Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 159:

Forslag til folketingsbeslutning om, at offentlig energiplanlægning tilrettelægges ud fra, at atomkraft kan anvendes.

Af Peter Seier Christensen (NB) m.fl.

(Fremsættelse 01.03.2022).

Forhandlingen er åbnet. Og det er først klima-, energi- og forsyningsministeren. Værsgo.

Tak for det. Jeg puster lidt – ikke kun fordi jeg er forpustet ved tanken om, at jeg nu skal ind i den her debat med dygtige kolleger, men også fordi jeg lige er løbet op ad trappen – så det må I lige undskylde mig.

Tak for ordet. Og tak til Nye Borgerlige for forslaget. Jeg blev helt glad, da jeg læste bemærkningerne til forslaget. Forslagsstillerne taler om udledningsfri og renere energi til gavn for hele verden. Det er jeg selvfølgelig enig i at vi skal have, men jeg er ikke enig i det, som er forslagsstillernes konklusion.

Atomkraft er ikke vejen for Danmark. Atomkraft er en energiform, som vi heldigvis i Danmark for mange år siden har sagt nej tak til. Hvorfor? Af en række årsager. Den første er, at det i mine øjne ikke er en bæredygtig energiform. Jeg mener ikke, at det giver mening at kalde noget, som efterlader radioaktivt affald mange, mange generationer ud i fremtiden, for bæredygtigt. Det er i øvrigt heller ikke nogen billig energiform. Det er sådan i dag, at atomkraft er en meget dyr energiform sammenlignet med f.eks. havvind. Det er heller ikke noget, som giver særlig stor fleksibilitet – i hvert fald ikke på den korte bane – for det tager utrolig lang tid at bygge et atomkraftværk. Der er eksempler på, at man kan bygge atomkraftværker sådan forholdsvis hurtigt, dvs. måske endda på under 10 år, men det er i dele af verden, hvor man slet ikke har samme sikkerhedsstandarder, som vi har i Europa. Og i Europa er der eksempler på, at det tager årtier at bygge atomkraftværker. Så er der affaldsproblematikken. Altså, ikke nok med at vi efterlader det her affald i så mange generationer ud i fremtiden og skal finde lagringskapacitet til det, så er det heller ikke helt ufarligt at transportere det.

Endelig er det klart – på trods af at sikkerheden omkring atomkraft selvfølgelig er bedre i dag, end den var for årtier tilbage – at det stadig væk er sådan, at ting selvfølgelig kan gå galt. Vi har at gøre med mennesker, og når vi har at gøre med mennesker, så kan menneskelige fejl opstå. Der kan i øvrigt også opstå fejl i computersystemer og i tekniske anlæg. Så samlet set kan man aldrig vide sig helt sikker, og det er selvfølgelig også noget af det, vi blev tvunget til at diskutere blandt EU's energiministre, da vi pludselig stod i en ny situation med Putins invasion af Ukraine. Hvad var sikkerheden egentlig omkring de her værker? Og noget af det, vi jo f.eks. skulle forholde os til, var, hvad man egentlig gør, hvis de mennesker, der står for sikkerheden, altså de mennesker, der arbejder med at stå for sikkerheden på de her værker, ikke er der, fordi der er krig.

Alt det gør, at hvis man vælger at bruge atomkraft, som jeg anerkender at nogle lande gør og også anerkender at nogle lande måske kan have bedre grunde til at gøre end Danmark, fordi de ikke har så gode alternativer, ja, så bliver man nødsaget til at forholde sig til de ting.

Den måske vigtigste grund til, at alt det, jeg lige har sagt – hvor vigtigt det end måtte være – i virkeligheden måske er lidt irrelevant i Danmark, er, at vi har alternativer. Vi har alternativer, der er billigere og bedre, sikrere, grønnere. Vi er et land, som allerede nu er foregangsland, når det handler om at have vedvarende energi i vores energimiks; som har ambitioner om – både på den korte bane og i særdeleshed på den lange bane – ikke bare at forsyne os selv med grøn energi, men være med til at forsyne resten af Europa med grøn energi. Vi bliver set på som et land i verden, der kan gøre en forskel for ikke bare os selv, men også for andre, med hensyn til at omstille vores energisystemer. Og så ville det da være underligt, hvis vi skulle sige, at vi ikke engang tror på det, at vi ikke engang tror på vedvarende energi, og at vi hellere vil vælge atomkraft.

Så når vi ikke behøver det; når vi har en førerposition inden for grøn energi, hvorfor så ikke opretholde den? Det er ikke det samme, som at man ikke kan forske i nye og spændende atomteknologier. Der er jo rigtig mange ting, der ser spændende ud i forhold til at kunne lave atomkraft i fremtiden, måske uden det radioaktive affald – det ville være et kæmpe fremskridt for verden. Det kan jo være rigtig fint, og opstår den situation, så vil der være mange lande, som vil stå i en sikrere situation, end de gør i dag. Og derfor er det jo også fint, at der i Danmark bliver forsket i de her nye teknologier – det er regeringen ikke imod – men derfra og til at sige, at vi i Danmark skulle satse på atomkraft, er der godt nok langt. Tak for det.

Der er en række spørgsmål. Det er først hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak til ministeren for den klare afvisning af, at atomkraft er bæredygtig energi, og for at sige, at det er en dyr energiform, at det er ufleksibelt, at der er affald fra den i mange generationer, at det ikke er ufarligt, for ting kan jo gå galt. Og så har vi så på det sidste oplevet den usikkerhed, der kan være i et land som Ukraine, hvor der ligger flere atomkraftværker, og hvor Tjernobyl jo har været en del af kampzonen.

Så rundede ministeren af med at sige, at den vigtigste grund til at afvise det her beslutningsforslag sådan set er, at der er billigere og bedre alternativer, og når man ser på den energiplanlægning, som vi med en vis succes har gennemført i Danmark siden 1985, hvor et fremsynet Folketing vedtog, at man ikke skulle have atomkraft som en del af vores energiplanlægning, må man sige, at vi over tid er kommet frem til løsninger, som både kan være løsninger i Danmark og være noget, vi eksporterer. Så tak for den klare afvisning.

Værsgo.

Jeg ved ikke, om der var et decideret spørgsmål, men jeg vil bare sige: Selv tak.

Er der en anden kommentar? Nej. Så er det hr. Peter Seier Christensen. Værsgo.

Tak, og tak til ministeren for talen, hvoraf der fremgik en række kritikpunkter. Et af dem var, at vi ikke skulle satse på atomkraft, fordi det ville betyde, at vi ikke tror på vind og sol i Danmark. Jeg kan ikke se, at der er nogen modsætning mellem de to forhold, så det, jeg vil spørge ministeren om, er, om ministeren ikke er enig i, at der nødvendigvis må være en anden forsyning, og at vi ikke udelukkende kan dække os ind med vind og sol. Og hvis det ikke skal være fossilt og det ikke skal være kernekraft, hvad skal det så være?

Værsgo.

Der modsiger spørgeren jo sig selv. På den ene side siger spørgeren, at der ikke vil være nogen modsætning mellem at sige, at man godt vil have atomkraft, og at sige, at vi godt kan satse udelukkende på vedvarende energi, og på den anden side, at vi bliver nødt til at have noget atomkraft, fordi vi ikke kan klare os med vedvarende energi. Altså, vi kommer til at kunne klare os med vedvarende energi, og det er klart, at det jo betyder, at vi skal udbygge massivt på vind, på sol, på geotermi, på biogas, men selvfølgelig også på de teknologier, der skal hjælpe os med at lagre, sådan at vi kan undgå nogle af de udfordringer, der ligger i, at vedvarende energi nogle gange er ustabilt, hvilket atomkraft jo i øvrigt også er. Mange steder i Europa, hvor man har atomkraft, oplever man jo meget større strømafbrydelser og længerevarende og hyppigere, end man gør i et land som Danmark. Vi har jo en af verdens højeste energiforsyningssikkerheder og en af verdens bedste trackrecords, når det handler om at undgå afbrydelser af strøm, og det har vi jo altså vel at mærke i en situation, hvor vi ikke bruger atomkraft.

Hr. Peter Seier Christensen.

Nu sagde jeg jo ikke, at vi skulle have 100 pct. vind og sol i Danmark. Jeg sagde, at der ikke var noget modsætningsforhold i, at vi kunne have en del af vores energiforsyning fra vind og sol, og det går Nye Borgerlige også ind for. Men er det ikke rigtigt, at vi er afhængige af andre energikilder også? Altså, vi importerer jo strøm fra atomkraftværker og kulkraftværker i dag. De står bare ikke i Danmark. De står i andre lande. Anerkender ministeren ikke, at det er en nødvendighed? Hvis ikke vi havde mulighed for at importere energi fra udlandet, ville det danske energisystem jo bryde sammen. Er det ikke korrekt?

Værsgo.

Nu har vi jo helt bevidst planlagt det danske energisystem efter, at vi er en del af det europæiske energisystem og i særdeleshed og endnu tættere en del af et nordeuropæisk energisystem, og det kommer vi også til at være i fremtiden. Et af de lande, som vi er meget tæt forbundet med, som vi er meget afhængige af, og som er meget afhængige af os, og specielt det sidste tror jeg bliver endnu mere udslagsgivende i fremtiden, altså at de er afhængige af os, fordi vi kommer til at hjælpe dem, er Tyskland, og de er jo i gang med at udfase deres atomkraft, hvilket en lang række lande rundtomkring i verden er af de mange gode grunde, som jeg indledte med at nævne. Så det ville da være sådan lidt underligt, hvis Danmark som et grønt foregangsland skulle gå imod den trend. Tak.

Tak for det. Så er det hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Jeg synes, at regeringen lever lidt i fortiden. Når regeringen hører ordet atomkraft, tænker man på Tjernobyl og kæmpestore anlæg, der tager 20 år at bygge og koster milliarder. Men teknologien i dag har jo udviklet sig helt enormt. I dag kan man lave små modulære anlæg, bl.a. arbejder Seaborg i Danmark på det. Det kan blive en kæmpe eksportartikel. Der er områder, hvor man ikke kan have vind- eller solenergi, f.eks. i Sydøstasien og mange steder i Afrika. Og hvis de vil omstille sig til grøn energi, bliver de nødt til at have nogle små modulære anlæg.

Er regeringen slet ikke indstillet på at satse på forskning, så vi kan blive endnu klogere og blive endnu dygtigere til at udnytte disse nye teknologier, som er grønne, og som slet ikke har noget at gøre med gammeldags atomkraftværker, som jeg godt kan forstå vi ikke skal bygge?

Værsgo.

Jo, det sagde jeg vel også i min tale. Altså, hvis jeg ikke sagde det tydeligt nok, gentager jeg da gerne, at det er der spændende perspektiver i. Det er bare ikke det samme som at sige, at man skal støtte det her forslag, for det her forslag går ud på noget andet. Som Seaborg, den virksomhed, som der refereres til, skrev i et debatindlæg i Altinget for nylig:

»Lad os stoppe med at spilde tiden på at snakke om atomkraft i Danmark. Lad os fokusere på at løse Danmarks CO2-udfordringer ved at udbygge med de teknologier, vi allerede er gode til.«

Det er altså den virksomhed, som der refereres til her er ved at udvikle den nye teknologi, der selv siger, at det nok ikke lige er i Danmark, vi skal bruge det. Så det tror jeg måske vi er enige om.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Men grunden til, at Seaborg har opgivet Danmark, er jo, at der ikke er de regulativer, som forudsættes, før man opstiller anlæg i Danmark. I de øvrige nordiske lande er de jo helt anderledes med på den. I Finland er der jo stor opbakning til atomkraft, endda fra De Grønne, fordi de anser det for at være grøn energi. Så hvis vi skal have Seaborg til også at investere i Danmark, forudsætter det jo, at regeringen igangsætter et arbejde, der kan regulere den fremtidige atomteknologi.

Er regeringen interesseret i at starte sådan et arbejde?

Ministeren.

Altså, hr. Alex Ahrendtsen kender åbenbart Seaborgs holdning bedre end Seaborg selv. Jeg bliver nødt til at opfordre hr. Alex Ahrendtsen til at læse det indlæg, som jeg refererer til her, hvor der bliver sagt det modsatte, altså at man ikke ønsker at lave atomkraftværker i Danmark – heller ikke af den karakter, som hr. Alex Ahrendtsen taler om. Det er ikke det samme som, at man ikke kan arbejde på at udvikle teknologien, som man kan bruge andre steder i verden. Men når vi har muligheden i Danmark for at klare os med alternativer, når vi ved, at alle verdens øjne hviler på os – også på andre, men det er nok fair at sige, at vi helt sikkert er blandt de lande i verden, der er længst fremme, når det kommer til vedvarende energi, f.eks. med den første havvindmøllepark i verden, og nu laver vi energiøer og andet – så ville det da være underligt at begynde at gå en anden vej.

Tak. Så er det fru Katarina Ammitzbøll, Konservative. Værsgo.

Tak til ministeren for talen. Jeg vil gerne høre ministeren om, hvad holdningen er til a-kraft på europæisk jord, særlig i lyset af den energikrise – nu taler jeg ikke om Danmark, men om på europæisk jord – vi har, og i forhold til behovet for at udfase russisk gas. Tak.

Værsgo.

I forhold til behovet for at udfase russisk gas vil jeg sige, at det i hvert fald er en dårlig idé at satse på atomkraft. I USA tog det 43 år at færdiggøre den nyeste reaktor. I Finland er reaktor 3 på Olkiluotoanlægget forsinket med 12 år, det er bare forsinkelsen. I England har Hinkley Point C-anlægget været undervejs siden 2010, og det er først færdigt i 2026. Så hvis man skal gøre noget hurtigt på grund af Putin, så er det i hvert fald ikke atomkraft. Dertil kommer alle de ting, jeg i min tale sagde, om, hvorfor jeg ikke mener, at det er bæredygtigt. Derfor kan jeg mildest talt heller ikke forstå – jeg ved faktisk ikke, hvor Konservative ligger i det spørgsmål – at Venstre har støttet, at atomkraft kan karakteriseres som grøn energi i EU. Det forstår jeg ikke.

Fru Katarina Ammitzbøll.

Konservative lægger ikke noget i spørgsmålet. Det var egentlig et spørgsmål om holdning. Jeg ved, at ministeren selvfølgelig også har stor indsigt i, hvad der sker på EU-niveau. Det andet spørgsmål – hvis man så tager det uden for EU – er: Hvad er ministerens holdning til, at man støtter udviklingen af a-kraft i tredjelande, hvis man f.eks. tager et land som Bangladesh eller lande, hvor man har begrænset adgang til vind og sol?

Værsgo.

Jamen det er klart de samme bekymringer, jeg ville have der, som dem, jeg gjorde rede for i forhold til a-kraft også i Europa. Men jeg anerkender også, at vi kommer til at have a-kraft i verden, og at vi også kommer til at have det i nogle lande, fordi alternativerne dér vile være mere sparsomme. Og selvfølgelig har man ikke alle steder lige så gode forudsætninger, som vi har i Danmark. Men det ændrer bare ikke på bundlinjen, nemlig at vi ikke kan begynde at kalde det grønt, for grønt handler ikke kun om CO2-udledning. Det handler også om andre ting, f.eks. affald. Og så ændrer det ikke på, at i den udstrækning, man overhovedet kan finde alternativer, så bør man gøre det.

Tak for det. Så er der ikke flere kommentarer eller spørgsmål, og vi går i gang med ordførerrækken. Det er fru Anne Paulin, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. I Danmark har vi brugt vindens kraft i mange hundrede år, og i dag er Danmark verdensførende inden for vindenergi fra vindmøller, som også leverer strøm til det europæiske elnet. Derfor undrer det her beslutningsforslag fra Nye Borgerlige mig. For med beslutningsforslaget ønsker Nye Borgerlige tilsyneladende fuldstændig at ignorere Danmarks styrkeposition inden for energi og i stedet gå tilbage til en støvet diskussion, som Folketinget ellers opnåede enighed om i 1985. Dengang besluttede det daværende Folketing at lade atomkraft udgå af den danske energiplanlægning; i dag har vi en høj VE-andel i vores elforsyning. Det var en klog beslutning dengang, og det er også en klog beslutning at holde fast i det i dag.

Det er der mange årsager til, bl.a. at atomkraftværker er en dyr energiform. Den nyeste finske reaktors el kommer formentlig til at koste omkring 95 dollar pr. MWh, og den nyeste engelske reaktors el kommer til at koste omkring 120 dollar pr. MWh. Atomkraftværkerne ligger dermed i den høje ende, når der sammenlignes med, hvad forbrugerne skal betale for andre og grønnere energikilder. F.eks. vil det med vores danske vindmøller i Kriegers Flak havmøllepark koste omkring 55 dollar pr. MWh, dvs. under halvdelen af, hvad det koster fra et moderne atomkraftværk.

Nye Borgerlige har oprettet en hjemmeside. Den hedder www.stopfraas.dk. Her samler partiet historier fra danskerne om det, der kaldes frås med danskernes penge. Jeg har dog ikke kunnet finde Nye Borgerliges egne forslag inde på hjemmesiden, og derfor må vi nok forstå, at frås med danskernes penge ikke gælder, når det handler om energipriserne. For selv om vi befinder os i en tid med stigende energipriser, ønsker Nye Borgerlige at investere i dyr atomkraftstrøm til danskerne. Det er en af årsagerne til, at det her beslutningsforslag undrer mig. Hvorfor har Nye Borgerlige kastet deres kærlighed på atomkraft, når det er en markant dyrere energikilde end både vind og sol? Hvorfor er Nye Borgerlige så forelsket i idéen om at få den her dyre energikilde til Danmark, når vi er verdensmestre i havvind?

Danmark er vidne til forbudt kærlighed, hvor Nye Borgerlige går på kompromis med principper om økonomisk ansvarlighed, fordi de er blevet ulykkeligt forelsket i spaltede urankerner. Alle ved, at kærlighed kan gøre blind, og det er det, der er tilfældet med det her beslutningsforslag fra Nye Borgerlige. Klimaet bliver taberen, hvis vi betaler en overpris for vores energi og spilder tid på at bygge atomkraftværker i Danmark. Derfor kan Socialdemokratiet ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til fru Anne Paulin. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og så skal vi sige velkommen til Venstres ordfører. Værsgo til hr. Carsten Kissmeyer.

Tak for ordet. I Danmark besluttede et flertal i Folketinget i 1985, som vi allerede har hørt, at atomkraft ikke skulle være en del af vores fremtidige energiplanlægning, og derfor har vi ikke nogen atomkraftværker i Danmark. Ifølge forslagsstillerne blev det samtidig besluttet, at det ikke skal være muligt at finansiere og dermed forske i atomkraft. Det er faktisk ikke rigtigt. Det er muligt at forske i f.eks. thoriumbaseret atomkraft i Danmark. Og netop thoriumbaseret atomkraft følger vi faktisk udviklingen af ganske intensivt, fordi vi siger, at der nok ligger et perspektiv, måske ikke for dansk energiproduktion, men for energiproduktion andre steder i verden.

Atomkraft, vindenergi og solenergi er helt forskellige energiformer, der ikke kan sammenlignes en til en. Det er vigtigt, at debatten ikke bliver en diskussion om, om vi er for eller imod atomkraft. Der er mange aspekter, der skal medregnes, når vi politisk vælger en energiform – aftryk på natur og miljø, på mennesker, forsyningssikkerhed og prisstabilitet.

Når atomkraft ikke er en særlig god løsning i Danmark, skyldes det, at vi er kommet langt med udviklingen af vedvarende energikilder i Danmark. Vi har valgt at satse på en anden energiform. Så selv om Venstre anerkender taksonomien om atomkraft, har vi fundet billigere alternativer, der kan konkurrere på prisen, hvilket den forrige ordfører også nævnte.

Vi har også en anden problemstilling med atomkraft, og det er, at vi ikke har kunnet finde lagringsplads til restaffald, end ikke restaffaldet fra Risø. Og det er sådan, at hvis man etablerer et atomkraftværk, skal man efter de internationale aftaler selv kunne håndtere sit affald. Og der må vi sige, at vi har haft en udfordring i Danmark.

I 1985 valgte vi at sige nej til atomkraft. I stedet for har vi søgt og fundet energiløsninger, der fungerer i Danmark. I dag er vedvarende energi både praktisk implementerbart og også omkostningseffektivt, og vi er på vej til at blive selvforsynende. I 2020 havde vi et rekordår for dansk grøn strøm – for første gang nogen sinde kunne energi fra vind og sol dække halvdelen af vores samlede energibehov. Det svarer til 17 terawatt-timer eller energiforbruget i langt over 4 millioner danske husstande. Det er sandt, at vi ikke er i mål, men det tager mellem 7 og 15 år at bygge et atomkraftværk, så atomkraft i den form, vi kender, er heller ikke en løsning, der ligger lige rundt om hjørnet her i Danmark.

Danmark er blandt verdens største og mest fremgangsrige vindmølleindustrier. Jeg mener, at det er bedre at fokusere på den grønne omstilling og at udvikle opbevaringsmuligheder for grøn strøm end at satse på en helt ny energiproduktion, som kan være fin nok i andre lande, men som vi ikke har erfaring med.

På verdensplan udgør kernekraft ca. 15 pct. af den samlede energiforsyning, og mange lande får deres energiforbrug dækket af atomkraftværker. Og selv om vi i Danmark ikke har atomkraftværker, udveksler vi energi på tværs af lande, så noget af den energi, der kommer fra Tyskland og Sverige, må logisk set stamme fra atomkraftværker. Og det anerkender vi aktuelt er en del af den danske energiforsyning. Så overordnet set er atomkraft en energiform, der er velegnet i andre lande, som vi modtager strøm fra, men som Danmark ikke behøver at gøre brug af, fordi vi har så gode vindressourcer – vi har også rigtig gode solressourcer, og vi har rigtig gode biomasseressourcer.

Derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget om at indføre atomkraft som den kendte måde at lave atomkraft på. Det kan vi ikke aktuelt støtte. Men vi følger udviklingen af andre former for atomkraft, altså de der thoriumbaserede reaktorer osv. Og vi har ikke på forhånd afvist, at det kan blive et perspektiv på sigt, hvis der ikke er affaldsproblemer, som vi kender dem fra de traditionelle værker. Tak for ordet.

Tak for ordførertalen. Der er et par korte bemærkninger. Først vil jeg gerne give ordet til hr. Peter Seier Christensen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for talen. Der var nogle gode elementer i den, synes jeg – en anerkendelse af, at atomkraft er en nødvendighed. Mener ordføreren ikke, at atomkraft fortsat vil være en meget stor industri på internationalt plan og formentlig også voksende i forhold til i dag? Hvis ordføreren mener det, forstår jeg ikke, hvorfor vi ikke skal satse på også at forske i det i Danmark. Det her beslutningsforslag handler jo ikke nødvendigvis om, at vi skal bygge et atomkraftværk i Danmark, kun at vi skal have forskningen. Og det er rigtigt, at der ikke er noget forbud imod at finansiere forskning inden for atomkraft, men det foregår bare ikke i praksis på grund af den beslutning, der blev taget tilbage i 1980'erne.

Så er det ordføreren. Værsgo.

Jamen forskning i atomkraft foregår jo faktisk i Danmark. Der er to selskaber, der arbejder med de her thoriumreaktorer, og de har fået private midler. Jeg anerkender, at der ikke er offentlige midler i de to selskaber, men der er private midler, og derfor kan man sige, at der faktisk er en forskning i atomkraft i Danmark. Jeg ved ikke, om der på universiteterne er nogle elementer af forskning i atomkraft.

Men vi må bare sige, at vi har satset på at arbejde med andre former for energiproduktion, og det er vi faktisk blevet rigtig gode til. Og jeg tror, at noget af det, vi virkelig skal forske i fremadrettet, er, at vi kan sikre, at vi kan gemme den vedvarende energi, vi producerer, når vinden blæser og solen skinner, og så få det transformeret, så vi har en sikker og billig elforsyning og energiforsyning i det hele taget i Danmark. At vi har nok energi, der er billigt nok, og der er grønt, er en forudsætning for det velfærdssamfund, vi har.

Hr. Peter Seier Christensen, værsgo.

Jamen det er rigtigt, at der bliver forsket i Danmark i private virksomheder. De er meget langt fremme og har kunnet tiltrække rigtig store investeringer, så derfor forstår jeg ikke, at vi ikke vil bakke det op fra offentlig side. Altså, en virksomhed som Seaborg Technologies er jo nødt til at rekruttere fra udlandet, fordi der ikke er mulighed for at få uddannet personale, der er uddannet her i Danmark. Er det ikke et problem?

Hr. Carsten Kissmeyer, værsgo.

Hvis universiteterne vælger at forske i atomkraft, vil vi ikke stemme imod det. Altså, vi har ikke sagt til universiteterne, at de ikke skal forske i atomkraft. Men det er klart, at den beslutning, man traf i 1985, har haft en afledt effekt – det anerkender jeg. Men vi må bare sige, at lige nu er der jo så rent faktisk et fokus på at skaffe energi nok, ikke bare i Danmark, men som nogle har været inde på, er der lande, som ikke har gode vindressourcer og ikke har gode solressourcer, og som har brug for energi på anden vis. Og det anerkender vi.

Tak for det. Den næste, jeg gerne vil give ordet, er fru Anne Paulin fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen med mange gode pointer, som jeg deler. Der er dog en ting, som jeg synes er lidt mærkværdigt, og det er det her med, at Venstre går ind og støtter, at naturgas og atomkraft i den europæiske taksonomi er investeringer, som så kan markedsføres som bæredygtige på lige fod med investeringer i vedvarende energi – i sol og i vind. Mener ordføreren, at atomkraft er en ligeså bæredygtig og grøn energikilde som sol- og vindenergi?

Ordføreren.

Når vi snakker klima, som vi gør lige nu, er det faktisk vores vurdering, at med den klimakrise, vi har aktuelt, hvor det er klimagasser, der er udfordringen, så er atomkraft faktisk grøn. Når vi snakker gas, er situationen jo den, at vores nabo mod syd i meget høj grad vil være afhængig af at have naturgas også i ganske mange år fremadrettet. Og det er vores incitament til ligesom at gå ind og sige, at den taksonomi – og den har vi haft masser af diskussioner om – kan vi ikke lide med naturgas, men når det er sagt, anerkender vi også, at vi er nødt til at holde et naturgasdistributionssystem kørende i Tyskland og Østeuropa i ganske mange år endnu, for vi kan ikke nå omstillingen. Og hvis man vælger at sige, at det er en dårlig måde at bruge sine penge på, er vi bange for, at man kan have svært ved at opretholde den forsyning, som giver sikkerhed for den industri i Tyskland, vi også er afhængige af.

Værsgo til fru Anne Paulin.

Men Tyskland er jo selv imod, at atomkraft skal opfattes som grøn i taksonomien, så jeg ved ikke, om det argument i sig selv holder. Men så bare lige for at få det helt bekræftet: Der er noget med naturgassen, som Venstre ikke er så glade for, men atomkraft er lige så godt som vind og sol i Venstres optik.

Carsten Kissmeyer.

Ja, det er faktisk vores synspunkt med den tilgang, vi har til det, og vi har valgt at støtte de to taksonomier. Der er jo nogle, der ved, at i Frankrig har man rigtig meget a-kraft, og i Tyskland har man rigtig meget naturgas. Og vi siger, at atomkraft klimamæssigt faktisk ikke er dårligt, fordi det ikke udsender klimagasser. Vi anerkender, at vi har en stor udfordring med restaffaldet, og derfor håber vi selvfølgelig på, at nogle af de nye teknologier rent faktisk kan sikre, at vi også kan få atomkraft fremadrettet på den ene eller den anden måde, hvor restprodukterne ikke er det problem, de er i dag.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Carsten Kissmeyer. Så skal vi sige velkommen til SF's ordfører. Værsgo til fru Signe Munk.

Tak for det. Jeg kan med det samme sige, at SF ikke støtter det her forslag. Vi vil absolut ikke tilbagerulle beslutningen om, at der ikke skal være atomkraft i Danmark, og vi mener som sådan heller ikke, at der skal bruges flere forskningsmidler på området. Det er sådan, at det er muligt at forske i atomkraft, og den beslutning, der ligger på nuværende tidspunkt, er der, hvor vi står.

Nogle gange kan jeg godt forstå, at der er nogle, der føler sig lidt tiltrukket af, at atomkraft kunne være en løsning i Danmark, nemlig når man ser på klimakrisen og krigen i Ukraine. Det er jo også, fordi der er partier, der fremfører, at a-kraft både er nemt og billigt i forhold til at reducere vores CO2-udledning og til at slippe af med f.eks. russisk naturgas.

Det er jo bare forkert. Der er blevet givet flere eksempler på, hvor længe det tager at opføre et atomkraftværk med den teknologi, der er i dag, og med de erfaringer, der senest er gjort i bl.a. Finland og England. De nye teknologier med en thoriumreaktor er i spil, men det er jo stadig væk teknologier, som er under udvikling. Så det vil jo tage endnu længere tid, inden de overhovedet er klar. Grundlæggende kan hverken vores naturgasafhængighed af Putin eller klimaet vente på de her processer. Så det kommer ikke til at hjælpe os i forhold til den akutte krise, hverken når det gælder høje energipriser eller afhængigheden af russisk naturgas, eller i forhold til at nå vores 2030-mål.

Nye Borgerlige går ind med prisen som en begrundelse for, at vi skal have et atomkraftværk i Danmark. Men det argument giver ikke rigtig mening, når det er billigere at producere el ved sol- og vindenergi end med fossile brændsler og atomkraft. Det er det også, når man tager højde for, at der er brug for investeringer i elinfrastruktur og energilagring.

Dertil kommer jo alle de øvrige udfordringer, der er i forbindelse med atomkraft, bl.a. risiko for ulykker og CO2-udledning i relation til både udvinding af uran, men jo også ved opførslen af selve reaktorerne. Derudover er der bare lige et ekstremt giftigt affaldsprodukt, som allerede nu volder Danmark problemer, nemlig fra de forsøg, der tidligere blev lavet, og som skal opbevares et sted, og vi har jo et ansvar for at opbevare atomaffaldet, jævnfør internationale aftaler.

Så der er masser af problemer, og det er grundlæggende hverken en løsning på dansk energiforsyning, stigende priser eller på at nå vores klimamål her i Danmark. Derfor bliver det et tak for ordet og et nej tak til forslaget.

Tak til fru Signe Munk. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og så vil jeg gerne byde velkommen til Radikale Venstres ordfører. Værsgo, hr. Rasmus Helveg Petersen.

Tak for ordet, og tak til forslagsstillerne. Vi er imod at begynde at bruge aftomkraft i dansk energiplanlægning. Vi er for en energiplanlægning, som foregår, som det også sker nu, hvor vi prøver at basere et samlet energisystem, der kan levere industrielle mængder af energi, på vedvarende energi. Jeg er meget stolt af den måde, vi gør det på i Danmark, hvor vi altså gennem en målrettet satsning over mange år i vores energiplanlægning i forhold til vindkraft har udviklet denne teknologi, som nu bidrager til hele verdens grønne omstilling. Jeg er meget stolt af den måde, vi har vores varmeplanlægning på, hvor vi har en så høj procentdel af fjernvarme og kollektive løsninger, der i stigende grad baserer sig på grøn energi, og at vi har klaret os væsentligt bedre igennem gaskrisen end alle de andre europæiske lande, som vi bor dør om dør med.

Det er et godt eksempel på, at den her langsigtede satsning på noget grønt også har vist sig at være meget sikker mod kriser udefra. Og det samme gælder selvfølgelig også den vindenergi, vi har.

Når jeg kigger på de næste skridt, vi inden for kort tid skal tage i den danske energiplanlægning, drejer det sig om en massiv yderligere udbygning af vindkapaciteten, en massiv udbygning af produktionen af ptx-brændstoffer fra elektricitet, hvor vi så simpelt hen gemmer elektriciteten i form af flydende brændsler; det starter med brint, og så kan det bygges op. Vi kan kombinere det med CO2, der er indsamlet fra vores biogasanlæg, som i øvrigt også er en ting, som vi har i Danmark i den største størrelse i verden lige nu. Vi er de eneste, der for alvor har fået et gennembrud i at lave gas af landbrugsaffald i en grad, så det kan bruges i industrielle mængder.

Når man i det hele taget ser ud over det danske energisystem, har vi taget gennembrud på gennembrud, og vi har en ambition, der nærmest er lammende, når folk ser det fra udlandet, i forhold til hvor langt vi er kommet, hvor dygtigt vi har gjort det, og hvor store perspektivet der er i det. Vi kan se, at det afføder en stribe virksomheder, som nu sælger til resten af verden, fordi vi er kommet først ind i det. Det vil sige, at vi har en energiplanlægning, som jeg synes er modig og inspirerende og bidrager til meget voldsomme erhvervsudviklingsfænomener hen over Danmark.

Så kommer Nye Borgerlige så her med forslaget, hvor man spørger: Skulle vi så ikke hellere begynde at basere vores energiplanlægning på atomkraft? Nej, det synes jeg ikke, for vi har et positivt scenarie, vi gerne vil forfølge, og fordi der er så mange andre lande, der laver atomkraft. Det er jo ikke et område, hvor vi kan få en styrkeposition, når vi siden 1985 ikke har satset på det. Og når man snakker med de danske firmaer, der forsker i atomkraft, så siger de, at et af problemerne er, at på grund af en planlægning, der går tilbage til 1985, hvor vi lige siden ikke har satset på det her, så er der jo ikke den knowhow og viden. Det er ikke en styrkeposition i Danmark.

Derimod har vi enorme styrkepositioner på kryds og tværs af vores energisystem i det vedvarende. Det er selvfølgelig der, vi fra Radikales side ønsker at fastholde fokus og udbygge det og endda komme endnu længere. Så for os bliver det bare et blankt nej tak til forslaget her. Tak.

Tak til hr. Rasmus Helveg Petersen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og den næste ordfører i rækken er hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo, 5 minutter.

Tak. Det her er jo et forslag fra Nye Borgerlige om, at Folketinget skal gå over til at tilrettelægge energiplanlægningen, så atomkraft kan anvendes. Og vi siger klart nej til det her beslutningsforslag.

Hvor er det, vi står i Danmark med vores samlede energiforsyning? Jamen vi har en elproduktion, hvor vi hele tiden udvikler på det for at få mere vind ind i vores elsystem. Vi har solceller, som vi står over for skal tidobles frem mod 2030, og hvor det sådan set er til lave priser. Vi har en dansk biomasse, som skal være med til at sikre, at vi opretholder en elforsyning hele tiden. Skal vi udvikle på nye energikilder, jamen så er det bølgekraften, vi skal have ind i vores samlede energisystem.

Så har vi fjernvarmen. Der har man jo brug for en grundlast til de store byer, og den grundlast skal vi jo have geotermien til at levere, og det er det, som man er begyndt på i Aarhus, og som man har fået lov til at udvikle i det storkøbenhavnske område. Det skal så suppleres med varmepumper, med dansk biomasse og noget solvarme, og det er sådan set noget, som er realistisk.

Man må bare sige, at det, de besluttede i Folketinget i 1985, om at man skulle lave en energiplanlægning uden atomkraft, sådan set var visionært. Man vidste på det tidspunkt ikke, hvordan det skulle lade sig gøre, og det er så det, vi er med til at bevise her i 2020’erne, altså at det kan lade sig gøre at komme frem til at have 100 pct. vedvarende energi.

Så har vi noget gas i vores samlede energimiks, og det er fornuftigt, at den gas med tiden ikke går til boligopvarmning, men bliver brugt målrettet i den del af industrien, der har brug for nogle høje temperaturer.

Hvorfor skal man være imod atomkraft? Fordi det er en utrolig dyr energi. Man kan se det på de erfaringer, som der er fra nybyggede atomkraftværker i Finland, hvor budgettet er blevet tre gange så stort, som da man startede planlægningen. Og hvis man ser på Hinkley Point i England, så er det meget tankevækkende, at det atomkraftværk kommer til at producere noget elektricitet, som har brug for massiv støtte, som er langt større end den moderate støtte, man giver til havvind i England. Så det er lidt mærkeligt at opleve, at der er borgerlige partier, der italesætter, at man er for atomkraft. Hvorfor er det lige, at samfundet skal belastes af dyr energi?

Så er der også det, at atomkraften ikke er ufarlig. Tjernobylulykken i Ukraine i 1986 medførte altså, at der er utrolig mange mennesker, som dør af kræft som følge af den. Nogle gør det op til, at det er 90.000 ekstra dødsfald over tid som følge af den atomkraftulykke. Men okay, det var jo så sådan noget sovjetisk atomkraftplanlægning. Men hvad skete der så i Fukushima i Japan i 2011? Der skete jo den ulykke, som man ellers sagde ikke kunne ske. Men den skete. Så atomkraft er ikke ufarligt. Og hvad sker der lige i Ukraine i øjeblikket? Der kører en krig i et område, hvor der er flere atomkraftværker. Det er ikke sikkert at have atomkraft.

Lad os sige, at man så går ind på den her klimadagsorden og siger: Vi har brug for en hurtig omstilling af vores samlede energiforsyning, så vi satser på noget atomkraft, fordi det officielt er CO2-neutralt, hvis man overhovedet ikke tæller de energiressourcer med, som skal bruges til at bygge atomkraftværkerne i form af stål og beton. Jamen så må man bare sige, at det simpelt hen går for langsomt. Det er for langsomt i forhold til at satse på atomkraft, når vi skal løse klimakrisen. Så i en dansk kontekst ville det være fuldstændig tåbeligt at ændre på den hidtidige politik. For vi er så tæt på at kunne nå i mål. De satsninger, vi laver i Danmark med nye energiøer og med at give støtte til en brintudvikling i Danmark, og det, at der er støttemidler til pyrolyse, kigger ligesom ind i en fremtid, hvor det er helt andre samlede energiløsninger, som vi udvikler på i Danmark, og hvor eksportpotentialet er enormt. For vi skal jo globalt komme frem til at løse klimakrisen.

Det er den vedvarende energi, vi skal satse på, og det er jo glædeligt, at man kan konstatere, at den solenergi, som hver eneste dag kommer ned til Jorden, er langt mere energi, end vi sådan set har brug for globalt set. Så der er vitterlig håb. Vi står ikke med, at når de fossile kilder er brændt op, skal vi til at fryse om vinteren. Vi står over for, at vi skal udvikle den vedvarende energi, og det er muligt at komme i mål, både i Danmark og globalt set.

Tak til hr. Søren Egge Rasmussen for ordførertalen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det Det Konservative Folkepartis ordfører. Værsgo til fru Katarina Ammitzbøll.

Tak for ordet. Det haster selvfølgelig med at gøre os fri af russisk gas, både for Danmark og for hele Europa, og det er en proces, som vi er i fuld gang med, f.eks. også ved overordnet hjælp fra EU's RePowerplan. Udfasning forventes allerede foretaget med 65 pct. ved udgangen af dette år. Det går hurtigere, end vi selv havde troet. Det haster selvfølgelig også med at nå CO2-reduktionsmålene og komme ned på scenariet med 1,5 grad, hvis vi kan. Det er desværre nok et scenarie på 2 grader, vi ser ind i. Vi har talt klima de sidste 3 år, det har vi gjort i Danmark, det gør man i verden, men desværre har det ikke hjulpet så meget, for CO2-udslippet er steget med 6 pct. Så energiplanlægning er bestemt noget, som Det Konservative Folkeparti har en stor interesse i.

Det forslag, vi har foran os, indeholder to elementer: forskning i a-kraft, og at a-kraft skal indgå i dansk energiplanlægning. Vi kan godt sige ja til, at man generelt støtter forskning, men vi kan ikke bakke op om forslaget som helhed og om, at a-kraft skal ind i dansk energiplanlægning. Vi er åbne over for forskning i a-kraft, fordi vi synes, at man skal være teknologineutral. Tingene sker hurtigt. Der er nævnt en dansk virksomhed her flere gange, som jeg tror vi alle er imponeret over, altså hvad de får udviklet med fjerdegenerations-a-kraft, og der er jo mange lande rundtom i verden, som har behov for at komme op i gear både økonomisk, men sandelig også med den grønne omstilling, og energi er jo en forudsætning for også at have økonomisk udvikling. Det er jo ikke alle lande, der har den helt fordelagtige position som Danmark, hvor vi har stor og rigelig adgang til mængder og muligheder for grønne energikilder, gas, geotermi, fjernvarme, elektrificering gennem sol og vind på vand og på land. Det er jo også både professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen, ingeniører og andre, der mener, at vi udmærket kan komme i mål med vores CO2-reduktion og sikre forsyning gennem mere udbygning af VE af de forskellige kilder.

Men a-kraft-energiplanlægning siger vi nej tak til, og det gør vi, fordi vi dels har de grønne løsninger, og vi vil ikke have a-kraft på dansk jord nu. Det er også meget store investeringsprojekter, de vil slet ikke nå at kunne stå klar på dansk jord, hvis de også skal kunne bidrage til en 2030-målsætning, så der siger vi nej tak.

I tredjelande kan vi være åbne over for at det kan give mening. Der er lande med meget høj befolkningstilvækst, som ikke har den fordelagtige position, som Danmark har, med så rigelig adgang til VE, og her kan man måske med god grund bruge fjerdegenerations-a-kraft i fremtiden. Det er også derfor, at vi vil åbne, for vi vil ikke her fra dansk, fra konservativ side bremse andre i at kunne have en stabil energiforsyning i fremtiden.

Men energiplanlægningen vil jeg lige knytte et par ord til, når jeg nu står her, for det er noget, der optager os meget i Det Konservative Folkeparti, altså strategisk energiplanlægning. Vi har jo flere gange sagt, at vi mangler en plan for vedvarende energi. Hvor skal det placeres? Hvordan skal det produceres? Det har vi stillet forslag om tidligere, og det vil vi blive ved med at skubbe på for, og vi ser frem til, at vi forhåbentlig får nogle forhandlinger om det inden sommerferien. Tak for ordet.

Tak til den konservative ordfører. Der er et par korte bemærkninger. Den første, jeg gerne vil give ordet til, er hr. Peter Seier Christensen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for ordførertalen. Jeg kan forstå, at Konservative kan se det fornuftige i at forske i atomkraft. Altså, det forslag, vi har lagt frem her, er jo netop rettet mod, at vi skal kunne forske i atomkraft, men det bliver bremset af den beslutning, som blev taget tilbage i 1980'erne. Er Konservative interesseret i eller mener de, at det vil være fordelagtigt, at vi opmander og begynder at lave mere forskning inden for atomkraft i Danmark?

Værsgo, fru Katarina Ammitzbøll.

Vi er åbne over for fri forskning, vi er også åbne over for, at der bliver mulighed for at få private investorer til forskning, og vi har også været åbne over for, at man i en EU-sammenhæng kan forske i a-kraft. Det er også derfor, vi har bakket op om det og også den taksonomi, der ligger nu og her.

Hr. Peter Seier Christensen.

Men mener ordføreren så også, at der skal være øget offentlig forskning i Danmark? Er det noget, ordføreren vil støtte, hvis det kan lade sig gøre?

Ordføreren.

Det er klart noget, vi skal drøfte. Men spørgsmålet er også, hvad det skal bruges til. Vi har ikke den forskningskapacitet herhjemme nu, som vi hører, og det er også derfor, man placerer og også vil lave anlæg andre steder rundtomkring i verden, hvor man har den forskningskapacitet. Det er ikke noget, vi har en tradition for, så spørgsmålet er, om det overhovedet giver mening at opbygge en forskningskapacitet, vi ikke har brug for for dansk anvendelse. Det vil vi nok så meget tvivl om. Men generelt er vi åbne over for, hvis andre lande, hvor man vil, kan forske i a-kraft, men at begynde at bygge ny forskningskapacitet op på noget, vi ikke skal bruge i Danmark, vil vi nok sætte et stort spørgsmålstegn ved. Så generelt er vi jo imod forslaget. Tak.

Den næste, jeg gerne vil give ordet til, er Socialdemokratiets ordfører – værsgo til fru Anne Paulin.

Tak for det. Nu fik vi at vide, at Det Konservative Folkeparti også støtter op omkring det her forslag om EU's taksonomi, hvor man sidestiller den vedvarende energi fra sol og vind med atomkraft i forhold til at se på det som bæredygtigt. Men mener Det Konservative Folkeparti, at de her to former for energi – altså de vedvarende energikilder på den ene side og atomkraft på den anden side – virkelig er lige grønne og lige bæredygtige?

Ordføreren.

Nej, man kan jo ikke sige, at de er fuldstændig lige så grønne som vindenergi. Jeg er jo ikke ekspert i detaljen, men man skal huske, at der er et aftryk, uanset hvad vi gør. Der er også et kæmpe aftryk fra vindmøller. Vi har jo set vindmøllegrave og hørt om, hvordan de produceres – og nu taler jeg ikke om Danmark. Og vi har det også i forhold til batterier. Der er noget alle steder.

Det, vi ser med f.eks. Seaborg, er jo, at de har været i stand til at placere deres affald i en 14-fodscontainer – det kan lukkes inde. Der er på den måde ikke relativt meget affald i forhold til den energi, der produceres. Der er jo ikke noget, kan man sige, der er fuldstændig neutralt eller bæredygtigt i dag.

Anne Paulin.

Tak for det. Så får jeg også bare lige lyst til at spørge ordføreren – afledt af den diskussion, som der var før, omkring forskning, og om det er muligt at forske i kernekraft i Danmark i dag: Er ordføreren ikke enig i, at det er der sådan set ikke noget der står i vejen for at man kan gøre? Der er forskningsfrihed, og man kan disponere basismidler osv. på universiteterne til at forske inden for det her.

Ordføreren.

Nu tager jeg min gamle forskningsordførerkasket på. Jo, og jeg har også været ude på DTU, hvor jeg har mødt forskere, der har informeret mig omkring hele affaldsproblematikken og om, hvor langt de var nået. Det er noget, der har rykket sig meget hurtigt, så vi har noget kapacitet; men slet ikke så meget, som man har bygget op i nogle af de andre lande, hvor de har a-kraft i forvejen. Men man kan, ja.

Tak til fru Katarina Ammitzbøll. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så nåede vi lige at få ordføreren fra DF med. Værsgo til hr. René Christensen. Han kommer lige flyvende. Det er helt fint. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil også sige tak for beslutningsforslaget. Det er jo et beslutningsforslag, som jeg synes har to sider, for som man kan læse, er det, vi sådan set skal stemme om, et forslag til folketingsbeslutning om, at offentlig energiplanlægning tilrettelægges ud fra, at atomkraft kan anvendes. Når man så læser bemærkningerne, synes jeg faktisk, forslaget bliver endnu mere spændende, for der, hvor vi er i DF, synes vi, at vi i Danmark skal bruge flere kræfter på at forske, altså sige, at atomkraft jo findes, og skal vi sådan afskære os nogle muligheder i forhold til fremtiden? Kan vi få noget mere sikkert? Ja, det kan vi. Er det noget, man vil bruge? Det er nok for tidligt at sige, at det vil vi. Og der er det jo, forslaget går ind og siger, at det skal vi træffe en principbeslutning om at vi vil.

Men der er ingen tvivl om, at vi helt klart mener, at atomkraft ikke er noget, man totalt skal afskrive. Det er ikke det samme som at sige, at man vil gå i gang med at bruge det i energiforsyningen. Der er heller ingen tvivl om, at når vi kommer til at kigge på sådan noget som skibsfart i fremtiden, vil vi kigge på, om der er en mulighed for at få den grønne omstilling til at fungere i forhold til det. Vi ved jo, når man kigger i forhold til forsvar og krigsmateriel, at der i dag ikke findes en ubåd, uden at den selvfølgelig er drevet af atomkraft. Og hvorfor så det? Det er, fordi det er lydløst, så det er jo et produkt, som bliver brugt rigtig mange steder.

Derfor mener vi, at vi som et innovativt land, et land, som også har en historie i forhold til atomkraft, selvfølgelig også har et behov for at skrue op for forskningsdelen, for så kan vi jo på et senere tidspunkt, også i forhold til det, vi skal stemme om her, træffe den her beslutning: Er det så noget, vi vil bruge, eller er det ikke noget, vi vil bruge? Der mener jeg helt klart, og der mener Dansk Folkeparti også helt klart, at det skal vi ikke kun træffe beslutning om på baggrund af udenlandsk forskning, det skal vi også træffe beslutning om på baggrund af dansk forskning. Derfor kan man sige, at det er lige før, vi sådan skal have beslutningsforslaget måske en gang til, men bare med en anden minister – i stedet for energiministeren så med forskningsministeren – i forhold til at skrue op for mulighederne for at forske mere i den her energikilde i Danmark.

Så vi er ret positive over for forslaget. Vi er ikke klar til at sige, at det skal anvendes, men vi er sådan set klar til i forbindelse med udvalgsarbejdet at se, om man ikke kunne lave en beretning, som egentlig også er sådan lidt skarp på, at det her er noget, vi skal arbejde med i Danmark, og det bør vi også arbejde med i Danmark. Så der er positive takter, men som det står her i forhold til det, vi skal stemme om, har vi svært ved det, men jeg håber virkelig, at vi kan få landet noget fornuftigt i udvalgsarbejdet.

Tak til DF's ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så ser jeg ikke umiddelbart flere ordførere i salen, og derfor skal vi sige velkommen til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Peter Seier Christensen. Værsgo.

Tak for det, og tak for ordet. Nye Borgerlige fremsætter dette beslutningsforslag i Folketinget om, at kernekraft igen skal indgå i dansk energiplanlægning. Formålet med beslutningsforslaget er at fjerne den eksisterende begrænsning af bestemte typer af forskning inden for energisektoren. Det betyder ikke, at vi nødvendigvis skal bygge atomkraftværker i Danmark, men vi skal have gang i forskningen igen og også i offentligt regi. 46 miljøbevægelser støtter nu atomkraft, og finsk el er snart helt fossilfri takket være ny atomkraft. Det Hvide Hus slår fast, at atomkraft skal udgøre en større del af USA's energiforsyning. Kina, Frankrig og en række andre EU-lande etablerer og udbygger kernekraftanlæg.

Europa-Kommissionens særlige videnskabelige råd og fælles forskningscenter, Joint Research Centre, har slået fast, at kernekraft er en bæredygtig energiforsyning. Vores analyser finder overhovedet ikke noget videnskabeligt belæg for, at kernekraft skader sundhed eller miljø mere end nogle af de andre energiproduktionsteknologier, der er inkluderet i taksonomien for energikilder. JRC bemærker også, at de påståede affaldsproblemer i dag er blevet endnu mindre risikable, da man nu har udviklet endelige lagerløsninger. Konklusionen er klar fra EU, FN og en række forskningsmiljøer rundtom i verden: Der udledes minimalt forurenende stoffer fra atomdrevne kraftværker, og sikkerheden er blevet dramatisk forøget i løbet af de seneste årtier.

Nu bliver der jo satset globalt på en reduktion af CO2-udledningen, og derfor skal der sikres en endnu mere bæredygtig, langsigtet og stabil energiforsyning, og lad mig understrege vigtigheden af at forske i og udvikle bæredygtige energiformer. Verdens efterspørgsel efter energi forventes at stige med 50 pct. inden 2030 og næsten at fordobles inden 2050, og hvad gør vi så i Danmark? Ja, i 37 år er det nu lykkedes for klima- og miljøaktivister og et flertal i Folketinget at opretholde et de facto-forbud mod offentlig støtte til forskning i kernekraft i Danmark. Det må stoppe nu. Atomkraft udgik af dansk energiplanlægning tilbage i 1985, da Folketinget traf en beslutning om dette. Det skete på baggrund af – citat – den viden og teknologi, der er til rådighed i dag, altså i 1985. En konsekvens af beslutningen har været, at offentligt finansieret forskning i kernekraft stort set har stået stille siden da. Der er nu gået 35 år, og kernekraftteknologien har udviklet sig meget siden dengang. Det er derfor tid til at omgøre den beslutning. Den er ikke hensigtsmæssig i dag.

Tillad mig at ridse nogle fordele ved kernekraft op. Kernekraft kan producere masser af energi uden nævneværdig forurening og CO2-udledning; kernekraft kan være en essentiel energikilde, hvis vi skal adressere klimaændringerne fornuftigt; kernekraft kan producere energien, når vi skal bruge den – det er meget vigtigt; kernekraft kan også bringe sikkerhedspolitiske gevinster ved at sikre uafhængighed af russisk og arabisk olie og gas. Ved at fjerne det de facto-forbud om offentligt støttet forskning i kernekraft i Danmark kan vi opbygge et globalt førende forskningsmiljø i bæredygtige energiformer. Danmark kan dermed yderligere bidrage til at løse verdens fremtidige globale energibehov. Forskningsmiljøet skal desuden understøtte lovende danske techfirmaer, der arbejder på, at dansk forskning kan bidrage til at nedsætte CO2-udledningen globalt. Alle data og fakta taler således for, at Danmark hurtigt etablerer et solidt forskningsmiljø i kernekraft. Vi bør, vi kan, og vi skal løfte arven efter Niels Bohr.

Forskningen i Danmark skal naturligvis også handle om, at der skal stilles udfordrende spørgsmål til kernekraft, herunder vedrørende opnåelse af kernekraftværkernes økonomiske levedygtighed, forbedret driftssikkerhed, effektiv affaldshåndtering og ressourceudnyttelse, og det er jo netop, hvad en lang række lande verden over forsker i.

I Nye Borgerlige mener vi, at forskning i og udbredelse af kernekraftteknologi i vid udstrækning kan give betydelige fordele i forhold til andre energikilder, men vi er ikke blinde over for, at kernekraften skal tilpasses og løbende forbedres med hensyn til den bedste måde at få kernekraften passet ind i fremtidens energiforsyning.

Vi mener også, at kernekraft skal indgå som en større del af et energiforsyningssystem også bestående af vedvarende energiformer som sol, vind og vand. At opretholde et de facto-forbud mod offentlig støtte af kernekraftsforskning er derfor et selvmål. Det er uden for al sund fornuft og logik, at f.eks. Seaborg og andre lovende danske kernekraftforskningsmiljøer ikke understøttes af det offentlige og en offentlig forskningsinfrastruktur. Det er derfor tid til at omgøre de facto-forbuddet mod offentligt støttet forskning i det i Danmark. Beslutningen fra 1985 er ikke hensigtsmæssig i dag. Når man på forhånd udelukker bestemte løsninger, kan man være sikker på, at man ikke får det mest grønne, den bedste og den billigste energiforsyning på sigt. En dansk forskningsindsats på dette område kan bidrage til, at renere og billigere energi bliver tilgængelig i fremtiden på globalt plan. Tak for ordet, og tak for debatten.

Tak for ordførertalen. Der er lige et par korte bemærkninger. Den første, jeg gerne vil give ordet til, er fru Anne Paulin fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. For det første er det jo ikke rigtigt, at der er et forbud mod at forske inden for det her felt i Danmark. For det andet bliver jeg altså en lille smule i tvivl, når jeg hører ordførerens tale. For ordføreren lægger ud med at sige, at forslaget ikke nødvendigvis betyder, at der skal være atomkraft i Danmark. Samtidig skriver Nye Borgerlige på deres hjemmeside: Atomkraft er i dag fremtidens grønneste og sikreste bud på dansk energi.

Så kan vi ikke bare lige blive helt sikre på, hvad det egentlig er, Nye Borgerlige mener? Skal vi, eller skal vi ikke i gang med at planlægge et atomkraftværk i Danmark? Altså, skal atomkraft i fremtiden indgå i den danske energiforsyning?

Ordføreren, værsgo.

Nu siger jeg heller ikke, at der er et forbud mod forskning i det. Jeg siger jo, at der er et de facto-forbud, for efter den omtalte beslutning blev truffet, har der ikke været særlig meget forskning inden for området i Danmark. Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt vi skal have et atomkraftværk i Danmark, vil jeg sige: Det her forslag drejer sig primært om, at vi kan få sat gang i forskningen. Om vi skal have et atomkraftværk i Danmark, skal vurderes på lige fod med alle andre energiformer med hensyn til pris, sikkerhed, og hvordan det passer ind i energiforsyningssystemerne osv.

Anne Paulin.

Det var et lidt uklart svar, og jeg tror heller ikke, at andre hæfter sig så meget ved forskellen på et de facto-forbud og et egentligt forbud. Lad mig så spørge ordføreren ind til noget andet: Anerkender ordføreren det, som er bredt anerkendt rigtig mange steder og vurderet af mange internationale organisationer, eksempelvis IEA, nemlig at vindenergi og solenergi er markant billigere end atomkraft?

Ordføreren.

Men man kan ikke sammenligne el fra vindenergi og solenergi direkte med el fra kernekraft, for forskellen er, at el fra vindenergi produceres, når vinden blæser, og el fra solenergi produceres, når solen skinner, hvorimod kernekraft kan producere, når vi har brug for det. Så man kan ikke basere et energisystem udelukkende på sol- og vindenergi. Man er nødt til at have en back up-kapacitet, og der er ikke særlig mange muligheder at vælge imellem. Der er fossile brændsler, som man har brugt tidligere, der er kernekraft, og så er der vandkraft de steder, hvor der er mulighed for det.

Tak for det. Den næste, jeg gerne vil give ordet til, er fru Signe Munk fra SF. Værsgo.

Aktuelt er der jo forhandlinger i Klima- og Energiministeriet om fremtidens energiinvesteringer, og jeg vil bare høre, om Nye Borgerlige er mødt op til et eneste forhandlingsmøde for netop at fremme ønsket om at få et atomkraftværk i Danmark.

Ordføreren.

Nej, det har vi ikke spillet ud med. Det, der bliver diskuteret i øjeblikket, er jo, hvordan man skal afskaffe naturgasanlæggene, og der er jo allerede blevet peget på, hvilke løsninger der skal erstatte det, nemlig fjernvarme, varmepumper osv. Det kan jo ikke løses med at bygge et atomkraftværk.

Signe Munk, værsgo.

Okay. Det var ikke rigtig et svar på spørgsmålet. Men lad os så bare komme tilbage til, om Nye Borgerlige fremmer synspunktet om at få indtænkt atomkraft i den danske energiplanlægning andre steder ind i en årlig debat her i Folketingssalen, for jeg har ikke hørt, at Nye Borgerlige er mødt op til en forhandling og har fået gennemregnet et forslag eller fremført det her synspunkt. Har Nye Borgerlige gjort det?

Ordføreren.

Nej, det har vi ikke, for vi mener, at vi bliver nødt til at starte her. Vi skal have muligheden for at udføre forskningen, og det er det, vi lægger op til med det forslag, vi fremlægger her.

Tak for det. Og så vil jeg gerne give ordet til hr. René Christensen fra DF. Værsgo.

Tak for det. Og også tak for ordførertalen. Som jeg sagde i min ordførertale, er det sådan, når man læser bemærkningerne til forslaget og læser teksten i forhold til det, vi skal stemme om, at der i teksten står, at atomkraft kan anvendes i energiplanlægningen. Og der vil jeg bare gerne spørge ordføreren – jeg nævnte det også i min ordførertale – om man ikke skulle prøve at se, om man kunne finde et kompromis; altså det der med, at vi får skruet op for forskningen og så ikke træffer en principbeslutning om, om vi skal have det eller ikke skal have det, men simpelt hen får sat mere skub i forskningsdelen. Og det kræver jo også, at man skal afsætte nogle midler til det – det siger jo selvfølgelig sig selv.

Men vil Nye Borgerlige være klar til, at vi prøver at arbejde med det i udvalgsarbejdet?

Peter Seier Christensen.

Ja, absolut. Altså, som sagt er hovedformålet her jo netop at få sat gang i forskningen, og hvis vi kan gøre det på anden vis, i forhold til hvordan beslutningsforslaget ligger her, vil vi selvfølgelig gerne være med til det.

Så vil jeg gerne sige tak til hr. Peter Seier Christensen. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Mødet er udsat. (Kl. 11:45).