Retsudvalget 2021-22
B 171
Offentligt
HØJESTERETS KENDELSE
afsagt onsdag den 17. november 2021
Sag 61/2021
A
(advokat Mads Lyshøj Ulrikkeholm)
mod
Ekspres Bank A/S
(advokat Kristian Haagen Larsen)
I tidligere instanser er afsagt kendelse af fogedretten i Roskilde den 5. marts 2020 (FS 21-
343/2019) og af Østre Landsrets 22. afdeling den 22. december 2020 (B-678-20).
I påkendelsen har deltaget tre dommere: Jan Schans Christensen, Jens Kruse Mikkelsen og
Anne Louise Bormann.
Påstande
Kærende, A, har nedlagt påstand om, at fogedsagen nægtes fremme.
Indkærede, Ekspres Bank A/S, har påstået stadfæstelse.
Sagsfremstilling
Ved låneaftale af 10. juli 2018 blev der optaget et lån hos Ekspres Bank A/S på 13.400 kr. Lå-
nedokumentet blev underskrevet ved brug af As NemID-oplysninger (brugernavn, kode og
nøglekort).
Ekspres Bank A/S søgte efterfølgende det digitale lånedokument tvangsfuldbyrdet hos A ved
fogedretten i Roskilde. I forbindelse med fogedrettens behandling af sagen har A den 5. maj
2019 og den 5. marts 2020 afgivet forklaring. Af hans forklaring fremgår bl.a.:
”… at han havde skrevet med en på Messenger, som udgav sig for at være en pige ved
navn Christina Larsen fra Holbæk. Han ville på det tidspunkt gerne have en kæreste.
Hun forsøgte at presse ham til at sende sit NemID. Hun sagde, hun skulle bruge det til at
B 171 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om seneste retspraksis vedr. hæftelse for de aftaler, som en tredjemand ulovligt har indgået gennem svindel med NemID og MitID, og om, hvorvidt offeret for svindlen er endt med af hæfte, til justitsministeren
- 2 -
betale en regning. Hun sagde ikke, hvad det var for en regning, eller hvad beløbet var.
Det stod på over 1-2 måneder, hvor hun konstant pressede ham. Hun pressede ham
blandt andet ved at tilbyde ham sex. Der blev udvekslet pornografiske billeder mellem
dem. Han håbede, hun ville komme hjem til ham og tilbyde ham sex. Til sidst gav han
efter og tog et billede af sit NemID (nøglekort), som han sendte til hende på Messenger.
Han skrev desuden sin nem-id-kode til hende. Det var omkring juni/juli 2018. Derefter
hørte han ikke mere fra hende. Efterfølgende kunne man ikke længere søge hendes pro-
fil frem på Facebook.
I starten skete der ikke mere, så han troede ikke, der var sket noget ved det. Men i løbet
af efteråret 2018 begyndte han at få breve fra forskellige firmaer som f.eks. Ekspres
Bank og Norwegian Bank, både med almindelig post og i e-boks. Det var først, da han
modtog disse breve, at han blev klar over, der var optaget lån i hans navn.
Der gik ikke særlig lang tid, før han besluttede at sige det til sin hjemmevejleder, B. Der
gik måske et par uger. Det var omkring august/september 2018. Han viste hende bre-
vene og fortalte, hvad der var sket.
A oplyste, at han ikke er under økonomisk værgemål. Før denne episode kunne han
holde øje med sine konti på netbank, hvilket han gjorde et par gange om ugen.
Han vidste godt, at det var sine personlige oplysninger, han udleverede. Det undrede
ham, at hun skulle bruge hans NemId til at betale regninger, men hun blev ved med at
presse og presse, så han gav efter til sidst.”
Det fremgår af en erklæring af 2. oktober 2019 fra As praktiserende læge C bl.a., at:
”A er mentalt udviklingshæmmet. Han har svært ved at gennemskue sammenhænge og
er generelt lidt naiv i sin tilgang til en række forhold, herunder også økonomiske.
Jeg vil mene at hans mentale niveau svarer nogenlunde til en 7 årig.”
Af hjemmevejleder Bs forklaring for fogedretten den 5. maj 2019 og den 5. marts 2020 frem-
går bl.a.:
”… at A er udviklingshæmmet. Samme dag hun fik at vide af A, hvad der var sket, gik
hun med A i banken, hvor de fik spærret alle konti og nem-id. På vej til banken ringede
B til politiet og anmeldte det, og dagen efter tog en anden hjemmevejleder A med på
politistationen. Der verserer nu en sag hos Københavns Vestegns Politi. Da B kom på
arbejde den efterfølgende mandag, ringede hun til samtlige kreditorer og forklarede dem
sagen. Der var 10 kreditorer i alt, og de fleste valgte at sætte en streg over det, mens to
kreditorer fastholdt deres krav.
Hjemmevejleder B oplyste desuden, at A kun havde kontokig, dvs. han kunne følge
med i sine konti, men kunne ikke overføre penge. Han havde en lommepengekonto,
hvor der hver uge gik lommepenge ind, som han kunne hæve med et hævekort.
B 171 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om seneste retspraksis vedr. hæftelse for de aftaler, som en tredjemand ulovligt har indgået gennem svindel med NemID og MitID, og om, hvorvidt offeret for svindlen er endt med af hæfte, til justitsministeren
- 3 -
Hans lønkonto er hans nem-konto. Hvis lånebeløbene er gået ind på hans nem-konto,
kan de være overført til en anden konto med det samme.
Vestegnens Politi har oplyst, at de har efterforsket denne sag parallelt med en anden sag
i Rødovre også med en udviklingshæmmet mand. A har ikke været i retten med sagen.
De har fundet frem til gerningsmanden, men kunne vist ikke bevise det.
Hun hjælper A med oprydning og rengøring og med økonomien og forklarer hans sager
for ham. Hun er på hjemmebesøg hos A en gang ugentlig. A benytter derudover kom-
munens tilbud bl.a. et spisetilbud 7-8 timer om ugen. A føler sig ensom og vil gerne ha-
ve en kæreste.
Før i tiden havde A svært ved at lade være med at bruge sine penge. Han har aldrig stif-
tet gæld, men kan have svært ved at overskue, at ikke alt skal bruges på en gang. Han
har en lukket konto til boligopsparing og en lukket konto til ferieopsparing, Banken
overfører 800 kr. hver uge på et lommepengekort til ham. Det er opgaver, som hun har
støttet A med. Hun har været vejleder for A i omkring 10 år.
Adspurgt til lægeerklæringen er det vidnets opfattelse, at A er dygtig til tekniske ud-
fordringer på et afgrænset område, men på det følelsesmæssige plan er han umoden og
har ikke forståelse for, hvordan tingene hænger sammen. De snakker hver torsdag om,
hvordan andre mennesker reagerer og hvorfor de gør, som de gør. A kan ikke overskue
konsekvenserne af sine handlinger.”
Fogedretten i Roskilde afsagde kendelse den 5. marts 2020. I kendelsen anføres bl.a.:
”Retten lægger til grund, at parterne er enige om, at A har handlet uforsvarligt ved at
udlevere sine personfølsomme oplysninger til en ukendt person, der angiveligt gjorde
sidstnævnte i stand til at misbruge dem til bl.a. at optage det i sagen omhandlede lån.
Det afgørende er herefter om den indgåede aftale er uforbindende for A, fordi det må
antages, at han på grund af hæmmet psykisk udvikling manglede evnen til at handle
fornuftsmæssigt.
Efter bevisførelsen, navnlig lægeerklæringen, lægger retten til grund, at A er psykisk
udviklingshæmmet, og at det medfører, at han har brug for støtte både til sine personlige
og økonomiske forhold, uden at der er iværksat værgemål for ham.
Efter As forklaring var han længe tilbageholdende med at udlevere sine personfølsom-
me oplysninger til brug for kvindens betaling af en regning, og først efter lang tids pres
udleverede han dem, sandsynligvis i håbet om at modtage ”en belønning” i form af fy-
sisk samvær med hende.
Retten finder, at As ved sin handlemåde var klar over, at han ikke blot skulle udlevere
oplysningerne til hvem som helst. Der er herefter ikke den fornødne sammenhæng mel-
lem As handicap og udleveringen af de personfølsomme oplysninger. Det forhold, at
han blev forsøgt lokket og derefter presset til at udlevere oplysningerne, kan ikke føre til
et andet resultat.
B 171 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om seneste retspraksis vedr. hæftelse for de aftaler, som en tredjemand ulovligt har indgået gennem svindel med NemID og MitID, og om, hvorvidt offeret for svindlen er endt med af hæfte, til justitsministeren
- 4 -
Sagen kan fremmes til udlæg hos A for 17.543,21 kr. ”
A kærede fogedrettens kendelse til Østre Landsret, som den 22. december 2020 stadfæstede
fogedrettens kendelse. I landsrettens kendelse anføres det bl.a.:
”Landsretten finder, at A ved at udlevere sit nøglekort til NemID sammen med bruger-
navn og adgangskode til tredjemand som sket har udvist en sådan grad af uagtsomhed,
at han i forhold til Ekspres Bank A/S som udgangspunkt hæfter for lånoptagelsen på af-
taleretligt grundlag, selv om underskriften ikke er tilføjet digitalt af ham selv, og at
gældsbrevet kan danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse, jf. retsplejelovens § 478, stk. 1,
nr. 5, jf. stk. 4, 1. pkt.
Uanset at det efter de foreliggende lægelige oplysninger må lægges til grund, at A lider
af en hæmmet psykisk udvikling, tiltræder landsretten af de af fogedretten anførte grun-
de, at der ikke er det fornødne grundlag for at antage, at A som følge af sin hæmmede
psykiske udvikling manglede evnen til at handle fornuftsmæssigt i relation til at råde
over sit nøglekort til NemID.
Herefter kan bestemmelsen i værgemålslovens § 46 ikke føre til et andet resultat.”
Anbringender
A
har anført navnlig, at han på tidspunktet for indgåelsen af låneaftalen var omfattet af vær-
gemålslovens § 46, der er en stærk ugyldighedsgrund. Han er derfor ikke bundet af låneafta-
len. Det fremgår af lægeerklæring af 2. oktober 2019, at han er mentalt udviklingshæmmet
med et mentalt niveau svarende til en 7-årig.
Det er ikke afgørende, at han ikke er under værgemål, da værgemålslovens § 46 også omfatter
personer, som ikke er under værgemål.
Som følge af sin psykiske udviklingshæmning har A ikke haft begreb om, at han skulle passe
på sine personoplysninger. Han har ikke forstået rækkevidden af at fremsende sine NemID-
oplysninger til en anden.
Han er således blevet franarret sine NemID-oplysninger af en fiktiv profil på Messenger som
følge af sin manglende evne til at handle fornuftsmæssigt. Der foreligger slet ikke en viljestil-
kendegivelse fra ham.
Fogedsagen bør på denne baggrund nægtes fremme.
B 171 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om seneste retspraksis vedr. hæftelse for de aftaler, som en tredjemand ulovligt har indgået gennem svindel med NemID og MitID, og om, hvorvidt offeret for svindlen er endt med af hæfte, til justitsministeren
- 5 -
Ekspres Bank A/S
har anført navnlig, at A ikke har dokumenteret, at han var omfattet af per-
sonkredsen i værgemålslovens § 46, da han alene har fremlagt en kortfattet lægeerklæring, der
ikke underbygges af øvrige faktuelle forhold. Tværtimod bor A i eget hjem, har et arbejde og
er selv ansvarlig for sine økonomiske forhold.
Selv hvis A var omfattet af personkredsen i værgemålslovens § 46, havde hans psykiske ud-
viklingshandicap ingen betydning for låneaftalens indgåelse, hvilket er en forudsætning for, at
værgemålslovens § 46 finder anvendelse.
Det følger af As forklaring for fogedretten, at han var fuldt bekendt med, at han ikke måtte
udlevere sine fortrolige oplysninger til tredjemand, men at han udleverede dem alligevel i
håbet om at modtage en belønning i form af fysisk samvær med den pågældende tredjemand.
Han vidste endda, at tredjemand skulle bruge oplysningerne, fordi hun manglede penge til at
betale en regning.
A var således bevidst om formålet med at udlevere sine NemID-oplysninger og var i stand til
at overskue konsekvenserne herved. Han manglede derfor ikke evnen til at handle fornufts-
mæssigt i medfør af værgemålslovens § 46, og han er derfor bundet af låneaftalen med Ek-
spres Bank A/S.
Højesterets begrundelse og resultat
Sagen angår, om A hæfter for lånet hos Ekspres Bank A/S på aftaleretligt grundlag, eller om
låneaftalen må anses som uforbindende for ham i medfør af værgemålslovens § 46.
Aftaleretlig hæftelse
Det er fastslået i retspraksis, herunder i Højesterets kendelser af 8. januar 2019 (UfR
2019.1192 og UfR 2019.1197), at en NemID-indehaver efter omstændighederne kan hæfte for
et lån på aftaleretligt grundlag, selv om underskriften ikke er tilføjet digitalt af indehaveren
selv. Der skal i den forbindelse foretages en konkret vurdering af det samlede hændelsesfor-
løb.
Højesteret tiltræder landsrettens vurdering af, at A ved udleveringen af sine NemID-
oplysninger som sket har udvist en sådan grad af uagtsomhed, at han i forhold til Ekspres
Bank A/S som udgangspunkt hæfter for låneoptagelsen på aftaleretligt grundlag.
B 171 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om seneste retspraksis vedr. hæftelse for de aftaler, som en tredjemand ulovligt har indgået gennem svindel med NemID og MitID, og om, hvorvidt offeret for svindlen er endt med af hæfte, til justitsministeren
- 6 -
Værgemålslovens § 46
Efter værgemålslovens § 46, stk. 1, er en aftale ikke bindende, hvis det må antages, at den er
indgået af en person, der på grund af sindssygdom, herunder svær demens, hæmmet psykisk
udvikling, forbigående sindsforvirring eller en lignende tilstand, manglede evnen til at handle
fornuftmæssigt.
Efter de lægelige oplysninger lægger Højesteret til grund, at A var psykisk udviklingshæm-
met. Hans læge har skønnet, at hans mentale niveau svarer til en 7-årigs. Han får bistand fra
en kommunal hjemmevejleder, som har forklaret, at han har svært ved at overskue, at alle
hans penge ikke kan bruges på en gang. Hans økonomi var derfor tilrettelagt sådan, at han
ikke selv kunne overføre penge, men fik overført lommepenge hver uge på et hævekort.
Højesteret finder på denne baggrund, at det må antages, at A på grund af hæmmet psykisk
udvikling har været ude af stand til at forstå de økonomiske konsekvenser af at udlevere sine
NemID-oplysninger til en anden og konsekvenserne af at optage lån. Højesteret finder derfor,
at låneaftalen ikke er bindende for ham, jf. værgemålslovens § 46.
Højesteret tager herefter As påstand til følge, således at fogedforretningen nægtes fremme.
Thi bestemmes
:
Fogedforretningen nægtes fremme.
I sagsomkostninger for fogedretten skal Ekspres Bank A/S betale 7.500 kr. til statskassen.
I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal Ekspres Bank A/S betale 7.500 kr. til A.
Kæreafgiften tilbagebetales.