Det næste punkt på dagsordenen er:

22) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 177:

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse og udfasning af oksekød og lammekød i offentlige kantiner.

Af Torsten Gejl (ALT).

(Fremsættelse 01.03.2022).

Forhandlingen er åbnet. Først er det ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Først og fremmest mange tak til forslagsstilleren, hr. Torsten Gejl fra Alternativet, for det her forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af okse- og lammekød i offentlige kantiner. Igen – ligesom i den forrige debat – vil jeg gerne kvittere for, at klimavenlig mad sættes på dagsordenen her i Folketinget. Det er en meget vigtig og meget relevant debat. Og nu kommer jeg måske nok til at gentage mig selv lidt: Jeg er helt enig med forslagsstilleren i den retning, der er lagt frem i det her forslag. Vi skal have flere til at spise klimavenligt, og det betyder, at vi skal gøre noget ved kødforbruget – ingen tvivl om det. Det skal vi, fordi især oksekød og lammekød udleder for meget CO2 og bidrager til klimaforandringerne. Vi er nødt til at handle, og én af måderne er, at vi spiser flere plantebaserede fødevarer og mindre kød. Jeg er også enig med forslagsstilleren i, at de offentlige kantiner bør spille en central rolle, når vi skal omstille danskernes kost i en mere klimavenlig retning. Men jeg er altså, som jeg netop også har argumenteret for i forbindelse med beslutningsforslag nr. B 164, skeptisk over for forbudsvejen. Jeg havde den her reference til Halfdan Rasmussen og Mågodtland og Forbudtland, over der foretrækker jeg så afgjort Mågodtland, og jeg er meget skeptisk over for Forbudtland.

I beslutningsforslag nr. B 177 er det altså forbudstænkningen, der dominerer. Der er altså for meget Forbudtland og for lidt Mågodtland. Der lægges op til, at oksekød og lammekød skal afskaffes i offentlige kantiner. Jeg tror, at vi risikerer, at det kan demotivere kantinepersonalet, at man ikke stoler på deres professionsfaglighed. Og jeg frygter, at et krav fra Folketinget om, at offentligt ansatte ikke må præsenteres for oksekød og lammekød i offentlige kantiner, vil føre til modstand mod klimavenlig mad derude. Det ville være drønærgerligt. Det, vi har brug for, er det modsatte, nemlig en positiv opbakning til, at vi i fællesskab og frivilligt ændrer vores kostvaner i en klimavenlig retning. Jeg vil sige igen: Målet bør ikke være at eliminere oksekød og lammekød fra vores kost. Målet bør være at skabe en adfærdsændring, der betyder, at vi frivilligt vælger at spise mindre oksekød og lammekød.

Det er præcis det, der er tanken bag anbefalingerne i de nye klimavenlige kostråd. Spis mere grønt, flere bælgfrugter, skær ned på kødet, og begræns især okse- og lammekød. Det er nogle af de gode budskaber, der er med her. Det er ikke: Afskaf kød, så der kun er grønt og bælgfrugter tilbage. Det er altså Mågodtland, det er ikke Forbudtland. Derfor bakker regeringen ikke op om det her forslag til folketingsbeslutning. Lad mig igen referere til den rigtig udmærkede forespørgselsdebat om F 30, initieret af Socialistisk Folkeparti og hr. Carl Valentin, hvor vi blev enige om at undersøge muligheden for, at der i offentlige køkkener kan vælges et 100 pct. plantebaseret måltid, hvis man ønsker det. Der er den mulighed for, at man selv kan vælge det. Det synes vi er positivt, og det er vi så ved at undersøge de økonomiske konsekvenser af med henblik på at gennemføre det. Forbud duer ikke. Derimod foretrækker vi den inspirationsvej, vi er slået ind på fra regeringens side, og den handler om at inspirere offentlige køkkener til at tilberede flere klimavenlige måltider og motivere danskerne til at spise mere klimavenlig mad. Det er vejen til at ændre vores kostvaner, tænker vi. Tak for ordet. Jeg ser frem til debatten.

Der er en kort bemærkning til hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo

Tak. Jeg har lige været ovre i Sundhedsministeriet, hvor man foreslår at forbyde salg af alkohol til unge under 18 år. Det er fuldstændig soleklar forbudspolitik. Her foreslår vi at udfase lamme- og oksekød, som jo ikke kun er et sundhedsmæssigt problem ligesom alkohol; det er også et problem for naturen; det er et problem for miljøet; det er et problem for klimaet; og det er et problem for dyrevelfærden. Det vil sige, at man gerne vil bruge forbud, når det handler om, at unge ikke må drikke alkohol, men man må ikke bruge forbud eller udfasning, når det handler om et problem, som ses som den største udfordring i vores tid. Hvilken mening giver det?

Ministeren.

Når vi netop har sundhedsbrillerne på, tænker jeg, at også hr. Torsten Gejl er med på, at f.eks. alkohol og rygning er langt mere skadeligt, end det er, at man måske en gang om måneden spiser en burger med oksekød, eller at man op til påske spiser noget lammekød. Det kan være helt uden sundhedsmæssige virkninger, hvis man spiser det i moderate mængder – ingen tvivl om det.

Det, der er tale om her, er, at det kan have en klimamæssig påvirkning. Ja, og det er derfor, at vi har lavet nogle meget klare kostråd, hvor vi anbefaler at spise mindre kød og især spise mindre okse- og lammekød, men helt at fjerne muligheden for, at man en gang imellem kan servere en hakkebøf eller en burger eller en steak eller noget andet eller lammekød op mod påske, mener vi simpelt hen ikke er vejen frem. Vi synes, det er en god idé, at man kan vælge, og vi kan jo se, at langt flere danskere sådan set tilvælger plantebaseret kost.

Hr. Torsten Gejl.

Jeg medgiver, at alkohol er mere sundhedsskadeligt end kød, men sammen med kødforbruget følger der jo kæmpe implikationer på klima, på natur, på miljø, på dyrevelfærd. Vi ser det som det største problem i vores tid, og der vil ministeren kun rundt i Mågodtland og ikke ind i Forbudtland, men når det handler om at reducere alkohol, vil ministeren godt ind i Forbudtland. Jeg synes ikke, det giver mening. Jeg synes heller ikke, det giver mening, at regeringen i kostrådene soleklart anbefaler, at vi skal udfase lamme- og oksekød, men man serverer det bare alligevel i statens egne kantiner.

Ministeren, værsgo.

Først og fremmest glæder det mig, at hr. Torsten Gejl indrømmer og sådan set afmonterer sit eget første argument, idet han konstaterer, at det selvfølgelige er mere sundhedsbelastende at ryge og drikke, end det er at spise oksekød og lammekød, som kan være udmærket kost, hvis man får det i moderate mængder. Så det er positivt, at han kommer med den erkendelse.

Endelig må jeg understrege, at det jo ikke er sådan, at vi lægger op til at udfase okse- og lammekød i kostrådene. Vi siger bare: Spis mindre af det. Og det er den balance, der skal være i det. Det kan være udmærket at have den valgmulighed, når bare man spiser lidt mindre af det.

Fru Susanne Zimmer, Frie Grønne.

Tak, og tak til ministeren. Jeg synes godt nok, det er et lille skridt at tage at sige, at man ikke må spise oksekød og lammekød. Hvis jeg så alligevel skulle komme ministeren i møde, hvad vil det så betyde, hvis vi sagde, at det var ved frokostmåltiderne, og at man godt måtte spise det til aftensmåltiderne de steder, hvor folk opholder sig?

Ministeren.

Jamen som jeg også var inde på i forbindelse med det foregående beslutningsforslag, som fru Susanne Zimmer har fremsat, tror vi fra den socialdemokratiske regerings side på, at det kan være rigtig fornuftigt, at kantinerne selv har nogen indflydelse, altså i det decentrale led. Det med, at alle beslutningerne skal træffes oppefra og ned, kan vi være skeptiske over for. Det kan være nødvendigt i nogle sammenhænge, f.eks. at der i forhold til meget, meget skadelig tobaksrøg eller alkohol er nogle meget klare linjer, men de steder, hvor det kan lade sig gøre at beslutningerne er lagt ud decentralt, synes vi at det er at foretrække.

Jeg tror, at udviklingen kommer til at gå i den retning, at man kommer til at spise langt, langt mere plantebaseret kost, også i de offentlige kantiner. Man kommer til at spise mindre kød, og man kommer især til at spise mindre okse- og lammekød, fordi det har en klimapåvirkning. Det er også det, mange af de madprofessionelle selv skal inspireres til at gøre, bl.a. på nogle af de kurser, som vi har brugt penge på at sikre de kan få, så de kan lave en grøn omstilling.

Fru Susanne Zimmer.

Tak. Nu vil jeg ligesom ministeren starte med at sige, at det er med risiko for at gentage mig selv. Vi står jo i en situation, hvor vi virkelig har brug for nogle tiltag for at modvirke de klimaforandringer, som skyller ind over os, og jeg synes altså godt nok, at vi har brug for også at gøre noget for at imødegå det og for at få det til at gå hurtigt med en grøn omstilling.

Ministeren.

Lige der er jeg helt enig med fru Susanne Zimmer. Vi gør jo rigtig meget, og vi har brug for, at det går hurtigt. Vi er jo nok også et af de lande, der gør allermest på det her felt. Når jeg taler med mine europæiske kolleger, er de overraskede over, hvor offensive vi er i Danmark. Og når jeg fører den kostpolitik, der er regeringens politik, og bl.a. reklamerer for vores kostråd og andet, er der jo mange, også politikere her i Folketinget, som synes, at jeg går alt for langt. Så det, jeg prøver, er at finde en balance imellem det synspunkt, som f.eks. fru Susanne Zimmer har, og det synspunkt, som andre i Folketinget har.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Det betyder, at vi går i gang med ordførerrunden, og det er først hr. Brian Bressendorff, Socialdemokratiet.

Tak for ordet, formand. Først og fremmest tak til hr. Torsten Gejl fra Alternativet for at fremsætte det her forslag om afskaffelse af okse- og lammekød i offentlige kantiner, så vi kan fortsætte debatten om at sikre mere klimavenlig kost i offentlige kantiner. Jeg skal forsøge at gøre det så kort som muligt, så jeg ikke gentager mig selv alt for meget i forhold til det sidste beslutningsforslag.

Socialdemokratiet er enig i, at vi skal have flere til at spise klimavenligt. Det betyder, at vi skal skære ned på kødforbruget og spise flere plantebaserede fødevarer. Det skal vi, fordi særlig okse- og lammekød ligger i toppen over fødevarer, som udleder allermest CO2 i produktionen af dem, og det skal vi, fordi det både sundhedsmæssigt og klimamæssigt har et stort potentiale, når vi spiser flere plantebaserede fødevarer. Endnu en gang er det helt centralt, at vi får de offentlige kantiner med i det her, både fordi de på kort sigt kan gøre rigtig meget, og fordi de på lang sigt kan komme med den inspiration, som vi har brug for kommer ud i danskernes hjem.

Men efter den drøftelse, vi lige har haft i forbindelse med B 164, tror jeg også, det står klart, at vi forholder os skeptisk over for at gå ned ad forbudsvejen, som der med det her forslag lægges op til. Jeg tror, det vil demotivere kantinepersonalet i deres arbejde med den grønne omstilling, og jeg tror, at indskrænkningen af danskernes mulighed for selv at vælge, hvad de vil spise, vil betyde en større modstand mod klimavenlig mad. Jeg tror, at der i stedet for er behov for det modsatte. Der er behov for positive incitamenter til, at vi i fællesskab og frivilligt ændrer vores kostvaner i en mere klimavenlig retning. Vi skal inspirere de offentlige køkkener til at tilberede flere klimavenlige måltider og danskerne til at spise endnu mere klimavenlig mad.

Så for at summere op: Jeg tror på inspiration og ikke forbud. Valgfrihed er her nøgleordet. Derfor kan Socialdemokratiet ikke bakke op om forslaget. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak. Der er en ting, jeg stadig væk undrer mig over. Det er det her med, at man på mange områder gerne vil gå ned ad forbudsvejen – der elsker regeringen forbudsvejen – men ikke på det her område. Vi risikerer kæmpe implikationer for klimaet med milliarder af klimaflygtninge, naturen tager utrolig meget skade af, at 60 pct. af Danmark er dækket af landbrug, vores have og fjorde har iltsvind på grund af udledninger fra landbruget, og dyrevelfærden er mildest talt forfærdelig i landbruget. På trods af alle de ting, plus at kød jo heller ikke er verdens sundeste ting, så vil man på det her område ikke gå forbudsvejen. Forstår ordføreren ikke godt, at det kan være svært at forstå?

Ordføreren.

Nu nævnte hr. Torsten Gejl lige før, at når han mente, at vi gik ned ad forbudsvejen andre steder, gjaldt det alkoholområdet. Nu skal jeg selvfølgelig ikke kunne sige, hvad der er sket i forhandlingerne ovre i Sundhedsministeriet, da jeg ikke selv har været der, men det sidste forslag, jeg så fra regeringen, handlede nu ikke om et forbud mod alkohol; det handlede om, at man som ung under 18 år ikke kunne købe det. Det er en ret stor forskel i min verden.

I det her tilfælde er det ikke det, det handler om. Det handler om at gå ned ad en forbudsvej, hvor man ikke længere vil kunne få oksekød og lammekød de gange, hvor det giver god mening at få. Man vil tage friheden fra de enkelte kantiner med hensyn til at kunne motivere og kunne lave de måltider, som man ser det rigtigt at gøre, og kunne sende den motivation videre ud til danskerne. Jeg tror, at det her kan ende med at have den helt modsatrettede konsekvens af det, man egentlig ønsker, og jeg ved godt, at man ikke må stille modspørgsmål, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, om der ikke også er en frygt andre steder end hos mig selv, med hensyn til om det ikke kan have den konsekvens.

Det var så en elegant måde at gøre det på. Man må i øvrigt gerne stille modspørgsmål, for der er tale om korte bemærkninger her.

Hr. Torsten Gejl.

Det er en begrundet frygt, og det er også derfor, at vi gør det utrolig forsigtigt. I København i 2019 var 3 pct. af de kommunale fødevareindkøb lam og okse. Det er meget, meget lidt, men de udledte tilsammen 45 pct. af CO2'en. Så det her er jo en forsigtig justering. Vi kan gå hjem og spise alt det okse- og lammekød, vi vil, men når det nu er sådan, at regeringens kostråd selv lægger op til, at vi skal udfase lam og okse eller i hvert fald spise meget mindre af det, kan ordføreren så ikke godt se, at det virker lidt dobbeltmoralsk, at vi bare serverer det rask væk i de statslige køkkener?

Tak for det. Så er det ordførerens tur. Værsgo.

Nej, det kan jeg ikke, for jeg synes ikke, at det er noget lille skridt at lave et forbud. For det sender et meget, meget klart symbol ud om, at det er herindefra, vi skal bestemme, hvordan man skal tilberede sin mad, og ikke mindst, hvad man skal putte i hovedet. Jeg tror bare på, at det er inspirationsvejen, vi skal ned ad, i stedet for forbudsvejen, og der går det her forslag altså i den forkerte retning.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og det betyder, at vi går videre til hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. Frihed til at vælge, hvad der skal på tallerkenen, er helt centralt for mig som Venstremand, og god forbrugeroplysning fra myndighederne er vigtigt, således at man kan sammensætte en varieret kost, men det betyder absolut ikke, at man skal begrænse danskernes frie valg af kost. Også i kommunerne, i regionerne og i institutionerne skal man have frit valg til selv at vælge, hvad man vil spise. Flere vælger at spise mindre kød; det ændrer på, hvad der så bliver efterspurgt i de offentlige kantiner. Men jeg er helt sikker på, at man sagtens selv kan finde ud af at håndtere det lokalt.

Danskernes frihed til selv at vælge er centralt for os i Venstre, og vi behøver ikke statslige diktater om, hvor mange grønsager eller hvor meget kød der skal være på tallerkenen. Det kan den enkelte borger, kommune, region og offentlige institution sagtens selv finde ud af. Og vi taler jo herinde også meget om at sætte den offentlige sektor meget mere fri og have tillid til lokal ledelse. Det bør vi også have, når det gælder udarbejdelsen af ugens madplan og kostplan for kantinemaden eller skolemaden, og derfor stemmer Venstre imod forslaget her. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Det betyder, at vi går videre til hr. Carl Valentin, SF.

Tak for det. Tak til Alternativet for forslaget her, og i det hele taget tak for samarbejdet på den her dagsorden og også for at gå forrest i sin tid. Altså, jeg glemmer heller ikke Alternativets historiske rolle i den her kamp for kødfrie mandage og alle de her ting, som har været med til at sparke de her debatter i gang. Og man bliver ved med at sparke debatter i gang, og det synes jeg er vigtigt.

Jeg synes også, det her forslag sparker gang i en vigtig debat og sætter fokus på noget vigtigt, nemlig det meget voldsomme klimaaftryk, der er fra oksekød og fra lammekød. Det er helt ekstremt vigtigt, at vi begrænser vores indtag af det, og jeg kunne snakke længe om hvorfor, men jeg har nærmest lige holdt en tale med alle de her pointer om plantebaserede fødevarer, så jeg vil ikke gøre det helt så langt den her gang.

Jeg vil dog sige, at jeg synes, at der er andre og klogere måder, hvorpå vi kan begrænse udledningen fra maden i de offentlige køkkener, end ved at lave et forbud mod servering af oksekød og lammekød. Hvis vi nu f.eks. vedtog nogle progressive klimamålsætninger i stedet for – altså nogle bindende mål for, hvor meget mindre fødevarerne i de offentlige køkkener skulle udlede – og man samtidig også indførte en kødafgift, som jo altså ville ramme oksekød og lammekød, men også alle mulige andre slags kød, men særlig det her, meget, meget hårdt, så vil det resultere i, at der praktisk talt ikke bliver serveret oksekød og lammekød i de offentlige køkkener, for man kan simpelt hen ikke holde sig inden for klimabudgetterne, og der er i øvrigt også et økonomisk incitament.

Hvis man gør det her, fratager man til gengæld ligesom muligheden for lokalt at beslutte, hvordan man gerne vil reducere udledningen fra kosten i de offentlige køkkener, og det synes jeg ikke nødvendigvis er hensigtsmæssigt. Altså, målet er jo at reducere klimaudledningen; målet er ikke, at der ikke må serveres oksekød specifikt. Og ved at forbyde, at man serverer kød fra bestemte dyr, synes jeg ikke, at man har fokus på det, der er det væsentlige, nemlig klimareduktionerne. Derfor vil vi hellere vedtage nogle andre tiltag, som har nogenlunde samme effekt, end at vi vil gå ind og lave et decideret forbud her.

Jeg kan i øvrigt ikke se, hvor meget tid jeg har tilbage. Det er lidt irriterende. Hvis I kan få det på min skærm, vil det være rart. Tak. (Formanden (Henrik Dam Kristensen): Der er 2 minutter tilbage). Superfint. Jeg ved ikke lige, hvorfor den er gået ud.

Nå, men jeg hørte hr. Torsten Gejls tale i en partilederrunde for ikke så lang tid siden, der handlede om dyreetik, og det syntes jeg var ret forfriskende, for jeg synes også, det er vigtigt, at vi får diskuteret dyreetik herinde. Det vil jeg gerne prøve at spille lidt ind i og prøve at tage op her i forbindelse med den her debat. For jeg tror faktisk også, at det her forslag kan være lidt problematisk i et dyreetisk perspektiv.

For mig at se er noget af det allerværste, man kan gøre, i et dyreetisk perspektiv at spise mere kylling eksempelvis. Altså, det kræver mange flere individer at levere den samme mængde kød, fordi dyrene er så små. Og produktionsforholdene for sådan noget som turbokyllinger er også meget, meget voldsomme. Jeg vil sådan set hellere have, at man serverer plantebaseret 4 dage på en uge og så oksekød på den femte dag, end at man serverer kylling hver dag, hvis man kan sige det på den måde, ikke? Og ved decideret at forbyde, at der bliver serveret oksekød, frygter jeg i hvert fald også, at man vil fokusere noget mere på de mindre dyr, og jeg synes sådan set hellere, at vi skal prøve at sikre, at der generelt bliver serveret mere plantebaseret mad.

Så det er min tilgang til det her, og jeg håber, at vi også i fællesskab kan tage nogle af de mange gode anbefalinger, der har været fra Klimarådet, og nogle af de mange andre forslag på det her område, som også er SF's politik, og prøve at arbejde sammen for det her. Men jeg takker Alternativet for at rejse debatten, og jeg synes, den er vigtig. Tak.

Det med teknikken ved jeg ikke om vi kan få gjort noget ved, men ellers må vi hjælpe hinanden på bedste måde med at komme igennem det.

En kort bemærkning til hr. Torsten Gejl. Værsgo.

Tak for talen. Jeg synes ikke, SF plejer at være bleg for at forbyde ting, og jeg synes, at det her er en af de allerværste ting i vores tid – altså, det spiller jo ind i forhold til klima, miljø, natur, dyrevelfærd osv. osv. Men det, jeg ikke helt forstår, er det der med, at SF gerne vil lave nogle greb, der gør, at de her offentlige køkkener faktisk får umuligt ved at servere kød, lammekød og oksekød – sådan forstod jeg det, altså at det kan man så gøre på andre måder – men hvis resultatet er det samme, hvorfor så ikke gå ind og gøre det, løse det, få det allermest CO2-udledende kød fra drøvtyggerne ud af de offentlige køkkener? Hvis det alligevel er planen, hvorfor løser vi det så ikke bare og gør det sådan her?

Hr. Carl Valentin, værsgo.

Der er flere aspekter i det. Altså, for mig handler det bl.a. om strategi, for jeg tror, at modviljen mod det her vil være ekstremt stor i forhold til f.eks. et forslag om, at man ret markant skal reducere klimaudledningen, som vil resultere i noget af det samme. Men det vil jo heller ikke resultere i præcis det samme. Hvis man gennemfører SF's politik på det her, kunne man f.eks. servere plantebaseret mad 4 dage om ugen og så måske oksekød 1 dag om ugen. Eller måske kunne man servere oksekød 1 dag om måneden. Det vil man stadig væk kunne, men man vil ikke forbyde kød fra nogle bestemte dyr på tallerkenen. Man vil ligesom sikre, at klimaudledningen generelt bliver mindsket, og det vil jo have noget af den samme effekt.

Så jeg synes bare, det er en klogere tilgang. Altså, jeg synes, det er en bedre måde at lave politik på, som opnår det samme på klimaudledningen, og som måske endda også er bedre end Alternativets forslag i et dyreetisk perspektiv.

Nu ser jeg, at uret er i orden igen.

Værsgo til hr. Torsten Gejl.

Når det kommer til det dyreetiske perspektiv, kan ordføreren ikke bare forudsætte, at hvis vi udfaser lammekød og oksekød lige så stille – det kan være over en periode på 3, 4, 5 år – så erstatter vi det bare med kylling eller noget andet. Altså, det kunne da sagtens være, at det gav os den mulighed at uddanne køkkenpersonale til at erstatte det med plantebaseret mad. Så bare at forudsætte, at der kommer en masse kylling, synes jeg lidt er at lave en stråmand på mig, for det ved ordføreren jo godt at jeg aldrig nogen sinde ville drømme om at mene.

Så lad os lave et ændringsforslag, sådan at vi erstatter det med plantebaseret mad. Vil ordføreren så stemme for det?

Ordføreren, værsgo.

Hvis man nu serverer oksekød f.eks. i et offentligt køkken, opbruger man jo meget hurtigt sin klimakvote – altså hvis vi laver noget lovgivning, som tvinger køkkenerne til at lave mere plantebaseret mad og reducere deres udledning. Så hvis de nu serverer oksekød en gang om ugen, opbruger de deres kvote, og så er de nødt til at servere plantebaseret mad resten af tiden. Og det er for mig at se sådan set bedre, end at man bare serverer en masse kylling. Nu bliver det også lidt nørdet – og nu er min taletid gået.

Tak for det, og tak til hr. Carl Valentin. Der er ikke flere korte bemærkninger, og det betyder, at vi går videre til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Vi har jo lige haft en lignende debat om, hvad der skal serveres i de offentlige kantiner, og det her er så et forslag om at forbyde, at der må serveres oksekød og lammekød i offentlige kantiner, og at det skal udfases senest fra 2023. Jeg ved ikke, om forslagsstilleren tænker, at i de kommuner, f.eks. i den vestlige del af Jylland, hvor man har får til at lave naturpleje, er det noget kød, der ikke må ende i de offentlige kantiner. Det kunne ellers være noget, som man måske havde en tradition for.

Jeg vil sige ligesom ved det sidste forslag, at jeg synes, der er rigtig mange kommuner og regioner, der er godt i gang med en kostomlægning, og det, vi ser i Aarhus Kommune og i Københavns Kommune, hvor det sådan bliver en sport at komme frem til at lægge om til økologi og reducere madspild og bruge sæsonens råvarer og få budgettet til at hænge sammen ved at bruge mindre kød, er jo noget, som er drevet af en sådan stille og rolig udvikling, og nogle steder øger man så økologiprocenten flere gange, så man kommer op på at have måske over 90 pct. økologi i offentlige køkkener. Det medfører så, at man har langt mindre kød i den bespisning, og at der er engagerede medarbejdere omkring den, og det synes jeg er rigtig godt.

Ligesom ved det sidste forslag synes jeg, man må spørge: Er der ikke grænser for detailplanlægningen styret fra Folketinget? Ja, det er der åbenbart ikke, når vi har sådan et forslag som i dag. Jeg synes, det er rigtig godt, at man i byrådene tager beslutninger om CO2-målsætninger, omlægning af kosten og sikrer sig, at alle i daginstitutioner og skoler kan få et sundt måltid, uanset hvad der er deres madvaner. Jeg synes, det her skal forankres ude i kommunerne.

Så står vi over for at øge nogle CO2-afgifter, og vi får et udspil i slutningen af året, hvor der så også bliver noget, som forholder sig til, hvordan vi får reduceret antallet af husdyr og omfanget af pløjning ude i landbruget og lagt CO2-afgifter på det. Det udspil, der kom i går fra regeringen, vil jo sådan set også pålægge landbruget nogle CO2-afgifter. Vi håber i Enhedslisten, at man ender på et højere niveau end det, der er spillet ud.

Vi er kommet frem til at have klimakostråd, som jo er klare anbefalinger af, at vi skal have flere proteiner fra ærter og bønner og andre bælgplanter og spise mindre kød, og det ville sådan set medføre, at folkesundheden blev bedre, og jeg tror egentlig, at den der frivillige tilgang er rigtig god at tage.

Så skal der indimellem bruges ekstra penge, og der har vi jo i finansloven afsat midler, bl.a. til køkkenomlægninger, og jeg tror sådan set, at der er grund til at afsætte endnu flere penge til det, og det er der jo råd til. Hvis det er sådan, at samfundet sparer 12 mia. kr. om året, hvis vi omlægger vores kost, så er der råd til, at vi kunne bruge nogle millioner kroner på at efteruddanne køkkenpersonale.

Så har vi også indgået en landbrugsaftale, som afsætter mere end 1 mia. kr. til at fremme plantebaseret dyrkning og plantebaserede produkter, og det er sådan set et større beløb, som vil komme til at få indflydelse på, hvad det er, også storkøkkenerne kan købe, når de skal lave deres madplanlægning.

Jeg tror, at engagementet lokalt i byråd og i de enkelte køkkener er meget vigtigt at have med, og jeg tror, at vi skal vinde på den gode smag og ikke på en masse forskellige forbud. Det her er jo så et forslag om forbud mod oksekød og fårekød. Jeg synes, man skal bruge langt mindre kød i de offentlige bespisninger, men forbudsvejen er altså ikke det, som er Enhedslistens fokus, og derfor støtter vi intentionerne i forslaget, men ikke det konkrete forslag.

Hr. Torsten Gejl, Alternativet, en kort bemærkning.

Jeg kan godt høre alle ordene og alle intentionerne, men jeg kæmper godt nok med, hvordan jeg skal få Enhedslisten til at være med til at reducere kødforbruget i Danmark. Man vil af en eller anden mærkelig grund ikke stemme for en reduktion af kødproduktionen i landbrugsaftalen, og når vi nu kommer og på en meget enkel måde vil udfase den lille smule oksekød og lammekød, der er i statens kantiner, til gengæld for en kæmpe CO2-gevinst, vil Enhedslisten heller ikke være med. Derimod taler man om sådan nogle små skridt. Forstår ordføreren godt, at vi står på kanten af en klimakatastrofe, og hvis det var sådan, at den frivillige vej fungerede, ville det her jo have været løst for længst?

Ordføreren.

Jeg forstår udmærket, at vi står midt i en klimakatastrofe, og jeg synes, det er meget vigtigt, hvordan vi kommer videre, men der tror jeg altså ikke altid, at forbudsvejen med beslutningsforslag i Folketinget er den rigtige vej at gå. Jeg synes, de processer, der er ude i kommunerne, den opbakning, der er lokalt til at lægge kosten om, er enormt vigtig at få med, og der tror jeg altså ikke, at det er vejen frem specifikt at gøre oksekødet til den store synder og lave forbud. Så ville det jo ende med, at man spiste andet kød, og det synes jeg ikke vi skal hen til. Så på den måde synes jeg ikke, det er det bedste forslag, jeg har set. Og med hensyn til landbrugsaftalen ville Socialdemokratiet lave en meget bred aftale, og det gjorde jo, at det var lidt svært for det parlamentariske grundlag at holde fast i, at vi skulle have en målsætning om reducering af den animalske produktion.

Hr. Torsten Gejl.

Jeg forstår da heller ikke, hvorfor Enhedslisten var med i en meget, meget bred aftale, der lod være med at beskære kødproduktionen. Det må Enhedslisten jo selv redegøre for. Men kaninkød – står ordføreren og siger, at hvis det er sådan, at vi udfaser oksekød og lammekød, begynder vi at spise kaninkød? Det må ordføreren lynhurtigt kunne forklare. Det her vil jo være langt den hurtigste vej at gøre noget ved det, som ordføreren erkender er en klimakatastrofe. Vi kunne gøre det med det samme, hvorfor ikke handle?

Ordføreren, værsgo.

Vi fik rigtig mange gode ting igennem i landbrugsaftalen, bl.a. et mål om 6-8 mio. t CO2-reduktioner. Det var det, vi forhandlede igennem på det tidspunkt, hvor Alternativet havde forladt forhandlingerne, og det var sådan set fakta. Alternativet forlod forhandlingerne, inden det blev alvor, men der var Enhedslisten og andre partier altså med til at presse nogle ting igennem, bl.a. den her milliard til at udvikle på den plantebaserede kost. Så vi fik fingeraftryk på den landbrugsaftale. Kunne den have været bedre? Ja, det kunne den.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og det betyder, at vi går videre, og det er så nu hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand, og tak til hr. Torsten Gejl for at fremsætte det her forslag, som sætter lys på nogle forskellige emner, som jeg vil komme nærmere ind på. Men jeg kan godt afsløre, at det ikke bliver et forslag, vi kommer til at støtte. Der er faktisk en god opsummering i forslaget, hvor hr. Torsten Gejl gør rede for, hvorfor de to grupper af dyrekød, det her omhandler, nemlig lammekød og oksekød, skal udfases og afskaffes, og det er, fordi de er drøvtyggere. Der bliver også gjort rede for, at den klimagas, vi her taler om, er metan i store mængder, og den er jo ret krasbørstig i forhold til klimaaftryk.

Men der er jo rent faktisk udviklet teknologi, der kan opfange den metan, som udledes, og så sent som på Miljø- og Fødevareudvalgets møde i går blev vi præsenteret for, hvordan man med sådanne anlæg kan opfange den metan, der udledes, og simpelt hen bruge den til afbrænding i generatorer, som så kan forsyne de ejendomme med elektricitet. Man fjerner altså metanen ved hurtig udslusning af gyllen og laver så elektricitet af den metan. Det er jo en win-win-situation, og så har man løst det med metanudledningen, og man får noget god el til ejendommen. Det var jo en løsning, som vi synes der er noget perspektiv i. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og det betyder, at vi går videre, og det er nu hr. Søren Espersen, Dansk Folkeparti.

Det bliver på mange måder en slags gentagelse af det, vi lige har været igennem i forhold til det beslutningsforslag før det her. Vores argumenter vil stort set være de samme, og derfor skal jeg ikke gøre så meget ud af det, men jeg vil bare sige, at i Dansk Folkeparti mener vi ikke, at det er Folketingets opgave at bestemme, om danskerne må spise oksekød og lammekød. Vi mener, at danskerne selv er i stand til at tage beslutning om, hvor klimabevidst man har lyst til at leve. Som reglerne er i dag, har kantiner rig mulighed for at tilbyde en bred vifte af mere eller mindre klimavenlige menuer til deres kunder. Direkte at forbyde, at en fødevare bliver serveret, er en, synes vi, udansk tanke.

Vi har også et ansvar, som jeg nævnte tidligere, for at værne om den danske madkultur, der bl.a. består af netop oksekød og lammekød, og det vil være forkert at forbyde kantiner at servere netop det. Hvis den enkelte dansker har ønske om at spise fødevarer med et lavere klimaaftryk, er der i dag rig mulighed for at forsyne sig i forskellige vegetariske og veganske tilbud, som mange kantiner allerede udbyder i dag. Vi mener altså, at det må være op til den enkelte at bestemme, hvad man ønsker at spise, og hvis der i fremtiden ikke er et marked for oksekød og lammekød, bliver det naturligt udfaset i de offentlige kantiners udbud. Så Dansk Folkeparti stemmer også nej til det her forslag. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er vi kommet til fru Susanne Zimmer, Frie Grønne.

Tak til Alternativet for at fremsætte et forslag, der går i den rigtige retning, men det er jo ikke i dag, at træerne vokser ind i himlen. Jeg siger, at det går i den rigtige retning, for vi ved jo, at lammekød og oksekød er noget af det kød, der belaster mest, og det vil helt klart hjælpe at få det ud af de offentlige kantiner. Men set i relation til det tidligere forslag, som Frie Grønne har fremsat, så synes vi ikke, det er ambitiøst nok, for der er brug for mere. Men jeg vil gerne indgå i forhandlinger i udvalgsarbejdet og se på, om vi i fællesskab kan nå frem til noget, som kan leve op til vores ambitionsniveau. Så jeg kan ikke lige på nuværende tidspunkt tage stilling til, hvad vi vil stemme til forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Så er vi kommet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak, formand. I 2019 udgjorde oksekød og lammekød 3 pct. af København Kommunes fødevareindkøb – kun 3 pct. Alligevel stod disse to kødtyper for 45 pct. af den samlede CO2-udledning fra alle fødevarer serveret i de københavnske kommunale køkkener. Det betyder, at en udfasning af lamme- og oksekød fra de offentlige køkkener er en ufattelig lavthængende frugt. Det er en mulighed for at spare utrolig meget CO2 ved at udfase en meget lille del af kosten i de offentlige køkkener. Så tænk sig, at regeringen, SF og Enhedslisten i dag vælger at gå glip af muligheden for en meget stor CO2-besparelse gennem en meget lille indsats, selv om f.eks. SF var ude at støtte regeringens forslag i oktober 2020 om at indføre to kødfrie dage i de statslige kantiner. Dengang trak regeringen sit forslag tilbage, fordi dele af fagbevægelsen var imod det. Men når SF dengang var ude at støtte forslaget, hvorfor vil man så ikke i dag støtte et forslag, som er mindre omfattende og mere målrettet? Der synes jeg virkelig, støttepartierne sætter bremsen i, når det handler om at spare CO2 på fødevareområdet, og det er jo den andenstørste CO2-udleder.

Det sker jo, samtidig med at FN's Klimapanel trygler os om at sætte farten op, fordi vi skal knække kurven for CO2-udledninger senest i 2025. Så vidt jeg har forstået på Enhedslisten, var en del af deres begrundelse, at vi skal vente på CO2-afgifterne, som kommer på landbruget til efteråret, og det synes jeg også er ambitionsløst. Altså, i går kom udspillet til CO2-afgifterne for industrien, og de var jo kun på 750 kr. pr. ton, på trods af at Klimarådet har anbefalet det dobbelte. Til og med fik Danmarks store CO2-udleder Aalborg Portland så stor en dispensation, at man må sige, at de bredeste skuldre bærer absolut mindst. Så nu vil Enhedslisten altså sige nej til den her oplagte kæmpestore CO2-besparelse, fordi man vil sidde på sine hænder og vente næsten et år på, at regeringen fremlægger en plan for CO2-afgifter i landbruget; et udspil, som formodentlig bliver relativt middelmådigt.

Til regeringen vil jeg sige, at vi i Alternativet er glade for, at der er indført nye kostråd, hvor man opfordrer danskerne til at reducere deres indtag af kød. Som ministeren siger, kan vi, så vidt jeg forstod, reducere CO2-udslippet med 31-35 pct. ved at spise plantebaseret. Men hvorfor overholder statens egne kantiner ikke statens egne kostråd? Der bliver stadig væk serveret rødt kød i de offentlige kantiner. Det betyder, at man skubber ansvaret for den grønne omstilling endnu mere over på borgerne. Altså, jeg er enig i, at vi ikke bestemmer over, hvad danskerne spiser i de private hjem, det er op til folk selv, men det er ikke statens opgave at fodre danskerne med røde bøffer, der har et CO2-aftryk, som er markant højere end andre gode alternativer. Derfor mener jeg, at man bør støtte det her forslag, som skaber en kæmpe CO2-besparelse ved at udfase en meget lille mængde mad, nemlig lamme- og oksekød.

Så alt i alt bliver jeg altså mismodig over, at lige præcis nogle af de mennesker i det her land, der kunne gøre noget radikalt i forhold til at begrænse CO2-udslippet, nemlig politikerne, disker op med en masse lamme undskyldninger, når der er en chance for at lave store CO2-besparelser med små midler. Jeg vil gerne minde om, at de videnskabelige rapporter fra bl.a. FN siger, at klimasituationen er værre end først antaget. Vi skal gøre mere, end vi først har antaget at skulle gøre. Vi er f.eks. nødt til at lave vores målsætninger om 70 pct.s reduktion af CO2 i 2030 om til en 80-procentsmålsætning, så vidt vi kan se. I den situation synes jeg at regeringens støttepartier lader totalt oplagte muligheder for at spare CO2 gå deres næse forbi,og det synes jeg er dybt skuffende.

Til sidst vil jeg selvfølgelig sige tak til Frie Grønne for at være klar til at prøve at forhandle om, hvordan vi ville kunne mødes om en type forslag som det her i en udvalgsbehandling, men jeg må sige, at der jo ikke er den store opbakning til forslaget, så det bliver nok desværre ikke til virkelighed. Tak, formand.

Tak for det. Først er der en kort bemærkning fra hr. Carl Valentin, SF.

Jeg tror bare, det er vigtigt for mig at få sagt, at jeg er ret glad for, at Alternativet har fremsat det her forslag, for jeg synes, at det rejser en vigtig debat, og vi vil jo også rigtig gerne den vej. Vi synes bare, det er nogle andre håndtag, vi skal dreje på. Altså, det handler om, at hvis man indfører en høj kødafgift, vil det ramme okse- og lammekød rigtig hårdt. Hvis man laver bindende klimamålsætninger i de offentlige køkkener, sådan at de skal reducere deres udledning, vil de også drastisk nedskære forbruget af okse- og lammekød. Det handler om, at der skal være et tilbud om plantebaseret mad i alle offentlige køkkener. Så vi har jo masser af andre løsninger, også selv om vi ikke synes, at lige præcis den model, som Alternativet fremlægger her, er den rigtige.

Så lad os prøve i fællesskab at få presset regeringen og resten af Folketinget på det her, for jeg er sådan set enig i, at man kunne gå meget længere herinde i forhold til at sikre, at vi får serveret mere plantebaseret mad i de offentlige køkkener i det her land.

Ordføreren.

Det er jo samme sted, vi vil lande. Så vidt jeg forstår, har SF redskaber, de vil bruge til at sikre, at vi ikke har okse- og lammekød tilbage i de statslige kantiner, sådan nogenlunde. Det er også der, vi vil ende. Så kunne man jo i klimaets navn samarbejde og sige, at vi går ind for SF's forslag og SF går ind for vores forslag, fordi vi vil det samme sted hen. Og der mangler jeg bare nogle gange konsensus; at vi, i stedet for at det absolut skal være det ene partis forslag eller det andet partis forslag, sørger for at få det gjort og synger i kor. For det er det eneste, regeringen kan forstå.

Værsgo, hr. Carl Valentin.

Tak. Jamen det ville jo ikke blive gjort, ved at SF konkret støttede op om det her forslag. Altså, der er overhovedet ikke flertal for det. Derfor synes jeg også, det giver mening, at vi i SF siger, hvad der er vores politik, og hvad vi vil gøre. Og jeg tror, at vores politik vil være mindst lige så effektiv, hvis ikke mere effektiv end det her, men til gengæld meget mere gennemførbar og meget mere strategisk klog at kæmpe for, for jeg tror, at det vil skabe mindre modstand. Jeg forsøger ikke at tale Alternativets arbejde eller forslag ned. Jeg synes, at man gør et godt stykke arbejde, og jeg synes, at man rejser en vigtig debat. Men vi må jo også forholde os til, at vi behandler noget lovgivning, og derfor prøver vi at støtte de ting, som vi konkret synes er den rigtige vej at gå, og der har vi altså nogle lidt andre løsninger end dem, som Alternativet lægger på bordet her.

Værsgo.

Altså, alle SF's redskaber og al deres politik går jo heller ikke igennem. Jeg kan sige fuldstændig det samme til SF. Det er der jo ikke nogen af vores politikker, der gør. Det er derfor, vi ikke skal stå og fedte med det på den her måde. Det handler om at støtte hinandens gode forslag – så er vi to, og måske vil vi blive tre, og måske vil vi blive fire. Men det er altid sådan noget sniksnak om, at vi vil det samme, men vi vil ikke støtte hinanden, for vi vil det på en lillebitte smule forskellige måder. Og imens varmes Jorden op, og vi er på vej mod nogle forhold, der gør, at vi nok vil komme til at ønske, at vi havde samarbejdet noget mere.

Tak for det. Så er det fru Susanne Zimmer. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren for forslaget og for talen. Hvis nu vi tager SF's forslag om en klimamålsætning, ser jeg jo ikke, at det ene udelukker det andet. Men ville ordføreren synes, at et ambitionsniveau med en 25-procentsreduktion i 2025 var tilfredsstillende?

Værsgo.

Altså, det er jo den madstrategi, vi selv har gennemført i København – som vores kulturborgmester har gennemført i København – for de kommunale madordninger. Men vi hæver altid barren. Vi gør det, der er muligt, og så hæver vi barren, og så vil vi gerne videre. Det er lykkedes nu, men det er ikke nok; vi skal videre. FN siger hele tiden, at klimaet forværres hurtigere, end vi havde troet.

Fru Susanne Zimmer.

Jamen præcis, tingene udvikler sig. Jeg antager, at klimamålsætningen i Københavns Kommune er et par år gammel eller mere, og siden da er det jo væltet ind med rapporter, der viser, at det her haster så meget, så derfor skal der mere til nu.

Men mange af de andre ordførere siger, at der er et problem i forhold til at lægge nogle krav ind over de offentlige køkkener som f.eks. ikke at servere kød eller rødt kød. Er ordføreren bange for, at det kan give bagslag? Altså, vil folk ikke tænke, at hvis der er nogle gode alternativer, er det fint nok, eller hvad mener ordføreren om det?

Værsgo.

Jeg mener, at de politikere, som står her og siger, at vi ikke skal bruge forbud, selv bruger forbud på en lang række områder. Jeg forstår ikke, hvorfor vi ikke kan gøre det her. Jeg synes, det bliver noget fnidder. Jeg kan ikke forestille mig noget bedre sted at udfase noget og anvende forbud, end når det handler om at mindske klimaproblemerne, naturproblemerne, miljøproblemerne, dyrevelfærdsproblemerne og sundhedsproblemerne.

Tak for det.

Så er der ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.