Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 155:

Forslag til folketingsbeslutning om modernisering af lovgivningen om firmagavekort.

Af Dennis Flydtkjær (DF) m.fl.

(Fremsættelse 01.03.2022).

Forhandlingen er åbnet. Det er skatteministeren først. Værsgo.

Det beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti, vi nu skal behandle, handler om at indføre skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte gavekort, så gavekort, der har en bred anvendelsesmulighed, kan gives på linje med andre firmagaver.

Jeg vil lige først slå fast, at udgangspunktet er, at enhver indtægt, som er modtaget fra en arbejdsgiver, er skattepligtig for den ansatte – enhver indtægt. Det skal altså ikke være muligt at undgå beskatning af dele af sin løn ved at få det udbetalt i andet end kontanter, f.eks. ved et gavekort.

De generelle regler for beskatning af personalegoder har således til formål at beskatte vederlag i kontanter og naturalier ens. Der er dog undtagelser fra det her udgangspunkt. Mindre personalegoder, herunder julegaver i form af naturalier, beskattes eksempelvis kun, hvis den samlede værdi af personalegodet overstiger et beløb i 2022 på 1.200 kr. Det vil sige, at der altså er en bagatelgrænse for julegaver m.v.

Gavekort med en bred anvendelsesmulighed kan sidestilles med kontanter. Som følge heraf vil ansatte, der får foræret gavekort af deres arbejdsgiver, som udgangspunkt være skattepligtige af gavekortet. Det gælder uanset værdien af det gavekort, altså også hvis det falder under de 1.200 kr., som er af bagatelgrænsen. Der kan være tilfælde, hvor et gavekort er skattefrit på lige fod med naturaliegoder for medarbejdere, hvis værdien altså er under bagatelgrænsen på de 1.200 kr. Det kan f.eks. være, hvis gavekortet udelukkende kan anvendes til nærmere specifikke goder og dermed har en begrænset anvendelsesmulighed, og vigtigst, at gavekortet ikke kan ombyttes til kontanter.

Om et gavekort kan anses som et naturaliegode og dermed omfattes af bagatelgrænsen for mindre personalegoder, må jo så afgøres efter en konkret vurdering, men inden for de rammer, jeg har beskrevet. Gavekort fra en arbejdsgiver er som nævnt som udgangspunkt skattepligtige for ansatte, og reglerne om beskatning af gavekort er i tråd med formålet med de generelle regler for beskatning af personalegoder om at beskatte vederlag i kontanter og naturalier ens. Da gavekort med en bred anvendelsesmulighed kan sidestilles med kontanter, strider forslaget mod det grundlæggende princip om, at det kun er naturaliegoder, der omfattes af skattefritagelse for mindre personalegoder.

Hertil kommer, at forslaget uvægerligt vil komplicere de nuværende skatteregler – noget, som jeg ved at Dansk Folkeparti ordfører også selv er meget optaget af – idet der, som jeg forstår forslaget, er lagt op til en form for målretning mod særlige gavekort til bestemte indkøbscentre eller lokale handelsstandsforeninger. Der bliver rystet på hovedet, så det kan være, det er blevet misforstået her.

I forhold til ønsket om at styrke det lokale handelsliv, som fremgår af bemærkningerne til beslutningsforslaget, er det jo selvfølgelig en betragtning, som jeg har stor sympati for og deler. Der er det altså i forvejen muligt for virksomheder at støtte lokale forretninger, uden at der bliver ændret i de gældende regler for beskatning af personalegoder. F.eks. kan virksomhederne støtte omsætningen i de lokale forretninger som led i virksomhedens drift, og det er også muligt i et vist omfang at forære naturalier, som er købt i lokale forretninger, til medarbejderne uden beskatning, som jeg lige har beskrevet i forhold til bagatelgrænsen. Medarbejderne bliver således ikke beskattet, hvis værdien af en sådan en gave eller andet mindre personalegode i form af naturalier ikke overstiger bagatelgrænsen på 1.200 kr. i 2022.

Derfor mener regeringen ikke, der er behov for at ændre de nuværende regler for beskatning af personalegoder. Dertil kommer, at der heller ikke er anvist finansiering af forslaget. Skatteministeriet skønner – og det er jeg nødt til at sige – med en væsentlig usikkerhed, at forslaget vil medføre et årligt mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 300 mio. kr. Regeringen kan derfor ikke støtte forslaget.

Tak. Hr. Dennis Flydtkjær, værsgo.

Først vil jeg sige, at jeg tror, man har fejllæst forslaget. Bare alene det med finansieringen handler jo om det forslag, som Danmarks Restauranter og Caféer er kommet med, som er noget andet. Og det kostede rigtigt nok 300 mio. kr. – 350 mio. kr. tror jeg faktisk at ministeriet har svaret. Men det er jo ikke det, forslaget går ud på.

Forslaget går alene ud på, at vi holder fast i den grænse, der er på 1.200 kr. i dag. Jeg sagde ikke, at man må bruge flere penge på typisk en julegave; det er alene det, at man kan anvende det lidt bredere. Så det er ikke flere penge til medarbejderne, men at man, i stedet for at der er den begrænsning, at man skal købe i f.eks. en gavebutik, som har importeret varer fra Kina – udvalget kan være fire varer – nu bare giver en fleksibilitet, så man kan gå ned i sin lokale bymidte og købe et gavekort til hele cityforeningen. Det kan være til herningCentret, Kolding Storcenter, Fisketorvet, eller hvad man nu synes. Det er altså en større fleksibilitet for medarbejderne og faktisk mere simple regler, så man ikke skal have den her fortolkning af, hvornår det har en bred anvendelse, og hvornår det har en smal anvendelse. Så jeg tror, ministeren har fejlfortolket forslaget, hvis man tror, det er et andet forslag, der koster 300 mio. kr.

Værsgo.

Det kan jo blive lidt en kamp om ord; det må vi tage over en kop kaffe. Det tror jeg nu faktisk ikke, for i virkeligheden – og det var også det, jeg sagde i mit indlæg – kan et gavekort jo godt gives i dag som et personalegode, hvis det gives til et målrettet, specifikt formål og ikke har en bredere anvendelsesmulighed. Og det er jo det, forslaget her går på. Så kan man så definere, hvad den brede anvendelsesmulighed er. Altså, er det et strøg eller en bymidte? Skal det være i Horsens og ikke i Herning? Og det er derfor, jeg tillod mig at sige, at jeg godt kan mærke, at det allerede der kan blive lidt mere kompliceret. Men i dag er reglerne sådan set ret klare. Du kan give et personalegode, som er en eller anden form for naturalier eller et gavekort med et specifikt anvendelsesformål – versus det, som er foreslået her, hvor man så siger, at det kan være bredere og dermed bliver ligestillet med kontanter. Og dermed skal det beskattes, uanset om det falder over eller under bagatelgrænsen.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Det er jo rigtigt, at man godt kan give et gavekort, men så skal det være meget begrænset. Jeg tror faktisk, at ministerens forgænger har sagt – det kan også være, det er ministeren selv, der har givet det eksempel – at hvis man giver et gavekort til en restaurant, skal det være specificeret ud, hvad det er for en trerettersmenu, man vælger. Man må ikke få menukortet og så selv vælge af de ti punkter. Nej, det skal simpelt hen være meget begrænset. Det er jo altså svært at forestille sig, at hvis man laver den her model, så skal det koste 300 mio. kr., fordi medarbejderen selv må vælge på menukortet, i stedet for at ejeren af virksomheden specificerer ud, hvilken trerettersmenu det skal være. Et gavekort til en hotelkæde må man så ikke give, men hvis det er et specifikt hotel, må man godt. Det er igen lidt svært at forestille sig, at det skulle give en kæmperegning, fordi der gives noget valgfrihed til den enkelte ansatte, der så kan vælge, hvor man gerne vil bruge pengene, måske i en bymidte eller på en restaurant, eller hvad man nu vil. Jeg synes jo, det virker som en regelforenkling. Kan ministeren ikke se, at det faktisk er en god fleksibilitet at give til både medarbejdere og virksomheder?

Tak. Værsgo.

Jamen jeg synes jo, at vi skal hjælpe vores virksomheder og vores medarbejdere. Men det at sige, at i stedet for at få 1.000 kr. i kontanter får du et gavekort til 1.000 kr., du kan bruge et hvilket som helst sted, strider lidt imod det, der i virkeligheden er intentionen med at sige, at vi har en bagatelgrænse for naturalier eller andre personalegoder, som man kan få i en julegave, hvor vi jo sådan set har det grundlæggende princip, at kontanter selvfølgelig skal beskattes som en del af ens indkomst.

Tak for det. Så er der ikke flere kommentarer. Vi begynder på ordførerrækken. Hr. Brian Bressendorff, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for ordet. Vi skal nu behandle et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti, som lægger op til at pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag med formålet at skattefritage arbejdsgiverbetalte gavekort. Som udgangspunkt skal der betales skat af gavekort fra en arbejdsgiver til en medarbejder, hvis værdien af gavekortet overstiger 1.200 kr. Det er til dels, fordi gavekort med det, der kaldes en bred anvendelsesmulighed, kan sidestilles med kontanter, og gavekort skal ikke kunne være en erstatning for udbetalt løn. Vi skal ikke åbne en dør for en måde at omgå de gældende skatteregler på.

Reglerne om at beskatte gavekort fra en arbejdsgiver er i overensstemmelse med de generelle regler om beskatning af personalegoder. Her gælder det, at vederlag i kontanter og naturalier beskattes ens. Fordi gavekort, som har en bred anvendelighed, netop kan sidestilles med kontanter, går det her forslag imod det helt grundlæggende princip. Samtidig er der et hensyn at tage til kompleksiteten af vores skatteregler, som vil blive større med det her forslag, sådan som jeg læser det.

Socialdemokratiet anerkender de gode intentioner, der ligger bag forslaget, i ønsket om at styrke det lokale handelsliv. Ordlyden i forslaget synes jeg måske godt kan give indtryk af, at der ikke i forvejen er muligheder for, at virksomheder kan støtte deres lokale handelsliv og de lokale forretninger inden for de gældende skatteregler, der er. Men det er jo ikke tilfældet. Virksomheder kan f.eks. allerede i dag støtte lokale forretninger ved ganske simpelt at købe varer i den enkelte forretning til medarbejderne uden beskatning.

Endelig skal det nævnes, at der, som jeg ser det, ikke er anvist en konkret finansiering til forslaget, og af de årsager kan Socialdemokratiet ikke støtte det. Og jeg hilser fra Enhedslisten, som heller ikke støtter forslaget. Tak for ordet.

Tak. Der er et par kommentarer. Fru Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti.

Jeg sidder bare og tænker helt logisk, at hvis problemet er, at man ligesom har en frygt for, at det her gavekort med en bredere anvendelsesmulighed er at ligestille med kontanter, kunne man så ikke bare stille krav om, at det ikke må kunne ombyttes til kontanter? Vil man ikke bare kunne lave en ordning, hvor man siger, at man godt kan lave et gavekort med en bred anvendelsesmulighed, som kan bruges til alle hoteller inden for en given kæde og ikke det givne hotel, som var det gode eksempel, der kom før, men at det ikke kan ombyttes til kontanter? Var vi så ikke ude over det problem?

Værsgo.

Jeg tror, man kommer ud i en lovgivning, som skal være meget specifik. Med en bred anvendelsesmulighed forestiller jeg mig ret hurtigt, at vi kommer ud i, at man kan bruge det i hele byer, og det vil sige, at uanset hvad man skal ud og forbruge, om det er madvarer, et hotelophold, eller hvad man ellers forbruger i sin husholdning, vil vi ende med, at man der kan gøre brug af gavekortet. Det er i hvert fald det, jeg frygter, altså at vi ender med, at man i stedet for at få en bonus eller en generel løn, kan blive aflønnet med en eller anden form for et gavekort med bred anvendelsesmulighed, som man så kan bruge i stedet for en helt almindelig optjent løn.

Fru Mette Abildgaard.

Men allerede i dag kan man jo give et gavekort til f.eks. Netto i stedet for løn, så det er umuligt fuldstændig at undgå den risiko. Nogle gange skal vi også bare huske at have et borgerperspektiv: Hvad har betydning for borgeren? Vil det her egentlig ikke være en meget rar ændring for borgeren? Frem for at man prøver at ramme alle med den samme specifikke gave, giver man faktisk mulighed for det her. Man ønsker jo at glæde sine medarbejdere, når man giver en gave. Det er jo det, der er formålet. Så alt andet lige vil det vel øge medarbejderglæden at få en gave og øge motivationen i forhold til det arbejde, man udfører.

Tak, og værsgo.

Jeg synes jo egentlig, at vi netop gør det muligt for virksomhederne med den bagatelgrænse, der er i dag. Der findes et utal af muligheder for, at man kan give gaver – det være sig julegaver eller andre personalegoder – til sine medarbejdere, og det er faktisk en bred palet. Men du har da ret i, at vi ikke er ude i et lovgivningsområde med – hvad skal vi kalde det – fuldstændig fri leg. Der må jeg også bare sige, at i min verden kommer det til at minde meget om, at det vil være en erstatning for helt almindelige lønkroner. Der ønsker jeg ikke vi skal hen.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Ordføreren siger, at det ikke må erstatte løn, for man er bange for, at det bliver en bredere angivelse af ting, man kan bruge et gavekort til eller få en julegave til. Det er jeg sådan set enig i, og det er jo netop derfor, at vi har rammet ind, at det er de eksisterende regler. Der er en bagatelgrænse på 1.200 kr. Det er meget specifikt skrevet ind i forslaget, at det ikke må ombyttes til kontanter, netop for at det ikke kan være sådan, at man kan udbetale et gavekort på 10.000 kr. – det må man ikke; det er 1.200 kr. – eller bare udbetale 10.000 eller 1.200 kr. og så sige: Så får du det i stedet for lønnen. Det kan man ikke med det her.

Så anerkender ordføreren ikke, at vi faktisk har prøvet på at ramme det ind med de eksisterende regler, altså de samme værnsregler, som vi har i dag? Det er bare med den tilføjelse, at man nu faktisk godt kan få et gavekort til en cityforening eller en byggemarkedskæde, eller hvad det kan være, hvor der er mange produkter, man kan købe i f.eks. et byggemarked, i stedet for at det skal være præcis en boremaskine, man giver et gavekort til. Det er jo det, der ligesom er pointen, altså at prøve på at lave noget fleksibilitet, så man faktisk kan bruge pengene lokalt, hvis man vil, eller give den service til medarbejderne, at de faktisk kan vælge imellem en større palet af produkter.

Tak. Værsgo.

Jeg medgiver faktisk gerne spørgeren, at jeg ikke har læst forslaget hundrede procent, som det her fremstilles af hr. Dennis Flydtkjær. Men når det så er sagt, tror jeg, at vi uanset hvad kommer ind i det her med den brede anvendelsesmulighed. Selv om det så vil være en grænse på 1.200 kr., som jeg forstår det på hr. Dennis Flydtkjær, vil du stadig væk komme ud i den problematik med, at du så kan give 1.200 kr. i stedet for. Og det gør op med hele det der grundlæggende princip om, at al indtægt skal beskattes.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Så må jeg jo forstå, at man gerne vil af med den 1.200-kronersgrænse, der er i dag. I dag har vi jo lavet sådan en bagatelgrænse på 1.200 kr. for at sige: Fair nok, som arbejdsgiver må man gerne give en julegave eller en lejlighedsgave ved et sølvbryllup, eller hvad det kan være, på 1.200 kr. uden at skulle betale skat. Det er vel vidende, at der måske er nogen, der vil snyde med det. Men der ændres jo netop ikke på grænsen. Vi giver bare den fleksibilitet, at man kan få lov til at udstede et gavekort, som ikke må veksles til kontanter – det står faktisk ret tydeligt i forslaget, både grænsen, og hvad man ikke må.

Så det havde måske hjulpet på debatten, hvis ordføreren havde læst forslaget, inden vi debatterede det. Men stiller det det så i et lidt andet lys for Socialdemokratiet, nu man får at vide, hvad det faktisk handler om, i forhold til hvad man troede det handlede om?

Værsgo.

Jeg vil skynde mig at sige, at beslutningsforslaget er læst. Om det så er forstået på en anden måde, end Dansk Folkeparti ønskede det, kan vi tage en kop kaffe over bagefter.

Nej, jeg synes egentlig ikke, det stiller det i et andet lys, for jeg synes stadig væk, at forslaget gør op med det helt generelle princip om, at al indtægt skal beskattes. Så har vi en bagatelgrænse, som er sådan ret tydelig, i forhold til at det er specifikke anvendelsesmuligheder, man kan give det til. Og jeg må være ærlig og sige, at jeg egentlig synes, at den ordning fungerer rigtig fint, som den er i dag.

Tak. Der er ikke flere kommentarer, så derfor går vi videre til hr. Jan Bjergskov Larsen, Venstre. Undskyld, det er hr. Kenneth Mikkelsen. Der er så mange suppleanter, der lige er kommet ind i alle partierne, så jeg misforstod. Hr. Kenneth Mikkelsen, værsgo.

Tak for det, formand, og tak til forslagsstillerne for at fremsætte det her beslutningsforslag. I Venstre synes vi, at det er et gennemført godt forslag, som vi finder rigtig meget perspektiv i. Som tidligere arbejdsgiver kan jeg i hvert fald selv bekræfte, at det ikke altid er let at finde den rigtige julegave til medarbejderne, og jeg synes, at det er ærgerligt, og at det er spild af ressourcer at give en gave til medarbejderne af et godt hjerte, og at gaven så ender bagerst i skabet eller til salg på Den Blå Avis omkring juletid. Det ser vi alt, alt for meget. Med beslutningsforslaget her vil et gavekort ikke kunne ombyttes til kontanter, men det vil blive betragtet som et naturaliegode og falde ind under det her skattemæssige princip om, at naturaliegoder er skattefrie, så længe beløbet ikke overskrider en nærmere defineret grænse. Den ligger på 1.200 kr. nu, og det er også skrevet ind i beslutningsforslaget.

I beslutningsforslagets bemærkninger nævnes et citygavekort som et eksempel, og i Venstre mener vi, at det er en rigtig god idé, og at det er et godt eksempel at bruge på det, vi gerne vil opnå her. For vi ved, at rigtig mange danske virksomheder ønsker at støtte den lokale detailhandel der, hvor de nu er placeret. De ønsker at støtte de lokale restauranter eller de lokale oplevelsesvirksomheder, og det ønsker de at gøre, når de giver de her medarbejdergaver. Men de her, tillad mig at sige lidt utidssvarende regler, som vi har i dag, gør desværre, at mange virksomheder i dag vælger de lokale muligheder fra, og så vælger de i stedet for de noget nemmere tilgængelige gaveportaler, som er dukket op over de senere år og har vundet stort indpas.

Ministeren var inde på, at der findes undtagelser, hvor et gavekort kan gives skattefrit, men jeg synes godt, man kan spørge sig selv: Er reglerne egentlig tidssvarende? Og i hvert fald tillader jeg mig at konkludere, at hvis ikke de er utidssvarende, er de i hvert fald snørklede at have med at gøre som virksomhedsejer. Jeg skal ikke komme ind på undtagelserne, for dem var ministeren inde på, så dem skal jeg springe over, men situationen lige nu er jo rent faktisk, at et gavekort som udgangspunkt ikke kan gives skattefrit, alene fordi det er elektronisk og eventuelt kan anvendes i alle gågadens butikker, men en gave fra en gaveportal med op til 25 forskellige gaver, som medarbejderne frit kan vælge mellem, er at betragte som en skattefri gave, vel at mærke en gaveportal, som måske er etableret i udlandet eller et eller andet andet sted, og virksomheden får altså ikke muligheden for at støtte lokalt som ønsket. Det er på tide at modernisere den her lovgivning, og derfor er vi også glade for beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti.

I forhold til finansieringen, og det var ministeren også lidt inde på, er det Venstres vurdering, at et skattefrit gavekort ikke har nogen sådan provenumæssig betydning, fordi der ikke er nogen økonomisk forskel på, om der gives gaver i fysisk form til en værdi af 1.200 kr., eller om der gives et gavekort på det samme beløb, vel at mærke et gavekort, der ikke kan byttes til kontanter. Det her omkring provenu, omkostninger osv. ønsker vi at få udboret noget mere i udvalgsbehandlingen, og jeg kunne forstå på ministeren, at han inviterede ordføreren for Dansk Folkeparti til kaffe; der vil Venstres ordfører gerne med til den kop kaffe, så vi kan få det her afklaret, for det er en forudsætning for os, at der selvfølgelig også er styr på finansieringen osv.

Men Venstre har stor sympati for beslutningsforslaget, og det er vores intention at bakke op om forslaget, dog med det lille aber dabei, at vi skal have helt styr på finansieringen.

Tak til hr. Kenneth Mikkelsen. Der er en kommentar fra hr. Dennis Flydtkjær. Værsgo.

Tak til Venstre for opbakningen – og også ros for, at man faktisk har læst og forstået forslaget, som det er ment og skrevet; det hjælper jo også lidt på debatten. Jeg synes, det er helt fair, at man dykker ned i finansieringen i udvalgsarbejdet. Det gør vi og også gerne sammen med Venstre over en kop kaffe, hvis det kan hjælpe med at få forslaget igennem.

Angående finansieringen vil jeg bare høre, om Venstre ikke er med på, at hvis der i dag gives et gavekort til typisk en gavebutik, som importerer varer fra typisk Kina og andre steder, så er det dem, man kan vælge mellem, og at det jo i stor grad er penge ud af landet, modsat hvis man kan gå hen og købe det lokalt – det kan være en restaurant, det lokale byggemarked, Matas, eller hvad det er – hvor der trods alt er tale om løn lokalt, og nogle gange er det også, hvis der er tale om en restauration, penge lige direkte ud i lokalsamfundet.

Så kunne man ikke godt forestille sig, at der også var noget tilbageløb, som faktisk gør, at det her kunne give flere penge i det danske samfund, i stedet for at der blev købt varer, der er importeret udefra?

Værsgo.

Det synes jeg jo er en ganske spændende tanke også at tage med ind. Det tror jeg ikke der sådan er tradition for, når vi har at gøre med de statslige regneark, altså også at tænke den type af finansiering med ind. Men vi er sådan set åbne over for, jeg skulle lige til at sige hvad som helst i forhold til det her forslag, for vi har sympati for forslaget.

Hr. Dennis Flydtkjær, værsgo.

Så vil jeg også bare i min anden runde rose Venstre for, at I faktisk har været med til at belyse den her problemstilling. Skatteordføreren fra Venstre, Louise Schack Elholm, har jo stillet spørgsmål om, hvad man gjorde i Norge, og de har faktisk løst den problemstilling med en bredere anvendelse. Der siger de faktisk, at i Norge betragtes et gavekort, som ikke kan ombyttes til kontanter, også som en naturalieydelse, man giver i gave.

Så hvad angår det der skatteprincip, som Socialdemokraterne læner sig op ad, så har man altså valgt et andet princip i vores naboland Norge; de har valgt en model, som er ligesom det, jeg foreslår her. Så det er bare for at spørge, om Venstre ikke kan bekræfte, at det altså ikke er en ny model, vi har fundet på, sådan at skatteprincipperne bliver fuldstændig smidt af bordet, men at den er magen til det, man har i Norge.

Tak. Og værsgo.

Jo, jeg vil gerne bekræfte ordføreren i, at vi også i Venstre har svært ved at se, at der sådan systemmæssigt skulle være forskel på at håndtere den her foreslåede løsning og så de modeller, som vi kender i dag. Og jeg tager selvfølgelig imod anerkendelsen og bringer den også videre til vores ordfører på området.

Tak for det. Der er ikke flere kommentarer. Derfor er det nu hr. Jan Bjergskov Larsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Jeg springer til slutningen med det samme og vil sige, at vi i SF ikke kan støtte forslaget. Det er igen på baggrund af det notat fra Skatteministeriet, der netop har skønnet, at det her vil give et mindreprovenu på 300 mio. kr. I debatten har jeg jo hørt, at der muligvis er tvivl om det, så det må det videre udvalgsarbejde selvfølgelig et eller andet sted prøve at få bekræftet.

Fra SF's side vil vi sige, at det er en sympatisk tanke, at en arbejdsgiver kan støtte det lokale erhvervsliv ved at give sine medarbejdere en form for gavekort til de lokale butikker. Men igen er det vigtigere for os, at vi ikke mister et skatteprovenu på grundlag af det. Hvis ikke der var konsekvenser for provenuet, så ville vi gerne indgå i en dialog omkring at støtte forslaget eller udvide forslaget eller perspektivere forslaget. For grundlæggende synes vi faktisk, at det er en sympatisk tankegang, at man kan give et gavekort, som et eller andet sted kan støtte det lokale erhvervsliv. Men det er også vigtigt for SF, at vi finder balancen, altså om det er et gavekort, en medarbejdergave, og at det ikke går hen og bliver en form for løn. Det har været vigtigt for os i mange andre sammenhænge, og det samme gælder her. Så løn er løn, og løn skal beskattes. Så vi må finde et niveau for det her.

Så umiddelbart kan vi ikke bakke op om det, men vi ser frem til udvalgsarbejdet – det er så ikke mig, men det er hr. Carl Valentin, der kommer til at stå for det – og jeg tør godt love, at vi gerne vil drikke en kop kaffe over det.

Tak. Hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for de trods alt positive takter i ordførertalen. Det, ministeriet har regnet på, er et forslag, som ligner det, som vi havde sådan midlertidigt under coronaen, i forhold til at man ud over den her tolvhundredekroners skattefrie gave, man sådan lejlighedsvis kan give som en julegave, under coronatiden jo kunne give sådan et gavekort til at gå på restaurant, få oplevelser og andre ting. Det kostede 300 mio. kr., men det er jo ikke det, der bliver foreslået, altså at man lægger et nyt system ovenpå på 1.200 kr. ekstra. For det er det, der er regnet på. Det er den gamle model. Det kan der jo være meget god fornuft i at gøre igen – det er ikke det. Men det er bare ikke det, der er i det her forslag. Her handler det alene om, at man kan udstede et gavekort, som ikke må udbetales som kontanter. For jeg er enig med ordføreren i, at det ikke skal være i stedet for løn. Så når man nu ved det – og det fremgår af debatten – gør det så SF lidt mere positive i deres stillingtagen i forhold til at gå ind i udvalgsarbejdet?

Tak. Værsgo.

Ja, det stiller os mere positive i forhold til at drøfte det og få det perspektiveret i udvalgsarbejdet. Hvad er problemet nu sådan grundlæggende set? Nu nævnte Venstres ordfører, at det har været svært. Nu har jeg gennem mange år været leder, virksomhedsleder, og jeg vil sige, at jeg ikke synes, jeg har været begrænset. Jeg synes ikke, det har været svært at kunne give en eller anden form for firmagaver. Det afhænger altså også af, hvad for en vinkel vi anskuer det fra.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Bare for at gribe bolden i forhold til det sidste: Det er jo heller ikke for at sige, at det er svært i dag. Jeg tror egentlig, der er rigtig mange byråd derude, der på årsbasis snakker om, hvordan de kan styrke deres lokale bymidter og sørge for, at der faktisk er noget sammenhold inde i centrum, på torvet og andre steder. Der kunne det her jo være med til at give et incitament til, at man faktisk kunne vælge at sige: Vi vil hellere støtte en lokal butik, et lokalt byggemarked, en restaurant, hvad det end kan være – det bestemmer man jo selv – i stedet for at købe adgang til en gavebutik, hvilket er nemt. Men så går pengene jo typisk til importerede varer fra udlandet. Så det er ikke for at sige, at det nødvendigvis skal være nemmere, men det handler om at give et incitament til at støtte det lokale. Jeg vil høre, om SF ikke også er med på, at det kan være en god ting.

Værsgo.

Nu var min kommentar til Venstres ordfører, så det er klart, at spørgeren ikke kan svare på det. Med løfte om, at vi får afdækket finansieringen i det, vil jeg sige, at vi går positivt og åbent ind i en drøftelse i udvalget.

Tak for det. Der er ikke flere kommentarer. Hr. Rune Lund er her ikke, så det er fru Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Mange tak til Dansk Folkeparti og hr. Dennis Flydtkjær for at komme med det her rigtig gode beslutningsforslag, som sætter fokus på en problemstilling, som jeg må indrømme jeg personligt ikke var klar over. Hvis man skal ud og forklare danskerne logikken i, at der, hvis man giver et lagen eller en lampe i gave, ikke er beskatning på det, men hvis det et gavekort, som har et bredt anvendelsesformål, så skal det beskattes, så vil jeg sige, at jeg tror, danskerne helt grundlæggende har svært ved at se det logiske i det.

Jeg ved eksempelvis, at Novo Nordisk i forbindelse med jul – jeg kan ikke sige, om det var i år, eller om det var for et par år siden – gav nogle lamper af en dansk glaskunstner i gave til deres medarbejdere: 33.000 lamper til 16.500 medarbejdere. Man skal ikke kende ret mange ansatte i Novo Nordisk, før man ved, at der lidt er en stående joke hos medarbejderne om, at man skal være hurtig til at sætte gaverne til salg på Den Blå Avis, hvis man ikke vil have dem. For det, de kan se, er, at Den Blå Avis bliver oversvømmet med de gaver, de får. For når man skal give gaver til 16.500 medarbejdere, giver det sig selv, at der vil være mange, der måske ikke lige står og mangler et par lamper i den størrelse og med den form. Hvad sker der så? Så bliver de sat til salg på Den Blå Avis, og så får folk kontanter for dem i stedet for, og så får vi jo lige præcis det, vi ikke ønsker, nemlig at det er kontanter, der ender med at være udkommet, i stedet for at det er en konkret fysisk gave. Så det synes jeg bare er et lille eksempel på, at den model, vi har i dag, heller ikke er genial, fordi den bestemt også kan føre til, at det ender med at være den nævnte måde, aflønningen sker på.

Så vi har i Konservative meget stor sympati for det her beslutningsforslag. Vi står nok meget samme sted som Venstre i forhold til det her med økonomien. Det virker, som om der er en åbenlys uoverensstemmelse i forhold til det her med de 300 mio. kr. Når jeg hører ordføreren for Dansk Folkeparti, vil jeg sige, at jeg synes, man svarer meget godt på, at det sådan set er en anden beregning, som er baseret på et andet mere vidtgående forslag end det her konkrete forslag. Vi forbeholder os lige retten til at trække i land, hvis der kommer nogle beregninger frem, der giver os kolde fødder. Men i udgangspunktet har vi meget stor sympati for det her beslutningsforslag, som gør opmærksom på en central problemstilling, så tak for det.

Tak for det. Hr. Dennis Flydtkjær, værsgo.

Det er et godt eksempel, der også bliver nævnt, for det er jo det, der er udfordringen i dag. Selv om vi alle sammen er imod, at det bliver kontant, man får det udbetalt, ender det jo faktisk i dag typisk i kontanter. Det er jo det, der er det lidt paradoksale i det.

Jeg vil gerne nævne, at jeg synes, det er helt fair, at man selvfølgelig gerne lige vil have kvalitetssikret finansieringen i det. Jeg vil også bare nævne, og det er også til jer andre i salen, at det også kan være, at det kan ende i en beretning. Bare for at være seriøs med det, behøver det jo ikke nødvendigvis at være det, jeg lige skriver her, der skal være det, der bliver udkommet. Så hvis vi alle sammen er enige i problemstillingen og gerne vil kigge videre på det, kunne det være en fælles beretning, vi kunne lande det her med. Det ville være ganske fint for mig.

Tak. Værsgo.

Det lyder helt oplagt med en fælles beretning, hvor vi forhåbentlig kan komme et skridt videre, hvis der også er lidt imødekommelse fra ministerens side i forhold til at anerkende, at der er en problemstilling her. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg har hørt den imødekommelse, men lad os endelig prøve at teste, om den kan findes.

Tak for det. Ministeren har bedt om en bemærkning. Værsgo.

Jeg skal nok gøre det kort, for det er ikke for at gentage debatten, men bare lige noget faktuelt. Nu har Dansk Folkepartis ordfører jo nogle gange sagt, at det må være, fordi vi har regnet på noget forkert og ikke det, der ligger i beslutningsforslaget. Jeg vil bare gerne for en god ordens skyld slå fast, at det, jeg nævner med de 300 mio. kr. – selvfølgelig forbundet med usikkerhed – er beregnet på baggrund af det beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti har fremsat. Og det, der ligger i maven på den beregning, som er behæftet med usikkerhed, og det sagde jeg også i mit indlæg, er, at der selvfølgelig vil ske en udvidelse af de anvendelsesmuligheder, der er i dag.

Så der er f.eks. lagt til grund her for provenuvurderingen, at 75 pct. af de privatansatte får et gavekort til en gennemsnitlig værdi af 600 kr., og jeg sagde også, at det jo selvfølgelig er baseret på væsentlig usikkerhed. Men bare lige for god ordens skyld: Vi har altså ikke siddet og beregnet det på baggrund af et andet forslag, men på baggrund af det beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti har fremsat.

Hr. Dennis Flydtkjær, en kort bemærkning.

Jeg var lidt i tvivl, om man kunne stille spørgsmål til ministeren igen, men det er jo fair nok. Jeg synes, det er udmærket, at vi får belyst det yderligere i udvalgsarbejdet. Som jeg har forstået den mere vidtgående model, som er lagt frem, hvor man egentlig fortsætter med den model, der var i covid-19-tiden – altså, at man kunne give 1.200 kr. eller var det 1.000 kr. til en restaurant eller lignende – så kostede den 350 mio. kr. Derfor er det lidt underligt, at det her, hvor det er de samme kriterier – 1.200 kr., det er bare lidt bredere anvendelsesmuligheder, og det er ikke udbetalt i kontanter – skulle koste 350 mio. kr., eller var det 300 mio. kr. Virksomheden må jo ikke give større gaver. Det er jo ikke sådan, at man lige pludselig giver en gave til 2.000 kr. Det er præcis den samme gave, nu er det bare en bredere anvendelsesmulighed. Jeg glæder mig til at se, hvordan man er kommet frem til, at det skulle koste 300 mio. kr., at man kan købe det samme som i dag, men bare bruge det på nogle andre ting – altså, at det skal koste så meget.

Værsgo.

Ja, antagelsen er jo, at der er flere, der vil få gavekort, fordi det bliver ligestillet med kontanter, og dermed vil der være et mindreprovenu i ordningen, netop fordi det ikke er en gave i form af naturalier, men en gave i form af kontanter, som flere vil kunne få, og der er så en beregning på det. Jeg skal gerne svare på det på skrift også. Men det er bare lige igen for at slå fast, at det altså er ud fra de forudsætninger, der er i beslutningsforslaget, og ikke alt mulig andet, der ligger til grund for den beregning.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Men spørgsmålet er jo, om det bliver sidestillet med kontanter. I Norge har de valgt at sige det modsatte i deres principper. Der er det ikke kontanter, men stadig væk naturalier, godt nok med en bredere anvendelsesmulighed, men stadig væk ikke kontanter. Hvis man tager eksemplet, som De Konservative kom med, med Novo Nordisk, så blev det jo til kontanter. Det er jo det modsatte argument. Hvis man laver en bredere anvendelsesmulighed, så folk faktisk kan købe det, de ønsker, i stedet for noget, de ikke ønsker, som de så sælger og får kontanter for, er sådan nogle ting så med i beregningerne? Der er også det, at man ikke bare køber det i en gavebod, der importerer varerne, men at man faktisk bruger pengene lokalt, så de bliver i danske lønninger og andre ting. Altså, er alle de her ting med tilbageløb med i de beregninger, som siger, at det koster 300 mio. kr.?

Tak. Værsgo.

Logikken er jo, at der er flere, der vil få et gavekort, for det er ikke i dag alle, der får et personalegode på op til 1.200 kr. – langtfra, hvis man kigger på alle privatansatte. Så logikken her er, at hvis der så er flere, der får et gavekort med bredere anvendelsesmulighed, som man kan gå ud og bruge til hvad som helst, vil det naturligvis have et mindre provenu, fordi det jo, sådan som reglerne er udformet i dag, er ligestillet med lønudbetaling eller kontanter, som man bliver beskattet af. Det vil sige, at man konverterer noget, som er til beskatning, til ikke at være beskattet. Og det har et mindre provenu.

Tak for det. Tak til ministeren i denne omgang. Så må det være ordføreren for forslagsstillerne. Jeg synes, der mangler lidt ordførere. Men værsgo.

Jeg havde ikke lige fanget, at der ikke var flere ordførere, men så fik jeg jo to runder med ministeren i stedet for. Så må det opveje for det; det er jo positivt nok. Det får vi jo faktisk aldrig, så det er fint nok.

Når en arbejdsgiver i dag giver en gave – og det er jo typisk en julegave, som vi også har snakket om – til deres ansatte, kan det gives skattefrit, hvis det har en samlet værdi, der ikke overstiger 1.200 kr. Det tror jeg vi alle sammen bakker op om. Det er der mange, der er glade for derude, og der er mange virksomheder, der benytter sig af det.

Der er dog en række begrænsninger for arbejdsgiverne. I udgangspunktet kan man kun give det, hvis der er tale om en fysisk gave med en begrænset anvendelsesmulighed. Ønsker man at give et gavekort – det kan man faktisk godt i dag – skal det have en meget begrænset anvendelsesmulighed for at være skattefrit for modtageren. Det er også det, der er fremgået af debatten. Man må samtidig ikke indløse det til kontanter. Og det synes jeg faktisk er fair nok, for det er jo ikke noget, der skal erstatte, at man får løn.

Så det er ikke for at prøve på at ændre på det grundlæggende skatteprincip. Lønindtægter skal selvfølgelig være beskattet. Også selv om det er et eller andet med naturalieværdi, er det fair at blive beskattet. Det er det også på fri bil og andre ting; de er beskattet. Så fair nok med det, det er ikke der, jeg vil hen med det her.

Det, der er problemet, er, at hvis en arbejdsgiver i stedet ønsker at give et gavekort, der kan anvendes til køb af varer i den lokale gågades butikker eller i et større indkøbscenter eller bare har en bredere anvendelsesmulighed, kan man ikke gøre det. Det synes vi altså er lidt ærgerligt og også faktisk ret bureaukratisk. Det begrænser jo arbejdsgivernes muligheder for at give gavekort til de ansatte. Og hvorfor gør vi egentlig det? Altså, i Norge gør man det jo ikke, hvilket jeg har nævnt her i debatten. Jeg synes jo, det er godt, hvis man gerne vil støtte f.eks. det lokale butiksliv, hvis en virksomhed vil støtte, at der faktisk er noget handel rundtomkring i de lokalsamfund, hvor de nu bor. Det er vel kun godt, at vi giver dem mulighed for det – og også, at medarbejderne får en større valgfrihed.

Fru Mette Abildgaard nævnte det jo meget godt. Man køber 18.000 lamper, hvor der måske ikke er brug for de 10.000 af dem, og så kommer man af med dem på Den Blå Avis og sælger dem til kontanter, og markedsprisen bliver nok ret lav, hvis der lige pludselig er 10.000 af den samme lampe. Havde man givet et gavekort, havde nogle nok købt en lampe, og nogle havde måske selv puttet nogle flere penge i, som ville gøre, at omsætningen var steget. Det må også umiddelbart få regningen til at falde for staten.

Altså, jeg synes, det på alle måder er godt, for den levende bymidte, og at folk vil støtte det lokale, er noget, der fylder rigtig meget derude. Jeg har selv siddet i byrådet, og jeg tror faktisk, at alle byråd rundtomkring i landet har en diskussion jævnligt om, hvordan vi får støttet vores lokale bymidter. Rundtom i virksomhederne – det nævnte hr. Kenneth Mikkelsen, som selv har været direktør i en virksomhed i Herningområdet – vil man jo gerne støtte det lokale handelsmiljø, hvis man kan. Og der er det her altså bare med til at spænde ben, og det håbede jeg vi kunne være med til at løsne op for.

For det, der sker i dag, er, at man, ikke fordi det er svært, køber sig ind i en gavebutik, hvor man så måske kan vælge fire forskellige muligheder, og så må medarbejderne så vælge imellem det. Det er typisk varer, der er importeret fra Kina eller andre steder, altså penge og varer, der kommer andre steder fra. Pengene fiser ud af landet, og det er jo sådan set lidt ærgerligt. Der ville det give langt mere værdi, hvis man kunne købe et gavekort med en bredere anvendelse og bruge dem på f.eks. et lokalt spisested, hvor det jo i stor grad er lønninger, der fylder i budgettet. Det er jo så danske lønninger og danske penge, der kommer ud i samfundet igen. Så jeg tror faktisk også, at det her ville være med til at give et merforbrug. Altså, får man et gavekort på 500-600 kr. til den lokale bymidte, vil man måske gå hen og bruge lidt ekstra penge for at få lige præcis den gave, man gerne vil have, og det, man ønsker sig, og ikke lade sig begrænse af det. Så jeg tror, at det kan give noget meromsætning lokalt og derved også noget mere tilbageløb til staten.

Igen for at præcisere, som jeg også har gjort et par gange i mine korte bemærkninger, vil jeg sige, at vi med det her ikke foreslår at ændre på den grænse på 1.200 kr. Det er det samme. Vi ønsker alene at ændre det, så man faktisk kan bruge et gavekort med en bredere anvendelse. Vi slår også fast i beslutningsforslaget, at det ikke skal ombyttes til kontanter, for vi er helt enige i princippet om, at det ikke skal erstatte lønindkomst. Får man det udbetalt som kontanter, er der også større chance for, at man begynder at snyde med det. Og det er ikke det, vi ønsker med det her. Det er simpelt hen, at man kan få en bedre mulighed for at anvende det f.eks. lokalt, men også andet.

Så fordelen er jo, at det gavner danske handelsbyer, giver mulighed for at støtte lokalt og giver mere fleksibilitet for medarbejderne. Og det synes jeg jo egentlig selv ret beskedent vi burde kunne blive enige om. Jeg hører faktisk også, og det vil jeg gerne takke for, at der er en bred anerkendelse af, at det her er noget, man vil være med til at kigge på, og jeg synes, det er helt fair, at vi får boret ned i finansieringen i udvalgsarbejdet. Og jeg kan også godt leve med, at vi ender med en potentiel beretning, hvis det kan gøre, at vi kan komme videre med det på den ene eller den anden facon. Så tak for en god debat i det mindste, og så ser jeg frem til, at vi kan have en dialog i udvalgsarbejdet om, hvordan vi måske kan lande det her på en eller anden måde, som vi alle sammen kan se os i.

Tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.