Sagsnr. 2022-00544
3. maj 2022
HK/mt
Politiforbundets bemærkninger til beslutningsforslag nr. B 154
Fremsat den 1. marts 2022 af Morten Dahlin (V) og Preben Bang Henriksen (V)
Vedrørende B 154, forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse af en model for ligestilling mel-
lem politiveteraner og veteraner fra forsvaret.
I Politiforbundet har vi med glæde noteret os, at der er fremsat et beslutningsforslag, som har til for-
mål at sikre, at politiveteraner, som har pådraget sig ptsd eller andre skader som følge af politiarbej-
det, og deres pårørende i fremtiden tilbydes samme vilkår, behandling og beskæftigelsesrettet reha-
bilitering m.v. som veteraner fra forsvaret tilbydes i dag.
Politiforbundet støtter forslaget.
Indledningsvist skal det bemærkes, at politistyrken omfatter flere medarbejdergrupper, og ikke alene
polititjenestemænd, som kan pådrage sig følger efter traumatiske hændelser i tjenesten. Herunder
eksempelvis politikadetter, teknikere og operatører. Politiforbundet er af den overbevisning, at disse
grupper ligeledes er omfattet af forslaget og benævner derfor i nærværende bemærkninger de af be-
slutningsforslaget omfattede personer som medarbejdere i politistyrken.
I dag tilbydes tilskadekomne medarbejdere i politistyrken en mindre specialiseret og helhedsoriente-
ret behandling i det offentlige system for psykiske belastningsreaktioner, end den behandling, som
tilbydes veteraner fra Forsvaret. Der er markante forskelle på de vilkår, behandling, sociale og be-
skæftigelsesrettede tilbud, som gives henholdsvis vores tilskadekomne medarbejdere i politistyrken
og forsvarets veteraner i Danmark.
Mere konkret betyder det:
At tilskadekomne medarbejdere fra politistyrken ikke er omfattet af national lovgivning og kommu-
nale ordninger, som har til formål at støtte tilskadekomne veteraner, fx lov om jobordning for vetera-
ner og kommunale veterankoordinatorer.
At arbejdsskadesager vedrørende tilskadekomne ansatte i politistyrken ikke behandles af specialise-
rede medarbejdere ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Dette sker derimod i veteransager vedrø-
rende forsvarets medarbejdere.
At Rigspolitiet som udgangspunkt ikke tilbyder beskæftigelsesrettet rehabilitering, når en medarbej-
der i politistyrken kommer til skade.