Vi må jo nok konstatere i Dansk Folkeparti, at vi ikke får forslaget, som vi har fremsat her, vedtaget. Men det er såmænd i den bedste mening, at vi forsøger det, for vi vil gerne ramme de bandemedlemmer, som vi jo desværre ser kriges og gøre gaderne usikre hver eneste dag, specielt i visse områder af landet, og gøre deres hverdag endnu sværere og sikre, at de borgere, der opfører sig ordentligt – og det er jo 99,9 pct. – føler sig mere trygge, end det er tilfældet i dag.
Der handler beslutningsforslaget jo konkret om at pålægge regeringen at fremsætte et forslag til lov om, at dømte bandekriminelle i en 5-årig periode skal fratages muligheden for at eje og føre motorkøretøjer. Der er det sådan i Dansk Folkeparti, at vi har den grundlæggende holdning, at bandekriminelle skal forhindres i at anvende og eje motorkøretøjer til at begå kriminalitet, skabe utryghed i samfundet og signalere status i bandemiljøet. Vi lægger med beslutningsforslaget op til, at der i lighed med karantæneordningen i ydelsessystemet – vi var lidt inde på det tidligere under debatten – for dømte bandekriminelle at indføre sådan en tilsvarende karantæneordning bare for brug og ejerskab af motorkøretøjer. Det er også derfor, jeg havde lidt svært ved at se regeringens og Socialdemokratiets argumentation her, altså at det var helt forfærdeligt og helt nye toner i dansk retspolitik. Jeg mener sådan set, det lægger sig meget godt op ad det, vi i øvrigt gør i forhold til bandemedlemmer på andre områder, nemlig karantæneordningen, når det gælder ydelser.
Men forslaget handler så konkret om, at man skal registreres i en periode på 5 år efter udstået straf. Det er et vilkår, må man sige at det er, hvor man hverken må eje eller føre motorkøretøjer, medmindre det sker som et nødvendigt led i udførelsen af et erhverv. Jeg kunne måske lægge dertil, at vi er meget forhandlingsvillige. Man kunne sagtens lægge op til, at exitforløb også indgår i det, så dem, der indgår i et exitforløb, heller ikke er omfattet.
I Dansk Folkeparti mener vi ikke, at det er rimeligt, at bandekriminelle kan blive ved med at begå kriminalitet og skabe utryghed, uden at det medfører meget mærkbare konsekvenser og modstand fra samfundet. Vi ser jo faktisk, og det er derfor, forslaget er fremsat, jævnligt bandekriminelle, der i virkeligheden bruger motorkøretøjer, også kaldet muskelbiler, som et redskab til at begå kriminaliteten og som et statussymbol i bandemiljøet. Jo større, jo flottere, jo mere avanceret en bil, man har, jo stærkere og større er det id, man kan forbinde med den pågældende person, der har bilen. Og det er netop det, vi skal sætte ind over for. Vi skal netop bekæmpe den slags. Jeg synes egentlig, at ministeren fik sagt det meget malende tidligere: Der er mere status i at køre rundt i muskelbiler og være bandemedlem, end der er i at stå henne i Brugsen og sortere flasker.
Vi ville jo forvente, at det, hvis man gennemførte det her forslag som led i den bandepakke, som forhåbentlig snart kommer fra regeringen, ville give en præventiv effekt og ville imødegå tilbagefald til lignende kriminalitet. Og det skyldes, at vi med det her forslag går ind og fjerner nogle af de redskaber, bandekriminelle igen og igen anvender, specielt i de områder, hvor de færdes meget og tit. Det er jo f.eks. omkring Mjølnerparken, Vollsmose, Gellerupparken; vi kender alle sammen hovedfærdselsårerne for de bandekriminelle, altså hvor de bor henne. Med forslaget sigter vi så imod, at det for personer, der gentagne gange begår bandekriminalitet, opleves som en mærkbar konsekvens og en forhindring i bestræbelserne på at fortsætte ulovlige aktiviteter.
Så generelt har initiativet til formål at modvirke den samfundstrussel, som bandekriminalitet udgør. Og jeg håber så, at hvis ikke vi kan få flertal for forslaget her i dag – og det kan jo nok ikke lade sig gøre, tydeligvis – på den ene eller anden måde kan genbruge nogle af intentionerne i forslaget i forbindelse med den bandepakke, som regeringen vel kommer med et udkast til, og som partierne jo så kan fremsætte ændringsforslag eller forbedringsforslag til. For vi kommer ikke uden om, at lige præcis bilerne – om det så er en, man selv ejer, eller en, man har leaset, eller en ny, man har leaset, eller en ny igen, man har leaset, fordi man altså har fået konfiskeret de andre – betyder rigtig meget for den identitet og den høvdingementalitet, man oplever omkring bandemiljøet i visse bebyggelser specielt. Det har status at have en flot, stor og stærk bil, og det kan man jo godt forstå. Og det benytter de her bandemedlemmer sig af i stor og vid udstrækning. Det skaber utryghed, og det er virkelig en udfordring for beboerne i nogle af de her områder, fordi de pågældende virker urørlige og altså kan opnå den identitet og den autoritet over for de unge rødder, som det her skaber.
Vi håber, at det papir, det her står for, måske nøjes med at blive krøllet sammen og smidt i papirkurven, og så kan det være, at vi engang får det taget op igen og foldet ud og brugt eller genbrugt i en eller anden forbindelse. Det er i hvert fald vores mål i Dansk Folkeparti.