Retsudvalget 2021-22
B 173 Bilag 2
Offentligt
2605658_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 173
Folketinget 2021-22
Beretning afgivet af Retsudvalget den 28. juni 2022
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om at sikre bedre vilkår for anonymisering af
danske politibetjente
[af Britt Bager (KF) m.fl.]
1. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkparti, Nye
Borgerlige og Peter Skaarup (UFG)
Et flertal i udvalget (S, V, KF, NB og Peter Skaarup
(UFG)) er enige om, at danske politibetjente udfører et vig-
tigt arbejde, for at vi i Danmark kan føle os trygge. Offent-
ligt ansatte, herunder politibetjente, fortjener at kunne passe
deres arbejde og samtidig føle sig trygge ved, at samfundet
beskytter dem mod chikane og trusler.
Flertallet er enige om, at vi som samfund skal gøre mere,
for at danske politibetjente kan passe deres arbejde uden at
skulle frygte for at blive hængt ud på sociale medier, og at
dette kræver en lovændring.
Flertallet noterer sig samtidig, at problemstillingen spæn-
der på tværs af flere faggrupper, og at Justitsministeriet er i
dialog med en række relevante organisationer om, hvordan
man bedst muligt kan sætte ind over for problemet med
offentligt ansatte, der hænges ud på navnlig sociale medier.
Flertallet anerkender samtidig, at der under hensyntagen
til ytringsfriheden skal være vide rammer for at kunne kri-
tisere myndighederne. Derfor skal det fortsat være muligt
at filme og tage billeder af politibetjente, så eventuelt magt-
misbrug kan dokumenteres til Den Uafhængige Politiklage-
myndighed.
Flertallet noterer sig, at justitsministeren i det kommen-
de folketingsår vil fremsætte et lovforslag om ændring af
reglerne om aktindsigt, så navne på særlig udsatte offentligt
ansatte i videre omfang end i dag kan undtages fra retten
til aktindsigt, og at der i EU er indgået politisk aftale om
Digital Services Act, der fastsætter techgiganters og andre
digitale tjenesters ansvar på digitale platforme for at fjerne
ulovligt indhold på platformene og en række krav, der skal
sikre mere gennemsigtighed.
Flertallet er på baggrund heraf enige om, at der i regi
af Justitsministeriet nedsættes en hurtigtarbejdende arbejds-
gruppe, der skal udarbejde forslag til mulige løsninger, og at
flertallet skal inddrages i drøftelserne af problemstillingen,
herunder om dialogen med organisationerne, inden Folketin-
gets åbning i oktober 2022.
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Kri-
stendemokraterne, Moderaterne, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med politiske bemærkninger i beretningen.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 1. marts 2022 og
var til 1. behandling den 17. maj 2022. Beslutningsforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudval-
get.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
P.u.v.
Morten Dahlin
formand
AX028107