Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 172:

Forslag til folketingsbeslutning om at erstatte fasttrackordningen for permanent ophold for herboende 18-19-årige med en ny ordning med tidsbegrænset ophold.

Af Marcus Knuth (KF) og Søren Pape Poulsen (KF).

(Fremsættelse 01.03.2022).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren.

Tak til formanden for ordet, og tak til Det Konservative Folkeparti for at fremsætte B 172, et forslag om, at regeringen inden nytår fremsætter et lovforslag, der afskaffer adgangen til permanent opholdstilladelse for unge under 19 år, som har været i fuldtidsbeskæftigelse eller under uddannelse siden folkeskolen og opfylder de grundliggende betingelser, der er stillet i lovgivningen. Det foreslås, at de unge i stedet får en 5-årig opholdstilladelse, der kan forlænges, så de unge kan arbejde eller studere. De unge skal sideløbende leve op til de almindelige regler for permanent opholdstilladelse, og opholdstilladelsen skal betinges af, at de unge ikke begår eller har begået kriminalitet og ikke får kontanthjælp i over 3 måneder inden for de sidste 5 år.

Jeg mener, at der ved tildeling af permanent opholdstilladelse skal tages højde for, at unge er i en alder, hvor de uddanner sig. Det er derfor, vi ikke stiller beskæftigelseskrav. Men de unge skal opfylde alle de andre grundlæggende betingelser. Det er både fornuftigt og rimeligt.

Forslaget vil betyde, at en ung, der er færdig med sin uddannelse som 25-årig, herefter vil skulle arbejde i 3½ år og være tæt på 30 år, før vedkommende opnår permanent opholdstilladelse. Det synes jeg ikke vi kan være bekendt.

Som jeg har tilkendegivet tidligere, mener jeg, at ungeordningen i stedet skal justeres, så der bliver plads til, at unge kan have brug for at skifte uddannelsesretning. Ordningen for de unge betyder ikke, at det kun er meget begrænsede krav, de unge skal leve op til, som det ellers anføres i forslaget. De unge skal jo opfylde de øvrige betingelser for permanent ophold om bl.a. 8 års lovligt ophold og danskkundskaber, og de unge må ikke have begået alvorlig kriminalitet eller have modtaget kontanthjælp.

I forslaget står der også, at 99 pct. af dem, der benytter sig af ungereglen er udlændinge fra lande uden for EU, men de tal, som forslagsstillerne henviser til, vedrører jo netop kun udlændinge, som får permanent opholdstilladelse efter udlændingeloven. EU-borgere anvender og opnår stort set kun permanent ophold efter EU-reglerne, og det er heller ikke overraskende, at det særlig er unge fra bl.a. de lande, som forslagsstillerne nævner, f.eks. Tyrkiet, Irak, Somalia, det tidligere Jugoslavien og Afghanistan. Der er en årsag til, at det primært er dem, der benytter ordningen, da der er forholdsvis mange udlændinge fra netop de lande i Danmark.

Hvis de unge får permanent ophold efter ungereglen, er det, fordi de opfylder betingelserne vedrørende dansk, kriminalitet og selvforsørgelse, og fordi de har været aktive siden folkeskolen. Det er et udtryk for, at de er integrerede og en del af det danske samfund.

Forslagsstillerne fremhæver bl.a., at mange af dem, som benytter ungereglen, senere begår kriminalitet eller ender på offentlig forsørgelse. Jeg erkender, at vi har integrationsproblemer i Danmark, men i forhold til unge, som benytter sig af ungereglen, mener jeg faktisk at billedet er lidt mere nuanceret. De tal, som forslagsstillerne henviser til, omfatter ikke kun udlændinge, som har benyttet sig af ungereglen, men alle mellem 18 og 21 år, som har opnået permanent ophold. Og det er sådan, at 89 pct. af alle udlændinge mellem 18 og 21 år, der har fået permanent ophold i årene 2010 til 2017, i hvert fald i de efterfølgende 3 år ikke har fået ydelser efter lov om aktiv socialpolitik. Af dem, der så har fået ydelser, er der nogle, der har fået ydelser mere midlertidigt, f.eks. i sammenlagt 1 måned eller få måneder.

Det er korrekt, som forslagsstillerne nævner, at 19 pct. af de udlændinge, som fik permanent ophold i perioden 2010-2015, efterfølgende er blevet dømt for kriminalitet. Det er også for mange, men betingelserne for at opnå permanent ophold siden dengang er blevet skærpet markant i både 2016 og 2017, og det gælder også betingelserne om karenstider og vandelskrav. Så udlændinge, der i dag og i tiden efter skærpelserne ønsker permanent opholdstilladelse, mødes altså med nogle markant skærpede krav, der afspejler deres integrationsvilje og -evne, og det skal selvfølgelig have konsekvenser for dem, som ikke kan finde ud af det, og det får det jo også. Ud over den strafferetlige konsekvens tager domstolene ved alvorlig kriminalitet også stilling til spørgsmålet om udvisning.

Jeg synes ikke, at vi skal begrænse muligheden for at få permanent opholdstilladelse for de unge, som bidrager positivt til samfundet, heller ikke for unge, der er aktive efter folkeskolen. Reglen bør bevares med den justering, jeg har allerede har bebudet at regeringen vil fremsætte lovforslag om: at der skal taget højde for, at de unge kan have gode grunde til at ønske at skifte uddannelsesretning. Og vi kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning. Hr. Marcus Knuth.

Vi vil jo mene, at de her regler er helt skæve. Hvis det er sådan, at man søger om permanent ophold som 18-årig, skal man ikke leve op til noget krav om beskæftigelse eller videre uddannelse, og man kan sågar have begået omfattende kriminalitet. Tallene her taler jo deres klare sprog. 19 pct. af de unge, der bruger den her ordning, begår kriminalitet efter tildelingen af permanent ophold, men hvis du vel at mærke kommer fra Iran, Irak eller Somalia, er det næsten 30 pct., der begår kriminalitet. Så hvorfor ikke gøre det, som vi foreslår her, nemlig at afskaffe ordningen og så lave en anden ordning, der er af kortere varighed, og som er betinget af, at man ikke begår kriminalitet?

Ministeren.

Jeg skal lige starte med at sige, at man ikke kan få permanent ophold efter den her ordning, hvis man har begået alvorlig kriminalitet. Det er rigtigt, at der er nogle, der, efter de har fået permanent ophold, overtræder straffeloven og idømmes en straf bagefter, men jeg synes, at det generelle billede af den her gruppe er, at de fleste er rimelig velintegrerede, og det er jo mennesker, der ofte er kommet hertil i en meget ung alder, og som så er vokset op i nogle familier, hvor forældrene ikke har fået statsborgerskab, og så står de som 18-årige og har ikke deres eget selvstændige opholdsgrundlag. Så synes jeg, det er rimeligt, at man siger til dem: Hvis du bestod folkeskolen og du ikke har begået alvorlig kriminalitet, får du hermed en permanent opholdstilladelse.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren, så vi går i gang med ordførerne, og den første ordfører er fra Socialdemokratiet. Hr. Rasmus Stoklund, værsgo.

Tak. Det Konservative Folkeparti foreslår at afskaffe den nuværende fasttrackordning til permanent ophold for herboende 18-19-årige, der har opholdt sig i Danmark i minimum 8 år. Derudover foreslås det at oprette en ny ordning, hvor de 18-19-årige i stedet gives en midlertidig opholdstilladelse af 5 års varighed med mulighed for forlængelse, hvor de får mulighed for at arbejde eller studere i Danmark. Sideløbende har de så mulighed for at opnå permanent ophold efter de normale regler, der gør sig gældende for andre udlændinge.

I Socialdemokratiet mener vi helt grundlæggende, at det er rimeligt, at unge, der har levet det meste af deres liv i Danmark, har lempeligere adgang til at opnå permanent ophold. De befinder sig i en periode af deres liv, som typisk har været præget af uddannelse.

Derfor kan vi ikke bakke op om Konservatives beslutningsforslag. Faktisk foreslår vi at ændre reglerne, så det bliver mere fleksibelt for unge at skifte uddannelse, uden at de skal opleve at komme i klemme i reglerne og dermed få afslag på permanent ophold på baggrund af et skoleskift.

Socialdemokratiet støtter ikke forslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning. Hr. Marcus Knuth.

Det er jeg rigtig ked af, for ordføreren plejer jo ellers at være kendt som en, der synes, at kriminelle udlændinge ikke bare lige skal have en opholdstilladelse i Danmark, og hvis det er synspunktet, hvorfor så bare tildele en 18-årig permanent ophold uden de krav, som gælder for alle andre?

Nu har vi haft diskussionen tidligere i dag med ministeren om amerikanske Benjamin, som er kommet hertil fra et topuniversitet, og han har arbejde, men reglerne er så komplekse, at det næsten er umuligt for ham at få permanent ophold. Men hvis du er en 18-årig og er kommet hertil fra Irak eller Somalia, får du det udleveret uden nogen som helst krav. Hvorfor ikke i det mindste gøre det for de unge betinget af, at de ikke begår kriminalitet i de første år?

Ordføreren.

Det er rigtigt, at jeg ikke er tilhænger af, at man skal have permanent opholdstilladelse, hvis man begår kriminalitet, men altså, nu er reglerne jo også strikket sådan sammen, at så får man heller ikke permanent opholdstilladelse. Der er skærpet ret kraftigt på vandelskravene i 2016 og 2017, så vidt jeg husker, og det ændrer jo billedet markant i forhold til nogle af de eksempler, som hr. Marcus Knuth også nævnte i forbindelse med spørgsmålene til ministeren tidligere i dag med den borger, han havde haft et møde med.

Hr. Marcus Knuth.

Men virkeligheden er jo, at for den her gruppe, de 18-19-årige, der bare får en permanent opholdstilladelse udleveret, er der jo en voldsom statistik, der viser, at f.eks. næsten 30 pct. fra Iran, Irak og Somalia begår kriminalitet efterfølgende. Synes ordføreren virkelig, det er i orden?

Ordføreren.

Det er rigtigt, at der har været en meget høj andel, men det er jo så også det, der er baggrunden for, at man har skærpet reglerne ret markant, sådan at man ikke så let får adgang til permanent ophold, hvis man f.eks. har begået kriminalitet, og at man i øvrigt skal have været aktiv, enten i form af uddannelse eller arbejde, for at kunne benytte den her lempeligere adgang. Og når der er tale om folk, som er født og opvokset i Danmark, skal man også huske, at langt det største flertal jo ikke ville være kendetegnet ved at være kriminelle, og derfor mener jeg, at det her forslag fra Konservative er lidt uproportionalt.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til hr. Rasmus Stoklund. Den næste ordfører er fra Venstre. Værsgo til hr. Mads Fuglede.

Tak for ordet. I Venstre mener vi grundlæggende, at vi skal stille strenge krav til de udlændinge, der er i Danmark, især når det drejer sig om at opnå permanent opholdstilladelse og efterfølgende statsborgerskab. Derfor var vi med til at stramme kravene for dansk statsborgerskab, da vi indgik indfødsretsaftalen sidste år. Det er også derfor, vi som regeringsparti strammede reglerne, som det lige blev nævnt af hr. Rasmus Stoklund, tilbage i 2016 og efterfølgende igen i 2017.

I dag er kravene til udlændinge, der ønsker at være i Danmark, stramme og konsekvente. Det beslutningsforslag, som De Konservative fremsætter her, opfatter vi ikke som en del af denne stramme udlændingepolitik. Beslutningsforslaget er en del af noget politik, der i vores optik mest har til formål at gøre livet sværere for udlændinge, der er født og opvokset i landet, og som fortsat ønsker at være en del af det danske samfund, når de er fyldt 18 år. Bevares, der vil være nogle af dem, der begår kriminalitet, men derfor skal man ikke lave regler, der straffer alle dem, der ikke har begået kriminalitet endnu. Så må vi fokusere på dem, der træder ved siden af.

Beslutningsforslaget vil kun give et mindre incitament for herboende 18-19-årige til at integrere sig i det danske samfund. I Venstre mener vi, at det er både ret og rimeligt, at unge, der ikke har begået alvorlig kriminalitet, og som har fulgt folkeskolen og er i gang med videregående uddannelser i Danmark eller har arbejdet, skal have permanent ophold i Danmark. Enhver domstol vil jo også dømme sådan i de sager, og derfor ville det her alligevel få en meget lille effekt, hvis man altså gik ind for det. Vi skal ikke til at ændre i vores system, så det ikke kan rumme de her unge mennesker, når vi i forvejen synes der er for få af dem, der tager den dør, der fører ind til det danske samfund. Bl.a. skal vores system i Danmark være fleksibelt nok til, at man skal kunne tage fejl af valg i uddannelse, uden at det har konsekvenser for ens opholdsgrundlag i landet. Det må være sund fornuft. Derfor kan Venstre ikke stemme for beslutningsforslaget fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth.

Jeg vil sige, at jeg er rigtig ærgerlig over det og også over at høre ordførerens kommentarer, for vi plejer jo overordnet at tænke nogenlunde i samme retning. Ordføreren får det jo til at lyde, som om vi slet ikke vil tildele opholdstilladelse til 18-årige unge. Vi prøver rent faktisk at lande det et fornuftigt sted, hvor vi siger, at hvis det er sådan, at man er kommet til Danmark som ung og fylder 18 år, så kan man f.eks. få en 5-årig opholdstilladelse, og hvis man i de 5 år ikke begår kriminalitet og ikke lægger systemet til last, lever man jo op til reglerne for permanent ophold. Men hvis det er sådan, at man begår omfattende kriminalitet – det kan vi jo se at næsten en tredjedel af dem fra Irak, Iran og Somalia gør – så får man ikke permanent ophold. Hvorfor synes ordføreren, at det er et skridt væk fra den stramme udlændingepolitik?

Ordføreren.

Vi synes, det er et kæmpeproblem, at der er unge, som ikke er etnisk danske, som begår alt for meget kriminalitet, men der er også mange, der vælger at overholde de regler, der er her, og dem vil vi ikke straffe på forhånd ved at vedtage sådan noget som det her. Vi tror ikke, at den andel af unge, der begår kriminalitet, bliver mindre af, at man gør deres vej ind i det danske samfund længere – enhver domstol vil alligevel tildele dem opholdstilladelse – ved at man vedtager sådan noget som det her. Jeg tror simpelt hen ikke, at det er klog integrationspolitik.

Hr. Marcus Knuth.

Det er jo netop derfor, vi siger, at man f.eks. får en 5-årig opholdstilladelse, eller det kan også være en 6- eller 7-årig opholdstilladelse, og hvis det er sådan, at man tilhører den gruppe, der ikke begår kriminalitet, så vil man jo automatisk bare køre videre i systemet og få permanent ophold og kort efter også kunne søge dansk statsborgerskab. Så der er jo ikke nogen, der bliver straffet her. De eneste, det vil have en konsekvens for, er jo dem, der begår kriminalitet, og der håber jeg da på, at ordføreren synes, at det er et problem, at næsten 30 pct. af dem fra Irak, Iran og Somalia begår kriminalitet, efter at de har fået permanent ophold.

Ordføreren.

Vi ønsker ikke, at der er nogen, der skal begå kriminalitet, men når man laver regler, som gør det sværere på forhånd for en stor gruppe, hvoraf kun nogle træder ved siden af, så straffer man jo også alle dem, der ikke træder ved siden af. Og jeg tror ikke, der bliver færre af dem, man ønsker at ramme med det her, altså utilpassede og uintegrerede unge, der ikke er etnisk danske, ved at vedtage det her forslag – desværre tværtimod.

Tak til hr. Mads Fuglede. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så er vi nået til ordføreren for Socialistisk Folkeparti, fru Halime Oguz.

Tak, formand. Vores ordfører på det her beslutningsforslag kunne desværre ikke være her i dag, så jeg har lovet at læse hans tale op. I SF mener vi, det grundlæggende er rimeligt, at unge mennesker, der har tilbragt størstedelen af deres liv i Danmark, får mulighed for at få permanent ophold. Det skal selvfølgelig modsvares af krav om integration, og dette er også tilfældet med den nuværende ordning. Dansk 2 skal bestås, man må ikke have gæld, have begået kriminalitet, modtage offentlig hjælp, og man skal have været i uafbrudt uddannelse. Det er ikke små krav, men klare krav til den unges integration.

Jeg har svært ved at se, at det begrundes i forslaget, at disse krav er utilstrækkelige. Det ville være uretfærdigt at gøre ordningen tidsbegrænset, for vi taler om unge mennesker, der er kommet til Danmark som børn, og som har tilbragt langt størstedelen af deres opvækst i Danmark. Hvis ordningen bliver tidsbegrænset, skaber vi et udgangspunkt, hvor de her unge mennesker, der har gået i dansk folkeskole, har danske venner, og som måske allerede har været en del af arbejdsmarkedet, og som føler sig danske, ikke har fortjent at komme hurtigere igennem systemet. Det er ikke rimeligt. En tidsbegrænset ordning vil efterlade de her mennesker i en eller anden form for identitetsvakuum, hvor de føler sig anderledes, fordi deres mange år i Danmark ikke vil have nogen betydning for deres adgang til permanent ophold. Sådan mener jeg ikke at vi skal møde unge mennesker, der har boet her det meste af deres liv.

Når det er sagt, er det klart, at der er integrationsproblemer derude, som vi stadig skal løse. Vi skal ikke lukke øjnene for, at der stadig er masser af arbejde at gøre. Modsat forslagsstillerne tror jeg dog på, at vi netop kan vinde meget i forhold til at styrke integrationen gennem en mere inkluderende og medborgerorienteret tankegang, hvor vi tager fat i de unge mennesker og fortæller dem, at de skal opføre sig ordentligt, og at de skal lade sig integrere, men at vi også står med åbne arme og en smidig ordning om permanent ophold, hvis de gør det. Af de nævnte grunde kan jeg meddele, at SF ikke støtter op om forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth.

Det er jeg selvfølgelig rigtig ærgerlig over, men virkeligheden er jo, som jeg har nævnt flere gange, at næsten 30 pct. af dem fra Irak, Iran og Somalia, der får permanent ophold på den her lempelige ordning, begår kriminalitet efterfølgende. Hvis ordføreren ikke vil bakke op om det, vi foreslår her, nemlig at de kommer på en midlertidig ordning, og at de, hvis de ikke begår kriminalitet, så kan få permanent ophold, hvad vil ordføreren så gøre for at løse det reelle problem med, at der er rigtig mange unge især fra de her lande, der bruger det permanente ophold til efterfølgende at begå kriminalitet og så vende det Danmark ryggen, som lige har givet dem permanent opholdstilladelse?

Ordføreren.

Det er 30 pct. af de unge, som begår kriminalitet, ifølge ordføreren, og det er altså ikke flertallet. Flertallet opfører sig jo ordentligt. Flertallet deltager i det danske samfund på lige fod med alle andre, så det, at et mindretal begår kriminalitet, burde ikke gå ud over dem, der opfører sig pænt. Reglerne er jo efterhånden så skærpede og stramme, at det nærmest er umuligt at få opholdstilladelse. Og hvis man skulle begå alvorlig kriminalitet som udlænding, er det altså også forbundet med ret markante og store konsekvenser.

Hr. Marcus Knuth.

Men mit spørgsmål gik præcis på, hvad ordføreren vil gøre ved alle dem, der begår kriminalitet. Det er jo det, vi forsøger at løse her ved at sige: Alle får en midlertidig opholdstilladelse på f.eks. 5 år, og dem, der begår kriminalitet, mister den så, men dem, der ikke begår kriminalitet, bliver belønnet med at få permanent ophold. Hvad vil ordføreren gøre ved den meget store gruppe af især folk fra Iran, Irak og Somalia, der begår kriminalitet? Hvad er ordførerens løsning?

Ordføreren.

Min løsning er, at vi skal insistere på forebyggende tiltag. Altså, vi skal have styrket vores folkeskole, og vi skal have kigget på vores boligområder, hvilket vi allerede gør. Med parallelsamfundspakken har vi fået flere i arbejde, listerne er blevet halveret, og flere unge tager en uddannelse. Det er alle disse sociale tiltag, der har gjort, at vi har den fremgang, som vi har lige nu, i modsætning til mange andre lande.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Halime Oguz. Og så er det ordføreren for Radikale Venstre, fru Kathrine Olldag. Værsgo.

Tak, formand. Det er ikke mere end et par måneder siden, vi sidst talte om den her ordning. De unge, som har boet det meste af deres liv eller er født her i landet, men som ikke har statsborgerskab, og som har været en del af en familie, hvor forældrene så har haft midlertidig eller permanent opholdstilladelse, skal, når de så er 18 år, selv etablere deres eget opholdsgrundlag. På det tidspunkt talte vi om det i sammenhæng med, at de her unge oplevede at få afvist deres ansøgning om permanent ophold, fordi de skiftede uddannelse i det forløb, de var i gang med. På det tidspunkt fik ministeren så også lovet at kigge på de her regler, og vi går jo stadig væk og glæder os til at se, hvad han finder på.

Men nu kommer Konservative så med et forslag om, at denne gruppe, Tajma og alle dem, der egentlig tilhører den samme gruppe, skal stilles endnu værre, end de var i forvejen, nemlig at når de bliver 18 år, skal de ikke bare længere have en midlertidig opholdstilladelse, som de har haft sammen med deres forældre. Næ, næ, så skal de have deres egen midlertidige opholdstilladelse på 5 år, som de så har, indtil de er 23 år og så kan begynde at kigge på permanent ophold. Man udskyder altså den her ret til at slå rod eller ret til at definere sig selv som dansker, blive en fuldbyrdet del af det her samfund indtil engang midt i tyverne, og hvis de så først skal i gang med et permanent opholdsforløb der, rammer de omkring 30 år, inden de overhovedet kommer i nærheden af permanent ophold, og hvad så med et statsborgerskab? Det tør man næsten ikke tænke på.

En ud af ti borgere i det her land bliver født uden dansk statsborgerskab. Det er et kæmpestort problem i sig selv set med radikale øjne. Vi kommer til at straffe en meget, meget stor gruppe af lovlydige unge, der bare gerne vil i gang med at være en fuldbyrdet og fuldgyldig del af det her samfund, ved at indføre en regel, som Konservative fremsætter i dag. Jeg er faktisk lidt chokeret over, at vi på bagkant af hele diskussionen om Tajma kan ende med at stå og diskutere sådan et forslag som det her i dag. Jeg er meget, meget glad for, at selv Venstre synes, at det er lige lovlig grove løjer.

Så med de ord kan jeg meddele, som det tydeligt fremgår, at Radikale ikke støtter det her forslag.

Tak. Der er en kort bemærkning. Hr. Marcus Knuth.

Så vil jeg stille det samme spørgsmål, som jeg har stillet før. Synes ordføreren, det er i orden, at et alt, alt for stort antal af unge fra især i Irak, Iran og Somalia bruger den permanente opholdstilladelse til at begå omfattende kriminalitet bagefter, og hvis det er sådan, at ordføreren ikke bakker op om det her som en måde at komme det til livs på, hvad vil ordføreren så selv gøre?

Ordføreren.

Fra nogle ganske bestemte lande er der nogle unge, som har svært ved at tilpasse sig, og som åbenbart heller ikke har lyst til at tilpasse sig, og som kvitterer med kriminalitet, og det skal der jo gøres noget ved. Derfor har vi også lavet en lang række stramninger, hvor Radikale Venstre sådan set også har støttet op om nogle af dem. Bl.a. er det jo også virkelig svært, når man har fået permanent ophold, at få statsborgerskab på baggrund af kriminalitet. Selv hvis man får en fartbøde på over 3.000 kr., får man en karensperiode på flere år.

Så jeg synes allerede, at vi er godt polstrede, når det kommer til regler for, hvordan vi håndterer kriminelle unge og kriminelle udenlandske statsborgere. Men lige præcis i den her gruppe har vi et meget, meget stort flertal, som ikke gør noget forkert, og som bare gerne vil i gang med at være en fuldbyrdet del af Danmark, og de vil blive straffet med det forslag, som Konservative kommer med i dag.

Hr. Marcus Knuth.

Det er jo faktuelt forkert. Det her forslag lægger op til, at man efter præcis samme regler, som gælder i dag, får f.eks. en 5-årig opholdstilladelse. Hvordan er det at straffe nogen med det her forslag? Medmindre man begår kriminalitet, er der jo ikke et menneske, der i så fald ville skulle forlade landet. Det er ene og alene dem, som begår kriminalitet, som så vil blive berørt af det, fordi de så ikke kan få permanent opholdstilladelse bagefter.

Ordføreren.

Jeg tror simpelt hen ikke, jeg forstår spørgsmålet, for faktuelt går det her forslag ud på at lave en 5-årig midlertidig opholdstilladelse, ikke sandt? Der er forskel på en 5-årig midlertidig opholdstilladelse og en permanent opholdstilladelse, det er to vidt forskellige ting. Så derfor er det her en kæmpe forringelse af den ordning, som vi har nu.

Tak til Radikale Venstres ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det Enhedslistens ordfører. Fru Rosa Lund, værsgo.

Tak for det. Som udgangspunkt synes vi i Enhedslisten, at det er alt for svært at få opholdstilladelse i Danmark, særlig for unge mennesker. Det handler jo i rigtig høj grad om, at uddannelse ikke tæller med, når man søger om permanent opholdstilladelse. Det mener vi i Enhedslisten det skal, og det vil jeg faktisk sige ville være et langt bedre udgangspunkt for diskussionen om permanent opholdstilladelse, hvis det var der, vi startede. Men nu har Konservative så fremsat det her beslutningsforslag, som handler om at erstatte fasttrackordningen for permanent opholdstilladelse til herboende 18-19-årige med en ny ordning. Der må jeg bare sige i lighed med den radikale ordfører, at det kan vi i Enhedslisten ikke støtte.

Den diskussion, vi til gengæld rigtig gerne vil gå ind i, er om, hvordan vi mindsker kriminaliteten i vores samfund. Det tror jeg faktisk at alle herinde er optaget af hvordan vi gør, og jeg vil sige, at når jeg står på den her talerstol som udlændingeordfører, er jeg jo også belastet af at være retsordfører, og derfor er spørgsmålet om kriminalitet og kriminalitetsforebyggelse noget, jeg diskuterer rigtig meget. Og der må jeg sige, at hvis man ønsker at gøre op med kriminaliteten i samfundet, hvad jeg sådan set tror vi alle sammen gerne vil, så er der masser af redskaber, som vi ved virker. Der kan både laves forebyggende indsatser, der kan satses på integrationen, vi kan bekæmpe fattigdom, og vi kan styrke uddannelse. Der er rigtig mange ting, vi kan gøre, som fru Halime Oguz fra SF også var inde på i sin ordførertale. Det synes jeg faktisk også ville være en mere, hvad kan man sige, fair diskussion, hvis vi diskuterede, hvordan vi stopper kriminalitet med det udgangspunkt, at vi gerne vil stoppe kriminalitet, i stedet for med det udgangspunkt, hvordan man får opholdstilladelse i Danmark, for så tror jeg faktisk, at vi ville kunne løse de kriminalitetsproblemer, der trods alt findes i Danmark, hvis vi diskuterede dem som det, de er, nemlig kriminalitetsproblemer.

Enhedslisten kan ikke støtte det her forslag, som kommer fra De Konservative, fordi vi mener, at de stramme regler, vi i forvejen allerede har, er et system, som umuliggør, at mennesker, som er født og opvokset her, nogen sinde kan blive danske statsborgere. Muligheden bliver i hvert fald yderligere reduceret med det her forslag. Jeg vil også sige i forlængelse af det, at jeg på en måde godt kan forstå, hvis hr. Marcus Knuth og Det Konservative Folkeparti er tilfredse for tiden, for det er jo særlig på baggrund af regler, som Det Konservative Folkeparti har fået trumfet igennem på statsborgerskabsområdet, at det faktisk er praktisk talt umuligt for mennesker, der er født og opvokset i det her land, at blive danske statsborger. Det er vi kede af i Enhedslisten, men jeg kender jo debatten og ved, at hr. Marcus Knuth og Det Konservative Folkeparti har en anden holdning. Men Enhedslisten kan ikke støtte det her forslag, fordi vi mener, det skal være nemmere at få permanent opholdstilladelse, og det skal være nemmere at blive dansk statsborger, end det er i dag. Og det bliver det ikke med det her forslag, og derfor støtter vi det ikke.

Tak. Der er en kort bemærkning. Hr. Marcus Knuth.

Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at kommentere yderligere, men når ordføreren i ramme alvor står og siger, at det skal være endnu nemmere, så vil jeg sige, at jeg har svært ved at se, hvordan det kan blive nemmere, end det er i dag. Der er jo ikke nogen krav til beskæftigelse, og man kan have begået ret omfattende kriminalitet – man kan have fået et utal af bøder for narkohandel osv. osv. – så jeg har svært ved at se, hvordan det skulle kunne blive nemmere, end det allerede er i dag.

Ordføreren.

Én ting er i hvert fald sikker, hr. Marcus Knuth, og det er, at det bliver sværere med det her forslag, og derfor støtter Enhedslisten det ikke. Det kunne jo blive nemmere i den forstand, at man automatisk fik statsborgerskab, hvis det var sådan, at man var født og opvokset her i landet. Sådan mener vi i Enhedslisten at det skal være – at alle, der er født og opvokset i Danmark og har haft det, man populært kalder sine formative år her i Danmark, automatisk bliver danske statsborgere.

Hr. Marcus Knuth.

Nu var det faktisk ikke det, jeg spurgte ind til. Ordføreren stod på talerstolen og sagde, at det skal være nemmere at få permanent ophold, når man er ung. Hvordan kan man gøre det nemmere, end det allerede er i dag? Der er jo ikke nogen krav. Man skal bare have været her en vis årrække, fylde 18 år, have gået i skole, og så får man permanent ophold. Jeg har svært ved at se, hvordan det kan blive nemmere.

Så har jeg et supplerende spørgsmål til ordføreren: Mener ordføreren vitterlig ikke, at man skal stille nogen som helst krav til unge udlændinge, der er her? For vi kan jo se, at mange af dem begår kriminalitet efterfølgende.

Ordføreren.

For det første: Der er jo krav, hr. Marcus Knuth, når der er tale om, at man skal have været her en vis årrække – det er jo også et krav. Det synes vi i Enhedslisten i hvert fald. Så kan man diskutere, om det er et lille eller et stort krav, men det er jo et krav.

For det andet: Jo, jeg synes da, at vi skal være langt bedre til at stille krav til hinanden. Jeg synes da, at en meget vigtig forudsætning for, at integrationsprocessen lykkes, er, at den enkelte gerne vil integreres, men også at vi som samfund ikke lægger alle de her snubletråde ud for integrationen, som vi har gjort, og som jo er blevet særlig tydelige, efter at vi nu har måttet afvige fra dem for at kunne behandle de ukrainske flygtninge ordentligt. Så integration går jo begge veje. Jeg synes, man skal stille krav begge veje.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger, så den næste ordfører er fra Dansk Folkeparti. Værsgo, fru Pia Kjærsgaard.

Tak for det. Jeg deler fuldt ud den bekymring, som ligger til grund for forslaget om at erstatte den såkaldte fasttrackordning for 18-19-årige med mere retfærdige og stramme regler for at få permanent ophold i Danmark. Og i øvrigt synes jeg også, at vi lige skal vende, at det er lidt underligt, at man ikke har kunnet bruge et dansk udtryk.

Fasttrack – det står åbenbart for alting, der skal gå hurtigt, og det lyder jo godt. Men hastværk er lastværk, siger man også, og det gælder så absolut for den nuværende ordning, som mere præcist burde kaldes genvejsordningen eller smuthulsordningen. For vi kan jo se, hvordan den generøse håndsrækning fra det danske samfund er blevet gengældt af de heldige unge, som har opnået permanent ophold. Den er ikke blevet gengældt med taknemlighed, endsige eksemplarisk opførsel.

5.529 unge har benyttet sig af fasttrackordningen. Som forslagsstillerne gør opmærksom på i deres bemærkninger til forslaget, kommer 99 pct. af dem, der får tildelt permanent ophold, fra lande uden for EU. Af dem begår 19 pct. kriminalitet, efter at de har opnået permanent ophold. I toppen af den nedslående statistik finder vi palæstinensere, iranere, irakere og somaliere. 12 pct. vælger at leve på sociale ydelser; det gælder især unge fra Tyrkiet, Iran og Afghanistan.

Jeg er nysgerrig efter at høre gode argumenter for, om der her er tale om et sundt bidrag til dansk kultur eller økonomi. Vi kunne også vælge at kalde fasttrackordningen for springbrætordningen, for efter et enkelt år på permanent ophold er der adgang til at søge dansk statsborgerskab. Men det er ikke meningen med asyl i Danmark. Asyl er midlertidigt; man skal hjem, så snart der er mulighed for det. Vi støtter forslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth.

Jeg vil egentlig bare takke fru Pia Kjærsgaard for støtten og beklage, at jeg brugte et ord som fasttrack. Jeg skulle selvfølgelig have sagt det, som jeg tror fru Pia Kjærsgaard sagde, nemlig genvejsordningen. Det havde faktisk været et bedre ordvalg. Så tak for det.

Ordføreren.

Ja, men i det hele taget synes jeg, man skal bestræbe sig på i Folketinget og mange andre steder at tale dansk.

Tak til fru Pia Kjærsgaard. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og der er heller ikke flere ordførere i salen til at tage ordet, så vi er nået til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Marcus Knuth fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Mens jeg husker det, skal jeg hilse fra Nye Borgerlige og sige, at de støtter forslaget, ligesom Dansk Folkeparti gør.

Så vil jeg sige, at jeg har været lidt ærgerlig over debatten her, for jeg havde egentlig forventet mere fra mange af partierne. Altså, tallene her viser jo et fuldstændig klokkeklart billede, når det er sådan, at 19 pct. af dem, der bruger den her smutvejsordning, hvis man kan kalde den det, begår kriminalitet efterfølgende. Så har vi jo et meget alvorligt problem. Og når det er sådan, at der især er nogle landegrupper, Iran, Irak og Somalia, som jeg har nævnt her, der skiller sig ud, så har vi jo et endnu større problem i forhold til dem.

Vi synes jo ikke, der er noget som helst uretfærdigt i det, vi har fremsat. Vi har faktisk landet det her et meget, meget blødt sted, vil jeg sige. Jeg kunne forestille mig, at der er nogle partier, der siger, at hvis man er kommet hertil med sine forældre fra f.eks. Irak eller Somalia og man, når man fylder 18 år, så ikke selv har et beskyttelsesbehov, skal man tilbage til hjemlandet. Det kunne jeg forestille mig at der er nogle partier der siger. Vi har landet det her på en noget blødere måde – også i håbet om, at der ville være bredere opbakning – ved at sige, at så får man automatisk, uden krav, en 5-årig opholdstilladelse, og hvis man i den periode opfører sig ordentligt og ikke ligger landet til last og ikke begår kriminalitet, kan man så få den permanente opholdstilladelse. Det synes vi faktisk er en fornuftig måde at løse det her på.

Så siger Radikale Venstre, at vi straffer de unge. Jeg vil ikke mene, at det at være ung udlænding fra Irak eller Somalia i Danmark og automatisk få en 5-årig opholdstilladelse, når man fylder 18 år, er en straf – det kan jeg altså ikke se.

Så ja, vi er rigtig ærgerlige over, at der ikke er mere opbakning – heller ikke fra Venstre, som jeg synes tog unødvendig stor afstand fra det her. Men jeg vil sige tak til fru Pia Kjærsgaard for opbakningen fra Dansk Folkeparti til den her afskaffelse af smuthulsordningen og også til Nye Borgerlige for at støtte.

Tak til hr. Marcus Knuth. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Mødet er udsat. (Kl. 15:09).