Det sidste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 165:

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af krav om permanent ophold i Danmark i mindst 5 år, før man kan søge dansk statsborgerskab.

Af Marcus Knuth (KF) og Søren Pape Poulsen (KF).

(Fremsættelse 01.03.2022).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsminister.

Tak til formanden for ordet, og tak til Det Konservative Folkeparti for at fremsætte beslutningsforslag B 165. Med forslaget foreslår De Konservative, at udlændinge, der søger dansk statsborgerskab, skal have haft permanent ophold i Danmark i mindst 5 år i stedet for det nuværende krav om 2 års permanent ophold.

Ved aftalen om nye regler for tildeling af statsborgerskab blev opholdskravet skærpet, sådan at der nu ud over den allerede gældende betingelse om 9 års uafbrudt ophold her i landet også blev indført et krav om, at almindelige ansøgere om dansk statsborgerskab skal have haft permanent ophold i 2 år, mens der for flygtninge og personer, der må sidestilles med flygtninge og statsløse, blev indført et krav om 1 års permanent ophold. Kravene til opholdsperiodens længde er bl.a. fastsat, henset til at statsborgerretskonventionen indeholder en forpligtigelse til højst at kræve 10 års fast ophold som betingelse for erhvervelse af statsborgerskab.

En yderligere stramning af kravene til opholdsperiodens længde og periode med tidsubegrænset ophold vil derfor kunne være i strid med vores internationale forpligtelser, og det er regeringens holdning, at Danmark skal overholde statsborgerretskonventionen.

Jeg mener derfor også, at vi med aftalen fandt et passende niveau med indførelsen af et krav om permanent ophold i 2 år forud for ansøgning om dansk statsborgerskab, og vi kan derfor ikke støtte De Konservatives forslag. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth.

Nu har der været lidt diskussion omkring konventioner og det her forslag – og bare lige for at slå en enkelt ting fast: Jeg talte med Eva Ersbøll og fik hende også meget venligt til at svare på skrift på nogle spørgsmål, jeg havde. Selve det, at vi fremsætter et forslag, der opfordrer til at indkalde til forhandlinger, er selvfølgelig ikke imod nogen som helst konvention – det kan det jo ikke være at indkalde til en forhandling. Men vi ser jo, at der kan være mange løsningsforslag til det her.

Et direkte tidskrav om, at man skal have været i Danmark i 5 år er vi sådan set enige i godt kan være problematisk, men man kan jo gøre det indirekte, f.eks. ved at fjerne dispensationsmuligheden for beskæftigelseskravet. Det vil jo alt andet lige betyde, at mange af de unge, som vi synes er et problem, fordi de begår kriminalitet efterfølgende, vil skulle have haft et arbejde og dermed måske først får dansk statsborgerskab, når de f.eks. bliver 22 eller 23 år. Det ville vi godt kunne leve med – og det ville være inden for konventionerne, som jeg forstår det i hvert fald.

Er det en løsningsmodel, som ministeren så kan se sig selv i?

Ministeren.

Vi mener, at den aftale, vi har indgået, er god, og vi ser ikke noget grundlag for at skulle indkalde til forhandlinger med henblik på at lave nogle nye regler for tildeling af statsborgerskab, så kort tid efter at vi netop har ændret dem en gang. Faktisk mener jeg, at det er et problem i sig selv, at de bærende regler i udlændingelovgivningen igennem et par årtier er blevet ændret så ufattelig mange gange, at det efterhånden er svært at finde rundt i det, og det er derfor også et formål i sig selv at prøve at have nogenlunde ro omkring de væsentligste regler på udlændingeområdet, herunder reglerne for statsborgerskab.

Så synes jeg bare heller ikke, at det er rimeligt at sige til folk, at det tager 8 år at få permanent ophold plus sagsbehandlingstid og så 5 år bagefter, hvor de skal vente på at kunne få statsborgerskab. Masser af de mennesker, der i dag får dansk statsborgerskab efter at have haft permanent ophold i 2 år, er folk, jeg er glad for at kunne give statsborgerskab. De er velintegreret i Danmark, og de fungerer godt i det danske samfund.

Hr. Marcus Knuth.

Men ministeren ved jo udmærket også godt, at årsagen til, at så mange unge får statsborgerskab så hurtigt, er, at der både er et smuthul i forhold til permanent ophold for unge, og så er der også et smuthul i forhold til statsborgerskab for unge, hvor man heller ikke skal have haft et job eller levet op til særlig mange krav overhovedet. Og der er det jo, vi ser, at 21 pct. pakistanere, 20 pct. iranere, 18 pct. afghanere begår omfattende kriminalitet, efter de har fået dansk statsborgerskab.

Der er det jo, vi siger stilfærdigt: Jamen hvis nu vi venter med at give de helt unge dansk statsborgerskab, indtil de har været har lidt længere og har levet op til nogle flere krav, så kan det være, at de ikke begår kriminalitet. Hvad vil ministeren gøre ved dem, der begår kriminalitet?

Ministeren.

Jeg vil starte med at sige, at et krav om mindst 5 års permanent ophold, før man kan søge statsborgerskab, jo ville ramme alle, altså rigtig mange mennesker, tusindvis af mennesker, som hvert år søger om dansk statsborgerskab. Og det, som udlændingepolitikken jo handler om, er at finde balancen mellem på den ene side at have en stram udlændingepolitik og på den anden side at have nogle regler og betingelser, der gør, at de tusindvis af mennesker, der kommer til landet hvert år, også mener, at der er nogenlunde rimelighed i, hvilke betingelser de bliver mødt med fra det danske samfunds side. Og den balance er det væsentligt at finde, og den mener jeg faktisk at vi på mange stræk har fundet.

Hvis vi gennemførte det, der ligger her foran os nu, så mener jeg, at vi ville miste balancen. Og mange mennesker ville også opleve – ud over at vi bryder konventionerne – at der ville være en helt urimelig lang ventetid til at få statsborgerskab.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til udlændinge- og integrationsministeren. Så er det ordførerne, og den første ordfører er fra Socialdemokratiet. Værsgo, hr. Lars Aslan Rasmussen.

Det Konservative Folkeparti foreslår med det her beslutningsforslag at indkalde til forhandlinger om at ændre reglerne på indfødsretsområdet, så udlændinge, der søger om dansk statsborgerskab, skal have haft permanent ophold i Danmark i mindst 5 år.

I Socialdemokratiet mener vi, at man fra Folketingets side skal stille høje forventninger og stramme krav til udlændinge, der søger om dansk statsborgerskab. Det er og bliver et stort privilegium at blive dansk statsborger, og når man først har opnået dansk statsborgerskab, er det svært at få det taget fra sig igen, også selv om man begår alvorlig kriminalitet.

Derudover er det en stor tillidserklæring fra det danske samfund, når udlændinge får dansk statsborgerskab og for alvor bliver en del af fællesskabet her i Danmark. Derfor er det vigtigt, at vi i videst muligt omfang sikrer os, at udlændinge, der opnår dansk statsborgerskab, er blevet tilstrækkelig danske i deres hjerter og i deres sind.

Derudover er det vigtigt, at de har arbejdet flittigt og målrettet på at lære dansk og være selvforsørgende og tilegne sig danske værdier og blive en del af Danmark med alt, hvad det indebærer. Det nuværende krav til opholdsperiodens længde og kravet om permanent ophold er fastsat, så det er i overensstemmelse med statsborgerkonventionen, og den indeholder en forpligtelse om, at vi maks. kan fastsætte krav om 10 års fast ophold som betingelse for at kunne få dansk statsborgerskab.

På denne baggrund kan Socialdemokratiet derfor ikke støtte forslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Marcus Knuth.

Men jeg minder jo om, at ministeren faktisk har lyttet til nogle af de andre problemstillinger, vi har påpeget der stadig væk er på indfødsretsområdet. Jo, vi har lavet en god aftale, men den er jo ikke perfekt. Der er jo ikke nogen aftale, der er perfekt. Og som jeg forstår det, vil ministeren indkalde til nogle drøftelser om bl.a. det her med et gebyr, hvor man betaler første gang, men ikke senere osv. Jeg tror også, ministeren har været åben over for at justere på nogle andre småting, i hvert fald som jeg forstår det, og det her er jo nogle tal, der er meget, meget voldsomme. 45 pct. af unge statsløse, dvs. ofte palæstinensere, begår kriminalitet, efter de har fået statsborgerskab, 21 pct. af pakistanere. Jeg kan ikke forstå, hvorfor Socialdemokratiet bare siger: Det vil vi ikke gøre noget ved. Hvad vil Socialdemokratiet så gøre ved det her? Eller skal man bare stiltiende acceptere det?

Ordføreren.

Jeg håber også, at spørgeren selv synes, at når man indgår en aftale, synes man, det er en god aftale, og der også er nogle regler, der gælder sådan nogenlunde, så man kan se nogle år ud i fremtiden. Når det så er sagt, hvis vi snakker om alvorlig kriminalitet, så ja, er det nogle tal, der er alt for høje. Men jeg håber også, at spørgeren medgiver, at vi også har taget initiativ til, at man faktisk kan tage statsborgerskabet fra folk, som f.eks. er til fare for vitale interesser for Danmark, og her synes jeg vi har haft et udmærket samarbejde med de borgerlige partier.

Hr. Marcus Knuth.

Jeg er jo enig i, at det er en god aftale. Men når jeg tænker tilbage her i Folketinget – hvor mange gange har vi ikke behandlet en ændring af en lov af en ændring af lov af en ændring af lov – ændrer vi jo på lovene hele tiden for at forbedre dem. Og når nu de her tal er så voldsomme, som de er – og jeg var ikke engang klar over, at de har tal var så voldsomme, dengang vi indgik aftalen – vil jeg faktisk sige, og det tror jeg ordføreren er enig i, at det her er et ekstremt komplekst område, og jeg lærer hele tiden nye ting. Når nu man lærer noget nyt, der er en problemstilling, hvorfor så ikke forsøge at løse den?

Ordføreren.

Vi vil meget gerne løse det, men jeg tænker også, at ordføreren må medgive, at det ikke er ret lang tid siden, vi har lavet en aftale, som jeg forstod på både Venstre, De Konservative og Liberal Alliance var en god aftale. Man skal også nogenlunde kunne regne med, når man søger dansk statsborgerskab, at der er nogle regler, som er gældende. Men vi kan godt løse noget af det, og jeg kan se, at hr. Marcus Knuth sender en ordfører rundt omkring med budskaber til ministeren, så hvis der er noget, skal jeg gerne sige det videre.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til Socialdemokratiets ordfører. Så er det Venstres ordfører. Værsgo til hr. Mads Fuglede.

Tak for ordet, og tak til forslagsstillerne bag beslutningsforslaget. Med det her beslutningsforslag får vi mulighed for at drøfte, hvilke krav der skal stilles til mennesker, der søger dansk statsborgerskab. Det er alt sammen fint, også selv om vi jo lige har været igennem en proces, hvor vi debatterede netop det og forhandlede netop det og lavede nogle meget markante ændringer på det her område. Lad mig starte med at slå fast, at i Venstre mener vi ikke, at statsborgerskab er en rettighed. Det er vigtigt, at vi fastsætter nogle stramme og kontante krav til dem, der ønsker at blive en del af det danske fællesskab.

Reglerne for at opnå dansk statsborgerskab blev som bekendt ændret sidste år, og jeg var selv med til de her forhandlinger, og vi blev enige om, at der skulle laves en ny aftale for opnåelse af indfødsret. I denne aftale indgik der også det element, vi diskuterer her i dag, nemlig hvor lang tids permanent ophold man skal have i Danmark, før man kan søge om dansk statsborgerskab. Her blev vi enige om, at almindelige ansøgere i udgangspunktet skal have haft permanent ophold i Danmark i 2 år. På grund af konventionsbestemmelser er der enkelte grupper, som kan nøjes med 1 års permanent ophold, men den generelle regel er altså 2 år. For at opnå permanent ophold i Danmark skal man som udgangspunkt have opholdt sig i landet i mindst 8 år; altså vil udgangspunktet være, at man skal have opholdt sig 10 år i Danmark, før man kan komme i betragtning til dansk statsborgerskab.

Så kommer der et beslutningsforslag nu, som vi behandler her, hvor Det Konservative Folkeparti foreslår, at alle personer skal have haft 5 års permanent opholdstilladelse, før man kan komme i betragtning til at få dansk statsborgerskab. Det vil betyde, at hovedreglen vil blive, at man skal have været i Danmark i 13 år, før man kan komme i betragtning til at få dansk statsborgerskab. På den ene side er vi i Venstre ikke sikre på, at det er den rette balance, men vi er også fuldstændig på det rene med, at det også er et forslag, der er i klar strid med Danmarks internationale forpligtigelser, da statsborgerskabskonventionen beregner de opholdskrav, som en nation kan opsætte, til 10 år. Det blev vi i øvrigt også oplyst om, da vi lavede de her stramninger, som blev nævnt tidligere af den socialdemokratiske ordfører, og da vi tidligere i dag diskuterede det, da hr. Rasmus Stoklund var her, var vi igennem alt det her materiale. Jeg synes, det er lidt underligt, at et parti, der bejler til at sidde med ved det absolutte voksenbord i dansk politik, kommer med et forslag, som så klokkeklart kører direkte over en af de konventioner, som vi i Venstre mener Danmark skal overholde.

Jeg tror, vi skal gå en helt anden vej, hvis ikke man synes godt nok om den aftale, vi indgik i sin tid. Så bør vi sætte os ned og se på de problemer, som jeg kan forstå på den konservative ordfører er frustrerende for dem, og jeg er faktisk til dels enig med dem, med, at der er alt for mange, der har en for aktiv kriminel løbebane, men som alligevel får statsborgerskab i Danmark, og det kan være ganske alvorligt. Så må vi se, om vi kan få strammet de regler til statsborgerskab, der er i det regi, oven på den aftale, vi indgik sidste år.

Vi vil i Venstre ikke afvise, at der kan gøres yderligere, og vi vil gerne drøfte det med både Det Konservative Folkeparti og med regeringen, men vi må gøre det på en måde, så vi ikke kører med fuld fart ind i en konvention, for det synes vi simpelt hen ikke er den rigtige måde at gøre det på. Derfor vil jeg gerne opfordre til, at regeringen snarest får indkaldt til en opfølgning på sidste års aftale. Det har vi ventet længe på, ikke bare i Det Konservative Folkeparti, men også i Venstre, både for at overveje, om vi ramte alle de balancer, vi søgte at ramme, rigtigt, men også for at følge op på de elementer, vi lavede aftale om sidste år, og for at diskutere noget af det, som trods alt også er indeholdt i det her forslag, nemlig et ønske om at gøre noget ved et problem. Vi skal bare vælge en vej, der overholder de konventioner, vi har indgået.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Marcus Knuth.

Først og fremmest vil jeg lige pointere, at selve beslutningsforslaget her altså umuligt kan være konventionsstridigt. Det kan et beslutningsforslag i sig selv godt være, men selv Eva Ersbøll – omend jeg ikke altid er enig med hende – siger, at indkaldelsen til forhandlinger selvfølgelig ikke er noget problem i forhold til statsborgerretskonventionen, og det er jo det, vi lægger op til. Vi lægger op til en forhandling.

Så kan man diskutere, at nogle forslag ville være konventionsstridige, men der er også nogle der ikke ville være det, og det gælder i hvert fald dem, som vi godt kunne se os selv i. Det kunne f.eks. være, at man fjernede dispensationsordningen for unge, således at de rent faktisk skal have haft et arbejde, og det vil jo sige, at man for manges vedkommende kommer lidt længere ud over de der 18-19 år, og dem, der begår kriminalitet, bliver så forhåbentlig fanget af karensreglerne i mellemtiden. Så det her kan jo altså godt løses inden for konventionerne, i hvert fald hvis man skal gøre os tilfreds.

Men jeg gerne takke Venstre for opbakningen til, at vi skal have en runde for at gå det her igennem, for der er mange små skævheder, som udestår, og det håber jeg at ministeren lytter til, så vi kan få en opsamlingsrunde om aftalen om statsborgerskab.

Ordføreren.

Altså, B 165 opfordrer til, at man skal kræve, at der skal være et permanent ophold i Danmark på 5 år. Hvis man indkalder til et møde om det, er det selvfølgelig ikke konventionsstridigt, men hvis man gør det, der bliver bedt om, så bryder man konventionen, og det synes vi ikke er klogt.

Hr. Marcus Knuth.

Nu har jeg lige haft en meget lang diskussion med en journalist fra Berlinske om lige præcis det her. Og der står ordret: Vi pålægger regeringen at indkalde til forhandlinger. Det står der ordret. Det er altså ikke konventionsstridigt, bare lige for at slå det fast. Men alt andet lige får vi forhåbentlig en diskussion og en form for forhandling med ministeren inden længe. Det har han i hvert fald lagt op til, og så har vi jo forhåbentlig mulighed for at drøfte alt mellem himmel og jord, om ikke andet så under punktet eventuelt. Så den del tror jeg da i hvert fald vi er enige om.

Ordføreren.

Jeg synes, at man skal fremsætte beslutningsforslag, hvor man er sikker på, at det, man foreslår, ikke kører ind i en af de konventioner, som Danmark skal overholde. Det er meget vigtigt, når vi fører politik på det område, at vi ligesom kender de grænser, der er omkring det felt, vi fører politik på. Derfor vil jeg meget gerne tale med ministeren om alt det, vi aftalte sidste år. Jeg synes ikke, at det giver mening at indlede forhandlinger om noget, som vi ved er i strid med en konvention.

Tak til hr. Mads Fuglede. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det SF's ordfører, fru Halime Oguz. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil starte med at sige, at vi i dag har set en række forslag på udlændingeområdet, som SF har været kraftigt imod. Jeg er nok lidt mere tilbøjelig til at forstå pointen med det her forslag end med de tidligere, for der er da en logik i, at noget så dyrebart som et statsborgerskab ikke er noget, man skal kunne tilegne sig med det samme. Når jeg alligevel er skeptisk, skyldes det den kontekst, forslaget kommer i.

Vi har historisk strenge krav til at få statsborgerskab, og mange af dem har SF støttet, netop fordi statsborgerskab er noget særligt. Du bliver et fuldgyldigt medlem af Danmark med alle de mange, mange rettigheder, det medfører. Men har vi virkelig brug for at dumpe endnu et krav oven i et system, som vi lige har sat gang i drøftelser for at simplificere? Oven i det hører jeg også, at det kan være eller er i strid med konventionerne.

I SF mener vi, at de flygtninge, som har bidraget til det danske samfund og levet op til vores krav gennem 8 år, dertil yderligere et par år, har fortjent dansk statsborgerskab af den simple grund, at de lever op til alle de krav, som en permanent opholdstilladelse og et muligt efterfølgende statsborgerskab kræver af dem. Som tidligere nævnt er det altså ikke små krav, som vi kræver at det enkelte individ lever op til: Nul gæld, bestået danskprøve 2, ingen kriminalitet, ingen modtagelse af offentlige ydelser og meget, meget mere. Jeg kan heller ikke se, at der i forslagets bemærkninger argumenteres tilstrækkeligt for kravet. Man skal i forvejen leve op til en række strenge krav for at blive statsborger. Hvordan er forslaget her med til at forhindre mere kriminalitet i praksis? Det står faktisk også meget uklart.

Jeg synes godt, vi kan drøfte det her forslag som erstatning til andre krav, måske som led i en strømlining og simplificering af området generelt, men når nåleøjet for statsborgerskab i forvejen er så smalt, som det er, så synes jeg simpelt hen ikke, at det giver mening. Så skulle jeg hilse fra Enhedslisten og sige, at de ikke støtter forslaget, hvilket SF heller ikke gør. Det ved jeg ikke om jeg fik sagt tydeligt nok, altså at SF ikke støtter forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth.

Jeg havde heller ikke regnet med, at ordføreren ville støtte det her, men vi er jo tilfredse, hvis man kommer den grundlæggende problemstilling til livs. Og det er, at rigtig, rigtig mange unge, især fra Libanon, Pakistan, Iran, Afghanistan osv., begår omfattende kriminalitet, kort efter at de har fået dansk statsborgerskab, fordi der er de her – ikke fasttrackordninger, men smuthulsveje, eller hvad man nu skal kalde det, til både permanent ophold og statsborgerskab, således at man på ret kort tid kan få først permanent ophold og derefter statsborgerskab, uden at der er blevet stillet særlig mange krav. Og derefter kan man så begå kriminalitet, uden at man bliver udvist. Hvad vil ordføreren så gøre for at lukke de smuthuller?

Ordføreren.

Det, jeg vil sige, er, at jeg medgiver, at man har givet alt, alt for mange statsborgerskaber til folk, der ikke har fortjent det. Det medgiver jeg. Og jeg er også imod det. Men sådan som reglerne er lige nu, er det næsten umuligt at opnå statsborgerskab. Har man stjålet en slikkepind i et supermarked på et tidspunkt og efterfølgende levet op til alle de krav, der nu er, så er det stadig rigtig, rigtig svært.

Så jeg kan ikke se, hvordan vi skulle stramme det her yderligere, uden at det også går ud over alle mulige borgere, som gerne vil det her samfund, som værner om lige præcis de rettigheder og frihedsrettigheder, som vi værner om. Det er mennesker, der gerne vil det her samfund, som gerne vil bidrage til det her samfund. Og så er der så en håndfuld kriminelle, som jeg heller ikke synes skal have statsborgerskab. Det er ikke, fordi jeg støtter det, men jeg kan ikke se, hvordan vi ellers skulle stramme yderligere på det her område. Det kan jeg simpelt hen ikke se for mig.

Hr. Marcus Knuth.

Jamen jeg er jo glad for, ordføreren siger, at kriminelle ikke skal have statsborgerskab, og at for mange kriminelle har fået det. Men det er jo ikke rigtigt, at det er en forhindring, hvis man stjæler en slikkepind, eller hvis man begår omfattende butikstyveri, for der er jo faktisk en tærskel på – tror jeg – helt op til 3.000 kr. i bøde for f.eks. butikstyveri. Og vi har jo så sent som for nogle få måneder siden givet statsborgerskab til en person, der havde fået fem store bøder i træk for omfattende tyveri. Og der var ingen konsekvens. Så mener ordføreren virkelig ikke, at reglerne godt kan strammes op?

Ordføreren.

Nej, jeg mener ikke, at de kan strammes yderligere op. Det mener jeg ikke. Jeg mener, at det er vigtigt, at reglerne også ligesom afspejler de værdier, som vi har i samfundet, og det her med at vi skal værne om demokratiet, frihedsrettighederne og ligestillingen mellem køn. Og hvis det er sådan nogle ting, synes jeg godt vi kan kigge på det. Måske skulle vi prøve at se på, hvordan vi kan gøre de her områder til sådan noget lidt mere grundlæggende for, at man kan få statsborgerskab. Men jeg kan ikke rigtig se, hvordan man ellers skulle stramme de her regler. Det kan jeg ikke.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi går videre i ordførerrækken til fru Susan Kronborg, Radikale Venstre.

Mange tak, formand. Konservative ønsker at ende deres aftale med regeringen, sådan at perioden for permanent ophold, før man kan søge statsborgerskab, hæves fra i dag 1-2 år til 5 år. Radikale Venstre støtter ikke beslutningsforslaget, da det er kontraproduktivt i forhold til inklusionen af særlig kvinder og muslimer, og det er kontraproduktivt i forhold til at tiltrække international arbejdskraft.

Konservative begrunder deres forslag med en betragtning om, at det i aldersgruppen 18-23 år altovervejende er personer fra ikke-EU-lande, der får statsborgerskab, og at Konservative mener, at gruppen af unge 18-23-årige kan motiveres til ikke at begå kriminalitet. Der kan man så spørge retorisk, om det giver mening, at folk skal vente i 5 år i stedet for 2 år på et statsborgerskab. Nej, det mener Radikale Venstre ikke. Tværtimod viser forskning, at et statsborgerskab rent faktisk betyder uddannelse og job, og det vil sige, at et dansk statsborgerskab fremmer integrationen. Det er jo både logisk og intuitivt rigtigt, at et statsborgerskab fremmer muligheden for, at man ikke føler sig fremmed i Danmark, og der er jo så også forsket i det. Undersøgelsen har sammenlignet to grupper af ikkevestlige indvandrere i perioden 1995-2020. Den ene gruppe af indvandrere fik statsborgerskab i perioden fra 1995 til 1999, mens den anden gruppe fortsat ikke er danske statsborgere. For den gruppe tilbage i 1990'erne viser det sig, at selve det at få et statsborgerskab betyder, at man oftere tager en uddannelse og kommer i job. Den gavnlige virkning slår mest ud hos kvinder og muslimer.

Ud over denne kontraproduktive virkning, at man ødelægger den videnskabeligt beviste integrationskonsekvens af et statsborgerskab, støtter Radikale Venstre heller ikke beslutningsforslaget, da det også er kontraproduktivt i forhold til at tiltrække international arbejdskraft. Vores regler om statsborgerskab er nemlig ikke mindst et konkurrenceparameter for at tiltrække international arbejdskraft, og det ser vi også i høringssvaret fra SWID, som er Skilled Worker Immigrants in Denmark. Det er en forening for højtuddannet udenlandsk arbejdskraft, og de siger, at forslaget i høj grad kan være med til at underminere motivationen hos mange højtuddannede udlændinge, som allerede er en vigtig del af den danske arbejdsstyrke. Den gruppe vil i højere grad overveje at emigrere, og det hænger jo sammen med, at de faktisk meget nemt kan få et tilsvarende glimrende job i et andet land.

Det betyder jo, at vi i kampen om international arbejdskraft i Danmark kommer til at forværre vores egen situation. For det, at vi har nogle tiltagende problematiske regler for statsborgerskab, betyder jo, når det er et konkurrenceparameter, at det forværrer vores – Danmarks – mulighed for at tiltrække de højtuddannede, som vi i den grad har brug for, og som vores internationale koncerner tragter efter. Det er også værd at bemærke, at de højtuddannede, som kommer til Danmark, jo også har deres børn med sig, og at man som udenlandsk højtuddannet arbejdskraft også har en overvejelse omkring, hvad det er, man ønsker sig, og også mulighederne for ens børn, og hvordan deres muligheder for at få permanent opholdstilladelse er, og hvad deres muligheder er for at få et statsborgerskab. For man vil jo gerne, når man bliver ældre, bo i det samme land som ens børn. Det synes jeg i hvert fald meget fint illustrerer, hvordan vi kommer til at tabe i den konkurrence, som der er, og der kan jeg eksempelvis nævne, at man i Tyskland kan få et statsborgerskab efter 5 år. Så i hvert fald i forhold til dem frygter jeg, at vi kommer til at miste en hel del af de her meget højtuddannede, som alle vores store koncerner rigtig gerne både vil have til Danmark, men som de også gerne vil beholde.

Så hermed støtter Radikale ikke beslutningsforslaget, da det er kontraproduktivt i forhold til inklusionen af særlig kvinder og muslimer og kontraproduktivt i forhold til at tiltrække international arbejdskraft. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Lars Aslan Rasmussen. Værsgo.

Tak til ordføreren for talen. Jeg er også blevet præsenteret for den rapport et par gange. Ordføreren bliver ved med at sige kvinder og muslimer. Hvor står det i rapporten? Og hvorfor deler ordføreren folk op efter religion? Det er ikke noget, jeg kan se i rapporten. Altså, det vil sige, at kvinderne ikke er religiøse, men det ved ordføreren at den anden gruppe er? Jeg synes faktisk, det er ærgerligt, når man bliver sat i bås, og at det er religionen, der bliver sagt som det første. Det gælder, hvad enten det er folk med en muslimsk baggrund, der synes, at det er det vigtigste, eller når ordføreren lige skal nævne det.

Ordføreren.

Mange tak. Grunden til, at jeg nævner den opdeling, er, at man i rapporten mener, at den signifikans, den virkning, som statsborgerskabet har, slår allermest ud hos kvinder og muslimer. Så den opdeling har man foretaget. Det er ikke en opdeling, som jeg har stået for.

Hr. Lars Aslan Rasmussen.

Jeg tror, det er den samme rapport, vi har læst, og jeg kan ikke se, at det er delt op efter religion. Det vil sige, at de kvinder, der har en positiv effekt af det her, ikke har muslimsk baggrund, men at det har mændene? Og det vil sige, at det nu primært står positivt for mandlige folk med muslimsk baggrund, men ikke for mænd, der ikke har muslimsk baggrund? Er det korrekt forstået? For sådan har jeg ikke læst den.

Ordføreren.

Jeg har læst rapporten på den måde, at man opdeler i forskellige grupper, og at det der, hvor statsborgerskabet giver den allerhøjste virkning statistisk set, er for kvinder, og da man så har opdelt gruppen i kvinder, kan de kvinder jo have alle mulige former for religion. Så er der en anden kasse, der hedder muslimer, og de kan jo så være både mænd og kvinder.

Tak for det. Så er det hr. Marcus Knuth.

Tak. Det var en meget teoretisk diskussion om religion. Jeg vil sætte fokus på noget lidt andet, som er det grundlæggende her. Det kan godt være, at ordføreren ikke bakker op om forslaget, som det ligger her, men baggrunden for forslaget er jo netop, at det, når vi tildeler statsborgerskab til folk i en ung alder, så især er fra lande som Pakistan eller statsløse. Det er jo helt voldsomt, altså at 45 pct. af statsløse i den her statistik – 45 pct. – begår kriminalitet, efter at de har fået dansk statsborgerskab.

Ville der ikke være en fornuft i, at man så måske ikke tildeler det eller stiller højere krav eller et eller andet? Synes ordføreren, at det er i orden? Skal de bare have statsborgerskab og så begå kriminalitet?

Ordføreren.

Det her med statistik er jo meget svært, og jeg har også med interesse læst ministerens svar, og for den umiddelbare betragtning er det – synes jeg – meget svært helt at vurdere, hvad der er effekt, og hvad der er virkning, og baggrunden for svaret er heller ikke helt åbenlys med den konklusion, man muligvis kommer med. For jeg tror nok, at vi kan blive enige om, at det at få et statsborgerskab i hvert fald ikke medfører kriminalitet, og det er jo så igen det her med statistik. Altså, hvordan skal det læses?

Man kunne også læse ministerens svar sådan, at det typisk er unge mennesker, der er kriminelle, i forhold til en anden gruppe. Hvis man f.eks sammenligner unge mennesker med pensionister, vil statistikken vise, at unge mennesker er mere kriminelle end pensionister.

Marcus Knuth? Nej. Jeg ser ikke, at der er flere med korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken til fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Tak. Vi behandler i dag B 165, forslag til folketingsbeslutning om indførelse af krav om permanent ophold i Danmark i mindst 5 år, før man kan søge dansk statsborgerskab. Forslaget drejer sig konkret om at skærpe cirkulæreskrivelsen om naturalisation, så perioden for permanent ophold, før man kan søge statsborgerskab, hæves fra de nuværende 1-2 år til 5 år. Først og fremmest vil jeg selvfølgelig gerne rose forslagsstillerne for at ville skærpe reglerne for tildeling af statsborgerskab. I Dansk Folkeparti er vi enige i, at reglerne for tildeling af statsborgerskab er for slappe.

Baggrunden for forslaget er, at en bekymrende stor andel af unge personer i aldersgruppen 18-23 år fra ikkevestlige lande, der får dansk statsborgerskab, efterfølgende, når de har fået dansk statsborgerskab, begår kriminalitet. Ifølge forslagsstillerne viser tal fra perioden 2010-2014, at 15 pct. af samtlige personer i aldersgruppen 18-23 år, der har fået statsborgerskab, efterfølgende dømmes for kriminalitet, hvis overtrædelser af færdselsloven fraregnes. Mest repræsenterede blandt de unge, der begår kriminalitet, er palæstinensere med en frekvens på 45 pct., pakistanere med 21 pct., iranere med 20 pct., afghanere med 18 pct., irakere med 17 pct. og somaliere med 16 pct. Tallene fra perioden 2015-2020 viser ifølge forslagsstillerne et lignende billede, dog med undtagelse af afghanerne. Der er altså dermed tale om en betydelig overvægt af personer fra en række ikkevestlige lande.

Forslagsstillerne håber med forslaget, at en skærpelse af reglerne kan motivere flere unge udlændinge til ikke at begå kriminalitet eller alternativt ramme dem, som alligevel får domme for kriminalitet, således at de omfattes af karensreglerne for begået kriminalitet, og Dansk Folkeparti støtter denne hensigt. Grundlæggende er Dansk Folkeparti af den holdning, at indfødsret kun skal tildeles folk, der viser sig værdige til den gave, som det er at få indfødsret, og som allerede betragtes som en del af det danske fællesskab.

DF mener derfor, i tråd med forslagets hensigt, at det skal være sværere at tilegne sig dansk indfødsret, og vi kan på den baggrund støtte forslaget, som er et skridt i den rigtige retning, men som bestemt ikke løser problemet med, at der tildeles for mange statsborgerskaber. Men jeg håber, at regeringen alligevel vil være lydhør. Tak.

Tak til fru Pia Kjærsgaard. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og det betyder, at vi nu er kommet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti.

Tak, hr. formand. Nu har vi haft den her diskussion om konventioner, og lige for at slå det fast vil jeg sige, at beslutningsforslaget her i sig selv jo umuligt kan være i strid med konventionerne, eftersom det alene er en opfordring til at indkalde til forhandlinger. Selv den gode Eva Ersbøll, som jeg har talt meget med om det her forslag, erkender, at beslutningsforslaget i sig selv altså umuligt kan være i strid med konventionerne. Det har jo heller ikke været vores hensigt på nogen måde.

Men virkeligheden er, at der er rigtig mange løsninger, som vi i hvert fald kunne se os selv i, og som ville komme den her problemstilling til livs. Det kunne f.eks. være at kigge på at fjerne dispensationsmuligheden ved beskæftigelseskravet, som alt andet lige ville gøre, at rigtig mange unge ikke bare får udleveret et dansk statsborgerskab på meget lempelige vilkår i en helt ung alder, men at man f.eks. skal have haft et arbejde først. Det tror jeg vitterlig langt hen ad vejen kunne komme problemstillingen til livs, for det er jo problemet her, som vi skal komme til livs.

Som fru Pia Kjærsgaard lige sagde, og som der jo står i noterne her, er det 15 pct. af alle de unge, der på de her smutvejsordninger har fået statsborgerskab uden om alle mulige krav, vi ellers normalt stiller, der efterfølgende begår kriminalitet. Og når man kigger på den gruppe, der er stærkest repræsenteret, så er det statsløse, dvs. unge ofte fra Palæstina eller Libanon, hvor andelen er 45 pct. Det vil altså sige, at næsten halvdelen begår kriminalitet, efter at de har fået statsborgerskab, fordi de får det i en ung alder gennem de her smutvejsordninger. Og det gælder jo specifikt – og det har vi debatteret i dag – den her fasttrackordning til permanent ophold, hvor man bare får det som 18-årig, uden at der bliver stillet krav, og så igen til statsborgerskab, hvor der også er en smutvej uden om kravet om beskæftigelse. Så hvis man fjernede de to, jamen så tror jeg i hvert fald, vi ville være meget tilfredse i forhold til lige præcis den her problemstilling.

Det er der så ikke opbakning til, men jeg håber, at partierne, der har været med i debatten i dag, i hvert fald kigger på problemstillingen og tager den alvorligt. Så vil jeg gerne sige tak til Dansk Folkeparti for at bakke forslaget her op. Jeg er enig med fru Pia Kjærsgaard i, at det her jo ikke løser alle problemer, men at det er et skridt i den rigtige retning. Og tak til Nye Borgerlige, som jeg skal hilse fra, og som siger, at de også bakker forslaget op.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.