Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 179:

Forslag til folketingsbeslutning om at udskrive en vejledende folkeafstemning om legalisering af cannabis.

Af Torsten Gejl (ALT), Sikandar Siddique (FG) og Susanne Zimmer (FG).

(Fremsættelse 01.03.2022).

Forhandlingen er åbnet, og vi giver først ordet til sundhedsministeren.

Tak for det. Det næste forslag, vi nu skal tage hul på, er i samme emnefelt. Her er forslaget så et forslag om at udskrive en folkeafstemning om legalisering af cannabis. Så vi er altså i legalisering af cannabis-spørgsmålet, og der er min holdning og regeringens holdning jo velkendt. Den – og alle politiske partiers holdning til det – har vi lige drøftet. Jeg synes, det har været en meget, meget interessant debat. Jeg synes også, at den debat, vi lige haft om samme emne her, har båret præg af kompleksiteten i det her spørgsmål, og hvor vanskeligt det er, men jo også de store konsekvenser, dybe konsekvenser, det har for den enkelte at være afhængig af cannabis som rusmiddel.

Flere af ordførerne og også jeg selv henviste til Sundhedsstyrelsens notat, som er sendt til Folketinget. Jeg mener, det vil være gavnligt, hvis vi også ved det her forslag lige bruger lidt mere tid på at sætte os ind i det, også fordi forslaget her er om en folkeafstemning, hvor forslagsstillerne foreslår, at vi udskriver en folkeafstemning og danskerne skal op og sætte deres kryds. Sådan en rapport her mener jeg at det påhviler det parlamentariske system, det repræsentative demokrati at læse og forstå og høre eksperter om og forstå kompleksiteten i. Jeg kunne frygte folkeafstemninger om emner, som på overfladen kan lyde som ja eller nej, kan lyde enkelt og nemt, men som kan have dybe konsekvenser for den enkelte. Det er man jo nødt til at vide. Og jeg kunne frygte, at sådan nogle rapporter, som jeg ved ordførerne læser og læser sig ned i og danner deres holdning ud fra, ikke altid kommer på forsiden af aviser og andet i deres helhed.

Lad mig lige prøve at dykke ned i et par af de konklusioner, som Sundhedsstyrelsen når til i den rapport, som hedder »Cannabis – den aktuelle viden om rusvirkninger, skadevirkninger og udbredelse«. De akutte virkninger er bl.a. forringet opmærksomhed, hukommelse og psykomotorisk præstation under rus og forgiftningspsykoser. Den nævner bl.a. også skadevirkninger af længerevarende, hyppigt forbrug: udvikling af afhængighed, øget risiko for kronisk bronkitis og nedsat åndedrætsfunktion, forringelse af opmærksomhed og hukommelse og motorisk koordinering ved dagligt brug. Det medfører negative konsekvenser for funktionsevne med hensyn til uddannelse, komplekse arbejdsopgaver og trafik, øget risiko for psykotiske symptomer og øget risiko for kræftsygdom i luftvejene. Og så er der nogle særlige konsekvenser, som jeg også lige vil dykke ned i og også mener er relevante, og som vi ikke fik helt nok plads til i vores sidste diskussion. Det er bl.a., at det er påvist, at individer i op til 24 timer efter en enkelt cannabisrus har nedsat evne til at udføre meget komplicerede handlinger, og det medfører ifølge Sundhedsstyrelsen, at den cannabispåvirkede er uegnet til at føre motorkøretøjer i så lang tid derefter. Afhængigt af koncentrationen og hyppigheden af den indtagne THC kan cannabis påvises i blodet i op til 40 dage efter indtagelse. Ved brug af cannabis kan der ses psykotiske tilstande. Det vil dreje sig om akut forgiftningspsykose. Herunder er det et stof, som vi skal forsøge at holde vores unge mennesker væk fra, og vi ved, hvor afhængighedsskabende det her stof er. Når man så ser, hvad det betyder, hvis man indtager det under graviditet i forhold til fosterets fødselsvægt, er der nedsat hovedomfang hos den nyfødte, nedsat fødselslængde, ændringer i barnets immunforsvar og dårligere respons på infektioner. Studier har også vist, at ved brug af cannabis under graviditeten er der en øget risiko for indlæggelse på intensivafdeling af den nyfødte, og der kan ses symptomer og tilstande hos den nyfødte, som forekommer i varierende grad, f.eks. abstinenssymptomer såsom uro, irritabilitet, sitren, muskeltrækninger, urolig søvn og forstyrret døgnrytme.

Jeg siger det her, fordi jeg synes, det er vigtigt, at Folketinget også har en alvor i det her. Vi er alle enige om, at der er for mange, som er afhængige af hash, og som indtager cannabis alt for ofte og kommer ud i de her psykoser og får de her alvorlige problemer. Der er også – og det er jeg glad for at kunne konstatere – en stor, stor bekymring over bandekriminaliteten, der omgærder det her illegale marked.

Men det, vi virkelig også har behov for at have fokus på, er, at det her ikke er et uskadeligt stof. Nogle gange i den offentlige debat har man indtryk af, at det jo bare er noget, som næsten ikke er skadeligt. Det er ikke noget, som man risikerer noget ved. Det er et skadeligt stof, og stort set hele sundhedsfagligheden er enige om at fraråde og enige om alvoren og ser jo de her psykoser og de her voldsomme, voldsomme konsekvenser, særlig hos de sårbare, særlig hos de psykisk sårbare, særlig hos de helt unge. Det er sådan nogle elementer, som jeg mener vi må dykke ned i. Det gør vi jo alle andre steder, hvor vi drøfter sådan nogle elementer. Der er jo rigtig mange ting, vi diskuterer i den her Folketingssal, og det ansvar må vi tage på os – at dykke ned i sådan noget. Så må partierne jo overveje, hvad man gør i andre lande, hvad vi skal gøre, og hvordan vi bedst muligt kan nå vores mål. Men det er, mener jeg, et ansvar, man må påtage sig som medlem af den lovgivende forsamling i sådan et demokrati som det danske.

Det fører mig til et par ord om elementet om folkeafstemninger: Jeg mener, at det har en vigtig plads i vores demokrati, og det afspejler sig jo også i grundloven, som bestemmer, at der skal være folkeafstemning om grundlovsændringer, ændringer af valgretsalder, suverænitetsafgivelse, og når Folketinget beslutter – og det er det sidste her – at afholde en folkeafstemning om et særligt lovforslag. Det sidste er jo så faktisk det, der er tilfældet, når vi den 1. juni skal til stemmeboksene om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar. Men når der ikke er tale om sådanne forslag af meget principiel karakter, er det min opfattelse, at vores demokratiform er det repræsentative demokrati.

Vi har i Danmark et velfungerende repræsentativt demokrati. Der er en tårnhøj valgdeltagelse, hvis man sammenligner med næsten alle andre lande. Der er en levende, intens demokratisk debat. Valgdeltagelsen plejer at ligge på omkring de 85 pct., måske endda lidt over, til folketingsvalg. Lad os se på, da der var afstemning om patentdomstolen tilbage i 2014. Der var stemmedeltagelsen på 55,9 pct. – langt, langt under, hvad folketingsvalg vil have. Det var endda, samtidig med at der var valg til Europa-Parlamentet. Jeg synes, det vil være utrolig ærgerligt, hvis det her Folketing begynder at udskrive sådanne folkeafstemninger om forskellige enkeltelementer, og jeg vil frygte, at vi kommer langt ned i stemmedeltagelse. Det synes jeg erfaringen viser her, og så er det altså et mindretal – dem, der lige gider engagere sig og læse om kompleksiteten i et forslag, der stemmer. Det kan være, at dem, der går ind for det, dukker op. Der mener jeg, at det bør være sådan, at vi har et Folketing, som består af politikere, som bruger deres liv herinde på at læse stoffet og dernæst lovgive i Danmark. Hvis de lovgiver på punkter, hvor befolkningen er uenig, har de retten til efter 4 år at udskifte flertallet, hvilket jo så også sker med jævne mellemrum her i Danmark.

Det bringer mig til at konkludere, at lige så vel som vi ikke kunne støtte det foregående forslag, kan regeringen heller ikke støtte det her forslag, hverken hvad angår indholdet om legalisering eller elementet om folkeafstemning. Tak.

Der er en kort bemærkning til hr. Torsten Gejl.

Nu nævnte ministeren rigtig mange skadelige virkninger ved cannabis. Nogle er dokumenterede, nogle er fuldstændig udokumenterede. Men lad os sige, at ministeren selv tror på dem alle sammen. Så kan man sige, at det er nogle, der opstår i den situation, vi befinder os i i øjeblikket, hvor bøderne stiger, straffene stiger og forbruget stiger. Det vil sige, at forbuddet har spillet totalt fallit.

Men det, som det her beslutningsforslag jo faktisk handler om, er ikke, om regeringen går ind for cannabis eller ej, det er jo, om befolkningen skal have lov til at have en vejledende folkeafstemning. Jeg tror, der vil komme en høj stemmeprocent, for det er jo i forbindelse med et folketingsvalg. Det vil sige, at man alligevel skal derhen. Min fornemmelse er, at det her er noget, der optager rigtig, rigtig mange danskere, også mange flere danskere i forhold til antallet af danskere, der er optaget af patentdomstolen. Jeg synes, at det er svært at sammenligne de ting. Mit spørgsmål til ministeren er: Hvorfor i alverden skal danskerne ikke selv have lov til at bestemme eller i det mindste vejlede os?

Tak. Ministeren.

Samtlige af de fakta, jeg læste op her, er fra Sundhedsstyrelsens rapport. Der er ikke én af de ting, jeg har googlet mig frem til eller fundet på, selvfølgelig. Alt, hvad jeg læste op, har jeg læst direkte op fra Sundhedsstyrelsens rapport, hvor de i øvrigt også om udbredelsen skriver, at ifølge de undersøgelser, som der er, altså surveyundersøgelser, har den andel af befolkningen, der siger, at de har prøvet cannabis, ligget nogenlunde stabilt i de sidste mange år på ca. 40 pct. Det er Sundhedsstyrelsens vurdering af dette. Så ifølge Sundhedsstyrelsens vurderingen her er det ikke korrekt, at der er stor eksplosion. Problemet er der. Problemet er massivt. Det var også det, jeg startede med at sige.

Men det andet spørgsmål er: Skal vi begynde at have flere folkeafstemninger? Så kan man jo få rigtig mange. Det her er ét emne. Der kan være rigtig mange andre folkeafstemninger. Det er jeg ikke tilhænger af. Jeg er tilhænger af den danske demokratiform, som er et repræsentativt demokrati, hvor lovgiverne tager ansvaret for at sætte et samfund sammen.

Tak for det. Ønsker hr. Torsten Gejl ordet igen? Ja. Værsgo.

Tak. Vi har jo en anden folkeafstemning på vej, som også handler om kompliceret stof – det er rigtig, rigtig kompliceret stof – og som også handler om liv og død, og hvor regeringen jo går ind for et ja. Der laver man et meget, meget stort oplysningsarbejde. Så det er jo ikke så svært at oplyse og skabe en stor diskussion. Det er lidt, som om regeringen kun vil udskrive folkeafstemninger, som den selv går ind for at der skal komme et ja til, eller den håber på det. I hvert fald lyder det lidt, som om man ikke vil det her, fordi regeringen har noget imod det. Burde danskerne ikke selv have lov til at bestemme?

Tak. Værsgo, ministeren.

Sådan er det ikke. Som jeg redegjorde for i min tale, er der nogle regler i forhold til grundloven, og så er der også nogle helt principielle spørgsmål. Det er i hvert fald nyt for mig, hvis dem, der vil have et nej, er utilfredse med, at vi udskriver en folkeafstemning om elementerne i at deltage i det europæiske forsvarssamarbejde, altså om forsvarsforbeholdet. Der var mit indtryk, at det var man sådan set tilfreds med at vi gjorde.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og vi går videre i ordførerrækken. Hr. Rasmus Horn Langhoff, Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Jeg skal gøre det kort. Ligesom vi ikke i Socialdemokratiet kunne støtte det foregående forslag, B 146, kan vi heller ikke støtte dette beslutningsforslag. Socialdemokratiet ønsker som bekendt ikke at legalisere cannabis. Jeg har allerede under en tidligere behandling gennemgået argumenterne, primært på baggrund af Sundhedsstyrelsens notat om konsekvensen ved at bruge cannabis, særlig for nogle de mest udsatte. Jeg vil undlade at bruge jeres tid på at gennemgå argumenterne en gang til.

I forhold til afstemning har vi jo i Danmark nogle klare regler og traditioner for, hvornår man sætter en afstemning ud til danskerne, inden vi gennemfører ny lovgivning. Og det har vi her om ikke så frygtelig længe i forhold til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Men det er ikke og har aldrig været en del af vores repræsentative demokrati at udskrive vejledende folkeafstemninger om stort og småt, heller ikke om det her forslag, hvor der ikke er opbakning i Folketinget. Det er os her, der er valgt som folketingsmedlemmer, som skal stå til ansvar for den lovgivning, der gælder i Danmark, og som må stå på mål for den over for danskerne og vælgerne, når der bliver folketingsvalg.

Så for at opsummere har vi stadig væk ikke noget ønske om at legalisere cannabis, og vi har heller ikke noget ønske om at udskrive en folkeafstemning.

En kort bemærkning til hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Nu refererede ordføreren selv til den tale, som ordføreren holdt under sidste debat om cannabis. Vi skal bare lige være sikre på, at ordføreren også ved, hvad det egentlig er, det her forslag går ud på, og hvad cannabis handler om. Ordføreren sagde under sidste debat, at der findes den ufarlige medicinske cannabis og den farlige cannabis, som man kan købe på gaden. Hvad mener ordføreren med det?

Ordføreren.

Det er jo lidt spøjst at skulle bruge et beslutningsforslag på at diskutere forrige beslutningsforslag. Det har jeg i hvert fald ikke prøvet før. Men det er noget andet at bruge medicinsk cannabis, det, som der er flertal for i Folketinget. Hele Folketinget med undtagelse af Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre ønsker, at der skal være mulighed for at bruge medicinsk cannabis, altså uden euforiserende stoffer, som en erstatning og et godt alternativ til den cannabis, som er ude på markedet i dag. Vi kunne måske holde debatten til det, det handler om. Det gør det i hvert fald nemmere, så vi ikke sådan skal springe frem og tilbage mellem forskellige andre behandlinger, vi har haft her i Folketingssalen.

Hr. Torsten Gejl.

Vi er nødt til at være enige om, hvad det er, vi snakker om. Altså, tror ordføreren, at medicinsk cannabis ikke er euforiserende? For hvis ordføreren tror det, står ordføreren og taler om et beslutningsforslag og om cannabis på en måde, som simpelt hen er direkte forkert. Tror ordføreren, at medicinsk cannabis ikke er euforiserende?

Ordføreren.

Der er stor forskel på medicinsk cannabis i forskellige afarter, og der er også forskel på, hvilken virkning man kan forvente at få, alt efter om man bruger eksempelvis cannabisolie eller man går ned og ryger en joint. Så ja, der er kæmpestor forskel.

Når jeg lod det her passere, er det selvfølgelig, fordi det er meget vanskeligt sådan at skelne imellem den ene debat og den anden debat, når der er så stærk en sammenhæng. Men ellers har ordføreren jo ret i, at vi plejer at holde os til den debat, der er. Men da cannabis indgik i begge debatter, tillod jeg det.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Det betyder, at vi går videre til fru Jane Heitmann, Venstre.

Tak for ordet, formand. Behandlingen af beslutningsforslaget fra Alternativet og Frie Grønne handler om, hvorvidt vi skal have en vejledende folkeafstemning om legalisering af cannabis. I Danmark har vi repræsentativt demokrati. Sådan har det været i mange år. I 1849 fik Danmark sin første grundlov, og siden har vi haft stærke demokratiske traditioner, og de traditioner værner vi om i Venstre. For vedtagelsen af grundloven markerede jo afslutningen på enevælden. Kongen gav magten tilbage til folket, og vi fik stemmeret. Mindst hvert fjerde år kan vi danske statsborgere over 18 år markere vores holdning ved at tage del i et folketingsvalg. Der kan vi frit, uhindret og hemmeligt sætte et kryds netop der, hvor man finder det mest rigtigt. Uden sammenligning er vores grundlov jo den vigtigste af alle love. Det er den lov, som alle love skal respektere. Det gælder også os folketingspolitikere, som jo har skrevet under på, at vi vil respektere Danmarks Riges Grundlov.

Det kan være fristende at udskrive folkeafstemninger om dette og hint, og det kan jo virke nærmest eksotisk, når man hører om f.eks. Schweiz, hvor der hen over et år kan være adskillige folkeafstemninger om netop dette og hint. De sidste folkeafstemninger i Schweiz, som jeg personligt har interesseret mig for, var afstemningerne om, hvorvidt schweizerne ønskede, at det skulle være muligt for homoseksuelle par at gifte sig på rådhuset, og afstemningen om stramningen af reglerne for dyreforsøg. Som eksempel kan det jo nævnes, at lige præcis i forhold til vielserne var stemmedeltagelsen kun på 52,6 pct. Når jeg nævner det her, er det blot for at sige, at forskellen på det schweiziske direkte demokrati og det danske repræsentative demokrati er markant. I Venstre værner vi om de traditioner, som vi har inden for den danske parlamentarisme, og idéen om, at vi i udgangspunktet gør vores stemme gældende ved et folketingsvalg mindst hvert fjerde år.

Jeg er helt med på, at det, som forslagsstillerne her ønsker, er en vejledende folkeafstemning samtidig med et folketingsvalg, men det ændrer ikke på, at vi fra Venstres side ikke kan støtte forslaget. Ved det kommende folketingsvalg har vi jo hver især mulighed for at sætte vores kryds ud fra det parti, som vi sympatiserer mest med, uanset om det er et af de partier, som ønsker legalisering af cannabis eller ej. Vi politikere er jo netop valgt ind til at tage den diskussion. Om kort tid skal vi jo til gengæld til folkeafstemning om ophævelse af forsvarsforbeholdet, ikke fordi vi forholder os til grundlovens § 20, men fordi alle Folketingets partier er enige om det. Her er det jo ikke nogen hemmelighed, at vi fra Venstres side håber på både høj valgdeltagelse og et stort ja.

Lad mig her til sidst gøre det klart, at vi fra Venstres side deler forslagsstillernes ønske om, at færre skal gøres til slaver af hash eller andre euforiserende stoffer for den sags skyld. Vi ser med stor alvor og bekymring på stofmisbrug, som jo kan have en række negative sociale og menneskelige konsekvenser – fravær fra skole og arbejde, hjemløshed, kriminalitet osv. Vi har netop indledt forhandlingerne om en ny 10-årsplan for psykiatrien, og her er det Venstres ønske, at vi får lavet en national handlingsplan mod misbrug, så færre i fremtiden skal trækkes ind i den negative nedadgående spiral, som både hashmisbrug og andre former for misbrug er. Jeg håber da, at alle Folketingets partier kan støtte op om netop en national handlingsplan mod misbrug.

Jeg vil gerne afslutningsvis citere et kort stykke fra Vidensråd for Forebyggelse, som i 2015 skrev en rapport. Jeg citerer:

»Cannabis er med andre ord på ingen måde harmløst, og på grund af den store udbredelse af brugen mener vi, at både forebyggelse af cannabisdebut, opsporing samt forebyggelse af fortsat problematisk brug af cannabis og behandling skal være fokusområde for både sundhedsprofessionelle og lovgivere. Særligt mener vi, at der er behov for en indsats for at forebygge brugen af cannabis hos børn og unge.«

Tak for ordet.

Der er korte bemærkninger. Det er først fra hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Vi kunne jo forebygge forbruget blandt børn og unge ved at få det under kontrol, få sat en aldersgrænse og sørge for, at det ikke er rockere, der sælger det til børn og unge i hele landet.

Men med hensyn til folkeafstemninger må jeg spørge: Hvad er der galt med at spørge folket? Det er jo et demokratisk redskab, vi har i redskabskassen. Vi kan tage det frem. Det er en vejledende folkeafstemning. Hvad er der galt i at bringe folk tættere på beslutningsprocessen her i Folketinget? Jeg bildte mig ind, at det var en liberal tanke at lade folk bestemme så meget over deres liv, som de overhovedet kan. Og hvis der er nogle måder, hvorpå vi kan skabe nogle revner i de her tykke mure og lade folkets stemme komme ind, hvorfor så ikke gøre det? Er det i virkeligheden ikke en liberal tanke at lade folk få større selvbestemmelse over deres eget liv?

Ordføreren.

Jo, demokrati er godt, og hver gang en af os 179 stiller os op på talerstolen, repræsenterer vi jo folket; så repræsenterer vi dem, der har stemt på os og på det, som vi står for. Vi står så for noget forskelligt, og det er jo det, der er demokrati. Og det, der er ved at være liberal i et dansk demokrati, er, at vi respekterer forskelligheder og respekterer, at vi har forskellige synspunkter.

Hr. Torsten Gejl.

Men hvad med den personlige frihed? Jeg troede, at det at være liberal handlede om den personlige frihed, og i det øjeblik man giver borgerne en mulighed for at tage direkte stilling til forskellige emner, giver man dem så ikke mere personlig frihed?

Ordføreren.

Nu står jeg lige og kigger efter, hvad det var jeg netop sagde om det at stemme hvert fjerde år, og det at stemme hvert fjerde år er lige præcis udtryk for den personlige frihed, for der kan man jo gøre sin stemme gældende – én mand, én stemme – og hemmeligt, frit og uhindret stemme på lige præcis det parti, som bedst stemmer overens med de holdninger, man selv har – uanset om man synes, at cannabis skal legaliseres eller ej.

Så er det fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Tak for det. Ordføreren sagde i sin ordførertale, at det var en meget lav stemmedeltagelse, der var ved folkeafstemningerne i Schweiz. Men ordføreren glemmer jo, at man ikke kan sammenligne det her med folkeafstemningerne i Schweiz, hvor det er, som ordføreren også sagde, sammenligneligt med de ting, som vi stemmer om i Folketingssalen, og ikke med de store folkeafstemninger om f.eks. EU-spørgsmål. Når vi i Danmark stemmer om spørgsmål, som de stemmer om ved en folkeafstemning i Schweiz, er det 179 ud af en samlet befolkning på 5,8 millioner, der kan stemme – altså 179 ud af 5,8 millioner. Jeg tror, at gennemsnittet i Schweiz ligger på en stemmedeltagelse på omkring 40 pct. ved emner, som minder om dem, vi stemmer om i Folketingssalen. Så er det jo et langt mere direkte demokrati og en langt større stemmedeltagelse. Det er bare for at gøre op med den der talmanipulation. Vi er nødt til at sammenligne æbler med æbler og pærer med pærer.

Når det er sagt, er der noget besynderligt i, at man går ind for frit valg og noget med, at friheden skal ud til borgerne, men at man ikke vil give dem en fri stemme.

Tak for det. Ordføreren, værsgo.

Jeg synes da, det er enormt vigtigt, at vi her i Danmark kan stemme frit og uhindret. Det er jo det, vi gør mindst hvert fjerde år. Der kan enhver, der er fyldt 18 år og er dansk statsborger, gå ned og gøre sin stemme gældende. Ligesom fru Pernille Vermund repræsenterer en vælgerskare, repræsenterer jeg også her på talerstolen en vælgerskare, nemlig dem, der har sagt nej tak til legalisering af cannabis.

Fru Pernille Vermund.

Lad os nu antage, at det utænkelige skete, at man sagde én ting før et valg og noget andet efter et valg, f.eks. siger, at det offentlige forbrug ikke skal stige. Så får man regeringsmagten, og så skal det offentlige forbrug pludselig stige. Så er danskerne jo ført bag lyset, og dermed er den stemme, man har givet til eksempelvis et parti, der kunne finde på den slags, nærmest ubrugelig de kommende 4 år. Anerkender ordføreren slet ikke, at der med et direkte demokrati bliver en større nærhed mellem de beslutninger, der træffes, og det ansvar, man pålægger den enkelte borger, og dermed også følelsen af, at den enkelte borger har indflydelse på sit eget liv?

Ordføreren, værsgo.

Jeg anerkender, at der er et tillidsforhold mellem vælgerne og os politikere, og de partier, som vælger at begå løftebrud, må jo stå på mål for det, næste gang der er valg.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så går vi videre til fru Karina Lorentzen Dehnhardt, SF.

Tak for ordet. Jeg må indrømme, at jeg ikke har skrevet en ny lang tale til den her behandling, og det har jeg ikke, fordi jeg egentlig synes, at jeg har redegjort meget godt i den forrige debat for SF's holdning til, hvad vi vil i rusmiddelpolitikken. Vi har en landsmødebeslutning om et statsautoriseret salg af cannabis, og vi har en landsmødebeslutning om den portugisiske model. Så vi er sådan set med på tankegangen om, at der skal ske noget på det her område, og det har vi jo ligesom været inde over, kan man sige.

Det, der gør, at vi ikke er for det her forslag, er, at der skal være en vejledende folkeafstemning om det her spørgsmål om cannabis. Det er jo en vejledende folkeafstemning, så jeg kan ikke se, at den kan vildt meget mere end en meningsmåling. Vi ved jo godt, at vi har danskerne med os. Problemet er, at partierne ikke er med os, og derfor kan vi ikke tilvejebringe de ændringer i Folketinget, som vi, altså hr. Torsten Gejl og jeg m.fl., egentlig går og brænder for. Men vi synes ikke, at man skal afholde folkeafstemninger om hvad som helst og når som helst og hele tiden i forhold til forskellige spørgsmål. Vi ved godt, at borgerne er med os i det her spørgsmål. De har valgt os, men de har ikke syntes, at det var så vigtigt, at de har stemt på de partier, som gerne vil gennemføre noget på det her område, for så havde vi jo haft 90 mandater og var ligesom kommet videre allerede, og det er jo desværre ikke rigtig tilfældet.

Så vi siger ja til tankegangen om, at der skal ske noget, men nej til den vejledende folkeafstemning. Og så skal jeg nok lige prøve at foregribe, at hr. Torsten Gejl om lidt spørger mig, om vi ikke skal høre befolkningen; om ikke det er et godt demokratisk princip. Jo, det har vi jo sådan set gjort ved selve valget, og der har vælgerne jo ikke rigtig stemt på de partier, som er progressive på det her område, så hvis det spørgsmål var virkelig vigtigt for dem, tror jeg, at vi havde et flertal allerede. Tak for ordet.

Først er det hr. Torsten Gejl til en kort bemærkning.

Tak for talen, og jeg er glad for, at ordføreren ikke gentager hele sin tale fra den sidste debat, for jeg ved godt, hvad SF mener om cannabis. Men det her er jo ikke en folkeafstemning om hvad som helst, men det er en folkeafstemning om noget, der sandsynligvis handler om en omsætning på 5 mia. kr., titusinder af mennesker, der er afhængige, og som har et problem, hundredtusinder af mennesker, der bruger det her både rekreativt og medicinsk. Så det er jo altså ikke bare sådan hvad som helst.

Men tror ordføreren ikke, at hvis vi havde en folkeafstemning, og hvis der var et klart flertal – det ved vi jo ikke – at vi med det i ryggen ville begynde at tage os sammen til at lave en fælles model, og at regeringen også ville forstå, at det nu var bragt så langt ind i folks tankegang, at der var så stort et håb om, at der nu ville ske noget, og at vi faktisk kunne efterkomme det?

Ordføreren.

Det føler jeg mig faktisk ikke helt overbevist om. Altså, jeg tror udmærket godt, at nogle af de partier, som er modstandere af at finde nogle modeller og løsninger på det her område, kan læse de samme meningsmålinger, som hr. Torsten Gejl og jeg kan, og som jo netop siger, at danskerne er med os. Hvis vi vil gå det skridt, har vi befolkningens opbakning. Derfor er jeg ikke sikker på, at en vejledende folkeafstemning ville ændre så meget. Men hvem ved? Ingen kan rigtig spå.

Torsten Gejl.

Nej, og det var også derfor, jeg håbede, at SF ville give det en chance. For vi får jo ikke det her afklaret, hvis vi ikke giver det en chance. Altså, det er jo ikke, fordi befolkningen har den allerstørste tiltro til os politikere. Vi ligger jo meget, meget dårligt i alle tillidsmålinger. Der var engang, hvor der var mange, der var medlemmer af politiske partier, i dag tror jeg det er 4 pct.

Er det ikke på tide at give danskerne nogle nye demokratiske muligheder nu, når de anser os herinde som mindre troværdige end journalister, ejendomsmæglere og brugtvognsforhandlere?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om det bliver mere troværdigt af, at vi får en vejledende folkeafstemning, som vil vise det samme som meningsmålingerne, nemlig at befolkningen ønsker ændringer herinde, hvorefter et politisk flertal så vil forkaste forslaget. Det tror jeg ikke giver troværdighed. Jeg synes, vi i forvejen har udfordringer med borgerforslagene, hvoraf det jo ikke er mange, der går igennem, men jeg synes stadig væk, det er et godt redskab, at nogle borgere kan gå sammen og ligesom rejse en debat i Folketinget og i det mindste få debatten og partiernes positioner i forhold til det. Men det er jo ikke altid, det sådan fører til konkret politik.

Fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Men hvis man så antog, at folkeafstemningerne ikke var vejledende, men at de faktisk medførte, at vi herinde var nødt til at rette os efter dem, var det så en anden sag?

Vi har et område, som vi nærmest konstant bøvler med, efter at flere partier er trådt ud af forligskredsen omkring offentlighedsloven, og det, vi bøvler med, er jo, at der er nogle partier, som er regeringspartier, og som ikke har nogen interesse i at gøre offentlighedsloven mere åben for befolkningen. Vi partier, som ikke sidder i regeringen, har en interesse i at gøre den mere åben.

Jeg tror, at der, hvis man spørger danskerne derude, om danskerne og medierne skal kunne få større indsigt i, hvad den til enhver tid siddende regering foretager sig, så vil være et kæmpe flertal for at sige ja. Det her er jo også bare et område, hvor jeg må sige, at det formentlig aldrig bliver ændret, fordi der formentlig altid vil være et flertal hen over midten, som er partier, der enten har magten på det ene tidspunkt eller på det andet tidspunkt.

Tak. Ordføreren, værsgo.

Jeg tror jo, at man må tage konsekvensen af det, og at man så må stemme på de partier, som man er enig med, og som man tror kan gennemføre den ændring. Det er jo det, man har muligheden for ved hvert eneste folketingsvalg. Jeg ønsker mig ikke et samfund, hvor vi skal gå til folkeafstemning hvert andet øjeblik for at tage stilling til forskellige spørgsmål. Jeg er med på, at man kan blive ærgerlig over, at befolkningen tilsyneladende ønsker nogle forandringer, som partierne ikke vil. Men så mener jeg, at man må tage konsekvensen af det og stemme på dem, som vil gennemføre den konkrete politik.

Pernille Vermund.

Jeg tror faktisk også, det er det, danskerne er ved at gøre, og det skaber jo så en anden situation. Jeg tror, at noget af det, der gør, at der hele tiden dukker nye partier op, er, at de her lidt mindre sager kommer til at fylde rigtig meget for et enkelt parti, og at de så måske drukner lidt i de store partiers politik. For det har jo hidtil været sådan, at man måske har sagt, at man accepterer, at lovgivningen på det her område er sådan; der er noget økonomi, der er nogle andre dagsordener, der er vigtigere, og så bruger man dem som pejlemærker. Men nu sidder vi jo efterhånden rigtig mange partier, vores eget inklusive, som er nye partier, måske af samme årsag.

Tak. Ordføreren, værsgo.

Ja, jeg kan jo ikke udelukke, at der er nogle, der rent faktisk tager bestik af det, og at det så giver en spaltning ud i flere partier. Men det er jo også en form for demokrati, kan man sige.

Min holdning er, at vi ikke skal gå til folkeafstemning i tide og i utide om store og små spørgsmål. Min holdning er, at vi har et godt og stærkt og demokratisk system, og at man, når man går til folketingsvalget, ligesom må tage bestik af, hvad der er vigtigt og også vigtigst for en, og at man så må stemme derefter.

Fru Susanne Zimmer, Frie Grønne.

Tak. For nogle mennesker er det her jo en stor sag, faktisk for rigtig mange mennesker. Men det er også en specifik sag, og det kan vi jo se, i forhold til hvordan stemmerne fordeler sig fuldstændig på tværs af højre- og venstrepartier. Så jeg synes netop, at det kunne være en grund til, at man laver en folkeafstemning om det, og det er jo, fordi man har en holdning til det generelt, i forhold til om man er det ene eller det andet sted. Der er cannabis lidt specielt, og det dækker ikke hele et partis holdning i øvrigt.

Ordføreren.

Altså, min holdning er, at vi skal reservere folkeafstemninger til meget store og vigtige spørgsmål. Jeg er med på, at det her også betyder meget for mange, men jeg tror alligevel ikke, at det falder i den kategori, hvor jeg vil anbefale en folkeafstemning.

Tak for det, og tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Det betyder, at vi går videre til hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre.

Tak, formand. Ja, hele debatten om cannabis og om fordele og ulemper ved en legalisering har vi jo netop haft gennem lang tid her i salen. Det vidner også om, at det er en kompleks sag, hvor for og imod skal vejes op mod hinanden. Som bekendt mener vi i Radikale Venstre, at en prøveperiode kan give os gode erfaringer med, hvordan et kontrolleret legaliseret salg kan foregå. Det skal så følges op med fokuseret hjælp til afvænning og sociale indsatser.

Som folkevalgte skal vi turde stå på mål for vores beslutninger, vores holdninger, hvad enten man mener det ene eller det andet. Det er vores ansvar som politikere. Hvis vi eksempelvis fik flertal for vores forslag om en midlertidig prøveperiode for legalisering af cannabis, skal jeg gerne tage ansvaret på mig for både de gode og de dårlige ting, det måtte medføre. På samme vis forventer jeg selvfølgelig, at de partier, der er imod det, står på mål for konsekvenserne af deres politik. Det er jo hele pointen med vores repræsentative demokrati. Vi påtager os ansvaret med at forvalte vores mandater, vi afvejer for og imod i hver sag, vi modtager rapporter og notater, vi benytter vores adgang til ministerier og eksperter, og vi tager hensyn til de juridiske aspekter. Og det er altså ikke muligheder, som alle borgere her i landet har.

I Radikale Venstre kan vi ikke støtte forslaget om en folkeafstemning om et emne, der helt oplagt er en sag for Christiansborg, og som man må arbejde for på helt almindelig parlamentarisk manér. Folkeafstemninger bør, som både ministeren og flere andre ordførere allerede har sagt, være forbeholdt andre typer emner som eksempelvis folkeafstemningen om at afskaffe forsvarsforbeholdet, som vi jo skal have her den 1. juni, og som jeg til gengæld håber at I alle sammen vil stemme ja til. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der kom i sidste øjeblik en kort bemærkning fra hr. Torsten Gejl.

Det kan også være, at man skal lave folkeafstemning om noget, man er uenig i, eller noget, man ikke har en holdning til.

Når man ser på den udvikling, der har været med hensyn til det parlamentariske, spekulerer jeg lidt over, hvorfor det er, at vi ikke prøver at produktudvikle demokratiet en lille smule, prøver at lukke lidt lys ind og så eksperimentere med nogle mere direkte måder at give folk indflydelse på nu, når tilliden til os politikere og medlemstilslutningen til partierne osv. osv. nærmest er i frit fald.

Ordføreren.

Det gør vi også. Der har for nylig været to forslag, så vidt jeg husker, her i salen, bl.a. af min egen partiformand og i hvert fald Frie Grønne og vist også andre partier omkring netop at se på nye måder at lave demokrati på, nye måder at lave borgerinddragelse på. For nogle år tilbage vedtog man at have borgerforslag. Det er jo også en ny måde at lave demokratisk inddragelse på. Så der sker ting.

For jeg er helt enig i, at den måde, vi har det på i dag, er der masser af godt at sige om, men det betyder ikke, at vi ikke kan gøre det bedre. Det betyder bare heller ikke, at en folkeafstemning er det rigtige svar, og jeg mener, at folkeafstemninger bør være omkring andre større emner end noget som det her. Og det argument, at det vedrører en masse mennesker, kunne man bruge om stort set alt det, vi laver herinde. Hver eneste gang vi vedtager en lov, påvirker det jo alle borgere i landet. Det betyder ikke, at vi skal have folkeafstemninger om hvert eneste lovforslag, vi behandler i salen.

Torsten Gejl.

Det er jo trods alt et ret stort emne med en meget, meget stor milliardomsætning og en kæmpestor indflydelse på menneskers ve og vel, og hvor der er mange misbrugere osv. Så det er jo ikke en lillebitte ting, vi har fundet frem under en eller anden sten.

Men nu var et af ordførerens argumenter for, at vi ikke skulle have en folkeafstemning, at borgerne måske ikke har samme oplysningsniveau, som vi har, men i en sag, der er så vigtig som en EU-afstemning, vil vi jo gerne bibringe dem det oplysningsniveau. Hvorfor kan vi ikke gøre det her?

Ordføreren, værsgo.

Man kunne godt – det sagde ministeren også – vælge at lave en folkeafstemning om det. Jeg mener bare, at det er den forkerte vej at gå. Der er jo masser af emner, der har større omkostninger, end det her har, som vedrører flere mennesker, end det her vedrører, som vi ikke tager til folkeafstemning. Under hele coronaepidemien ved jeg ikke hvor mange lovforslag vi har debatteret heroppe, som vedrører os alle sammen, og som har store omkostninger. Det betyder ikke, at en folkeafstemning er den rigtige måde at gøre det på, for vi skal kunne afklare alle de tekniske spørgsmål, kunne få svar på alt det juridiske, få svar på alle de afledte konsekvenser af det. Det er jo et privilegium, vi har herinde; det har man ikke ude i samfundet.

Tak for det, og tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og det betyder, at vi går videre til fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak. Jeg tror godt, at vi kan konstatere på baggrund af den debat, vi havde lige før, men også på baggrund af den politik, Enhedslisten har haft altid, at vi støtter et forslag om legalisering af cannabis. Det var også et vigtigt tema for Enhedslisten i kommunalvalgkampen i København i november, ligesom det er et vigtigt tema for Enhedslisten både på det sundhedspolitiske spørgsmål og på det retspolitiske spørgsmål. Jeg tænker egentlig også, at intentionen bag det her forslag er, at cannabis skal legaliseres, så på den front er jeg helt enig med forslagsstillerne.

Når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt der skal udskrives en vejledende folkeafstemning om, hvorvidt cannabis skal legaliseres, er det lidt svært at se, synes jeg, hvilket formål det skal tjene. Vi ved fra Sundhedsstyrelsens egne tal, at over 40 pct. af danskerne har prøvet at ryge cannabis, at 20 pct. har gjort det inden for det sidste år og knap 8 pct. inden for den sidste måned. Det er altså en stor andel af danskerne, der må antages at støtte en legalisering. Hertil kommer, at vi ved fra en meningsmåling gennemført for Altinget og Jyllands-Posten, at hele 65 pct. af befolkningen ønsker, at cannabis bliver legaliseret, så der er jo ikke rigtig nogen tvivl om, at regeringen og Venstre aktivt fører en politik på det her område, som vi må antage at deres vælgere ikke er enige i. Det ser vi jo på mange områder, bl.a. på udlændingeområdet, hvor Socialdemokratiet fører en meget hård og stram politik, som der også er blevet lavet målinger på at flertallet af regeringens vælgere ikke er enige i.

Det er lidt svært for mig at se, hvad en vejledende folkeafstemning skulle gøre godt for. Vi kender jo nok desværre udfaldet af, at den kun skulle være vejledende, nemlig at den siddende regering og Venstre ville holde fast i præcis den politik, de har på området. Derfor synes jeg, at når vi laver folkeafstemninger, skal de være bindende. Jeg vil dog også sige, at det, der står øverst på Enhedslistens ønskeliste at lave folkeafstemninger om, ikke nødvendigvis er spørgsmålet om cannabis, men andre spørgsmål som f.eks. om, hvad for nogle grundlovsændringer vi skal lave, og om ikke vi skulle lave en grundlovsændring, der betød, at det ville blive nemmere at få statsborgerskab i Danmark, sådan at når man er født her, har man også stemmeret her. Det synes jeg kunne være oplagt til en folkeafstemning.

Når det er sagt, synes jeg også, at det er svært at være imod at lave folkeafstemninger, fordi det er en udvidelse af demokratiet, og det synes jeg kun er ønskværdigt. Så flere folkeafstemninger er i Enhedslistens optik en god ting og en god idé, og vi ser måske for os, at man laver den folkeafstemning, som forslagsstillerne ønsker her, og puljer den med folkeafstemninger om andre ting. Jeg ved f.eks., at fru Pernille Vermund og Nye Borgerlige ønsker mange folkeafstemninger på udlændingeområdet, og det gør vi sådan set også i Enhedslisten. Så hvis man kunne gøre det, hvis man kunne pulje det her forslag med andre folkeafstemninger eller som minimum i hvert fald gøre den bindende, ville Enhedslisten støtte forslaget. Nu må jeg nok stille mig et sted midtimellem. Jeg ved ikke, om vi kan blive enige om en beretningstekst, men hvis forslagsstillerne ender med at sende det her til afstemning, skal vi i Enhedslisten selvfølgelig nok blive enige med os selv om, hvilken knap vi skal trykke på.

Men jeg vil i hvert fald sige to ting helt klart: Vi støtter fuldt ud intentionen om at legalisere cannabis, og vi støtter fuldt ud intentionen om, at vi skal have flere folkeafstemninger. Og så bare for at følge op på, hvad den radikale ordfører sagde, vil jeg sige, at vi i Enhedslisten jo håber, at flertallet af danskerne stemmer nej den 1. juni.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og det betyder, at vi går videre til fru Britt Bager, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Jeg kommer nok heller ikke til at overraske ret mange i salen ved det her forslag. Det Konservative Folkeparti kan ikke bakke op om en folkeafstemning om det her forslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er vi videre til hr. Søren Espersen, Dansk Folkeparti.

Jeg er enig med De Konservatives ordfører og også andre, der har sagt, at det her ikke egner sig til en folkeafstemning, fordi – sagt i gåseøjne – sagen simpelt hen ikke er stor nok. Altså, vi har haft folkeafstemninger omkring EU og vores suverænitetsafgivelse igennem mange år som noget naturligt, og så har vi haft det om jordlovene i 1963, tror jeg det var, og så har vi haft det om salget af De Dansk Vestindiske Øer i 1916. Og så mener jeg ikke, at der er andre. Og at ophøje et spørgsmål om legalisering af cannabis til at blive en folkeafstemning kan jeg simpelt hen ikke acceptere. Så vores beslutning er at sige nej til beslutningsforslaget.

En kort bemærkning til hr. Torsten Gejl.

Jamen hvor store skal forslagene være? Her er der tale om et forslag til 5 mia. kr. Det er jo nærmest det fribeløb, vi forhandler i en finanslov. Der er tale om hundredtusinder, som bruger stoffet. Der er tale om, desværre, titusinder, der er afhængige af det. Altså, hvor store skal forslagene være, før ordføreren finder det rimeligt at lave folkeafstemning om det? Og mener ordføreren, at vi har folkeafstemninger nok, eller kunne det være en idé nogle gange at spørge borgerne som vejledning, som det her jo er, i forhold til deres mening om en konkret sag?

Ordføreren.

Jeg har faktisk nævnt de to folkeafstemninger, der har været, som jeg kan huske. Dertil kommer så de folkeafstemninger omkring EU, der har at gøre med suverænitetsafgivelse. Det skal op i det niveau. Jeg kan ikke pege på et eller andet, men jeg vil bare sige, at i forhold til legalisering af cannabis er det ikke noget, vi efter dansk tradition vil lave en folkeafstemning om.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Tak for det. I Nye Borgerlige vil vi altid rigtig gerne spørge danskerne. Jo tættere beslutningerne kommer på de mennesker, som beslutningerne vedrører, jo lettere er det at forbinde til det ansvar, man har for beslutninger, der træffes, og også at mærke konsekvenserne af de beslutninger, der træffes. Og dermed kan man omgøre beslutningerne lettere, end hvis man skal vente 4 år, til et parti, som man eventuelt ville stemme på, kan få det her vedtaget i en Folketingssal, hvor det parti måske til og med løber fra sine valgløfter, når først det kommer herind. Så ja tak til flere folkeafstemninger – også gerne folkeafstemninger om emner, hvor vi ikke er enige, altså hvor vi synes, at lovgivningen er fin, som den er.

Vi er sådan set enige i, at det er fint at spørge danskerne om EU-spørgsmål, også om EU-spørgsmål, hvor der er et flertal i Folketinget, som ønsker ét svar, og hvor vi ønsker et andet svar. Vi har tillid til, at danskerne kan træffe beslutninger, både om stort og om småt. Og det er lige før, jeg vil sige, at jo mindre beslutninger man skal træffe, jo vigtigere de her beslutninger er for det enkelte menneske, jo lettere er det jo også at træffe beslutningerne og også at omgøre dem, hvis man får en ny folkeafstemning.

Det er ikke ret mange dage siden – det var faktisk i sidste uge – at vi havde spørgetime her i Folketingssalen, og der stod jeg over for statsministeren, som sagde ret kækt, og jeg tror, hun efterfølgende har fortrudt det, at hun faktisk gerne ville tage den udfordring op at spørge danskerne, om danskerne helst ville have en vindmølle eller et kernekraftværk i deres baghave. Statsministeren glemte måske at sige, at der skal, jeg ved ikke hvor mange vindmøller til at producere samme mængde energi som et kernekraftværk, så det er måske et kernekraftværk i en brøkdel af de baghaver, som der skal vindmøller i, men det er så, hvad det er.

Jeg har siden forsøgt at få statsministeren til at komme her i salen og svare på, om statsministeren mener, at vi skal have en folkeafstemning. Det vil statsministeren ikke svare på, og jeg formoder derfor, at det var en fortalelse. Men jeg havde et kortvarigt håb om, at vi rent faktisk havde en statsminister, som var optaget af, hvad danskerne mener på et område, som jo er ret vigtigt og ret relevant i øjeblikket, og som har stor betydning for, hvordan samfundet ser ud i fremtiden. Det havde vi så formentlig ikke.

Når vi støtter forslaget her, er det ikke, fordi vi bare støtter fri hash, en legalisering af hash, men vi støtter, at man spørger danskerne. Og så må vi jo se, hvordan sådan et spørgsmål kan formuleres, og så må danskerne tage stilling. Så kan man stille et nyt spørgsmål, og så kan man spørge igen. Vi så også gerne, at folkeafstemninger var bindende, men selv med en vejledende folkeafstemning tror jeg faktisk at politikerne her i Folketinget ville have lidt mere respekt, hvis de vidste, at 70 pct., 80 pct. af befolkningen var imod det, som man sad med et flertal herinde og vedtog.

Lad os nu give magten tilbage til danskerne; lad os sørge for, at politikerne bestemmer mindre og danskerne meget mere selv – og også gerne over flere af deres egne penge. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Og vi går videre til fru Susanne Zimmer, Frie Grønne.

Ved den sidste behandling fortalte jeg om de gode grunde, der er, til at legalisere cannabis. Og derfor synes jeg jo også, det er rigtig fint at lade folket tage stilling til, hvad man synes, altså specielt i forhold til den livsværdi, det giver for mange mennesker, og i forhold til at man kan bekæmpe kriminalitet og afkriminalisere nogle af brugerne.

Så synes jeg i øvrigt, og det synes Frie Grønne, at demokratiet er noget, vi skal værne om, og derfor er det jo rigtig fint at give befolkningen mulighed for at tage stilling til sådan et punkt, som har rigtig stor betydning for rigtig mange mennesker. Det skal selvfølgelig ledsages af en informationskampagne, så folk ved, hvad det er, de tager stilling til, og jeg tænker, at det i sig selv er en mission. Det vil gøre, at det bliver mere interessant at følge med i, hvad det er, det betyder, og at man finder ud af de ulemper, der også er ved at bruge cannabis, så man får en mere bevidst brug, og måske kan det også være med til at mindske forbruget hos dem, som bruger for meget cannabis.

Så derfor støtter vi selvfølgelig forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Og så er det fru Liselott Blixt.

Tak. Ja, cannabisdebatten har vi haft ved det forrige forslag. Det her handler om, hvornår man skal have en folkeafstemning. Vi har snart en folkeafstemning om vores forsvarsforbehold, og der mener jeg selvfølgelig, at alle skal stemme nej. Vi skal ikke afgive suverænitet. Jeg vil sige, at jeg lige tager det op, fordi der var en anden ordfører, der stod og sagde det modsatte – for ellers synes jeg ikke, at man skal blande de her ting sammen.

Det er selvfølgelig korrekt, at hvis vi afgiver suverænitet eller på en eller anden måde afgiver noget af vores demokrati i Danmark, skal vi stemme om det, men når det handler om at legalisere cannabis, mener jeg ikke, at det er noget, vi skal have en folkeafstemning om.

Så derfor kan vi ikke støtte forslaget. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Så kom vi til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak, formand. Jeg vil gerne starte med at takke Nye Borgerlige og Frie Grønne og faktisk også til dels Enhedslisten for dels at støtte, dels for i hvert fald ikke at hælde det her forslag ned ad brættet. Når det handler om Alternativets holdning til cannabis, tror jeg, alle ved, at vi er positive over for cannabis. Vi vil gerne have det her håbløse forbud erstattet med en legalisering, få det under kontrol, men det er jo ikke det, som det her forslag handler om. Det her forslag handler om, om man skal lade folk bestemme, altså om man skal udskrive en folkeafstemning.

Vi er faktisk også tilhængere af, at vi i højere grad udskriver folkeafstemninger, og vi synes ikke, at det konflikter med det repræsentative demokrati. Leonard Cohen sagde engang, at der er en revne i alting, og det er der, hvor lyset kommer ind. Jeg ville egentlig ønske, at vi i højere grad lod lyset komme ind gennem de tykke mure på Christiansborg og lod folk tage del i beslutningerne, når det er noget, som vi med god grund tror vi kan give folk mellemregningerne på, kvalificere folk til at tage stilling til. Vi gjorde det også ved borgerforslagene, som jo var Alternativets idé, hvor det gudskelov lykkedes, og tak for det til de partier, der støttede det, at få det gjort til lov, og nu er der masser af borgere, der laver borgerforslag, i hundredvis. Der er endda nogle af dem, der bliver vedtaget. Det er lidt bøvlet; det er ikke enkelt at lade danskerne i højere grad tage del i demokratiet, men jeg synes, vi skal produktudvikle demokratiet.

Hvis det var sådan, at vi havde ligget rigtig, rigtig højt i tillidsmålingerne, os politikere, og jeg følte, at folk havde meget stor tillid til os, ville det måske have været noget andet, men i de sidste undersøgelser, jeg så om politikeres troværdighed, ligger vi altså langt nede. Vi ligger i en særlig ensom kategori helt nede i bunden under brugtvognsforhandlere og ejendomsmæglere og journalister. Der er stort set heller ikke nogen tilslutning til partierne længere, jeg tror, det er 4 pct., der er medlem af et parti.

I det lys kunne man godt, jeg siger ikke, at det er det eneste svar, forsvare at produktudvikle demokratiet og tænke, om man, i og med at borgerne er så utilfredse med os, så kunne forlange en højere involvering af dem og give deres stemme en stærkere position herinde. Jeg er faktisk glad for, at der er flere partier, som bakker op om det. Det skulle selvfølgelig gøres med en stor informationskampagne, og det gælder ikke kun for cannabis' vedkommende. Grunden til, at vi har taget det med cannabis frem her, er jo, at det er gået i stå. Vi snakker og snakker og snakker, og befolkningen vil jo faktisk gerne have, at vi finder en legaliseringsmodel, men herinde er det bare gået i stå, og som man kunne se på debatten ved det sidste forslag om legalisering af cannabis, altså en forsøgsordning, er der jo ikke engang nogen særlig veldokumenterede argumenter imod det, for det er jo synsninger. Der tænkte vi: Lad befolkningen sige, hvad de mener, det kan de godt finde ud af, og lad os så tage den videre diskussion på den baggrund. Men sådan skulle det ikke blive.

Jeg håber, at vi lige så stille finder andre måder til at lade befolkningen stemme lidt tydeligere gennem de her tykke mure, men jeg vil i hvert fald sige tak for en god debat, ikke om cannabis, men om at udvide vores demokrati. Tak.

Tak for det.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Sundhedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)