Retsudvalget 2021-22
B 154 Bilag 4
Offentligt
2592649_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 154
Folketinget 2021-22
Beretning afgivet af Retsudvalget [den 14. juni 2022]
Udkast
til
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse af en model for ligestilling
mellem politiveteraner og veteraner fra forsvaret
[af Morten Dahlin (V) og Preben Bang Henriksen (V)]
1. Politiske bemærkninger
[Et flertal i udvalget (S, V, RV, KF, DF og NB)] noterer
sig, at det under 1. behandlingen af beslutningsforslaget blev
fastslået, at beslutningsforslaget indeholder flere gode inten-
tioner, ligesom den vigtige problemstilling, som forslaget
udspringer af, anerkendes.
Flertallet noterer sig endvidere, at et bredt flertal af Fol-
ketingets partier i 2020 blev enige om at tage initiativ til
at forbedre indsatsen for tilskadekomne betjente. Det skete
gennem den indgåede flerårsaftale for politiet og anklage-
myndighedens økonomi for 2021-2023, der bl.a. adresserede
VIVE-undersøgelsen om omfanget af belastningsreaktioner
hos politibetjente og fængselsbetjente samt erfaringer med
indsatser. I flerårsaftalen blev det bl.a. efterstræbt generelt
at gøre politiet mere robust ved bl.a. at udvide politistyrken
med flere betjente gennem de ekstra midler, der blev afsat
i flerårsaftalen. Derudover blev der afsat 1 mio. kr. årligt i
aftalens løbetid til foreningen Thin Blue Lines støttearbejde.
Flertallet noterer sig endvidere, at der med afsæt i flerår-
saftalen og VIVE-undersøgelsen allerede er en række gode
indsatser i regi af Rigspolitiet, herunder obligatorisk statu-
stjek for betjente i beredskabet, udvidelse af rammen for su-
pervision af medarbejdergrupper så flere tilbydes støtte samt
øget fokus på opfølgningstiltag efter voldsomme hændelser.
Flertallet mener, at det bør undersøges, om der kan gøres
mere eller andet for de af politibetjentene, der lider skade
som følge af deres tjeneste. Derfor pålægger flertallet rege-
ringen at udarbejde en model for forbedring af vilkårene
for polititjenestemænd, som har udviklet PTSD eller pådra-
get sig andre skader som følge af arbejdet. Modellen skal
indgå i forhandlingerne om en ny flerårsaftale for politiet
og anklagemyndighedens økonomi, når den nuværende ud-
løber. Modellen skal være færdiggjort inden 2022-23.
Flertallet i udvalget noterer sig i øvrigt, at der er flere
andre personalegrupper, såsom fængselsbetjente, for hvem
det vil være relevant at foretage lignende overvejelser.
Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Mo-
deraterne, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde
ved beretningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og der-
med ikke adgang til at komme med politiske bemærkninger
i beretningen.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 1. marts 2022 og
var til 1. behandling den 17. maj 2022. Beslutningsforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudval-
get.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i <3> møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på beslut-
ningsforslaget.
DokumentId
Journalnummer
B 154 - 2021-22 - Bilag 4: Udkast til beretning
2592649_0002.png
2
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige
henvendelser om beslutningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 2 spørgsmål til
justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
besvaret.
P.u.v.
Morten Dahlin
udvalgsformand