B 171 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om seneste retspraksis vedr. hæftelse for de aftaler, som en tredjemand ulovligt har indgået gennem svindel med NemID og MitID, og om, hvorvidt offeret for svindlen er endt med af hæfte, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
B 171
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

25. maj 2022

Formueretskontoret

Rune Bæk Krogh

2022-0038-0046

2446982

Besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til folketingsbeslut-

ning om forbrugerbeskyttelse mod svindel med NemID og MitID (B

171) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til folke-

tingsbeslutning om forbrugerbeskyttelse mod svindel med NemID og MitID

(B 171) som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18.

maj 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Mattias Tesfaye

Helene Bendtsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

B 171 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om seneste retspraksis vedr. hæftelse for de aftaler, som en tredjemand ulovligt har indgået gennem svindel med NemID og MitID, og om, hvorvidt offeret for svindlen er endt med af hæfte, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om forbru-

gerbeskyttelse mod svindel med NemID og MitID (B 171) fra Folketin-

gets Retsudvalg:

”Vil ministeren oversende og redegøre for seneste retspraksis

vedrørende spørgsmålet om hæftelse for de aftaler, som en tred-

jemand ulovligt har indgået gennem svindel med NemID og Mi-

tID, herunder fremhæve, hvorvidt offeret for svindel med Ne-

mID og MitID er endt med af hæfte?”

Svar:

Det klare udgangspunkt i dansk ret er, at man ikke bliver forpligtet af

aftaler, som man ikke selv har indgået. Man hæfter således ikke for lån eller

køb, man ikke selv har foretaget. Det gælder også, hvis man uforskyldt har

været udsat for misbrug af ens identitetsoplysninger, f.eks. NemID/MitID,

til at indgå sådanne aftaler.

Undtagelsesvist kan udgangspunktet fraviges afhængigt af de konkrete om-

stændigheder i den enkelte sag. Om en borger undtagelsesvist kan blive af-

taleretligt forpligtet ved misbrug af vedkommendes identifikationsoplysnin-

ger, herunder NemID-/MitID-oplysninger, beror på en konkret vurdering af

de individuelle omstændigheder i den enkelte sag. I denne vurdering kan det

efter retspraksis bl.a. indgå, under hvilke omstændigheder tredjemand er

kommet i besiddelse af borgerens identifikationsoplysninger, om borgeren

har haft kendskab til, at tredjemand er kommet i besiddelse af oplysnin-

gerne, og om borgeren har gjort, hvad der var muligt for at forhindre mis-

brug.

Det er min opfattelse, at retspraksis på området er klar. Domstolene, herun-

der Højesteret, har ved flere lejligheder fastslået, at det kun undtagelsesvist

kan komme på tale, at en borger hæfter, hvis vedkommendes NemID er ble-

vet misbrugt.

I spørgsmålet anmodes der om en redegørelse for den seneste retspraksis

på området. Jeg har derfor bedt mit embedsværk om at søge i trykt retsprak-

sis fra og med 2021. Nedenfor gennemgås de 5 domstolsafgørelser, der er

fundet frem til. De offentlig tilgængelige afgørelser fra Højesteret af 26. fe-

bruar 2021 og 17. november 2021 er vedlagt. De to afgørelser fra Vestre

Side 2/4

Landsret af 8. januar 2021 og 12. oktober 2021 er tilgængelige via Ugeskrift

for Retsvæsen på karnov.dk.

Den 8. januar 2021 afsagde Vestre Landsret kendelse (UfR 2021, s. 1268) i

en sag om svindel med NemID, hvor en borgers daværende kæreste havde

optaget lån i vedkommendes navn. Borgeren forklarede under sagen, at hun

selv havde udleveret sine NemID-oplysninger til sin daværende kæreste,

herunder at hun havde givet sin personlige kode til ham, sendt et billede af

sit nøglekort og udleveret sms-kode. På den baggrund og henset til, at hun

ikke havde ført nogen kontrol med, hvad hendes NemID-oplysninger blev

anvendt til, fandt landsretten, at hun havde udvist en sådan grad af uagtsom-

hed, at hun aftaleretligt var forpligtet af den aftale, der var indgået som følge

af misbruget.

Den 26. februar 2021 afsagde Højesteret dom (UfR 2021, s. 2320) i en sag,

hvor en borgers samlever havde misbrugt vedkommendes NemID-oplysnin-

ger til at optage lån i hendes navn. I den pågældende sag var samleveren

kommet i besiddelse af hendes nøglekortoplysninger ved at tage nøglekortet

fra hendes pung og fotografere det, og han havde fået adgang til hendes bru-

gernavn og adgangskode via familiens fælles tablet, hvor disse oplysninger

var lagret. Samleveren havde desuden gjort sig betydelige bestræbelser på

at skjule misbruget af hendes NemID ved eksempelvis at slette meddelelser

på hendes e-Boks og ved i forbindelse med udbetaling af lånebeløbene at

ændre hendes NemKonto til sin egen konto for derefter at ændre den tilbage

igen. Efter en konkret vurdering fandt Højesteret, at borgeren hverken på et

aftale- eller erstatningsretligt grundlag hæftede for lånoptagelsen over for

långiverne.

Den 12. oktober 2021 afsagde Vestre Landsret dom (UfR 2021, s. 226) i en

sag, hvor der var optaget lån i en borgers navn ved svindel med NemID. På

daværende tidspunkt boede vedkommende i Spanien, hvor han delte en lej-

lighed med andre personer. Vedkommende forklarede, at han opbevarede

sit NemID-nøglekort i sin pung samt pas og sundhedskort på sit værelse, der

var ulåst. Han forklarede endvidere, at han ikke havde udleveret sin ad-

gangskode til andre eller nedskrevet sin kode. Lånet var blevet udbetalt til

vedkommendes konto og samme dag overført til en ukendt konto, hvilket

han kan først opdagede ca. 2 måneder efter episoden. Landsretten fandt ud

fra en samlet vurdering af sagens omstændigheder, at der hverken på et af-

tale- eller erstatningsretligt grundlag kunne statueres hæftelse.

Side 3/4

Højesteret afsagde den 17. november 2021 to kendelser (UfR 2021, s. 411

og s. 414), der begge omhandlede optagelse af lån ved svindel med NemID.

I den første sag var en mentalt udviklingshæmmet person blevet franarret

sine NemID-oplysninger af en ukendt person, der udgav sig for at være en

pige. I den pågældende sag havde de to i en periode på 1-2 måneder kom-

munikeret via tjenesten Messenger. Vedkommende forklarede under sagen,

at den ukendte person vedvarende pressede ham til at udlevere sine NemID-

oplysninger (NemID-nøglekort og kode), bl.a. ved at tilbyde ham sex og ved

at dele pornografiske billeder. Højesteret fandt, at der var udvist en sådan

grad af uagtsomhed, at borgeren som udgangspunkt hæftede for lånoptagel-

sen. Højesteret fandt dog, at vedkommende på grund af hæmmet psykisk

udvikling var ude af stand til at forstå de økonomiske konsekvenser af at

udlevere sine oplysninger, hvorfor vedkommende efter værgemålsloven

ikke var bundet af lånoptagelsen.

I den anden sag var en borger blevet ringet op af en mand, der udgav sig for

at være fra politiet. Han fortalte, at hendes Instagram-konto var blevet ha-

cket, og at hun derfor skulle sende bruger-id, kode og NemID-nøglekort

samt hendes kærestes telefonnummer, som hun sendte per sms. Hun ringede

efterfølgende op til sin kæreste og fortalte om episoden. Hun forklarede end-

videre, at hun undrede sig over opkaldet, da NemID ikke bruges til at veri-

ficere sikkerheden på en Instagram-konto. Samme dag ringede en person op

til kæresten og benyttede samme svindelmetode. Svindleren sagde endvi-

dere til kæresten, at efterforskningen var tavshedsbelagt, og han havde tavs-

hedspligt i en uge. Højesteret fandt, at de pågældende ikke havde udvist en

sådan uagtsomhed, at de hæftede for lånoptagelsen. Højesteret lagde bl.a.

vægt på, at de pågældende var af den overbevisning, at svindleren var fra

politiet, samt at de anmeldte forholdene 6 dage senere, da de blev gjort op-

mærksom på, at der kunne være tale om svindel. Endvidere bemærkede Hø-

jesteret generelt, at den blotte overgivelse af den private nøgle med tilhø-

rende adgangskode til en anden næppe i sig selv er tilstrækkeligt til at inde-

bære, at den pågældende bliver aftaleretligt forpligtet.

Side 4/4