Retsudvalget 2021-22
B 154
Offentligt
2586358_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. juni 2022
HR-kontoret
Camilla Brinch Petersen
2022-0038-0045
2427370
Besvarelse af spørgsmål nr. 1 (B 154) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til folke-
tingsbeslutning om udarbejdelse af en model for ligestilling mellem politi-
veteraner og veteraner fra forsvaret som Folketingets Retsudvalg har stillet
til justitsministeren den 4. maj 2022.
Mattias Tesfaye
/
Rebecca Blomqvist Lund
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
B 154 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 3/5-22 fra Politiforbundet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1 til beslutningsforslag nr. B 154 om udarbejdelse af en
model for ligestilling mellem politiveteraner og veteraner fra forsvaret
fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 3/5-22 fra Politi-
forbundet, jf. B 154 - bilag 1?”
Svar:
Det fremgår bl.a. af Politiforbundets henvendelse af 3. maj 2022, at forbun-
det med glæde har noteret sig, at der er fremsat beslutningsforslag, som har
til formål at sikre, at politiveteraner, som har pådraget sig PTSD eller andre
skader som følge af politiarbejdet, og deres pårørende i fremtiden tilbydes
samme vilkår, behandling og beskæftigelsesrettet rehabilitering m.v., som
veteraner fra forsvaret tilbydes.
Endvidere fremgår det bl.a. af henvendelsen, at tilskadekomne medarbej-
dere i politistyrken efter Politiforbundets opfattelse i dag tilbydes en mindre
specialiseret og helhedsorienteret behandling i det offentlige system for psy-
kiske belastningsreaktioner, end den behandling, som tilbydes veteraner fra
forsvaret.
Jeg er helt enig med Politiforbundet i, at politibetjente, der får arbejdsrela-
terede belastningsreaktioner, skal have både anerkendelse og en helhedsori-
enteret og specialiseret støtte af høj kvalitet. Vi skal passe godt på dem, der
passer på os, ligesom der skal ydes en støtte, der står mål med den store
indsats, som politiet yder.
Derfor tilbydes politibetjente, der udsættes for psykiske belastningsreaktio-
ner, netop også en kvalificeret bistand og rådgivning fra både Politiets Psy-
kologtjeneste og den Støtte- og Rådgivningsenhed, som er etableret af Rigs-
politiet. Derudover suppleres tilbuddene af det almindelige, danske sund-
hedssystem, som bl.a. kan tilbyde længerevarende forløb.
Som bekendt tog min forgænger som justitsminister initiativ til at iværk-
sætte en undersøgelse af udbredelsen af psykiske belastningsreaktioner hos
polititjenestemænd og fængselsbetjente. Undersøgelsen blev udarbejdet af
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), og
VIVE’s rapport
lå klar i september 2020.
Side 2/4
B 154 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 3/5-22 fra Politiforbundet, til justitsministeren
På baggrund af rapporten tog regeringen yderligere initiativer til at forbedre
indsatsen for tilskadekomne betjente. De initiativer indgår i den flerårsaftale
for politiet og anklagemyndighedens økonomi, som et bredt flertal af Fol-
ketingets partier blev enige om i 2020.
Med flerårsaftalen blev det efterstræbt generelt at gøre politiet mere robust
ved bl.a. at afsætte midler til at udvide politistyrken med flere betjente. Der-
udover blev der afsat 1 mio. kr. hvert år i aftalens løbetid til foreningen Thin
Blue Line, der yder støtte til tilskadekomne ansatte i dansk politi samt deres
pårørende og efterladte. Endvidere er der efter flerårsaftalens indgåelse bl.a.
taget initiativ til at indføre obligatorisk statustjek for betjente i beredskabet,
udvidelse af rammen for supervision af medarbejdergrupper, der kontinuer-
ligt udsættes for belastning, så flere tilbydes støtte og til at øge fokus på
opfølgningstiltag efter voldsomme hændelser.
En gennemførsel af beslutningsforslaget, hvor tilskadekomne betjente lige-
stilles med tilskadekomne veteraner fra forsvaret, må forventes at medføre
en betydelig merudgift. Som bekendt er politiets økonomi fastlagt i flerårige
politiske aftaler, og den seneste blev i december 2020 indgået for perioden
2021-2023. Hvis beslutningsforslaget vil skulle gennemføres inden for afta-
lens økonomiske ramme, må det forventes at ville medføre et væsentligt be-
hov for at foretage omprioriteringer i politiet. En sådan omprioritering af
politiets ressourcer er efter min opfattelse ikke hensigtsmæssig, eftersom
den nuværende flerårsaftale sætter en række ambitiøse mål for politiets virk-
somhed, som politiet fortsat er i fuld gang med at indfri.
Jeg må i den forbindelse nævne, at VIVE-rapporten også omhandlede fæng-
selsbetjente, som også dagligt løfter en stor opgave på Justitsministeriets
område. Jeg har kæmpe respekt for det arbejde, som medarbejdere i politiet
og kriminalforsorgen løfter
ligesom jeg har kæmpe respekt for det arbejde,
som mange andre offentligt ansatte yder i svært belastende situationer. Det
gælder eksempelvis sundhedspersonalet i psykiatrien, medarbejdere på bo-
steder m.fl.
Jeg mener samtidig, at det er en helt særlig situation at være eller have været
udsendt for Danmark i en krigszone i et fremmed land uden sin hverdag og
normale omgivelser. Den helt særlige og målrettede veteranindsats på For-
svarsministeriets område hænger sammen med denne helt særlige situation.
Side 3/4
B 154 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelse af 3/5-22 fra Politiforbundet, til justitsministeren
Det betyder ikke, at der ikke kan eller skal ses på yderligere, andre eller
bedre tiltag for bl.a. politibetjente. Som nævnt ligger det mig meget på sinde
at sikre, at de mennesker, som vi har ansat til at passe på os alle sammen,
også bliver behandlet godt, når jobbet påfører den enkelte PTSD eller andre
belastningsreaktioner. Jeg ser derfor også frem til at mødes med Politifor-
bundet, hvor vi bl.a. kan drøfte det eksisterende system, herunder evaluere
de seneste tiltag og også drøfte eventuelle udfordringer og mulige forbed-
ringer af støtten til de betjente, som har brug for vores hjælp.
Det er min forventning, at Justitsministeriet bl.a. med afsæt i beslutnings-
forslaget kan udarbejde en mulig model for, hvordan man kan forbedre vil-
kårene for de polititjenestemænd, som har udviklet PTSD eller pådraget sig
andre arbejdsrelaterede skader. En sådan model kan indgå i forhandlingerne
om en ny flerårsaftale for politiet og anklagemyndighedens økonomi, når
den nuværende udløber.
Side 4/4