Det næste punkt på dagsordenen er:

21) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 164:

Forslag til folketingsbeslutning om plantebaserede og klimavenlige offentlige kantiner.

Af Susanne Zimmer (FG) m.fl.

(Fremsættelse 01.03.2022).

Forhandlingen er åbnet, og først skal vi sige velkommen til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Værsgo.

Først og fremmest en stor tak til Susanne Zimmer, Uffe Elbæk og Sikandar Siddique fra Frie Grønne for forslaget til folketingsbeslutning om klimavenlige og plantebaserede offentlige kantiner. Hvor er det herligt, at klimavenlig mad endnu en gang er på dagsordenen her i salen. Det er ikke mere end halvanden måned siden, at vi sidst, til forespørgselsdebatten om F 30 om regeringens opfølgning på Klimarådets rapport »Klimavenlig mad og forbrugeradfærd«, havde den her debat. Samtalen om klimavenlig mad er vigtig, og jeg ser frem til at fortsætte netop den debat i dag.

Jeg er helt enig med forslagsstillerne i retningen: Vi skal have flere til at spise mere klimavenligt, mere sundt, og det skal vi, fordi vores mad og især den animalske udleder for meget CO2 og bidrager til klimaforandringerne. Vi er nødt til at handle, og en af måderne er at spise flere plantebaserede fødevarer og mindre kød. Klimarådets rapport viser, at gennemsnitsdanskeren kan begrænse CO2-udledningen fra sin egen kost med 31-45 pct. ved at følge regeringens kostråd. Jeg er også enig med forslagsstillerne i, at de offentlige kantiner bør spille en central rolle, når vi skal omstille danskernes kost i en mere klimavenlig retning. Hver eneste dag bliver der serveret 650.000 måltider i offentlige kantiner, skoler og daginstitutioner. Tænk nu, hvis der her blev tilberedt endnu flere klimavenlige måltider med flere plantebaserede fødevarer. Så ville vi for alvor kunne flytte noget tallerken for tallerken. Og så er der effekten på længere sigt: Hvis man får klimavenlig mad hver eneste dag i kantinen eller i skolen, vil man formentlig også blive inspireret til at tilberede mere klimavenlig mad derhjemme i fremtiden. Af disse gode grunde er de offentlige køkkener en krumtap i regeringens strategi for omstilling af danskernes kost.

Den vej, regeringen har valgt, vil jeg kalde for inspirationsvejen. Ambitionen er at inspirere og motivere det dygtige køkkenpersonale i de offentlige kantiner til at være kreative og tilberede mere klimavenlig mad i fremtiden, herunder mad baseret på planter. Derfor har vi sat en række initiativer i gang på området. For det første er der afsat penge til puljer, der skal fremme brugen af de nye kostråd i professionelle køkkener. Regeringen og partierne bag finansloven for 2021 har afsat 40 mio. kr. til en såkaldt køkkenomstillingspulje, og vi har med aftalen om erstatning m.v. til minkavlere og følgeerhverv afsat 7 mio. kr. årligt i 2021 og 2022 til omstillingen af professionelle køkkener. For det andet har Fødevareministeriet for nylig lanceret »Kostråd til Måltider«, der skal inspirere professionelle køkkener til at servere endnu mere sund og klimavenlig mad. Og for det tredje arbejder mit ministerium på et udspil, der skal fastsætte obligatoriske minimumskriterier for bæredygtige indkøb af fødevarer i stat, regioner og kommuner. Vi tror på, at det er ved at inspirere, motivere og sikre et minimum af bæredygtige indkøb, at man bedst flytter kantinens madudbud og danskernes madvaner. Det er regeringens vej.

Man kan også vælge at gå en anden vej, og det er det, jeg vil kalde for forbudsvejen. Det er den tænkning, der ligger bag forslagsstillernes idé om, at Folketinget fra centralt hold skal stille krav om, at alle måltider skal være baseret på planter, herunder at alle frokostmåltider skal serveres uden kød og fisk. Det betyder altså, at ingen offentlige kantiner må servere oksekød, lammekød, kylling, svinekød eller fisk til frokost.

Den navnkundige og legendariske danske børnedigter Halfdan Rasmussen skelner i et af sine fremragende børnedigte mellem Forbudtland og Mågodtland. Og en af sætningerne lyder: »Selv den sjoveste badutmand/ har det rædsomt i Forbudtland«. Og så kommer moralen: »Selv en grå og trist kalotmand/ har det herligt i Mågodtland«. Jeg synes, det er meget rammende for dansk kultur, at vi foretrækker Mågodtland frem for Forbudtland. Og det er også derfor, at vi har den tilgang til det her forslag, at vi synes, det er motivationsvejen frem for forbudsvejen, man skal gå.

Jeg tror ikke på, at forbud mod, at offentligt ansatte kan få oksekød, lammekød, kyllingekød, svinekød og fisk i kantinen til frokost, vil skabe en mere positiv holdning til klimavenlig mad. Tværtimod kan jeg frygte, at man, hvis man går for hurtigt og for ufølsomt frem med forbud, kan risikere at opnå præcis det modsatte af, hvad man ønsker at opnå. Man vil måske få en voksende modvilje mod klimavenlig mad. Jeg kan frygte, at forbud vil demotivere de madprofessionelle. Det skyldes, at forbud i stedet for at stimulere kreativiteten og lysten til at udvikle lækker klimavenlig mad måske kan risikere at blive opfattet som manglende tillid til køkkenpersonalets professionsfaglighed. Det ville være ærgerligt, for vi skal have de madprofessionelle med i den store forandring. Det er helt afgørende, at de er med os.

Jeg ser også for mig, at et forbud mod kød i kantinen til frokost vil resultere i en egentlig og markant modreaktion blandt de mennesker, der bruger kantinerne i det daglige, simpelt hen fordi man reducerer deres valgmuligheder. For nylig havde vi her i Folketingssalen, som jeg også var inde på i starten, en interessant og inspirerende forespørgselsdebat om klimamad – en forespørgselsdebat, der var initieret af Socialistisk Folkeparti og Carl Valentin, der også er til stede her i salen, og her noterede jeg mig, at vi på tværs af politiske skel var enige om, at valgfrihed bør være ledetråden.

Min og regeringens holdning er, at der skal være flere valgmuligheder i de offentlige kantiner. Problemet i dag er, at den klimavenlige mad, herunder de plantebaserede fødevarer, fylder for lidt i buffeten. Derfor skal vi have skruet op for den klimavenlige og plantebaserede mad. Vi skal simpelt hen have bredt paletten ud og have gjort buffeten mere varieret, altså have et plussumsspil. Men det, som forslaget her lægger op til, er altså det modsatte, nemlig at den offentligt ansatte skal have begrænset sine valgmuligheder. Målet skal ikke være, at plantebaserede fødevarer fuldt og helt erstatter kødet i kantinerne, for så har vi ikke udvidet valgfriheden. Det bør netop være op til den enkelte i kantinen kl. 12.00 at kunne vælge mellem, om man vil have f.eks. kikærtesuppe med kokos eller en skinkemad. Målet bør ikke være, at vi aldrig mere spiser kød. Målet er, at vi skal gøre det sjældnere og i mindre omfang, og at vi i stedet skal spise mere grønt og plantebaseret.

Vær opmærksom på, at det præcis er det, der er pointen i regeringens nye klimavenlige kostråd: Spis mindre kød, mere grønt og flere bælgfrugter. Kostrådene siger netop ikke: Afskaf kød, så du kun kan få grønt og bælgfrugter. Nej, det handler om at spise mindre kød, men ikke et fuldstændigt forbud. Jeg er altså enig med forslagsstillerne i retningen og visionen. Vi skal have flere til at spise klimavenligt, herunder mindre kød og flere plantebaserede fødevarer. Det er en udvikling, vi skal forsøge at fremme, men vi bør ikke tage for store og for hurtige skridt. For jeg kan nemlig frygte, at forslagsstillernes forbudsvej eller Forbudtland vil føre til det modsatte resultat.

Derfor bakker regeringen ikke op om forslaget til folketingsbeslutning. Regeringens linje er i stedet, at vi skal inspirere, at vi skal motivere offentlige køkkener til at tilberede mere klimavenlig kost, som igen kan inspirere danskerne til derhjemme at spise mere klimavenligt. Jeg og regeringen foretrækker valgfrihed frem for forbud. Vi foretrækker Mågodtland frem for Forbudtland. Tak for ordet. Jeg ser frem til debatten.

Tak til ministeren. Jeg skal lige gøre ministeren opmærksom på, at vi tiltaler hinanden med hr. og fru, så det er hr., når vi taler om ordføreren fra SF, hr. Carl Valentin.

Der er et par korte bemærkninger, og den første, jeg gerne vil give ordet til, er fru Susanne Zimmer. Værsgo.

Tak, og tak til ministeren for at anerkende, at vi har brug for at ændre vores kostvaner. Nu vil jeg lige gøre opmærksom på, at der i vores forslag faktisk er lagt op til, at man kan få kød som tilbehør eller tilskud til aftensmaden, så det er ikke sådan, at vi lægger alt kød bort. Men det skal bare være klimavenligt kød. Det er oksekød og lammekød som bekendt ikke.

Anerkender ministeren ikke, at vi har en alvorlig klimakrise lige nu, og at vi har brug for at lave nogle drastiske tiltag for ikke at komme op over de 1,2 grader, som vil ændre vores verden endnu mere til stor skade for vores næste generationer, og at vi i den proces kan blive nødt til at tage nogle tiltag, som er lidt ud over det, man lige synes man har lyst til, og at det grønne måltid dér kan vise, at man faktisk kan få rigtig god vegetarmad, nærende og mættende og sund, og at det vil være med til at fremskynde udviklingen?

Ministeren, værsgo.

Det er jo netop derfor, vi har fremlagt vores officielle kostråd, der lægger op til at spise mindre kød og mere plantebaseret. Jeg gør selv det i ministeriet, at de frokoster, jeg indtager, hovedsagelig er plantebaserede. Det er også godt for min sundhed, og det er jeg stærkt begejstret over. Jeg er bare bekymret over, at hvis vi lægger for mange forbud ind over, kan det have den modsatte effekt. Derfor er vi skeptiske over for det her forslag og foretrækker mere motivationsvejen, som der i øvrigt var en bred opbakning til, da det var sådan, at hr. Carl Valentin havde den her forespørgselsdebat for halvanden måned siden.

En anden vej at gå, som jeg synes er spændende – og det har man lavet eksperimenter med – er, at man, når man til konferencer og andet skal tilmelde sig frokost f.eks., ved tilmeldingen skal oplyse, at man gerne vil have kød, frem for som i dag at oplyse, at man gerne vil have vegetarisk. Der har man også set eksempler på, at overraskende mange sådan set vælger at sige: Nåh ja, hvis udgangspunktet er vegetarisk, så spiser jeg det, og så behøver jeg ikke at vælge kød til. Det gør altså, at man virkelig rykker noget. Det er en anden vej at gå, som er mere motivation, end det er forbud.

Tak. Fru Susanne Zimmer, værsgo.

Ja, hvis vi stod et andet sted i forhold til vores klima, ville jeg synes, at ministerens forslag var rigtig godt, men det gør vi jo ikke. Vi står jo et sted, hvor vi virkelig har brug for handling. Og så tænker jeg, at jeg rigtig tit hører folk sige: Orv, kan vegetarmad være så godt og så spændende? Det var godt at se.

Det er jo netop det, man kan vise i de offentlige køkkener, og det viser man jo ikke ved at blive ved med at lave valgmuligheder. Så er det jo en lang proces, vi skal igennem, og det har vi simpelt hen ikke råd til at vente på.

Værsgo til ministeren.

Omvendt ville det også være træls og ødelæggende for omstillingen, hvis det var sådan, at vi fik en direkte modvilje mod klimavenlig kost som følge af det her. Det er derfor, jeg tror, det er den rigtige vej at gå, den, vi blev enige om, da vi havde den gode forespørgselsdebat for halvanden måned siden om at få undersøgt muligheden for at få et langt større udbud af plantebaseret kost i kantinerne.

Tak for det. Den næste, jeg gerne vil give ordet til, er hr. Carl Valentin fra SF. Værsgo.

Tak. Og tak til ministeren for talen. Jeg hørte ministeren tale om, at man ville lave obligatoriske minimumskriterier for de offentlige køkkener i forhold til indkøb af fødevarer, og det synes jeg er spændende. Det er måske en gammel aftale, man refererer til, og man er så ved at udvikle det nu. Men kan ministeren måske løfte sløret lidt for, hvad det er, man arbejder med her? For der er jo en masse gode tiltag, som Klimarådet har lagt frem, og som man kan lave her. Og vi er ret optaget af i SF, at vi får rykket på det her.

Værsgo, ministeren.

Tak til hr. Carl Valentin for engagementet og også for opbakningen til den linje, jeg lægger fast i min tale, og som jo også ligger helt i tråd med, hvad det var, vi konkluderede efter hr. Carl Valentins udmærkede forespørgselsdebat her for halvanden måned siden.

I forhold til det med minimumsregler handler det om den indkøbspolitik, vi har i det offentlige, og der er det oplagt at kigge på, hvordan vi kan skrue det her sammen, sådan at vi tænker mere klimavenligt. Det handler jo om at tænke klima ind alle de steder, hvor vi har mulighed for det, og det kan jeg kun opfordre til – det er regeringens politik.

Værsgo, hr. Carl Valentin.

Jeg konstaterer, at vi nok ikke lige får helt konkret at vide, hvad det er, der kommer, men jeg glæder mig i hvert fald meget til at se det.

Jeg synes også, at det, ministeren sagde i sin tale om konferencer osv., var spændende, altså det, at man ligesom aktivt skal tilmelde sig som kødspiser. Jeg er meget enig i den tilgang, for folk har stadig væk det frie valg, og vi ved om det adfærdsmæssige, at der vil være mange flere, der vælger det vegetariske, hvis det er udgangspunktet.

Ville regeringen støtte et forslag om, at når det offentlige holder arrangementer, når Folketinget f.eks. holder arrangementer, skal det som udgangspunkt være plantebaseret, og så kan man tilvælge kød, hvis man ønsker det?

Værsgo, ministeren.

Nu er det her med, hvor forslagene skal komme fra, jo en debat, vi har haft flere gange. Skal de komme oppefra og ned, eller skal de komme nedefra og op? Der tror jeg grundlæggende, at vi har en god tradition i det danske for, at vi træffer beslutninger decentralt. Så jeg synes, det er udmærket, hvis det er, at man i en arrangementsgruppe, der laver en konference, beslutter sig for at sige: Vi vil gerne have, at det som udgangspunkt er vegetarisk, og så må man vælge det til, hvis man vil have kød. Men at jeg skal sidde på Slotsholmen og bestemme, hvordan man gør alle steder, tror jeg ikke er klogt.

Tak for det. Den næste, jeg gerne vil give ordet til, er fru Kathrine Olldag. Værsgo.

Ligesom SF's ordfører bed jeg også mærke i – undervejs i ministerens i øvrigt fremragende tale – at der blev nævnt det her med, at ministeriet kommer med et udspil til grønne køkkener i det offentlige. Lad mig så prøve at spørge lidt mere konkret ind til det, for vi ved jo, at en af de helt store knaster er sådan noget som grundlæggende efteruddannelse ude i de her køkkener. Altså, hvordan kan man egentlig folde det grønne køkken ud på en lækker og kreativ måde, så det bliver til at gå til for enhver?

Så mit spørgsmål er egentlig: Vil der komme penge med til efteruddannelse i ministeriets udspil, når det kommer nu her?

Ministeren.

Der var tre elementer i min tale, men to af elementerne var det med omstilling af og efteruddannelse i offentlige køkkener; det er der sat flere penge af til, i øvrigt efter pres fra flere af vores støttepartier. Så det er noget, vi er i gang med, altså at man i det offentlige får efteruddannelse til at tænke mere klimavenligt og tænke mere plantebaseret. Og så er der det her med, hvordan man så gør, når man skal lave offentlige indkøb. Det er noget arbejde, vi er i gang med, som ikke er færdigt endnu. Det vender vi tilbage til. Jeg tænker også, at der bliver lejlighed til at inddrage andre politiske partier i, hvordan vi skruer det her sammen.

Men der er altså midler til efteruddannelse, og det er noget, vi har rigtig meget fokus på. Heldigvis viser det sig også, at de forskellige faglige organisationer, der organiserer madprofessionelle – det kan være 3F, der arbejder med kokkene; det kan være Kost og Ernæringsforbundet, der arbejder med økonomaer og den slags; og det kan være FOA, der arbejder med folk i offentlige kantiner – er meget optaget at det her og prøver at sætte den her dagsorden.

Kathrine Olldag, værsgo.

For halvandet år siden kom regeringen også med et katalog eller sådan set et udspil til grønne offentlige indkøb, så vidt jeg husker, og i det katalog stod der også, at der i løbet af et halvt år ville blive indkaldt til forhandlinger netop om offentlige indkøb. Vi ser stadig væk langt efter de indkaldelser – vi har i hvert fald ikke været indkaldt. Jeg kan bare være bekymret for, at det her udspil fra ministeriets side bliver lidt det samme, altså at det måske mere bliver en venlig kogebog og et forslag til, hvordan man kan gøre ude i kommunerne, i stedet for at gå ud og sige: I skal!

Altså, kan man forestille sig, at man f.eks. tager det her med ind i økonomiforhandlingerne og stiller nogle specifikke f.eks. CO2-krav til de grønne køkkener?

Værsgo til ministeren.

Man kan jo heldigvis forestille sig snart sagt hvad som helst, og der er ikke nogen skat eller told på tanker – det er også positivt. Jeg håber jo meget, at der frem mod f.eks. de forhandlinger, vi skal have med kommunerne, vil være en fri og en livlig debat om de her ting. Vi arbejder stille og roligt i retning af at lave et udspil til, hvad vi gør på det her område, og der vil vi også søge at få dialog med de politiske partier. Jeg har ikke en fiks og færdig løsning her, men jeg er meget modtagelig over for idéer.

Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Tak. Jeg synes, det er rart at høre om det her Mågodtland. Og en af de ting, vi jo godt må, er at spare på vores sundhedsudgifter, og hvis alle i Danmark fulgte klimakostrådene, kunne man så spare 12 mia. kr. i sundhedsøkonomiske gevinster, og man kunne sikre, at der var færre, der døde for tidligt. Så man kan jo sige, at en eller anden indsats, som får os tættere på det mål, er billig. Regnet ud på hvert hovedmåltid er det 2 kr. Det lyder ikke af så meget, men det er jo 12 mia. kr. på årsbasis i alt. Så det må jo være muligt at tænke lidt på tværs. Der kunne jeg godt tænke mig, at regeringen så kom frem med noget. For en regering med alle de ministre, den har, må det jo være muligt at komme med de helhedsløsninger. Så det er rigtig fint, at ministeren refererer til det, vi har gjort, men der må jo være grund til, at vi kan gøre noget mere. Det er jo ikke sikkert, at de der 40 mio. kr. til køkkenomlægning kommer til at sikre, at vi går hele vejen. Er der nye initiativer fra regeringens side?

Ministeren.

Først og fremmest tak til hr. Søren Egge Rasmussen for opbakningen til hele filosofien i Mågodtland og Halfdan Rasmussens udmærkede digt, som jo understreger den kultur, vi har i Danmark om, at det er det frivillige valg, der skal gøre sig gældende. Det tror jeg er helt afgørende for, at vi får en positiv udvikling, altså at der ikke bliver for meget forbud.

Så er det rigtigt, at man altid kan gøre mere. Nu har vi gjort rigtig meget, og jeg synes også, det er værd at kvittere for nogle af de resultater, der er opnået, fordi det bl.a. er nogle, der er blevet skabt ikke mindst takket være hr. Søren Egge Rasmussens eget parti, Enhedslisten, men også andre støttepartier, som er kommet med forslag til at fremme den her dagsorden. Der kan vi godt forestille os mere, men jeg vil bare gerne advare imod, at det ene og alene kommer til at handle om, at vi skal have flere penge til det her område. For der er en hel masse dynamik og kreativitet, som godt kan rykke noget. Og så er det rigtigt, som hr. Søren Egge Rasmussen er inde på, at hvis man vender det lidt om, kan man godt se de her ting som en investering frem for en udgift.

Hr. Søren Egge Rasmussen, værsgo.

Hvis man så sådan objektivt på det, skulle alle, der kører på cykel, have 6 kr. pr. kilometer, for det er, hvad samfundet sparer i sundhedsudgifter, ved at de gør den gode indsats. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at man under første verdenskrig havde sådan en ernæringsekspert ansat til at rådgive. Det var en fødevarerådgiver, som faktisk bragte Danmark gennem første verdenskrig på en måde, hvor man så havde færre husdyr, men faktisk sikrede en sund ernæring til hele befolkningen. Er vi der, hvor vi skal have nedsat nogle eksperter til at give os nogle gode råd?

Ministeren.

Vi har jo faktisk rigtig mange og meget fremragende eksperter. Og det er fuldstændig rigtigt, hvad hr. Søren Egge Rasmussen antyder, altså at det i en krisetid, som vi jo også befinder os i nu, er værd at kigge på, om det, man skal spise for at spare nogle penge, ikke tilfældigvis er det samme som det, man skal spise for at leve klimavenligt og sundt. Og det er det faktisk. Så vælger man at leve efter de kostråd, vi har i Danmark, kan man spare penge. På samme måde med madspild er der også penge at spare. Det er jo desværre sådan, at der i gennemsnit er 60 måltider mad, der bliver smidt ud, om året pr. dansker.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Det betyder, at vi går i gang med ordførerrunden. Først er det hr. Brian Bressendorff, Socialdemokratiet.

Tak for ordet, formand. Først og fremmest tak til forslagsstillerne for, at vi får endnu en lejlighed til at drøfte det her vigtige emne i Folketinget, nemlig klimavenlig kost. Som ministeren rigtigt påpegede, er det jo ikke så lang tid siden, at F 30 blev behandlet her som en opfølgning på Klimarådets rapport om klimavenlig mad og forbrugeradfærd. Klimasituationen er en af tidens største og mest presserende opgaver, og fødevaresystemet har stor betydning i den sammenhæng, ligesom den har for både vores miljø og vores sundhed. Derfor er det også vigtigt, at vi både nu og fremover har en samtale om klimavenlig kost.

Socialdemokratiet deler forslagsstillernes intentioner. Flere danskere skal spise mere klimavenligt. Her spiller offentlige kantiner en vigtig rolle. Det er, fordi der hver dag bliver serveret i omegnen af 650.000 måltider i offentlige kantiner, på vores skoler, i vores daginstitutioner. På kort sigt kan vi flytte os rigtig langt i forhold til CO2-udledningen blot ved at spise mere klimavenligt, og på længere sigt kan de offentlige kantiner være vigtige i forhold til at inspirere danskerne til at spise mere klimavenligt derhjemme.

Imidlertid tror vi ikke, at forbudsvejen er den rigtige vej at gå, for vi tror, at sådan et forbud mod oksekød, lammekød, kyllingekød, svinekød og fisk i kantinen kan få den utilsigtede konsekvens, at der kommer en modvilje mod klimavenlig mad. Det gælder både de danskere, hvis valgmuligheder bliver indskrænket, men det gælder også det dygtige personale i de offentlige kantiner, som vi kan risikere vil blive demotiveret, fordi vi fra centralt hold laver regler, som kan opfattes som en manglende tillid til køkkenpersonalets faglighed.

I stedet for tror vi, at vi skal gå en anden vej, inspirationsvejen, som ministeren rigtigt kaldte den, hvor vi stimulerer kreativiteten og lysten til at udvikle lækker klimavenlig mad. Det er valgfrihed, der er ledetråden. Og vores holdning er, at der skal være flere valgmuligheder i de offentlige kantiner. I dag er problemet nemlig, at den klimavenlige mad, herunder de plantebaserede fødevarer, fylder alt, alt for lidt. Målet er ikke, at vi aldrig mere spiser kød, målet er, at vi gør det sjældnere og i et mindre omfang, og at vi i stedet spiser mere grønt og plantebaseret. Det er netop pointen i regeringens nye klimavenlige kostråd, som er til gavn for klimaet og til gavn for danskernes sundhed.

Fødevareområdet er et område, hvor vi ser en hastig og positiv udvikling med stor folkelig og politisk opbakning. Det optager os her i Folketinget, ligesom det også optager mange danskere, og det er positivt, for vores madvaner i offentlige køkkener og derhjemme er afgørende for den grønne omstilling. Potentialet er rigtig stort. Derfor er det også en vigtig diskussion at have: Hvordan vi bedst kommer derhen, hvor vi ønsker.

Jeg er glad for, at regeringen har sat gang i en lang række initiativer, som kan understøtte Klimarådets anbefalinger til en klimavenlig omstilling af de offentlige køkkener. Dels er der sammen med partierne bag finansloven afsat penge til en køkkenomstillingspulje, dels har Fødevareministeriet for nylig lanceret »Kostråd til Måltider« for professionelle køkkener, som kan bidrage til at stimulere lysten til at lave mere klimavenlig mad.

Lad mig slutte af med sige, at jeg er glad for, at vi tager den her dialog, for der skal en vedvarende og mangefacetteret indsats til for at ændre danskernes madvaner i en mere klimavenlig retning. I Socialdemokratiet er vi enige i forslagsstillernes vision. Vi skal have flere til at spise klimavenligt, mindre kød og flere plantebaserede fødevarer, men vi foretrækker valgfrihed frem for forbud. Forslagsstillerne ønsker store og hurtige skridt ned ad en forbudsvej, som vi kan risikere virker kontraproduktivt. Derfor kan Socialdemokratiet ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til fru Susanne Zimmer.

Tak. Tak til ordføreren for talen. Ordføreren snakker meget om frivillighed. Vil ordføreren kunne garantere, at en vegetar eller en veganer til enhver tid vil kunne få et nærende og mættende grønt måltid i ethvert offentligt køkken i Danmark?

Ordføreren.

Det tror jeg ikke vi kan i dag, nej. Det er jo klart en retning, vi skal i. Det er jo, for at vi kan bevæge os i den retning, at der er taget alle de tiltag, som jeg netop nævner i min tale. Men jeg tror, det er rigtigt, at i dag vil du kunne komme ud mange steder, hvor det vil være rigtig svært at finde et godt vegetarisk alternativ. Så det er helt rigtigt, hvad spørgeren på en eller anden måde indikerer her. Vi har stadig væk et stort skridt at skulle tage i at spise mindre kød og mere plantebaseret og i at sikre, at valgfriheden, uanset om man er vegetar, eller om man godt kan lide at få en lille smule kød, skal være stor for enhver.

Fru Susanne Zimmer.

Ja, og det, som ordføreren også selv reagerer med at sige, synes jeg jo er et kæmpeproblem. For der er rent faktisk ikke valgfrihed alle steder, og det betyder, at folk hver dag står i den situation, at de skal tage en madpakke med, hvis ikke de vil spise kød.

Så i forhold til valgfrihed i øvrigt: Regeringen og Folketinget vedtager jo mange love, hvori der ikke er valgfrihed. Altså, nu skal brændeovne fra før 2008 outsources, og i forhold til pesticider er der en begrænsning for, hvor meget man må sprøjte. Der er ikke valgfrihed. Så hvorfor kan vi ikke også på det her område træffe nogle beslutninger?

Tak. Ordføreren, værsgo.

Jeg tror, vi skal vise en tydelig retning for, hvor vi gerne vil hen, og så skal vi passe på med, at vi ikke ender ad den forbudsvej, hvor vi faktisk kan risikere, at vi ender et modsat sted af det, vi egentlig ønsker, altså at modstanden imod det her bliver større, end vi egentlig kan forstille os. Så ja, jeg deler ønsket om, at vi kommer over i en mere plantebaseret retning, men jeg tror ikke på, at forbudsvejen er den rigtige at gå.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Det betyder, at vi går til den næste ordfører, som er hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. Frihed til at vælge, hvad der skal på tallerkenen, er helt centralt for mig som Venstremand og for os i Venstre. God forbrugeroplysning fra myndighederne er vigtigt, så man kan sammensætte en varieret kost, men det betyder absolut ikke, at vi skal begrænse danskernes frie valg, når det gælder kosten og sammensætningen af kosten.

Også i kommunerne, regionerne og institutionerne skal man have frit valg til selv at vælge, hvad der skal på tallerkenen, og til at sammensætte ugens kostplan. Flere vælger at spise mindre kød. Det ændrer på, hvad der bliver efterspurgt også i de offentlige kantiner. Men jeg er helt sikker på, at man sagtens selv kan finde ud af at håndtere sammensætningen af kosten lokalt, som i øvrigt også helt naturligt vil være forskellig fra egn til egn.

Danskernes frihed til selv at vælge er centralt for os i Venstre. Vi behøver ikke statslige diktater om, hvor mange grønsager der skal være, og hvor meget kød der skal være. Det kan den enkelte borger, kommune, region og offentlige institution sagtens selv finde ud af. Vi taler meget om at sætte den offentlige sektor fri og om at have tillid til den lokale ledelse. Det bør vi også have, når det gælder udarbejdelsen af ugens madplan for kantinen eller skolemaden, og derfor stemmer Venstre imod dette forslag.

Der er en kort bemærkning til fru Susanne Zimmer.

Tak. Og tak til ordføreren for et liberalt parti. Frivillighed fylder selvfølgelig meget, og det er vi i Frie Grønne faktisk langt hen ad vejen enige i. Men hvor er frivilligheden for dem, som ikke spiser kød? Altså, er det i orden, at der er nogen, der kan komme ind i et offentligt køkken og så faktisk ikke kan få et vegetarisk måltid, hvis de er vegetarer?

Ordføreren.

Jeg synes simpelt hen ikke, det hænger sammen i spørgerens spørgsmål. Først signalerer spørgeren, at man faktisk er enig med os i Venstre om en liberal tilgang, og så går hun lige den modsatte vej i spørgsmålet. Det hænger jo ikke sammen. Men jeg er da glad for, at der i starten kom et signal om, at man var enig, men så var man alligevel ikke rigtig enig. Det hænger jo ikke sammen.

Fru Susanne Zimmer.

Nej, jeg sagde »langt hen ad vejen«, og det betyder jo ikke alle steder. Altså, sådan har Venstre det jo selvfølgelig heller ikke.

Men hvad mener ordføreren om den der frivillighed, altså frihed til at kunne vælge et grønt måltid? Og hvordan ser ordføreren på kostens betydning i forhold til klimabelastning?

Ordføreren.

Jamen jeg synes, det falder mere og mere fra hinanden for spørgeren, for så starter spørgeren med at sige »langt hen ad vejen« og kommer så med nogle spørgsmål om alligevel at diktere det. Det hænger jo ikke sammen.

Jeg har svaret klart og tydeligt som Venstremand, at vi ønsker frihed til selv at vælge, og at man i de enkelte institutioner er allerbedst til selv at sammensætte ugens kostplan. Mere klart tror jeg ikke det kan siges.

Fru Kathrine Olldag, Radikale Venstre.

Jeg har valgt at tage ordet, for jeg blev lidt provokeret af, at ordføreren bare kritiserer det spørgsmål, der bliver stillet, og som jo kommer et fuldstændig legitimt sted fra, nemlig at man spørger ind til, hvad det egentlig betyder at være liberal, når det kommer til fødevarer. Frihed til at vælge – man står ved en buffet, og så er der intet andet end kød i det, man står over for. Og som vegetar eller som veganer har man ikke frihed til at vælge. Så må man gå sulten hjem, eller man må tage en madpakke med. Det kan da ikke være liberalt.

Ordføreren.

Nu tror jeg, man skal lede meget længe efter en buffet, hvor der kun er kød hele vejen igennem og ikke noget som helst andet, hvilket var det, der lå i starten af spørgsmålet. Men jeg er helt sikker på – det er i hvert fald min egen oplevelse fra min tid i den kommunale sektor – at man er bedst til i den enkelte børnehave, på det enkelte plejehjem eller ældrecentre og andre steder i de offentlige institutioners køkkener selv at tage drøftelsen af: Hvad er det, vi ønsker at sammensætte kostplanen ud fra i vores institution i den kommende uge? Og det kan jo variere, også hen over året. Og det passer meget godt med vores holdninger i Venstre, som er et liberalt parti, at man tager de drøftelser lokalt, som kan være forskellige, og på den måde får man sammensat ugens kostplan. Det er min erfaring, at det fungerer bedst.

Kathrine Olldag.

Jeg prøver lige igen. Som vegetar på 15. år kan jeg rolig sige som førstehåndsvidne, at det sker meget ofte, at man kommer til en offentlig buffet, hvor der ikke er noget, der ikke er kød i. Så hvad er det, der er liberalt ved en buffet, hvor der sågar er sprinklet bacon på salaten?

Ordføreren.

Jamen jeg har klart og tydeligt tilkendegivet vores holdning, altså at man tager den drøftelse lokalt, og det er jeg helt sikker på at man også gør i de konkrete situationer, som spørgeren nævner. Der må man jo tage spørgsmålet op lokalt og prøve at gøre sin indflydelse gældende og sige, at man ønsker at påvirke, hvordan næste uges kostplan så skal sættes sammen. Det er vejen frem i et lokalt demokrati.

Så er det hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Altså, jeg kan overhovedet heller ikke se, at det her er enkel og klar liberal politik. Så spørger jeg ind til ordførerens liberale hjerte: Mener ordføreren, at man som bruger i f.eks. statens kantiner skal have en mulighed for at spise andet end kød i en buffet?

Ordføreren.

Spørgeren siger, at man ikke forstår min liberale holdning. Nej, og jeg kan så også forstå, at vi er forskellige partier, og det er fair nok. Men jeg svarer så klart, som jeg kan, at det er man bedst til at håndtere lokalt, og at vi ønsker valgfriheden til at vælge, og jeg har forklaret nu op til flere gange på flere spørgsmål her, at man selvfølgelig så tager den diskussion lokalt.

Det er jo helt klart, at der vil være forskellige egnsvise tilgange til, hvordan man ønsker at sammensætte en kostplan, og der kan også være forskelligheder hen over året, men det er der, om jeg så må sige, jo så ikke i det forslag, der ligger her. Der vil man gå en mere tvangsmæssig vej. Men det ønsker vi ikke i Venstre. Så jeg er fuldstændig uenig i det. Det er også derfor, vi stemmer imod det her forslag.

Hr. Torsten Gejl.

Jamen hvis man nu i en hel del af landet, f.eks. i hele Østjylland, i statens kantiner vælger kun at servere buffeter med kød, altså at man fuldstændig sikrer, at folk ikke har noget som helst plantealternativ, og at det kun er kød, vil ordføreren så mene, at det er fuldstændig i orden, og at det bare er op til de enkelte at bestemme, at alle i den landsdel kun må spise kød i de statslige kantiner?

Ordføreren.

Jeg kan da sagtens forstå spørgerens tilgang til at prøve at gøre det fuldstændig sort eller hvidt. Så sort eller hvidt tror jeg nu sådan set ikke det er. Men i de situationer, de steder, på de institutioner, hvor det er, vi kan sige, at brugerne af kantinen ønsker, at der skal være en anderledes sammensætning af ugens kostplan, har man da også muligheden for at påvirke det. Og det er vejen at gå i sådan en sag.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken, og vi er nu kommet til hr. Carl Valentin, SF.

Tak for det. Jeg tror ikke, at jeg kan understrege nok, hvor vigtigt det er, at vi spiser mere plantebaseret. Det er det jo af en hel række grunde. Det er det særlig, fordi vi står midt i en klimakrise, som vores fødevaresystemer har en enorm påvirkning på. Det er det også, fordi vi står midt i en biodiversitetskrise, og et af de helt store problemer i den forbindelse er jo, at vi fjerner naturen til fordel for marker, og grunden til, at vi har så utrolig mange marker, er, at vi skal producere så utrolig meget foder, fordi vi spiser så utrolig meget kød. Derfor skal vi spise meget mere plantebaseret, og det er ekstremt vigtigt.

Vi står også i en situation med antibiotikaresistens, som er et stigende problem. WHO nævner det som en af de største trusler mod menneskers sundhed, og 70 pct. af al den antibiotika, vi bruger, bruger vi til dyr, og når man tager dyr ud af ligningen og spiser nogle planter i stedet for, kan man også mindske antibiotikaforbruget. Derfor er det vigtigt. Og så har jeg ikke engang talt om alle de dyreetiske aspekter, fremtidige epidemier og sundhedsaspektet, som også har været nævnt. Så der er virkelig mange gode grunde til, at vi skal spise mere plantebaseret.

Derfor er jeg også enormt stolt over, at vi i SF er lykkedes med at presse regeringen ret meget på den her dagsorden. Det er både i forhold til at sikre en plantefond, efteruddannelse af køkkenpersonale, som også tidligere blev nævnt i debatten, og grønne kostråd, og nu undersøger man også muligheden for at få et tilbud om plantebaseret mad i alle offentlige køkkener. Der er også en klimamærkning på vej – og flere andre ting. Vi kan også mærke, at folkestemningen er ved at flytte sig, og at mange andre partier her i Folketinget rykker sig – mit eget parti har også rykket sig. Der sker virkelig meget i de her år.

Men jeg mener sådan set også, at vi skal videre end det. Vi skal have klare klimamålsætninger for de offentlige køkkener. De skal sætte nogle klare mål for, hvor meget vi skal nedbringe klimaudledningen fra kosten. Vi skal også sikre, at fødevarernes klimabelastning bliver afspejlet i prisen, altså en skat på fødevarer, så der er et økonomisk incitament til at spise grønnere. Vi skal have en høj, ensartet CO2-afgift, som vi starter forhandlinger om nu. Så der er rigtig mange ting, vi skal have gjort, og den her dagsorden er vigtig.

Men netop fordi den her dagsorden er så vigtig, og fordi der er så mange gode ting, vi kan gøre, ærgrer det mig en lille smule, at Frie Grønne i dag kommer med et forslag, som i min optik virker lidt uigennemtænkt. Målet er vi enige i; vi skal spise meget mere plantebaseret, helst så meget som overhovedet muligt, og jeg drømmer også om, at vi en dag kan nå dertil, at maden i de offentlige køkkener primært er plantebaseret. Det er vi sådan set enige i. Men ved lov at beslutte meget pludseligt, nemlig inden udgangen af i år, at alle måltider i de offentlige køkkener skal være baseret på planter, tror jeg vil avle et kæmpe modtryk, og hvis vi på nogen som helst måde skal nå derhen, hvor Frie Grønne ønsker at vi skal nå hen, og hvor vi også ønsker vi skal nå hen, skal vi sørge for, at folk er klar til det og institutionerne er klar til det, og der skal en massiv holdningsbearbejdning til.

Vi skal vise folk, hvor fantastisk plantebaseret mad kan være. Det viser vi dem bl.a. ved at lave tilbud om plantebaseret mad i offentlige køkkener, så folk kan vælge det til. Det viser vi også ved at lave nogle progressive klimamålsætninger, sådan at man i de offentlige køkkener skal servere mere plantebaseret mad, og sådan at folk bliver præsenteret for det. Så skal de også være klar til det ude i de offentlige køkkener. Der skal efteruddannelse til, og det ville kræve massiv efteruddannelse, hvis man skulle gennemføre det her. Man nævner så lige i den sidste sætning i forslaget, at det skal man i øvrigt også gøre, altså have en masse efteruddannelse, men man finansierer det ikke. Så man har også lavet et ufinansieret forslag her, og det synes jeg er ærgerligt.

Der er virkelig meget god, progressiv politik, man kan gennemføre, hvis man gerne vil sikre mere plantebaseret mad i de offentlige køkkener. Klimarådet er kommet med en hel række anbefalinger i en fremragende rapport, som vi også havde en forespørgselsdebat om forleden dag, og jeg synes, at vi skulle kæmpe for nogle af de mange gode løsninger, som vi har, og som vi ved virker, i stedet for noget lidt uigennemtænkt, som jeg synes man foreslår her. Så fra SF's side er vi helt enige i intentionen, og vi har masser af gode idéer til, hvordan vi kan sikre, at vi går den her vej, men vi kan ikke støtte det konkrete forslag fra Frie Grønne.

Der er en kort bemærkning til fru Susanne Zimmer, Frie Grønne.

Tak til ordføreren for at tage det her emne alvorligt. Ordføreren nævner klimamålsætninger og siger også senere, at der skal være målsætninger. Og jeg hører også, at der ligesom skal være et eller andet, der viser, at vi går i den rigtige retning. Har ordføreren et bud på, hvordan sådan en målsætning kunne lyde?

Ordføreren.

Ja, man kunne jo f.eks. sige, at udledningen fra kosten i de offentlige køkkener skulle være reduceret med 25 pct. senest i 2025 og med 50 pct. senest i 2030. Det har vi tidligere foreslået konkret. Vi er også gået længere andre steder. I Aarhus har SF f.eks. været med til at få vedtaget, at man siger 25 pct.s reduktion allerede i 2024, og så er der ellers handlefrihed, i forhold til hvordan man vil gøre det. Og jeg synes i virkeligheden også, at det er meget klogt. Altså, man sætter nogle markante målsætninger, som sørger for, at man skal servere meget mere plantebaseret i de offentlige køkkener, men at man så i det enkelte køkken kan vurdere, hvordan man vil udmønte det. Det synes jeg er en bedre tilgang, som jeg også tror der vil være mere forståelse for lokalt, og som i virkeligheden vil give noget af det samme. Altså, vi får stadig væk reduktionerne, for det er dem, vi beslutter, men præcis hvad der skal serveres til frokost, sådan som Frie Grønne går ind her og foreslår noget omkring, blander vi os ikke i. Vi siger: I skal reducere, og så må I selv finde ud af hvordan.

Fru Susanne Zimmer.

Tak. Synes ordføreren ikke, at det presser meget på i forhold til vores klima, altså at der skal ske noget? Så når ordføreren siger, at der skal være en reduktion på 25 pct. i 2025, synes SF så, at det er ambitiøst nok?

Ordføreren.

Som sagt har vi været villige til at gå videre andre steder også, og vi har også gjort det i Aarhus, hvor det allerede er fra 2024. Jeg kunne godt se, at man kunne gå videre end det. Jeg synes bare ikke, at det er smart at fremsætte et forslag, som vil kræve en total forandring ude i de offentlige køkkener meget hurtigt, som befolkningen ikke er klar til, og som køkkenerne heller ikke er klar til. Og jeg synes, der er så mange andre virkemidler, man kunne tage i brug. Og hvis man både lagde en skat på animalske fødevarer, hvis man lavede et tilbud om plantebaseret mad i offentlige køkkener, hvis man lavede de målsætninger, jeg har foreslået, så vil man opnå meget af det samme som det her, men på en bedre måde.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Det betyder, at vi går videre i ordførerrækken til fru Kathrine Olldag, Radikale Venstre.

Tak for det. I aftes var jeg til generalforsamling i Herning. Og det var ikke, fordi det var Radikale Venstres generalforsamling, at der blev serveret vegansk smørrebrød; det var simpelt hen, fordi det her medborgerhus i Herning, som ligger lige midt i byen, har besluttet sig for at skifte hele sit køkken ud med veganske måltider. Og så har man altså lavet smørrebrød, som har en vegansk version. Det ligner fuldstændig fiskefileter eller frikadeller, eller hvad det kan være. Det smager bare mindst lige så godt, måske ovenikøbet bedre.

Jeg bliver jo glad langt ind i sjælen, når jeg ser, at min hjemstavn også er begyndt ovenikøbet at kunne finde ud af det her, og at det ikke bare længere er et storbyfænomen, men at det faktisk er noget, som får selv de ældste af de gamle, garvede radikale mænd – undskyld mig – der sidder i sådan en forsamling, til at synes, at vegansk og plantebaseret mad faktisk kan smage rigtig, rigtig godt. Og så tror jeg på, at vi faktisk er et solidt skridt videre, når det holder op med at være identitetspolitik, men egentlig begynder bare at handle om mad, der smager godt.

Så til forslaget: Frie Grønnes forslag her læser jeg faktisk lidt anderledes, end jeg kan høre at i hvert fald ministeren måske gør, nemlig at der er temmelig meget rum og plads til forskellige typer af metoder. F.eks. bliver der i forslaget nævnt, at man kan tilsætte animalske produkter, men det er, lige efter man har lavet en lang beskrivelse af, hvordan hele køkkenet skal omstilles til udelukkende at være plantebaseret. Så jeg har det nok også lidt ligesom SF's ordfører, altså at det cykler lidt i det her forslag og det virker en lille smule klippe-klistre. Og der tror jeg bare, at man skal være væsentlig skarpere, hvis det er sådan, at vi skal blive enige om, hvordan det her skal foregå.

For i Radikale Venstre har vi den tilgang, som vi i øvrigt deler med ministeren og med SF's ordfører, at det her jo ikke skal gå forbudsvejen. For hvis vi går forbudsvejen, får vi ikke vestjyderne med. Vi kommer aldrig til at servere veganske franske hotdogs til dyrskue i Aulum, hvis det er sådan, at det her ikke handler om, at maden skal være lækker, i stedet for at vi skal have en masse forbud om, hvad det er, man ikke må.

Så derfor kommer vi også til at afvise det her forslag, men mener i øvrigt, at når det handler om de grønne offentlige køkkener, er det de køkkener, som vi som politikere faktisk er sat i verden for at tage ansvaret for. Der har vi det nok lidt anderledes end Venstre. Vi har jo en mulighed som politikere for at sætte retningen for de offentlige køkkener. Det er sådan i kommunen eller regionen på hospitalet, at det er lige præcis der, hvor borgeren møder et andet køkken og nogle andre måltider end hjemme hos sig selv. Det er lige præcis der, hvor inspirationen kan komme. Det er der, man kan få øjnene op for, at en frikadelle baseret på bønner kan smage fantastisk på en måde, man aldrig nogen sinde havde forestillet sig.

Så for os at se – og det var også det, jeg forsøgte at spørge ministeren lidt ind til – burde regeringen gå ind i at sætte nogle lidt strengere krav til kommunerne. Vi så jo for halvandet år siden, at regeringen fremlagde et forslag om grønne offentlige indkøb, som vi ikke har hørt så meget til siden. Det bliver lidt ved forslagene, det bliver lidt ved nudgingen.

Vi kunne egentlig godt forestille os, at man kunne gå ind i en økonomiforhandling og sige, at vi vil have, at de grønne køkkener skal have et specifikt reduktionsmål – i øvrigt fuldstændig ligesom SF's ordfører gjorde rede for at man har gjort i Aarhus, hvor man for efterhånden en del år siden sagde, at man ville have 25 pct. mindre kød i gryderne til borgerne. Og hvad skete der så? Der skete jo det, at borgerne faktisk ikke opdagede det. Det smagte bare stadig væk rigtig, rigtig godt. Og det, som man så reducerede med, og de penge, man sparede ved det, lagde man så i økologisk mad i stedet for, så budgettet gik o p op. Man endte bare med at få mere velsmagende mad, som i øvrigt havde den samme næringsværdi som før, men hvor man simpelt hen bare reducerede det.

Så for mig at se burde Aarhusmodellen udrulles i hele Danmark, men det ville nok også kræve, at vi måske fra Folketingets side pressede en lille smule hårdere på, i stedet for at det kun handler om gode forslag og kogebøger. I øvrigt har vi en minister, som skal have stor ros for virkelig at have taget ejerskab til den her dagsorden, synes jeg, men den måtte godt lige få en tand mere.

Så med de ord afviser vi i hvert fald forslaget, som det ligger her, og så håber vi på at kunne fortsætte dialogen.

Der er en kort bemærkning til fru Susanne Zimmer.

Tak. Og tak til ordføreren for en passioneret tale. Jeg synes, særlig den historie fra køkkenet i Herning er rigtig dejlig. Og det er jo egentlig det, vi i Frie Grønne tænker at vores offentlige køkkener kunne gøre i dagligdagen, så vi kunne få den her udvikling forceret, fordi folk netop opdager, at man kan få så meget god, lækker nærende mad, og at man faktisk har det rigtig dejligt efter at have spist det måltid. Kan ordføreren ikke se, at det, at man ligesom får det rullet ud over alle offentlige køkkener, kunne være med til at skabe de gode historier og udvikling ude i hjemmene også og i pølseboden på dyrskuet, som jo i øvrigt ikke er en del af vores forslag her?

Ordføreren.

Jo, men det er måden, vi kommer derhen på, for Frie Grønne vil forbudsvejen, og vi er nok mere interesseret i lige at tage den op i helikopteren og sige: I det offentlige skal vi reducere CO2-udslippet, og hvis man beder det offentlige om at sætte sig nogle præcise CO2-reduktionsmål, bliver man også helt automatisk nødt til at reducere CO2-udslippet i køkkenerne, og så bliver man også nødt til at gå den plantebaserede vej, for det er det, der fører til CO2-reduktionerne. Så for Radikale Venstre er det CO2-reduktionsvejen, vi skal gå. I øvrigt bakker vi fuldstændig op om formålet og intentionen i forslaget her, men dét er vejen – ikke forbudsvejen.

Susanne Zimmer.

Tak. Ordføreren nævner reduktionsmål, ligesom SF's ordfører også gjorde. Hvor er Radikale Venstres ambitioner, i forhold til hvad for nogle tal der skal på de her reduktioner hvornår?

Ordføreren.

Vi har i vores eget klimaudspil foreslået 50-procentsreduktioner på offentlige køkkener i 2030, så det er i hvert fald intentionen herfra. På nær to kommuner har alle kommuner jo indgået DK2020-aftalen, hvor de indgår Parisaftalens klimamål om 50 pct.s reduktion. Så hvis de bare gør det, vil de jo sådan set være i mål også med De Radikales intentioner.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Det betyder, at vi går videre til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Tak. Der findes rigtig mange gode eksempler rundtom i landet på, at man i det offentlige arbejder med kostomlægning. Det har man bl.a. gjort på Regionshospitalet Randers, hvor man er kommet meget langt med en økologisk linje, og hvor man også har valgmuligheden til patienterne for, at de kan vælge mellem forskellige typer mad, og der er det interessante, at der faktisk er forholdsvis mange af de syge, som vælger den vegetariske mad, når de skal blive raske. Vi har også set kommuner som Aarhus og København m.fl., som er gået foran og har startet den her omlægning over til mere økologi og har fået erfaringer med, at hvis man er dygtig til at reducere madspild, hvis man køber lokale råvarer, sæsonens råvarer, og hvis man bruger mindre kød, så kan man sådan set lave god mad for det samme budget. Nogle gange kræver det, at man har noget efteruddannelse af medarbejdere, og der er sådan set erfaringer med, at når man går i den retning, nedbringer man faktisk sygefraværet på de arbejdspladser.

Der er masser af gode erfaringer, som sker derude, uden at Folketinget går forbudsvejen og pålægger, at man skal gøre det samme overalt. Og det er sådan set det, der gør, at Enhedslisten ikke synes, at man skal komme frem til at stemme for et forslag, som definerer, at regeringen skal fremsætte et lovforslag, sådan at alle frokostmåltider serveres uden kød og fisk. Altså, hvad er det næste så? Skal vi så i Folketinget definere, at man kun må spise 1 dl yoghurt om morgenen, hvis der er bespisning et eller andet sted? Der må være grænser for, hvor detaljeret vi skal gå ind i tingene.

Jeg synes, at det at prioritere en CO2-afgift, som også kommer på landbruget og også kommer på fødevareproduktionen, jo er noget, der kan være med til at trække i den retning, at der bliver nogle plantebaserede produkter, som bliver billigere i forhold til kød og andre animalske produkter. Og det ville jo gøre, at det kostbudget, man har ude i de offentlige institutioner, bliver nemmere at holde, hvis man skruer ned for kødforbruget. Jeg synes, at det, at vi er kommet frem til, at der er klimakostråd, er vigtigt, og jeg synes også, det er yderst interessant, at man dér kan opnå en sundhedsgevinst for samfundet på 12 mia. kr. om året, hvis det er sådan, at alle ikke går hen og bliver vegetarer og veganere, men bare følger klimakostrådene og skruer ned for den mængde kød, de spiser, og kommer frem til at få flere af proteinerne fra at spise bælgfrugter. Den frivillige vej ad det spor synes jeg er det vigtigste.

Så har jeg også noteret mig, at vi har haft nogle gode forhandlinger omkring finansloven, hvor vi har afsat midler til køkkenomlægninger. Jeg synes, at vi skal se på igen, om de der 40 mio. kr., vi afsatte sidst, er nok. Jeg kunne godt forestille mig, at vi skal bruge flere midler på det. Hvis man kan spare 12 mia. kr. om året, kan man vel godt tillade sig at bruge 100 mio. kr. på at efteruddanne noget køkkenpersonale.

Så synes jeg også, at vi i vores landbrugsaftale fik lagt et spor ind, som prioriterer, at der bliver en ny plantefond, og at der sådan set bliver nogle midler, der fremmer, at vi ude på marken får produceret flere ærter og hestebønner, og at der også bliver mulighed for støtte i fødevareindustrien til at udvikle produkter. Det har jeg en stor forventning om bliver en succes, fordi jeg erfarer, at der er en række virksomheder i Danmark, som har fået øje på, at der er en ny nicheproduktion, som med tiden nok ikke er en nicheproduktion, som kan producere andet end bøf; det kan så være en plantebøf.

Så jeg synes, at der er så meget derude, som er i proces, og jeg synes, at vi er dybt afhængige af engagementet hos f.eks. dem, der arbejder i køkkenet. Vi er afhængige af, at det er den gode smag, der vinder. Og der tror jeg altså ikke, at sådan nogle tvangsprægede forslag om, at der på frokosttallerkenen overhovedet ikke må være kød og fisk, er vejen at gå. Jeg går ind for, at det, man bruger, skal være langt mindre animalsk, men jeg er imod det her med at gå forbudsvejen.

Så noterer jeg mig også, at man i forslaget skriver, at man skal bruge flere ressourcer på at opkvalificere køkkenpersonalet, og der er så ikke nogen direkte finansiering i forslaget. Jeg noterer mig også, at når vi kommer frem til aftenmåltidet, kan det åbenbart godt være noget, hvor der er lidt kød, men det er der altså ikke ved frokosten. Jeg synes ikke, at det er det mest gennemarbejdede forslag, jeg har set i Folketingssalen.

Der er en kort bemærkning til fru Susanne Zimmer, Frie Grønne.

Tak. Og tak til ordføreren for at have en positiv holdning i forhold til omlægningen. Mit spørgsmål er egentlig bare: Synes ordføreren, at det går hurtigt nok? Sker omstillingen til grøn og plantebaseret kost hurtigt nok på nuværende tidspunkt?

Ordføreren.

Jeg kan da sagtens se, at der kunne ske mere, men jeg må bare notere mig, at der sker meget, og at der faktisk er rigtig mange gode processer i gang. Og når jeg kigger på det, vi fik med i landbrugsaftalen omkring det plantebaserede, synes jeg virkelig, at vi har lagt et spor ud og har fået prioriteret mere end en milliard til at udvikle på det plantebaserede spor i landbrugsstøtten. Så der er rigtig gode spor i det, og vi står over for, at der skal være CO2-afgifter i hele samfundet, også på det klimabelastende landbrug, hvor det er sådan, at den animalske produktion bidrager meget højt i forhold til klimabelastningen.

Susanne Zimmer.

Ja, det er jo helt rigtigt, at det er vigtigt, at der bliver mere plantebaseret produktion i landbruget. Og jeg håber da også, at det kommer til at gå indenlands, men det kan jo også blive eksporteret, og det er selvfølgelig også fint nok. Hvad er Enhedslistens ambition, i forhold til hvor mange procent plantebaseret kost vi skal nå frem til i offentlige køkkener?

Ordføreren.

Jamen det har vi ikke et samlet tal på. Vi har en klar prioritet om, at vi skal frem til at være et klimaneutralt samfund. Hvor lidt kød der så kan serveres i de offentlige køkkener, har vi ikke med i vores fagkatalog. Jeg har ikke noget tal, jeg kan slynge ud på det felt.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Det betyder, at vi går videre til hr. Per Larsen, Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand. Og også tak til fru Susanne Zimmer for at fremsætte det her forslag. Nu kender jeg jo fru Susanne Zimmer som et venligt og omgængeligt menneske, tilmed fra Nordjylland, og jeg blev faktisk en smule skuffet, da jeg så læste det her forslag. Jeg synes faktisk, det er en smule totalitært, når man går ind og vil forbyde kød og fisk i kantinerne. Jeg synes slet, slet ikke, at det er den rigtige vej at gå.

Der sker en stor udvikling i folks madvaner, og det fungerer ganske fremragende på den måde, som vi ser udviklingen rundtomkring, hvor man jo prøver på lokalt at tilgodese den efterspørgsel, der er, efter den mad, der bliver serveret. I kantinerne kan de jo godt se, hvad for nogle fade der bliver tømt først, og så er det en rigtig fin måde at regulere tingene på. Og det synes jeg at vi skal holde fast i. Det her med at gå ind på så kraftig en måde og sige, at man ikke må have lov til at servere hverken kød eller fisk i offentlige kantiner, synes jeg simpelt hen er for langt at gå.

Jeg synes også, at det, når vi taler om klimavenlig mad, er lidt voldsomt at sætte fisk på. Der er en fantastisk god spise i fisk. Jeg elsker selv fisk og spiser det så ofte, som det kan lade sig gøre. Fisk er jo rigtig klimavenligt. Og jeg tænker også lidt, om vi så bare skal lade fiskene blive ude i havet – det ville da være synd og skam. Jeg spiser bestemt også rigtig ofte kødfrit, for det synes jeg også passer til mig, men jeg vil bestemt gerne have, at vi går frivillighedens vej i forhold til det mad, som man skal tilbyde i offentlige kantiner.

Så er jeg også lidt forundret over, at man, når man lægger så meget vægt på klimaneutralitet og reduktion af CO2-udledning, så anpriser økologi. For fakta er jo, at den økologiske produktion alt andet lige kræver lidt større areal pr. produceret enhed, end hvis det er sådan, at man holder sig til den konventionelle landbrugsdrift. Og hvis det her forslag bliver bragt ud, hvor vi skal udfase kød, så har vi jo ingen husdyrproduktion længere i Danmark eksempelvis, og det ville jo så betyde, at man ikke har alle de næringsstoffer, som husdyrproduktionen jo bidrager med, bl.a. til den økologiske produktion. Og hvis det er sådan, at man skal til at dyrke markerne helt uden tilførsel af næringsstoffer fra husdyrproduktionen, så vil man jo komme ud i en form for udpining af jorden, både på kort og lang sigt. Det ville være begrænset, hvor mange mennesker vi rent faktisk ville kunne brødføde fremadrettet, hvis det er sådan, at vi ingen husdyr har i Danmark.

Så det bliver et nej tak fra vores side. Vi synes, man skal være konsekvent på mange måder. Man skal bl.a. nedbringe madspild. Vi har et enormt madspild, bl.a. fra kantinerne, og det skal vi selvfølgelig have fokus på. Og så skal vi ellers sørge for, at man klarer den her omstilling ude lokalt, hvor man i de offentlige køkkener godt kan se, hvad for nogle fade der bliver tømt hurtigst, og dermed også tilgodeser de behov, som der er blandt dem, der frekventerer nævnte kantiner. Tak.

Der er en kort bemærkning til fru Susanne Zimmer, Frie Grønne.

Jeg vil bare kort gøre opmærksom på, at det er frokostmenuerne, der er uden kød. Der er mulighed for i vores forslag, at man godt kan spise kød og fisk til aftensmåltidet. Så vi har ikke nedlagt hele dyreproduktionen med det her forslag.

Noget andet er i forhold til økologi: Der er mange forskellige holdninger til, hvordan det er ude i praksis, men det er en anden diskussion, tænker jeg.

Per Larsen.

Ja, det er nemlig en anden diskussion. Men vi er jo også bare nødt til at kigge på realiteterne og sige, at hvis det er sådan, at vi ikke tilfører nogen næringsstoffer til agerbruget, så bliver udbytterne altså meget begrænsede. Og det er jo der, hvor man kan sige, at vi har en god succes med meget økologisk produktion, fordi der simpelt hen tilføres næringsstoffer via den afføring, der kommer fra husdyrene.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og det betyder, at vi går videre til den næste ordfører, som er hr. Søren Espersen, Dansk Folkeparti.

Vi behandler i dag B 164, som er forslag til folketingsbeslutning om plantebaserede og klimavenlige offentlige kantiner. Formålet er angiveligt at pålægge regeringen at indføre en lovgivning om, at alle offentlige kantiner skal servere måltider med et lavt klimaaftryk.

I Dansk Folkeparti mener vi ikke, at Folketinget skal bestemme, hvor klimavenlig mad en offentlig kantine skal servere. Vi mener, at der, hvis den enkelte dansker har lyst til at spise klimavenligt og plantebaseret, så allerede i dag er masser af muligheder for kantiner for at imødekomme sådan et ønske. At fratage kantiner muligheden for at servere kød er også at frarøve muligheden for at servere en stor del af den danske madkultur og dermed et indgreb i den danske fælles forståelse. Der er intet til hinder for, at den enkelte dansker i dag kan vælge en frokost med et lavere CO2-aftryk. De fleste kantiner har salater og andre vegetariske tilbud, og hvis der ikke var efterspørgsel efter kød, ville kantinerne ikke servere det, så noget tyder på, at der er et ønske om og et behov for, at kantinerne i dag serverer kød.

Det kan godt tænkes, at den gennemsnitlige dansker spiser dobbelt så mange animalske produkter som den gennemsnitlige verdensborger. Til gengæld er vi også et af de lykkeligste lande på jorden. Vi ser det ikke som et mål i sig selv at blive et gennemsnitligt land set på verdensplan. Hvis nogen ønsker at spise en frokost med et lavere klimaaftryk, skal de have lov til det, men det skal ikke gå ud over alle de mange danskere, der ønsker at spise kød, som de altid gjort.

I fremtiden kan det være, at danskernes madvaner ændres i en sådan grad, at offentlige kantiner naturligt udskifter til en menu med et lavere klimaaftryk, men det skal altid ske på den enkelte kantines eget initiativ. Skulle det ske, vil det være helt naturligt, at landbruget omlægger sig selv til at producere på en anden måde, end de gør i dag, men det er ikke noget, vi skal bestemme herinde fra Christiansborg.

Som man nok kan fornemme, siger vi nej til forslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Susanne Zimmer.

Tak til ordføreren. DF er jo med i 70-procentsmålsætningen i forhold til en nedbringning af CO2. Skal den målsætning slet ikke ramme ind i offentlige køkkener? Eller hvad tænker ordføreren om det?

Ordføreren.

Nej, vi mener, at det her på en måde er så privat, at det er noget, man må forsøge langsomt at ændre, og det kan man også gøre med en påvirkning af andre. Det siger jeg slet ikke at man ikke kan. Jeg synes bare ikke, det er noget, der skal tænkes igennem i forhold til en lov. Det virker meget – hvad skal vi sige – diktatorisk, og det synes vi ikke vi skal ind på, når det drejer sig om noget så vigtigt som det her.

Tak for det, og tak til ordføreren. Den næste ordfører, jeg ser i salen, er hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak, formand. Jeg var egentlig ikke tilmeldt den her debat, så jeg havde ikke tænkt mig at gå på talerstolen. Men det fik jeg at vide at jeg godt måtte, og grunden til, at jeg gør det, er, at jeg synes, det er lidt ærgerligt, at det her forslag fra Frie Grønne får så dårlig en modtagelse. Altså, vi er jo bagud med at reducere vores CO2-udslip rigtig, rigtig meget. Ifølge de videnskabsfolk, jeg lytter til, er 70-procentsmålsætningen ikke nok. Vi skal op på 80 pct.

Det, jeg savner, er, at der er nogle af ordførerne, som siger, hvad der skulle til, for at det her kunne lykkes. Så kan det godt være, at der skulle være en længere indfasningsplan; det kunne da godt være, at vi skulle sætte nogle penge af til uddannelse af de kokke og kostvejledere, der skal realisere det her. Der kan være mange ting, som skal til her, og jeg synes også, det er et kraftfuldt forslag, som kommer meget hurtigt, men så lad det komme i løbet af 3, 4, 5 år, og jeg savner lidt en vilje til, at vi prøver at finde ud af, hvad der egentlig skulle til, for at sådan noget her kunne lykkes. For vi er så langt bagud i forhold til at nå vores målsætning.

Så grunden til, at jeg gik herop, var egentlig bare også at give det her forslag lidt medvind. For den eneste intention, det handler om, er jo at leve op til det, som vi alle sammen har bestemt, og der har vi jo alle sammen hånden på kogepladen, og det handler om, at vi skal reducere allermindst 70 pct. af CO2-udslippet i 2030. Tak, formand.

Det gav anledning til korte bemærkninger. Først er det fra hr. Carl Valentin, SF.

Tak. Jeg tror, jeg er lidt uenig i hr. Torsten Gejls analyse, i forhold til om det får en hård medfart, for jeg har egentlig oplevet, at der er flere af os ordførere, som har talt ret varmt om der, hvor man gerne vil hen, og det har jeg også selv gjort. Jeg har også forsøgt at sige, hvad der skal til, for at vi kommer derhen. Altså, det handler om, at vi f.eks. skal have en høj afgift på fødevarer, og vi er sådan set villige til at gå videre end Enhedslisten, som vil have en CO2-afgift; vi vil også gerne have skat på fødevarerne, så oksekød, lammekød, kylling og alt det her også bliver beskattet direkte.

Vi vil også have de har høje målsætninger, og hvis man f.eks. sætter en målsætning om, at man skal reducere med 50 pct., så er det faktisk mere, man skal reducere med, end hvis al kosten i de offentlige køkkener fulgte kostrådene. Altså, vi skal længere ned end det. Vi har også sagt, at vi skal have tilbud om plantebaseret mad i offentlige køkkener, så man altid kan vælge det til.

Så jeg synes egentlig ikke, at vi giver det en hård medfart, fordi vi ikke vil det politisk. Det, som jeg synes er problematisk, er, at det ikke virker så gennemtænkt. Man har ikke gjort klar til at få det implementeret, og man har i øvrigt heller ikke finansieret det.

Værsgo til ordføreren.

Jeg oplever også, at SF bruger det her beslutningsforslag til at fortælle om alle de ting, man selv gør og selv vil og selv kan og selv mener man har gjort, og der savner jeg faktisk, at man også forholder sig til det og siger, at det godt kan være, at der er nogle svagheder ved det her, men at man for guds skyld så kommer med nogle idéer til at løse det. Det er jo det, vi er her for. Vi er her for at sige, at hvis det her ikke fungerer på den måde, det lige skal, nu det handler om fælles målsætninger og en vej, vi alle sammen vil tage, kan det da ordnes sådan her og sådan her. Og der synes jeg bare, det er ærgerligt, at partierne bruger sådan et beslutningsforslag og deres taletid på at sige, hvad de selv har gjort, og bagefter hælder forslaget ned ad brættet uden at sige, hvad der skulle forbedres i forslaget, for at man måske kunne gennemføre det.

Hr. Carl Valentin.

Jamen jeg siger ikke bare, hvad jeg selv har gjort. Det har jeg også nævnt, men jeg siger også, hvad vi skal gøre. Altså, vi skal have høje afgifter på fødevarer, så fødevarernes klimabelastning bliver afspejlet i prisen, vi skal have nogle bindende målsætninger for de offentlige køkkener for, hvor meget man skal nedbringe klimabelastningen med, og vi skal have tilbud om plantebaseret mad i alle de offentlige køkkener. Alle de her ting er jo noget, som ikke er vedtaget, og som vi vil presse regeringen på, også gerne meget mere end det her, så jeg synes egentlig, vi kommer med konkrete løsninger som alternativ til det her.

Tak. Ordføreren, værsgo.

Men hvor meget af det tror ordføreren selv på, f.eks. når det handler om afgift på fødevarer? Altså, i går så vi, hvordan klimaafgifterne landede på halvt så meget, som Klimaborgertinget havde foreslået. Så hvad bliver det til, når vi kommer til efteråret og der kommer et udspil til, hvor store CO2-afgifter vi skal sætte på fødevarerne? Det bliver næppe særlig godt, og i stedet for at man henviser til, at det måske kommer til at fungere, savner jeg bare nogle mere konkrete forbedringsforslag til det nuværende beslutningsforslag.

Kathrine Olldag, Radikale Venstre.

Så lad mig tage den op, for jeg savner egentlig også noget konkret fra Alternativet. Jeg synes ikke, det skorter på konkrete forslag fra SF. Jeg kan også byde ind med at sige, at Radikale Venstre sådan set er det eneste parti ud over regeringen, der er kommet med en fuldt finansieret klimaplan, som vi kom med her sidste efterår, og som vi i øvrigt lige nu er i reelle politiske forhandlinger om i forhold til realiseringen af mange delelementer, herunder også, hvad man skal gøre for de offentlige køkkener. Vi havde også en CO2-afgift, hvor regeringen jo præsenterede sit forslag i går, som i øvrigt er blevet vel modtaget af Klimarådet, selv om de selv lagde ud med en højere pris, og som er blevet rigtig vel modtaget af CONCITO, selv om de også lagde ud med en højere pris. Så hvad er det egentlig, Alternativet savner? Altså, vi er et Folketing, som er i fuld gang. Der er en buldrende udvikling derude, selv i Herning serverer man vegansk smørrebrød, som jeg gjorde rede for. Jeg kan som vegetar sige, at der er virkelig stor forskel på at være vegetar i dag og så for 10 år siden. Så hvad er det, Alternativet egentlig savner?

Ordføreren.

Jeg savner f.eks., at Radikale Venstre havde modet til at reducere den danske kødproduktion, da man forhandlede om CO2-reduktion i landbruget.

Kathrine Olldag.

Hvis den aftale skulle være bred nok, kunne vi jo heller ikke komme igennem med det ønske. Det ønske bar vi i øvrigt frem i den sammenhæng. Vi er fuldstændig på linje med ordføreren og med Alternativet i, at kødproduktionen i Danmark bør reduceres. Vi bruger alt for meget af vores jord til at producere foder til dyr, som vi så bagefter spiser. Det er en underlig måde at kanalisere kilojoule ind i mennesker på, når man i virkeligheden bare direkte kunne leve af plantebaseret kost. Så på den måde er vi jo fuldstændig på linje med ordføreren.

Ordføreren.

Jamen det glæder mig da at høre.

Så er det fru Susanne Zimmer, Frie Grønne.

Tak. Og tak til ordføreren for alligevel at beslutte sig for at gå på talerstolen og for imødekommenheden i forhold til forslaget. Nu sagde ordføreren, at vi måske kunne bruge 4-5 år på at nå frem, men kunne vi også i forhandlingerne snakke om, at det måske var 3 år, og så i øvrigt se på, hvordan det er, vi kan gøre det her, så vi når frem til noget, der virkelig batter? For det er jo det, vi har brug for; vi kan ikke blive ved med at vente på det her.

Ordføreren.

En af de ting, der har været fremført her fra talerstolen i dag, er, at hvis man gør det ekstremt pludseligt, så risikerer man en modreaktion. Man risikerer, at folk føler, at der er nogen, der tager noget fra dem. Jeg kan mærke den reaktion, der er på den her debat ude i befolkningen. Der er mange, der har det sådan: I skal dæleme ikke røre min bøf. Så for ikke at få en modreaktion tror jeg, det skal masseres ind i befolkningen med nogle rigtig, rigtig gode argumenter, og især skal man kunne sandsynliggøre, hvad fordelen er ved det her. Om det tager 3 år eller 5 år, ved jeg ikke, men jeg er klar på at prøve.

Tak for det. Fru Susanne Zimmer.

Nu refererer ordføreren til ude i befolkningen, men hvis vi nu ser på Klimaborgertinget og det, de kom med her i foråret, slår de jo hårdt på, at de trænger til nogle ændringer. De kalder på ændringer, de kalder på handling herinde i Folketinget. Så jeg synes faktisk, man kunne vende det om og sige, at vi er fodslæbende herinde i forhold til en stor del af befolkningen, selvfølgelig ikke alle, men en stor del.

Ordføreren.

Jamen det er jeg faktisk fuldstændig enig i. Hvis det lykkes at udfase kød fra de offentlige køkkener på 3-5 år, synes jeg, det vil være et kæmpe skridt. Det ville jeg virkelig, virkelig synes var fint.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er vi kommet til ordføreren for forslagsstillerne, fru Susanne Zimmer, Frie Grønne.

Tak for det. Ja, vi har jo et kæmpe problem med vores klima. Det er presserende at få ændret vores måde at leve på, hvis vi skal nå frem til at skabe en verden, som også vores næste generationer kan leve i. Og der er plantebaseret kost en del af løsningen.

Vi har et landbrug, som bruger 60 pct. af vores landareal, og af de 60 pct. bliver 80 pct. brugt til den animalske produktion. I runde tal udleder landbruget cirka en tredjedel af vores CO2-udledning. En bæredygtig kost er i høj grad baseret på plantebaserede fødevarer og i begrænset grad på animalske fødevarer. Bemærk, at jeg ikke har sagt, at det ikke skal til. Vi siger netop i vores forslag, at det kan være tilbehør til aftensmåltidet, og at der skal være plads til undtagelser, hvis der er brug for det på f.eks. sygehuse, plejehjem eller bosteder. Ved at omlægge vores landbrug kan vi skabe mere plads til vores natur – en natur, som er hårdt presset på plads. Og det vil være et landbrug, som kan producere flere fødeenheder på mindre plads, så vi sagtens kan producere rigelig mad til os og også til at eksportere. Forskningen peger på, at klimabelastningen for den globale landbrugsproduktion kan reduceres med 45 pct. i 2050, hvis alle verdens borgere spiser en bæredygtig kost. Samtidig vil det kunne frigøre 60 pct. af klodens landbrugsareal, som vil kunne bruges til andre formål, f.eks. skovrejsning og natur.

Vi spiser meget kød i Danmark. Vi spiser mere end de andre europæiske lande i gennemsnit, og vi spiser langt mere end en gennemsnitlig verdensborger, hvis vi sammenligner os med dem. Vi spiser faktisk dobbelt så meget, og hvis man der tager i betragtning, at vi har rigtig mange verdensborgere, som ikke får særlig meget at spise, og som spiser meget plantebaseret, så har vi et kraftigt fodaftryk på vores klima. Det er i det lys, det her forslag skal ses. Vi har brug for en plantebaseret kost og en klimavenlig kost, og at den er målrettet dem, der skal spise den. Det er selvfølgelig vigtigt, i forhold til hvis man ser på, når folk er indlagt på hospitalet, som jeg nævnte tidligere.

Det vil være til gavn for klimaet, hvis vi kan omlægge en del af kosten i Danmark, og lige så vigtigt vil det være, at det bidrager til vores sundhed, som jeg også har hørt Enhedslistens ordfører nævne flere gange. 12 mia. kr. om året kan man spare, hvis man bare følger de officielle kostråd. Det, vi bare gerne vil i Frie Grønne, er at sætte tempoet op. Det har vi brug for af hensyn til klima, miljø og sundhed. Eksempelvis foreslår FN's klimapanel, IPCC, at det globale fødevaresystem, som står for 30 pct. af den samlede globale drivhusgasudledning, bidrager til at begrænse vores klimaforandringer.

Hermed fremsætter jeg forslag om plantebaseret og klimavenlig kost i offentlige kantiner, og jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor siger vi tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)