale, at man gør det. For hvad er det, borgerne derude oplever? De oplever dårlig lugt, ja, på godt dansk kan man sige, at der pludselig stinker der, hvor de bor. De oplever, at der er tung trafik, for der er jo mange lastbiler, der skal derud for at holde den her produktion kørende. Jeg har endda talt med en borger, der flere gange har oplevet at blive vækket om morgenen af svinenes skrig, når de bliver sat på svinetransporterne og skal afhentes efter opfedning. Dertil kommer, som det også er blevet diskuteret herinde i dag, at de her svinefabrikker ikke altid ligefrem er særlig kønne, der er ikke meget landlig idyl over det, og den voldsomme ammoniakforurening, der også kommer fra produktionen, er altså til at tage at føle på.

Det, som Socialistisk Folkeparti foreslår i dag – det beslutningsforslag, vi har fremsat – er i min optik nærmest så beskedent, som det overhovedet kan blive. Det handler ikke engang om at lukke svinefabrikker, det handler heller ikke om at sætte en stopper for antallet af svinefabrikker i Danmark, og det handler ikke om øget Christiansborgkontrol eller nye stramme regler for den her produktion – alle mulige ting, som egentlig, synes jeg, havde været fair nok – nej, det eneste, det her forslag går ud på, er at give kommunerne retten til at sige nej til udvidelser af produktionen. Vi blander os ikke mere, vi gør ikke alt muligt drastisk, vi gør noget så simpelt som at give kommunerne en lille smule mere magt til at beskytte deres borgere og til at træffe nogle progressive valg. Jeg synes, det er meget beskedent, og jeg synes, det er utroligt, at regeringen ikke kan komme os i møde på det her.

I min optik burde de gener, der er i lokalområderne, sådan set i sig selv være nok til, at man var villig til at give kommunerne den her magt, men der er flere argumenter endnu. Vi står midt i en klimakatastrofe, en situation, hvor vi ved, at vi drastisk skal reducere dyreproduktionen globalt, hvis vi skal leve op til Parisaftalens mål om 1,5 grader. Vi står også midt i en biodiversitetskrise, som er voldsomt påvirket af dyreproduktionen og ikke mindst den store foderproduktion, der følger med, og vi står med en hel masse kommuner, som har en ambition om at reducere deres egen klimapåvirkning, og som ikke deler ambitionen om, at det er vigtigt, at Danmark er verdensmestre i svin, men gerne vil en anden vej og måske satse mere på turisme og på at have nogle glade borgere, som ikke skal udsættes for en hel masse problemer i forbindelse med udvidelser af den her produktion. Og så må de ikke engang sige nej, når vi står med alle de her ting. Det synes jeg er utroligt.

Hvad er argumentet så egentlig for, at man ikke lokalt skal have ret til at sige nej? Det eneste, man egentlig hører herindefra, er, at det vil være synd for erhvervet, at det mister retten til at udvide. Jeg hørte endda fra Venstres side, at det nu ville være tilfældigheder, der afgjorde, om man kommunalt skulle have ret til at lave flere svinefabrikker. Nej, tilfældigheder handler det da overhovedet ikke om. Det handler konkret om politiske ønsker – om, at borgerne og politikerne derude har et ønske om at mindske de her udvidelser af produktionen. Det har ikke noget som helst med tilfældigheder at gøre, det har noget at gøre med politiske ambitioner, politisk stillingtagen og lokal magt og indflydelse. Og man kunne jo som modsvar til argumentet om erhvervets ret til at udvide spørge: Hvad med borgernes ret til at sige fra? Hvad med folk på landets ret til at bo et sted, der ikke skal generes af ammoniakforurening og dårlig lugt og tung trafik osv.? Hvad med kommunernes ret til at prioritere klimakrisen over svinebaronerne? Det synes jeg er vigtigere, og jeg synes, det her er en vanvittig skæv prioritering, man har fra Folketingets side af.

Spørgsmålet er i virkeligheden noget af det samme, når det handler om muslingeopdræt, som vi også foreslår man skal kunne sige fra over for lokalt, for muslingeopdræt kan medføre lokal forurening og iltsvind, og det udsender jo også store mængder drivhusgas, så der er også et klimaperspektiv, det fylder meget, og det privatiserer områder, der ellers kunne blive brugt til rekreative formål, til sejlads osv. Lige nu er der mange tilladelser, som bliver givet til muslingeopdræt, som også er problematiske, fordi de overlapper beskyttede naturområder, og det kan resultere i en ubalance i de naturlige økosystemer med uforudsigelige konsekvenser. Jeg håber meget, at Folketinget er klar til at give magten tilbage til kommunerne, og at dem, som ikke kan stemme for SF's forslag i dag, er klar til at finde på alternative løsninger på de her problemer.

Til slut vil jeg egentlig også bare lige rette en tak til de partier, som har støttet op i dag, til Radikale Venstre og Enhedslisten og Frie Grønne. Jeg synes, der var mange gode pointer fra de forskellige partiers side. Til Enhedslisten kan jeg sige, at det ikke er nogen hemmelighed, at SF har lånt lidt fra Enhedslistens tidligere forslag her, og vi er glade for det samarbejde, vi har på den dagsorden her. Men vi har jo også genfremsat noget af det, både fordi vi havde håbet på, at debatten havde rykket sig på det her halvandet år – for der er faktisk sket ret meget, synes jeg, i debatten om kødproduktion, om landbrug og sådan noget det sidste halvandet år – men også fordi vi synes, at den del om muslingeopdræt var vigtig at have med, så den har vi tilføjet.

Så vil jeg også gerne sige tak til fru Zenia Stampe, som jeg synes havde nogle ret gode pointer om den udvikling, der er sket i landbruget de senere år, hvor det jo er industri i dag, og også vigtigheden af at fremføre det her fra lokalsamfundenes og landdistrikternes perspektiv. Jeg må sige, at jeg tror, at højrefløjen her i Folketinget kommer til at få nogle problemer de kommende år, hvis de bliver ved med at fokusere snævert på interesserne hos landbrugslobbyen og ikke så meget på interesserne hos folk, der bor på landet, som jo i stigende grad også vender sig imod den her produktion, når den generer dem til daglig og i øvrigt ikke sådan genererer voldsomt mange arbejdspladser i takt med den udvikling, der har været der de senere år. Så også tak for pointerne om det og det samarbejde, vi har på den dagsorden her.

Jeg er glad for den debat, vi har haft i Folketinget i dag, og Socialistisk Folkeparti fortsætter kampen for det her forslag her. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så vi siger tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.