Det sidste punkt på dagsordenen er:

37) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 173:

Forslag til folketingsbeslutning om at sikre bedre vilkår for anonymisering af danske politibetjente.

Af Britt Bager (KF) m.fl.

(Fremsættelse 01.03.2022).

Forhandlingen er åbnet. Justitsministeren.

Tak for ordet. Og tak til De Konservative for at fremsætte det her beslutningsforslag. Det er jo et forslag, der rejser et meget vigtigt problem, som er relevant både for politiet, men også for en række andre faggrupper. I takt med at det er blevet nemmere at tage billeder og optage hinanden, fordi vi alle sammen render rundt med en smartphone, ser vi også i stigende grad, at der er nogle, der bruger – eller måske endda misbruger – det her redskab til at hænge offentligt ansatte ud.

Det kan være politibetjente, det kan være sygeplejersker, det kan være sosu-assistenter, det kan være HK'eren nede på jobcenteret, der oplever pludselig at se sig selv på sociale medier, nogle gange på måder, der er direkte truende eller chikanerende. Det er selvfølgelig fuldstændig uacceptabelt, at der er chikane af offentligt ansatte. Den værdi, de faggrupper giver til os alle sammen ved at være med til at passe på os i sundhedsvæsenet, i daginstitutioner eller i politiet, er jo uvurderlig. I politiets tilfælde taler vi om mennesker, som har viet deres arbejdsliv til at holde os alle sammen trygge.

Det er også derfor, min forgænger som justitsminister tog initiativ til dialog med relevante organisationer om, hvordan vi bedst muligt sætter ind over for lige præcis det her problem. Det første møde fandt sted i marts, altså for et par måneder siden, og her mødtes Justitsministeriet med en række organisationer. Det var bl.a. Politiforbundet, men også FOA, HK, Danmarks Lærerforening og andre, og på baggrund af de gode input, som embedsmændene fik med på mødet, ser de nu på mulighederne for konkrete initiativer.

Efter sommerferien vil mulighederne blive drøftet på et nyt møde med organisationerne. Og derfor synes jeg, det ville være ærgerligt, hvis vi sådan parallelt med dem, eller hen over hovedet på de organisationer, der organiserer de ansatte, som det her faktisk drejer sig om, foregriber det arbejde, som er i gang.

Men der er ikke nogen tvivl om, hvor jeg står i den her debat. Jeg vil også godt sige, at jeg, da jeg læste De Konservatives beslutningsforslag, kunne mærke min indre fagforeningsmand. Folk skal selvfølgelig være trygge ved at gå på arbejde. Hele forudsætningen for, at vi har et godt samfund at leve i, er, at der faktisk er folk, der står op om morgenen og går på arbejde. Og det er derfor også min klare holdning, at vi skal gøre mere, og at vi skal gøre, hvad vi kan for at passe godt på de politibetjente, der er på arbejde 24-7 365 dage om året.

Jeg ser derfor også frem til at drøfte problemstillingen med Retsudvalget i forbindelse med udvalgsbehandlingen af beslutningsforslaget, og jeg er naturligvis åben over for at inddrage tankerne bag det her beslutningsforslag i det arbejde, som allerede er i gang i Justitsministeriet. Og vi kan i den forbindelse måske kigge på at formalisere arbejdet. Man kunne foreslå, at der bliver nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter for organisationerne.

Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at slå fast, at vi allerede har bestemmelser i straffeloven, som gør det ulovligt at true eller chikanere politibetjente og andre offentligt ansatte i anledning af deres arbejde, også på sociale medier. En trussel behøver ikke at være fremsat direkte over for vedkommende. Truslen kan som hovedregel også straffes, hvis den er fremsat offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds, f.eks. i et debatforum eller lignende. Chikane vil også efter de gældende regler kunne straffes – eksempelvis ved oprettelse af opslag på hadsider på nettet eller lignende – og vil efter omstændighederne kunne være strafbart efter straffelovens § 119 a.

Barren for, hvor meget der skal til, for at vi kommer ind i straffebestemmelsen, hænger sammen med, at der jo også er et vigtigt modhensyn, nemlig hensynet til ytringsfrihed, og at borgere i et demokrati skal have mulighed for at ytre utilfredshed med personer i offentlig tjeneste. Og det leder mig hen til det, jeg også bliver nødt til at sige, nemlig at den her problemstilling desværre ikke er helt så simpel, som jeg selv kunne ønske mig, og som jeg er sikker på at vi nok er mange her i salen der kunne ønske os.

For hvis vi skal ind og begrænse, hvad man kan lægge ud på sociale medier, støder vi netop hurtigt på det modstående hensyn, altså hensynet til ytringsfriheden. Uanset at formålet er at passe på politibetjente eller sygeplejersker, er der jo det her hensyn, og det er en svær balance, også juridisk. Her er det Justitsministeriets vurdering, at et undtagelsesfrit forbud mod offentliggørelse af billeder og videoer, hvor politibetjente kan genkendes, ikke kan gennemføres inden for rammerne af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions regler om ytringsfrihed – det er artikel 10.

Det hænger bl.a. sammen med, at domstolen – altså Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol – i sin praksis har slået fast, at personer i offentlig tjeneste i deres hverv er underlagt vide rammer for acceptabel kritik, og at de derfor må tåle mere end private. Det har sammenhæng med, at der i et demokratisk samfund skal være vide rammer for at kritisere myndighederne. Det er en sådan lidt kompleks problemstilling, beslutningsforslaget berører. Derfor mener jeg også, det er vigtigt, at eventuelle nye regler bør indføres efter grundige overvejelser, samtidig med at vi får inddraget de relevante interessenter, og her tænker jeg bl.a. på Politiforbundet.

I forhold til forslaget om at navne på politikredse og ikke de enkelte betjente skal fremgå af aktindsigter, kan jeg anerkende den bagvedliggende ambition, nemlig at skærme politibetjente fra at blive udsat for chikane. Problemstillingen omfatter ikke kun politibetjente; i mine øjne omfatter problemstillingen også andre særligt offentligt udsatte, der varetager borgernære funktioner i vores samfund. Det er ikke lang tid siden, jeg var til en familiemiddag og sad til bords med en ansat i kriminalforsorgen, der i hvert fald også havde sine problemer på det her område. Jeg er gift med en sygeplejerske, der har fortalt lignende historier fra sundhedsvæsenet.

Som I måske ved, har min forgænger, Nick Hækkerup, igangsat et arbejde, der går ud på at ændre lovgivningen, så navne på særligt udsatte offentligt ansatte kan undtages fra aktindsigt i videre udstrækning end i dag. Der skal ret meget til i dag, før man giver afslag på den form for aktindsigt. Embedsfolkene i Justitsministeriet arbejder på den nærmere udformning af sådan en lovændring. Det handler grundlæggende om at finde den rette balance – en balance, der på den ene side sikrer hensynet til åbenhed, som ligger bag vores regler om aktindsigt, og på den anden side hensynet til, at offentligt ansatte kan gå på arbejde og føle sig trygge og sikre.

Endelig foreslår Det Konservative Folkeparti, at der iværksættes en plan, som sikrer, at techgiganter gør, hvad de kan for at fjerne materiale af den karakter, som beslutningsforslaget vedrører, fra deres platforme. I marts i år fremsatte erhvervsministeren et lovforslag, som forpligter tjenesteudbydere af kommunikationsplatforme og visse gruppebeskedtjenester til at etablere en procedure, som gør det nemt for enhver at anmelde indhold på platforme, som man mener er ulovligt. Herefter skal tjenesteudbyderen træffe beslutning om, hvorvidt indholdet vurderes ulovligt, og på den baggrund fjerne, blokere eller fastholde indholdet. Lovforslaget tager derfor netop hånd om ønsket om at sikre, at tjenesteudbydere forpligtes til at sørge for, at ulovligt indhold fjernes eller blokeres fra deres platforme.

Så for kort at opsummere vil jeg sige, at jeg er meget enig med forslagsstillerne i, at der er en vigtig problemstilling, som der er behov for at kigge på. Det er Justitsministeriet i gang med i samarbejde med en række faglige organisationer, og det arbejde vil jeg nødig foregribe, men jeg ser frem til at drøfte problemstillingen med Retsudvalget i forbindelse med udvalgsbehandlingen af beslutningsforslaget, og vi kan i den forbindelse som nævnt kigge på eventuelt at formalisere det samarbejde, f.eks. ved at nedsætte en arbejdsgruppe. Jeg er meget åben over for at inddrage de medlemmer af Retsudvalget, der måske stiller sig bag en fælles beretning om det, i udformningen. Jeg er meget indstillet på at inddrage de medlemmer i udformningen af de løsninger, der skal findes. Og vi vil også sammen kunne drøfte, hvordan vi politisk skal forelægge sådan nogle bud på, hvordan man kan håndtere problemet.

I forhold til spørgsmålet om henholdsvis aktindsigt og ulovligt indhold på sociale medier er vi i gang med både at se på og gennemføre ny lovgivning på de områder. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er ønske om en kort bemærkning til hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for reel støtte til det her forslag eller i hvert fald principperne i det. Jeg vil bare lige spørge ministeren om noget. Jeg synes jo, at alt det, der bliver sagt, lyder godt, men hvis man nu er enig og synes, det er et godt forslag og et skridt i den fuldstændig rigtige retning, hvorfor skal man så til at lave arbejdsgrupper og spørge Politiforbundet, som jo støtter forslaget – det er vel nærmest deres forslag – om, hvad de mener? Altså, er det så ikke bare at stemme for det?

Ministeren.

I respekt for det arbejde, der er gået i gang, og som ikke kun handler om politibetjente, men også bredere om nogle af de mest udsatte grupper i offentlig tjeneste, synes jeg, at vi skal fuldende det og på baggrund af det ændre vores lovgivning. Og som jeg siger i min tale, er jeg også meget indstillet på at se på, om man på en eller anden måde kan inddrage de partier i Folketinget og de ordførere i Retsudvalget, som er interesserede i det her, i en form for arbejdsgruppe, så vi i fællesskab måske prøver at udarbejde et lovforslag.

Derudover er der de her balancer med ytringsfriheden, som skal findes. Som jeg sagde i min tale, er der en retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om, at man som offentligt ansatte må acceptere en vis grad af kritik. Og det er vel også rimeligt nok, at man skal kunne kritisere myndighederne. Omvendt må der jo også, eftersom vi alle sammen render rundt med en smartphone i lommen, være en forpligtigelse hos os som lovgivere til at prøve at forholde sig til, at der er mange flere kameraer i det offentlige rum, end der har været tidligere, og at der er langt lettere adgang til på offentlige platforme at sprede uacceptabel kritik og chikane af offentligt ansatte.

Hr. Peter Skaarup.

Jeg synes egentlig, at ministeren stort set ikke bestiller andet end at tale for, at der er en problemstilling, men siger så, at der også er nogle andre faggrupper, som har samme problemstilling. Og det er jo rigtigt nok. Det er jo rigtigt nok, at kriminalforsorgens folk – fængselsbetjente, sygeplejersker og andre – også udsættes for sådan nogle ting, men så skal vi jo også bare omfatte dem. Men nogle gange har jeg bare sådan en idé om, at der går for meget bureaukrati i det og for mange arbejdsgrupper i det. Og det er jo ikke en ukendt problemstilling. Altså, jeg har dog hørt om den her problemstilling rejst af politifolk i mindst et år, og det har Justitsministeriet også. Så skulle vi ikke se at komme i gang?

Ministeren.

I mindst et år – vist også efterhånden i noget længere tid – har der desværre været en tendens til, at folk nogle gange, synes jeg selv, ret provokerende tager deres telefon op i hovedet på offentligt ansatte og også kan være med til at eskalere nogle konflikter, som bør deeskaleres. Jeg vil også sige, at jeg egentlig synes, at vi er i gang. Vi er i gang med den proces, der skal lede frem til lovændringer. En del af den proces er bare at inddrage de organisationer, der organiserer de ansatte. Det, jeg siger nu, er, om vi også i den proces kunne inddrage nogle af de retsordførere, som har en interesse i det her, sådan at der kan blive fremsat et lovforslag, som vi måske meget bredt i Folketinget er enige om. Det er også derfor, jeg tænker, at vi måske i fællesskab kunne prøve at skrive en beretning på det her beslutningsforslag, som så kunne være det afsæt, jeg som minister skulle indkalde ordførerne på baggrund af.

Næste korte bemærkning er til fru Britt Bager, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, og tak til ministeren for at imødekomme en del af det her forslag og i hvert fald anerkende, at der er en problemstilling med de danske betjente, der bliver filmet og lagt ud i små klip på særlig Facebook og andre sociale medier. Og jeg er glad for, at ministeren foreslår en arbejdsgruppe. Jeg vil egentlig bare komme med et forslag, som jeg håber at ministeren kan imødekomme, nemlig at vi laver en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe, så det her ikke bliver en eller anden syltekrukke, som ikke bliver til noget, men at vi, når vi nu alle sammen – forhåbentlig, i hvert fald mange af os – er så optaget af det her problem, så får gjort noget ved det. Så kan ministeren bekræfte, at vi taler om, at det er en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe, at vi ser hinanden i øjnene ret hurtigt, og at vi forhåbentlig kan fremsætte et forslag om det her i indeværende år?

Ministeren.

Jeg kan fuldstændig bekræfte, at det her skal være hurtigtarbejdende. Jeg vil også godt sige, at der er mange aspekter i det her. Nu nævnte jeg i min tale, at jeg selv har en baggrund i fagbevægelsen og går op i, at man skal kunne gå på arbejde og være beskyttet. Det mener jeg faktisk. Og jeg tænker tit: Nu er jeg justitsminister, og hvad skal være nogle af de aftryk, jeg sætter på det her samfund i den tid, jeg nu sidder i stolen? Der kan man jo pege på flere forskellige ting, men noget af det, som fylder noget for mig, er, at man kan gå på arbejde i kriminalforsorgen og i politiet og være tryg ved, at samfundet passer på en. Det synes jeg faktisk er ret relevant, og jeg tror også, at det har en betydning i forhold til at blive i stand til at rekruttere folk til nogle vigtige funktioner i vores samfund.

Så jeg er fuldstændig politisk med og har hjertet med i forhold til den her sag, og jeg er selv ekstremt provokeret over, at der er nogle mennesker, der absolut ikke er højtlønnet, som sætter meget på spil ved at gå på arbejde. De udfører en sindssyg vigtig funktion i vores samfund og møder faktisk 24-7, og så skal der stå nogen ved siden af, der måske er på støtten, og som ikke laver andet end at chikanere folk og så skal gøre det mere surt at gå på arbejde for de mennesker, som er ansat til at passe på os. Det er faktisk noget, jeg selv bliver ret provokeret over. Så vi skal nok komme i mål med det her; jeg vil bare meget nødig kortslutte den proces, der allerede er i gang, ikke kun med Politiforbundet, men også med andre faglige organisationer.

Fru Britt Bager.

Og det skal vi heller ikke. Vi skal ikke kortslutte nogen som helst proces; vi skal sætte lidt fut i den proces. Jeg er meget glad for det, ministeren sagde. Ministeren glemte bare at besvare mit spørgsmål, og derfor vil jeg bare høre: Er ministeren indstillet på, at den her arbejdsgruppe bliver hurtigtarbejdende, og at vi kommer i mål med det her i løbet af 2022?

Ministeren.

Jeg er med på, at det bliver hurtigtarbejdende. Tanken er, at der er nogle konkrete forslag på bordet umiddelbart efter sommerferien, som vi kan drøfte med organisationerne. Jeg tænker også, at selv om folketingsåret formelt først åbner i starten af oktober, bør vi vel som minister og som ordførere være i stand til at mødes inden, også for at diskutere nogle af de her forslag, sådan at vi kan bede embedsmændene om at skrive et lovforslag. Om det så kan nå at blive fremsat inden jul, ved jeg ikke, men jeg ved i hvert fald, at vi kommer til at have de politiske drøftelser med hinanden i løbet af efteråret. Det er jeg helt med på.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren, og så går vi i gang med rækken af ordførere for partierne, og det første parti er Socialdemokratiet ved hr. Bjørn Brandenborg. Velkommen.

Tak for det, formand, og tak til fru Britt Bager og Det Konservative Folkeparti for beslutningsforslaget. Det er et meget, meget vigtigt og centralt emne, der bliver bragt op med det her forslag. Det handler grundlæggende om, at vores politibetjente skal kunne gå på arbejde og udføre deres vigtige opgave med at beskytte os andre uden selv at blive truet eller chikaneret. Der er vi helt på linje med intentionerne bag forslaget.

Forslaget indeholder også nogle helt konkrete dele, som forslagsstillerne ønsker at gennemføre. Vi har lige hørt justitsministeren gennemgå det arbejde, der allerede er sat i gang, om de komplekse udfordringer, vi ser med chikane af vores offentligt ansatte, og jeg er glad for, at man i den forbindelse inddrager de relevante organisationer. Som jeg forstod ministeren, skal man have lidt flere møder med organisationerne, og man kan overveje ikke bare en arbejdsgruppe, men en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter for organisationerne, som også gør, at vi åbenbart skal møde tidligere ind på arbejde. Så når der nu allerede er sat et arbejde i gang, skal vi måske mere tænke i den retning end overhale indenom med en række specifikke tiltag.

Ministeren har tilkendegivet, at der bliver arbejdet videre med problemstillingen, og at han er åben over for at inddrage tankerne bag beslutningsforslaget i det arbejde, der allerede er i gang. Så fra min side og fra Socialdemokratiets side ser vi bare meget frem til at diskutere de forskellige løsninger med ministeren, organisationerne og de af ordførerne, der har lyst til at være med til den her meget, meget vigtige diskussion. Tak for ordet.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er hr. Preben Bang Henriksen. Velkommen.

Tak for det. Tak til Det Konservative Folkeparti for at fremsætte det her forslag. Jeg kan lige så godt udløse spændingen med det samme ved at sige, at vi stemmer hundrede procent for det her forslag. Det er virkelig et godt emne, man tager op, nemlig forholdet til og beskyttelsen af de danske politibetjente. Jeg skal ikke holde nogen lang tale. Jeg ved, at mange andre koncentrerer sig om at gentage det, der tidligere er sagt, men det vil jeg ikke gøre. Jeg henviser til Socialdemokratiets ordførers indlæg. Det er ganske udmærket.

Den situation, vi har i dag, er, at man kan filme politibetjente. Det skal man fortsat kunne, og den film skal i givet fald, hvis man overtræder lovgivningen, bruges til at sendes til Den Uafhængige Politiklagemyndighed – punktum! Den skal ikke bruges til at lægges op på de sociale medier og foranstalte en eller anden chikane mod en politibetjent. Derfor er vi helt enige i forslaget om, at politibetjentene i højere grad skal beskyttes. De skal i højere grad sikres anonymitet i deres arbejde og dermed også sikres mod, at man deler billedmateriale på medierne i chikanøs henseende.

Men jeg understreger, at vi ikke skal have et samfund, hvor vi ikke må have lov at filme politiet helt generelt, men det skal i givet fald, hvis man mener, der er tale om, at der sker en lovovertrædelse, ske med henblik på klagesag til Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

Det er fuldstændig rigtigt, som ministeren siger: Vi har bestemmelser i straffeloven, der sikrer både mod trusler og andre ting mod offentligt ansatte, herunder politifolk, nemlig § 119 b. Det er bare såre sjældent, den benyttes – det er i hvert fald mit indtryk – og derfor så jeg gerne, at vi markerede det synspunkt, som ligger her i forslaget, endnu mere, end tilfældet er i dag.

Vi kan helt støtte forslaget. Det eneste, der får mig lige til at blive lidt nervøs, er, når jeg hører, at der er nedsat en arbejdsgruppe, fordi sådan en altså har det med at komme til at ligge lidt længe, men fru Britt Bager var så flink at konfrontere justitsministeren flere gange med, at det skulle være en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe, og sådan, forstod jeg, blev resultatet også. Så med de her ord er der fuld tilslutning fra Venstre.

Tak til ordføreren fra Venstre. Der er ingen korte bemærkninger. Næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Velkommen.

Tak. Så blev det min tur. Som der var nogle, der bemærkede, var jeg er lidt utålmodig og var på vej, da Venstre var på vej herop.

Jeg synes, vi skal sige tak til Konservative for at fremsætte forslaget, fordi det faktisk er en rigtig vigtig sag og problemet, der rejses, er reelt. Jeg synes jo, at offentligt ansatte skal kunne føle sig trygge på arbejdet og i fritiden, og det er selvfølgelig uacceptabelt, hvis reglerne om aktindsigt misbruges til at chikanere og intimidere offentligt ansatte. Vi må bare sige, at de nuværende regler ikke giver den rigtige beskyttelse af f.eks. politi- og fængselsansattes sikkerhed.

Retten til aktindsigt i navn på offentligt ansatte er på samme tid selvfølgelig også et tungtvejende og vigtigt hensyn. Der kan jo være legitime årsager til, at en borger eller medierne ønsker at få oplyst navnet på en offentligt ansat, og åbenhed i forvaltningen er også ret centralt. Det er faktisk også baggrunden for, at vi her i Folketinget jo også gerne vil have en ny offentlighedslov, i hvert fald nogle af os.

I forhold til anonymisering står vi med et klart dilemma. Jeg synes, at hvis der er tale om en chikanøs udnyttelse af reglerne med det formål at intimidere eller udstille politi eller fængselspersonale, skal vi ikke acceptere det, men på den anden side har borgerne også det her legitime krav på måske at kunne dokumentere noget. Vi har jo netop set fra nogle sager, som Nordjyske har beskrevet, at hvis man ikke står med den der videostrimmel, er man meget ilde stedt, hvis man vil klage over politiets behandling. Det er jo en balance mellem de to yderpoler, man skal gå, når man skal lave nogle regler på det her område, og derfor synes jeg egentlig, at idéen om at lægge slørede videoer ud godt kunne være et redskab i den sammenhæng.

Men det korte af det lange er, ligesom andre har bemærket her i dag, at der jo er sat et arbejde i gang i Justitsministeriet, og der synes jeg at elementerne i det her forslag bør indgå, og jeg tror, vi kommer til at afvente det arbejde på lige fod med andre. Vi deler virkelig intentionen om at sikre bedre vilkår både for politibetjente, fængselsbetjente og i øvrigt også andre grupper i den offentlige sektor. Jeg skal melde det samme på De Radikales vegne. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Det er noteret, at der er hilst fra Radikale Venstre. Så er det ordføreren for Dansk Folkeparti. Der er et stort ønske om at komme til talerstolen, men formanden insisterer på at holde fast i den korrekte rækkefølge. Så jeg giver ordet til hr. Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Mange tak for det. Er man politibetjent, skal man selvfølgelig kunne passe sit arbejde, uden at man bliver filmet, på grund af at en eller anden render rundt med et kamera og optager alt, hvad der foregår, og jo udelukkende med det formål at udstille den her politibetjent. Stakkels mand, der egentlig bare passer sit arbejde. Kender man til betjentenes forhold og arbejde, ved man jo, at de ofte arbejder under et enormt stort pres, et voldsomt pres i visse situationer. Det kan være beredskabet, der er ude og prøve at løse en højspændt konflikt mellem nogle mennesker. Det kan være et overfald, der er i gang. Ønsker man at lægge sig mellem som betjent, risikerer man altså, at der bliver taget et lille klip, der forvansker alt det, man har arbejdet med i situationen.

Arbejder man under pres, ja, så er man i en sårbar situation, og det bør vores lovgivning og vores politikere, som vi er i Folketinget, jo selvfølgelig tage hensyn til, når nu det, der foregår, bliver mere og mere udbredt. Vi skulle nødig have, at vores betjente er handlingslammede eller begår fejl, alene fordi de er bange for at blive fotograferet i situationer.

Somme tider ser vi faktisk også, at de her optagelser mere eller mindre er konstrueret sådan, at det er planlagt, at noget skal ske. Det er med andre ord ikke altid tilfældigt, at der lige præcis sker noget, samtidig med at der er en, der er på pletten med et kamera. Her taler jeg ikke nødvendigvis om et kamera fra en mobiltelefon. Det er ganske enkelt arbejdsforhold, som vi i dag ikke kan være bekendt at byde vores hårdtprøvede betjente.

Helt grundlæggende har vi i Dansk Folkeparti ikke noget imod, at man filmer betjentenes arbejde, men det skal selvfølgelig ske på en ordentlig måde, som ikke besværliggør deres arbejde eller chikanerer dem. Og gør man det for bagefter at lægge nogle optagelser ud på nettet, hvor det er den enkelte betjent, der bliver udstillet, så er det simpelt hen ikke o.k. Den her offentlige gabestok er faktisk afskaffet for mange år siden. Der kan være optagelser, der har en værdi, fordi de dokumenterer det, hvis en betjent har overskredet sine beføjelser, men så er det jo ikke et anliggende for den brede offentlighed, men derimod et ærinde mellem de involverede, betjenten og vedkommendes arbejdsgiver, ikke offentligheden. Ingen ansatte fortjener at stå i den situation.

Vores gode forslagsstillere her beskriver forslaget meget fint i bemærkningerne og beskriver jo, hvordan specielt små klip gør det problematisk, netop fordi man ikke ser selve sammenhængen. Men selv om det er selve seancen, der bliver lagt til offentligt skue – det er det jo – så er det stadig ikke rimeligt, at klippet bliver offentliggjort, så man kan identificere betjenten. For det kan være et lille klip, der kun er en lille del af den store sammenhæng.

Så vi kan selvfølgelig godt støtte det her forslag, som i sin enkelhed sikrer, at har man optagelser af betjente, der bare udfører deres arbejde, uanset hvad man måtte synes om det, så er man forpligtet til at sløre den identitet, de pågældende har, hvis optagelserne bliver offentliggjort. Så hvis man ønsker at vise noget, skal det ikke være den enkelte betjent og pågældendes identitet, men derimod en betjent, som udfører et stykke arbejde. For det må jo også være sådan, at betjenten, når vedkommende tager sin uniform af, skal kunne agere som en helt normal civil borger uden at ligge til offentligt skue på alverdens sociale platforme. Det gælder jo ikke bare betjente. Det gælder jo også fængselsbetjente, det gælder sygeplejersker og andre. For man har som sagt i virkeligheden bare passet sit arbejde, og igennem det kan man være kommet i situationer, som andre ikke mener er i orden.

Det er en kendt sag, at en politiforretning for udenforstående nemt kan se underlig og voldsom ud. Dels kender man måske ikke forhistorien og optakten til det klip, der er lavet, dels har man måske ikke kendskab til, hvordan politiet – også fuldkommen efter reglerne – udfører sit arbejde. Og så er det jo nemt at kritisere på baggrund af en optagelse, hvor man viser et eller andet. Bliver sådan en optagelse lagt på nettet, skader den meget mere, end den gavner. Det er ikke rimeligt.

I forslaget her ligger vores forslagsstillere, altså Konservative, også op til, at techgiganterne skal løfte ansvaret for at få fjernet kompromitterende optagelser. Det støtter vi også gerne i Dansk Folkeparti, helt sikkert. Men jeg tror, at det vigtige her primært er at fokusere på dem, der lægger videoerne op, og få gjort det sådan, at offentliggør man de her optagelser, skal betjentene selvfølgelig være slørede. Og så er det vigtigt at få det her forslag vedtaget hurtigt, for det er et gammelt problem, som vi skal tage hånd om herinde for at støtte vores gode betjente. Derfor skal der ikke være noget nøl og ikke nogen langsomt arbejdende arbejdsgruppe, hvis det er der, den ender. Den skal være hurtigtarbejdende, og der skal være hurtig lovgivning, og det skal ske i 2022, som ordføreren sagde det skulle.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren, og hermed kan jeg give ordet til ordføreren for forslagsstillerne, og det er fru Britt Bager, Det Konservative Folkeparti.

Tak. I søndags var jeg sammen med et familiemedlem, som er politibetjent, og jeg spurgte ham, om han nogen sinde var blevet filmet, når han var på arbejde. Ja, sagde han – det blev jeg hver dag, da jeg arbejdede som betjent på gaden i København. Og han sagde det helt stille og roligt, som om det var den største selvfølgelighed i hele verden.

Politibetjente lever hver dag med truslen om, at deres arbejde bliver filmet, klippet og lagt ud på nettet. En ting er, hvis en hel episode bliver filmet og lagt ud, men det er jo meget sjældent sådan, det foregår. Når små bidder af en længere episode bliver lagt ud, viser det kun en lille del af en ofte meget lang seance. En anholdelse sker yderst sjældent uden et forspil, uden forudgående optrin og ballade. Men det forspil er meget sjældent med i det lillebitte klip, der bringes på nettet. Det, der bringes, er som regel selve anholdelsen, hvor den anholdte modsætter sig og en politibetjent derfor må tage fat – nogle gange hårdt fat – for at få den anholdte fastlåst i håndjern. Små bidder af film underminerer simpelt hen betjentenes arbejde, og små bidder af film kan skade befolkningens tillid til vores politi. Men det er faktisk ikke det værste. Det kan også have alvorlige menneskelige konsekvenser og omkostninger for den betjent, der udskammes og chikaneres.

Men lad mig slå fast, så ingen kan misforstå det: Med det her beslutningsforslag vil det fortsat være lovligt at filme politiet, for vi mener, at det fortsat skal være lovligt at filme politiet i aktion, og vi mener, at man fortsat skal skulle kunne lægge det ud på Facebook, for politiet skal stå til ansvar for det, de laver. Men vores dygtige politi skal ikke udstilles, chikaneres og opsøges privat, så ønsker man at bringe en bid af et klip på Facebook, skal betjentens navn og nummer anonymiseres, og ønsker man at klage over en betjent, skal det jo ske til den uafhængige politiklagemyndighed og ikke til folkedomstolen på Facebook.

Korte videobidder bliver kun lagt på sociale medier med det ene formål at underminere betjentenes arbejde. De viser kun et øjebliksbillede, ofte den del, hvor der er magtanvendelse, og de viser ikke hele episoden, og derfor er det ofte et forvrænget billede.

Når butiksejere deler overvågningsbilleder af indbrudstyve, som stjæler med arme og ben, straffer vi butiksejerne med bøder for brud på persondatareglerne. Her beskytter vi altså de kriminelle. Men når det kommer til politiet, som arbejder for at beskytte alle os, kan vi bare filme løs og dele løs, for her vægtes offentlighedens interesse nemlig højere end betjentenes sikkerhed. Den retssikkerhed, som vi selv efterspørger, skal vores betjente selvfølgelig også have, for dem, der beskytter os, skal også beskyttes.

Derfor er jeg også glad for, at så mange partier har taget så godt imod det her forslag, og jeg er glad for, at ministeren vil nedsætte en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe med inddragelse af Retsudvalgets medlemmer. For Det Konservative Folkeparti er det helt grundlæggende, at vi skal beskytte det danske politi, og derfor takker jeg for opbakningen til det her forslag.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Britt Bager. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)