Til beslutningsforslag nr.
B 179
Folketinget 2021-22
Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 17. maj 2022
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om at udskrive en vejledende folkeafstemning
om legalisering af cannabis
[af Torsten Gejl (ALT), Sikandar Siddique (FG) og Susanne Zimmer (FG)]
1. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, SF, RV, DF, KF, LA, Kari-
na Adsbøl (UFG) og Liselott Blixt (UFG)) indstiller beslut-
ningsforslaget til
forkastelse.
Et
mindretal
i udvalget (EL) vil redegøre for sin stilling
ved 2. (sidste) behandling.
Et
andet mindretal
i udvalget (NB) vil redegøre for sin
stilling ved 2. (sidste) behandling.
Et
tredje mindretal
i udvalget (FG) indstiller beslutnings-
forslaget til
vedtagelse uændret.
Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si-
umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og der-
med ikke adgang til at komme med indstillinger eller politi-
ske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Karina
Adsbøl (UFG) og Liselott Blixt (UFG)
Et flertal i udvalget (S, V, DF, Karina Adsbøl (UFG)) og
Liselott Blixt (UFG) lægger vægt på, at det er grundlovens
bestemmelser, som afgør, om der skal være folkeafstemning
om f.eks. grundlovsændringer, ændringer af valgretsalderen
og suverænitetsafgivelse. Folketinget kan dog beslutte at
afholde en folkeafstemning om et særligt lovforslag. Flertal-
let er af den opfattelse, at når der ikke er tale om forslag
af meget principiel karakter, så skal det tages alvorligt,
at vi i Danmark har et repræsentativt demokrati, og i det
repræsentative demokrati skal det være sådan, at folketings-
medlemmerne påtager sig ansvaret for at tage stilling til
spørgsmål om f.eks. legalisering af cannabis, som ikke egner
sig til at blive gjort til genstand for en vejledende folkeaf-
stemning. Flertallet ønsker derfor ikke, at der udskrives en
vejledende folkeafstemning om legalisering af cannabis.
Flertallet er i øvrigt af den opfattelse, at der er gode
grunde til, at der gælder et forbud mod besiddelse m.v. af
cannabis til andre end medicinske og videnskabelige formål.
Flertallet noterer sig således, at Sundhedsstyrelsens notat
af 1. april 2022 »Cannabis som rusmiddel – Den aktuelle
viden om rusvirkninger, skadevirkninger og udbredelse«
ikke efterlader nogen tvivl om, at brug af cannabis er for-
bundet med alvorlige skadevirkninger. Der er bl.a. tale om
akutte skadevirkninger som f.eks. risiko for angst- og pa-
nikreaktioner, for psykoser og for trafikulykker såvel som
om skadevirkninger som følge af længerevarende hyppigt
brug. Blandt de sidstnævnte skadevirkninger er risiko for
afhængighed, for luftvejssygdomme og for psykiske lidelser,
hvortil kommer en forringelse af evnen til at gennemføre
en uddannelse og udføre de fleste arbejdsopgaver, hvilket
kan have langtrækkende konsekvenser for den enkelte. Af
notatet fremgår det, at unge mennesker og psykisk sårbare er
særlig,udsatte med hensyn til skadevirkningerne.
Flertallet noterer sig endvidere, at Justitsministeriet har
oplyst, at det er Rigspolitiets vurdering, at der ikke forelig-
ger sikker viden om de nærmere politimæssige konsekven-
ser af en legalisering af cannabis, men at det ikke kan ude-
lukkes, at en af konsekvenserne vil være et øget forbrug
af cannabis og formentlig også af andre euforiserende stof-
fer, hvorfor det illegale marked forventes fortsat at kunne
eksistere. Ifølge Rigspolitiet vil et legalt cannabismarked
højst sandsynligt ikke i sig selv have den ønskede effekt på
det illegale stofmarked og den organiserede kriminalitet, der
knytter sig hertil. På den baggrund kan politiet heller ikke
udelukke, at en stor del af forbrugerne fortsat vil opsøge
det illegale marked, idet der er en risiko for, at de illegale
aktører vil kunne udbyde cannabis til lavere priser end på
det legale marked. Dertil kommer, at det vil være svært
AX027848