Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 152:

Forslag til folketingsbeslutning om at fremme den danske maritime kulturarv gennem etablering af 10 pct. urørte havområder.

Af René Christensen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 01.03.2022).

Forhandlingen er åbnet. Først giver vi ordet til miljøministeren. Værsgo.

Tak for det. Det er jo et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti, hvor man gerne vil pålægge regeringen at sikre naturgrundlaget for vores maritime kulturarv ved etablering af 10 pct. urørt hav. Og der henvises bl.a. til, at etableringen af de her områder er essentiel for at genoprette den marine biodiversitet, og at havet i visse dele af det danske havareal har brug for at opnå fuldstændig beskyttelse mod al udnyttelse som f.eks. fiskeri, råstofindvinding m.v. Og bare lige for at klargøre, hvad der er vigtigt for regeringen, og hvor vi står, vil jeg sige, at havet i årtier har været forsømt og ikke mange har skænket livet under overfladen en tanke. I dag ved vi, at havets ressourcer ikke er uendelige, og problemerne forsvinder ikke med havstrømmene. Havet er en del af vores dna i Danmark. Jeg er selv vokset op med Østersøen omkring mig, og jeg er stolt af vores historie som maritim nation. Derfor er jeg sådan set også glad for, at det, som beslutningsforslaget er udtryk for, nemlig at vi gerne vil sætte havet og biodiversiteten på dagsordenen, også fylder for forslagsstillerne. Det er noget af det, som både jeg og resten af regeringen er optaget af.

Vi ønsker med den havplan, som vi lige nu skal forhandle med Folketingets partier, og som vi jo netop har startet op, at løfte barren for havmiljøet i Danmark. Så der skal både være beskyttede områder og for første gang nogen sinde også strengt beskyttede områder eller urørt hav, som det også kaldes. Derfor er det også som en del af det her års finanslovsaftale med SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Kristendemokraterne aftalt, at vi med afsæt i de indkomne høringsforslag vil en forhandle en samlet havplan med Folketingets partier for at sætte en både ambitiøs og bæredygtig retning for det danske havareal og med det vigtige punkt, at der skal være et stærkere fokus på naturbeskyttelse. Så vi er jo lige nu der, hvor vi har taget hul på de forhandlinger, og derfor ser jeg naturligvis frem til at fortsætte den dialog med Folketingets partier om, netop hvordan vi sikrer beskyttelsen af naturen i havplanen. Og der er naturen mit udgangspunkt og det, jeg har øjnene klart rettet mod, men havplanen er heller ikke det eneste område, hvor det er vigtigt for os.

Vi er også i gang med det indsatsprogram, som er en del af Danmarks anden havstrategi – også noget, som vi taler med Folketingets partier om – hvor vi samler den lange række af indsatser, der skal til for at styrke vores havmiljø. Og bare for at nævne et par af de væsentligste indsatser foruden havplanen har vi i finansloven for 2022 også besluttet at etablere to marine naturnationalparker i Øresund og Lillebælt, en trawlfri zone i Bælthavet, og der er afsat midler til genetablering af stenrev. Vi har også som en del af de midler, der ligger i natur- og biodiversitetspakken, også med det røde flertal, besluttet at give penge til et nyt dansk forskningscenter for marin naturgenopretning og også til genetablering af stenrev. Og så er der også i indsatsprogrammet andre effekter, som har direkte eller indirekte effekt på havmiljøet. Det kunne være vandområdeplanerne, hvor vi jo også har en meget ambitiøs målsætning i forhold til at reducere udledningen af næringsstoffer til vores vandområder. Vi har lavet en strategi for miljøfarlige stoffer, som skal begrænse forureningen af vandmiljøet. Eller det kunne være de ting, der ligger i plastikhandlingsplanen, som forbud mod de tynde plastbæreposer, som skal bidrage til at forebygge, at plastikaffald ender i vores havmiljø.

Så det er regeringens holdning, at vi både skal passe godt på havmiljøet, og at vi skal sikre, at der er den balance, som jeg tror alle er enige om at vores havareal skal kunne rumme plads til. Derfor er der ud over naturbeskyttelsen jo eksempelvis også den vedvarende energi. Det har fyldt meget på det seneste, og det er meget vigtigt, at vi sikrer det. Men der er også sejlads, der er forsvar, der er erhvervsinteresser, der er fiskeri; der er mange hensyn. Og hvis alle de hensyn skal tilgodeses, kræver det også prioriteringer, for selv om havet kan synes nærmest uendelig stort, ja, så er vores ambitioner på flere områder også store, og det er langtfra det hele, som kan sameksistere.

Så vi skal tage vare på biodiversiteten, men vi ved også, at havet spiller en stor rolle i at løse klimakrisen. Derfor er jeg sådan set også glad for, at vi med finanslovspartierne fik afsat midler til etableringen af et nyt offentlig-privat partnerskab til at fremme netop sameksistens mellem infrastruktur til gavn for klimaet og hensynet til natur og biodiversitet. Det partnerskab skal bl.a. udarbejde bedre fugledata og etablere ny viden og teknologi om sameksistens mellem en udbygning af vedvarende energi og natur- og miljøhensyn.

Men som de fleste af os også er enige om, har Ukraine og den krig fra Putins side også tilføjet et nyt aspekt. Det er regeringens holdning, at der skal endnu mere fart på den grønne energiomstilling, så vi kan frigøre os helt fra den russiske gas. Så også udbygning af havvindenergi er helt afgørende i forhold til den kommende havplan. Derfor er det som sagt også nogle vigtige forhandlinger, som vi har taget fat på, ikke her i Folketingssalen, men de forhandlinger, som vi startede på i fredags, og det ser jeg sådan set også frem til nogle gode drøftelser omkring. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. René Christensen. Værsgo.

Tak for det; og egentlig også tak for tilgangen til det. Så er det jo rigtigt, at det tit er sådan her i Folketinget, at der kommer et beslutningsforslag, og så er der nogle forhandlinger lige før. Sådan kan man jo bruge det forskelligt, og det er meget godt, at vi nu kommer i gang med de forhandlinger.

De grønne organisationer har jo faktisk sagt, at man bør have mindst 10 pct. af havet som urørt område. Og man må også sige, at det jo egentlig ikke er ret meget. Så er jeg fuldstændig enig med ministeren i – og jeg sagde det også i min tidligere ordførertale, hvor jeg talte om råstoffer – at havet, når man står og kigger på det, er et enormt areal, og man tænker, at der vel ikke sker ret meget derude, fordi man kun ser den blå overflade. Men der sker jo rigtig meget under havets overflade.

Øresund er jo det gode eksempel. Vi skal have nogle flere eksempler som Øresund, og det er vel også det, ministeren vil lægge op til i de forhandlinger, som kommer.

Værsgo til ministeren.

Ja, altså, det står jo altid partierne frit for at lave beslutningsforslag, men vi aftalte allerede tilbage i finanslovsaftalen, at vi ønskede de her forhandlinger omkring havplanen med en styrket naturbeskyttelse. Så det er klart, at det jo er det, som også er vigtigt for de partier, der indgik netop finanslovsaftalen, at det også er det resultat, vi ender ud med.

Men jeg tror, at grunden til, at det også er fornuftigt at forhandle havplanen i ministerierne – og det er jo Erhvervsministeriet, der sidder for bordenden, men de skal også tage hensyn til miljødelen og klimadelen og nogle af de andre hensyn, der er – er, at vi skal have det hele med. Det viser det eksempel, som ordføreren var inde på, altså at Danmarks Naturfredningsforening og fiskerne, som jeg selv har mødtes med og har kvitteret over for, sådan set også har kastet sig ind i kampen her.

Det, der ikke er med – bare for at tage ét eksempel – er jo al den vedvarende energi, som vi også taler om. Og det viser bare, at vi har brug for at få det hele ind på bordet, og det er jo præcis det, forhandlingerne skal hjælpe os med.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Jo, men man skal også huske, at regeringen jo kom med et udspil, hvori der stod 4,1 pct., altså den regering, som kalder sig mere grøn end rød. Nogle gange er det lidt omvendt, for så er man mere rød end grøn. Men der sagde man så, at man ville lægge op til, at det skulle være 4,1 pct. Det synes vi simpelt hen er for lidt. Vi mener, at vi skal finde arealer, således at 10 pct. af havet bliver urørt område. Det mener vi også at vi er forpligtet på at gøre i forhold til den debat, vi lige har haft, om, at havet bliver det nye sted, hvor vi virkelig vil få en stor menneskelig påvirkning. Der bliver vi også nødt til nu at sige, at der er nogle steder, hvor den påvirkning ikke skal være.

Værsgo.

Vores havmiljø er under pres, og det var også derfor, at jeg prøvede at nævne en række af de initiativer, som vi har igangsat som regering. Der er et nyt grønt flertal, og vi er da stolte af, at der hele tiden bliver taget skridt til at gøre ting bedre – det gælder jo også vores havmiljø.

Så er det rigtigt, at der ligger en havplan i høring nu, hvor der bl.a. for første gang nogen sinde ligger den her strenge beskyttelse. Men vi har jo også sagt, at det resultat, vi skal ende ud med i forhold til havplanen, jo bl.a. er at øge naturbeskyttelsen; men det er også i forhold til den vedvarende energi, som Dansk Folkepartis ordfører ikke lige var inde på, som jo også er vigtig her.

Tak. Den næste korte bemærkning er til hr. Jacob Jensen. Værsgo.

Tak til ministeren for talen her. Jeg glæder mig også til de fortsatte forhandlinger om havplanen. Vi er jo, som ministeren siger, lige gået i gang her i sidste uge. Nu nævner ministeren, at grunden til, at vi forhandler om havplanen, er, at man aftalte det i finansloven. Mit spørgsmål er så: Hvorfor skulle man egentlig aftale det i finansloven, før vi kunne komme til at forhandle om havplanen? Kunne regeringen ikke bare have inviteret til nogle forhandlinger om havplanen, uanset hvad man havde aftalt i finansloven?

Værsgo.

Det, vi har aftalt i finansloven, er jo ikke bare, at vi skal have forhandlinger. Det, der sådan set står i den aftaletekst, som jeg nævnte vi har lavet med både SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne, er, at vi skal have en styrket naturbeskyttelse i havplanen, og det er bl.a. det, som forhandlingerne skal hjælpe os med at få. Det synes jeg da sådan set er en rigtig god målsætning at gå ud af en finanslovsaftale med, altså at der ud over alle de konkrete initiativer – jeg nævnte også de marine naturnationalparker, som heller ikke er noget, vi har i dagens Danmark – så også ligger det her fælles ønske, og det er jo det, vi går til forhandlingerne med.

Værsgo, spørgeren.

Jamen jeg synes da, det er et ædelt mål at gå til en havplansforhandling med det formål at gøre det bedre for havmiljøet. Det tænker jeg må være meget udmærket, selvfølgelig sagt med et glimt i øjet, for det går jeg ud fra er en selvfølge. Men det var mere et spørgsmål om, hvorfor regeringen ikke bare inviterede til forhandlinger om havplanen. Hvorfor skulle man, kan man sige, lave en aftale om at skulle i gang med nogle forhandlinger? Kunne regeringen ikke bare invitere, uden at det skulle stå i en finanslov?

Værsgo, ministeren.

Jamen jeg kan da godt forstå, at man fra Venstres side synes, det ville være dejligt at være med i en finanslovsaftale. Jeg kan jo notere mig, at man i hvert fald ikke havde mange indsatser for havmiljøet, da man selv sad i regering. Jeg er glad for den finanslovsaftale, der ligger. Jeg synes også, det er nogle gode forhandlinger, vi har startet op, også helt bredt i Folketinget i forhold til at få Danmarks første havplan, hvor vi jo netop sikrer, at vi både styrker naturbeskyttelsen, men også får blik for eksempelvis udbygningen af den vedvarende energi. Hvis vi skal have plads til det, er det jo kompliceret, og derfor er det en rigtig god idé at have ministerierne med indover med alle de gode fagfolk, der kan hjælpe os med det.

Tak til miljøministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går i gang med ordførerrækken. Den første ordfører er fra Socialdemokratiet, hr. Kasper Roug. Værsgo.

Tak for det, formand, og tak til forslagsstillerne for en mulighed for at sætte fokus på et større naturområde, nemlig havet, som vi nu skal diskutere her i Folketingssalen i dag. Der er ingen tvivl om, at lige neden under overfladen myldrer det selvfølgelig med liv, og det er jo også, som det har været i mange år, under voldsomt pres. Det skal vi selvfølgelig tage alvorligt, og det skal vi selvfølgelig også handle på.

Socialdemokratiet deler intentionen om at beskytte vores hav meget bedre. I vores forslag om havet, som netop har været i høring, har vi jo foreslået en øget beskyttelse af havet, nemlig fra 19 pct. til 30 pct. af havarealet. Det er jo altså alligevel et væsentligt ryk. I sidste uge påbegyndte vi forhandlingerne om havplanen, og i de forhandlinger skal vi have fokus på, hvordan vi kan sætte en ambitiøs og bæredygtig retning for det danske havareal, og hvordan vi kan have et stærkt fokus på naturbeskyttelsen.

Vi har allerede taget initiativer, der øger beskyttelsen af vores hav. Vi har f.eks. afsat 40 mio. kr. til etablering af marine naturnationalparker i Øresund og Lillebælt. Vi har aftalt at etablere en trawlfri zone i Bælthavet, som skal dække Lillebælt, Storebælt og Langelandsbælt. Og vi har gentagne gange sat millionbeløb af til at genetablere stenrev. Initiativerne har vi aftalt i et godt samarbejde med bl.a. Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, og alle initiativerne bidrager til at skabe et bedre havmiljø.

Til trods for at jeg deler forslagsstillernes intention om at passe bedre på vores hav og arterne, der lever i havet, afviser jeg selvfølgelig i dag beslutningsforslaget. Vi er nemlig gået i gang med forhandlingerne om havplanen, og jeg mener, at det er i det regi, at vi skal tage drøftelsen om anvendelsen af vores havareal. Vi skal tage naturbeskyttelsen af vores hav meget alvorligt. Jeg ser frem til drøftelserne af beslutningsforslaget senere i udvalget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. René Christensen.

Jeg vil gøre det meget kort. Nu har jeg hørt både ministerens og ordførerens taler, men det, der sådan set lægges op til, er jo ikke at beslutte, hvor de 10 pct. skal være henne. Det, der egentlig lægges op til, er at tage en principbeslutning om, at det skal være mindst 10 pct. Altså, 90 pct. af havet kan vi bruge, men der er 10 pct., vi lader være tilbage til naturen. Mener ordføreren, at det her beslutningsforslag er meget vidtgående?

Ordføreren.

Ja, set i lyset af at vi aldrig nogen sinde har udlagt områder til beskyttede arealer på havområderne, er det da vidtgående. Det er der ingen tvivl om. Og det er det da også, hvis man nu lægger mindre arealer ud til urørte områder på havområdet. Så ja, det er da et vidtgående forslag. Det er da svært og kompliceret, og det er også derfor, vi skal have et bredt flertal i Folketinget, der kan støtte en udlæggelse af urørte havarealer.

Hr. René Christensen.

Selv om ordføreren synes, det er vidtgående, mener ordføreren så ikke, at når det gælder havet, handler det lige så meget om natur og biodiversitet og skønhed, som det gør, når vi taler land? Vi har jo set det i forhold til det, som ordføreren også har med i sin ordførertale, nemlig Øresund, hvortil vi og regeringen i fællesskab jo også har sat midler af, og det vil jeg da meget gerne kvittere for. Der kan man virkelig se, at når et område i omkring 100 år har ligget urørt hen, får man et helt andet liv på havets bund med hensyn til fiskebestande og andre ting. Så det her med at have nogle steder, der er urørte, har en stor værdi.

Ordføreren.

Tak for kommentaren. Jeg glæder mig i hvert fald til at se DF's forslag til, hvor de 10 pct. skal ligge henne, i forhold til forhandlingerne. Det kunne man jo tage med i forhold til havplansforhandlingerne. Og så nævner ordføreren jo også Øresund som et eksempel på et område, hvor der ikke var havmiljø, og det er jo lige præcis et trawlfrit område, og der har regeringen allerede peget på meget store arealer og specielt områder i Bælthavet til trawlfrie områder, og det glæder mig selvfølgelig rigtig meget, at DF lægger op til, at DF kommer til at støtte trawlfrie områder i Bælthavet.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Socialdemokratiets ordfører. Og så er det Venstres ordfører, hr. Jacob Jensen.

Tak for ordet. Og tak til Dansk Folkeparti for at sætte fokus på det her område, som jo er et meget, meget vigtigt område. Som også både ministeren og Socialdemokraternes ordfører har sagt, er vi jo lige her i sidste uge gået i gang med de politiske forhandlinger om en havplan, og det glæder vi os meget til at være en forhåbentlig stor del af. For det er rigtigt, som der er blevet sagt, at der nok har været en tendens til, når man kigger ud over det store blå ocean, at man så tænker, at alt er fryd og gammen, og at det jo ser tilforladeligt ud. Men når man sådan kigger ned under overfladen, også med havbiologbriller, så er der selvfølgelig også nogle store udfordringer, som jeg tror vi alle sammen deler opfattelsen af at vi skal have gjort noget ved.

Vi er jo i Danmark aldrig længere end omkring 50 km fra havet, så man kan sige, det er noget, som vi alle sammen kan forholde os til i et maritimt land som Danmark. Vi har også noteret os, som det er blevet nævnt, at Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Naturfredningsforening, som normalt, kan man sige, ikke nødvendigvis er helt enige om alting, alligevel er gået sammen her sidste forår om et fælles udspil, hvor man lagde op til at kunne beskytte 10 pct. af det danske havareal. Det er jo klart, at der så vil opstå en faglig vurdering og diskussion – og det har der så også gjort – om, hvorhenne de 10 pct. så skal ligge, om det nu er de rigtige steder, og om, hvad det er for nogle hensyn, man har taget. Men jeg synes, det er en god idé, at man ligesom går ud med to udgangspunkter, der sådan ligger lidt forskelligt, og så siger: Okay, kan vi finde en eller anden fællesnævner? Det synes jeg sådan set er meget positivt. Og det er også en intention, som vi deler.

Vi er sådan set også enig i forslagsstillernes pointe om, at den videre proces med beslutningen om at placere områderne netop skal foregå i et tæt samarbejde med relevante organisationer, forskere og eksperter, som netop ved allermest om havmiljøet, så vi kan sikre, at vi får de rette balancer og dermed også de rette hensyn, sådan at vi både kan sikre et rigtig godt og fremadrettet erhvervsfiskeri, og vi også kan kigge på, hvordan vi kan skaffe den miljøbeskyttelse, der bliver efterspurgt.

For det er jo rigtigt, som der bliver sagt: Det kan godt være, havet virker stort, men jeg tror, at der jo – hvis man lægger alle de ønsker og krav, der er til forskellige aktiviteter på havet, sammen – vil være ønsker til et havareal, som vil være dobbelt så stort som det danske – eller mere endda. Det gælder selvfølgelig ikke mindst den vedvarende energi, som vi jo alle sammen arbejder for at der skal være mere af ude på energiøer og i havvindmølleparker osv., men også de kabler, der så skal føre strømmen i land. Der er jo også nogle restriktioner for, hvad man kan placere så tæt op ad dem. Der er sejlruter, der skal friholdes. Der er selvfølgelig fiskeriet, og der er turisme. Der er, som der blev talt om i forbindelse med det foregående forslag, råstofudvinding og akvakultur. Der er også tang og muslinger, der også kræver plads, om end ikke så meget. Og som ministeren også nævnte, er der forsvaret, som jo ikke er blevet mindre relevant her i den senere tid, og som også skal have nogle steder, hvor de kan gennemføre deres øvelser.

Og så er der på den negative side, kan man vel sige, også sådan nogle af de ting, vi taler om aktuelt, herunder klapning, altså det her med håndtering af opgravet slam på forskellig vis. Der er desværre også spildevand og overløb, som jo også er noget, der belaster i vores havmiljø. Og i øvrigt er der anden form for næringstilførsel fra produktion, også fra landbrug og også fra andre produktioner. Så der er virkelig mange forhold, der skal tages stilling til, og som der skal prioriteres imellem. Og der er jeg fuldstændig enig i det, som miljøministeren også nævnte i sin tale, nemlig at der ikke er plads til det hele, og vi bliver nødt til at have en ordentlig prioritering og en ordentlig planlægning af de her ting.

Vi er meget optaget af fra Venstres side netop at have det, som man kalder sameksistens, der, hvor det kan lade sig gøre, altså hvor man kan have, kan man sige, flere formål på samme areal. Der er steder, hvor det kan lade sig gøre, og der er steder, hvor det ikke kan lade sig gøre. Vi er selvfølgelig også meget optaget af de steder, hvor der så er en enorm miljøgevinst at hente. Det er typisk inde under land, altså de kystnære steder, hvor der er meget aktivitet med fisk og andet. Det er også derfor, der selvfølgelig bliver lavet stenrev, og vi skal også have genoprettet nogle af de steder, hvor de er blevet fjernet gennem årene.

Jeg har også ladet mig fortælle, at der faktisk er en sameksistens mellem det, man normalt ser som to modsætninger, nemlig på den ene side miljøforholdet og på den anden side klimaforholdet, altså forstået på den måde, at hvis man gør noget godt og sikrer, at vandet er mere klart inde under overfladen på de lave områder – altså ved op til 5-6 meters havdybde – jamen så vil ålegræs og tangplanter m.v. faktisk kunne optage en rigtig, rigtig stor mængde CO2, som så kunne frigive plads til andet formål.

Så der er meget, meget godt at sige om havet, men vi skal dæleme også passe godt på det. Og det er derfor, det her forslag er et godt forslag, som vi glæder os til at diskutere nærmere under udvalgsarbejdet. Og så må vi jo se, hvordan vi kan lande det. Det er også klart, som ministeren siger, at vi er i gang med nogle forhandlinger, og det skal vi selvfølgelig også tage bestik af i udvalget, når vi kigger nærmere på det her. Men foreløbig tak fra min side.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. René Christensen.

Jeg vil bare gerne kvittere for en meget fyldestgørende ordførertale. Det fortæller jo meget godt, at der er enorme interesser derude på havet. Jeg vil også gerne sige, at vores forslag jo ikke handler om at genere nogle af dem, som har deres aktiviteter på havet, eller om at holde nogle vindmøller eller nogle fiskere væk. Det handler om at beskytte naturen. Så det er meget vigtigt, at man får lavet den afvejning. Som ordføreren også rigtigt siger, kan vi nok forestille os, at der de næste 20-25 år simpelt hen bliver så meget aktivitet, at der bliver for meget aktivitet. Derfor er det jo rigtig vigtigt, at man enten med beslutningsforslaget træffer en principbeslutning om, om det skal være 10 pct., eller gør det i forhandlingerne. Jeg vil sige med den erfaring, jeg har fra Folketinget, at det er bedst at gøre det i forhandlingerne. Det håber vi selvfølgelig også sker.

Nu mangler der jo også flere ordførertaler, men jeg synes også, ministeren tog pænt imod forslaget. Men Venstre ser vel også på det på den måde, at når man taler om de 10 pct., så er det ikke for at, hvad skal man sige, skubbe fiskerne væk eller skubbe anden aktivitet væk, så er det for at skærme naturen.

Ordføreren.

Ja, sådan opfatter jeg det også, og det er også derfor, at det jo, som jeg nævnte, på en eller anden måde er historisk, at fiskerne går sammen med DN om at finde en principbeslutning, hvad jeg også tror de har kaldt det. De har også peget på nogle områder, men der er selvfølgelig opstået en faglig diskussion om, om det så er de rigtige områder set i et miljøperspektiv, lige så vel som jeg tror der er i fiskerikredse, i forhold til om det så er de rigtige områder set i et erhvervsfiskeriperspektiv. Det er jo lige præcis den diskussion, som jeg synes de her forhandlinger, der nu bliver lagt op til, og som vi er gået i gang med, kan bidrage til, så vi finder den rigtige balance og den rigtige prioritering. For jeg tror, det handler om planlægning, og det handler om prioritering.

Vi kan ikke få det hele, og vi kan ikke kræve det hele af vores havarealer – det kan vi ikke. Derfor er der noget, der er vigtigere end andet. Men i forhold til de tilfælde, hvor vi sådan set kan få begge dele, altså eksempelvis i forbindelse med spørgsmålet om, hvor vi skal placere en havvindmøllepark, så er det da klogere at stille den et sted, hvor det får færre miljømæssige konsekvenser, end at stille den et sted, hvor det rent faktisk får store miljømæssige konsekvenser, fordi det måske er et sted, hvor der er fugle, der fouragerer, eller hvor der er andet, som er særlig beskyttet. Så det er bare for at sige: Planlægning og prioritering er nøgleordene i den her sag.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til Venstres ordfører. Og så er det ordføreren for Socialistisk Folkeparti, fru Kirsten Normann Andersen.

Tak for det. Jeg taler i dag på vegne af vores ordfører, som desværre ikke kunne være her i dag. Han deltager i Europarådets Parlamentariske Forsamling i Strasbourg, så man må nøjes med mig.

Det er et vigtigt emne, der bliver taget op med dette beslutningsforslag. Som det beskrives i bemærkningerne, har det danske havareal været udsat for et stort pres over en lang periode – og også et alt for stort pres. Det har resulteret i et hav, der på mange måder er overbelastet. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at den økologiske balance mange steder er for ringe, særlig i kystområderne. Vi oplever mange steder iltsvind med store tab af biodiversitet til følge. Det kan føre til kollaps af økosystemerne rundtomkring i landet med potentielt uoverskuelige følger.

Det er derfor helt afgørende, at vi i højere grad tager hånd om vores havmiljø og stopper den skadelige adfærd, der i årtier har tilladt erhvervsinteresser at udpine vores fælles ressourcer. Det særlige ved havet er også, at meget af den ødelæggelse, der er sket og stadig sker, ikke er synlig for det blotte øje, da det ikke bare handler om bølgen blå, men om havbunden.

Derfor er vi i SF også meget glade for, at det med finansloven for 2022 endelig lykkedes at tage vigtige skridt til beskyttelse af netop havbunden med de trawlfrie områder i bælthavene og to marine naturparker. Vi ser meget frem til at få udmøntet den del af finansloven og ikke mindst til at tage mange flere skridt for at beskytte vores havnatur.

Det er også de temaer, som vi i SF ønsker at tage op under de netop startede forhandlinger om Danmarks første havplan og selvfølgelig havstrategiens indsatsprogram, som jo er det, der er styrende for havplanen. Her har vi nemlig en enestående mulighed for at tage hensyn til naturen, som vi tydeligvis ikke har gjort hidtil.

Netop fordi vi har den mulighed med havplansforhandlingerne, kan vi som udgangspunkt heller ikke stemme for det her forslag, altså da det lidt er overhalet af forhandlingerne. Vi har ventet på dem så længe, men vi er selvfølgelig også klar til at indgå i udvalgsarbejdet – og gerne med en tekst, der understreger behovet for meget mere beskyttelse. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning. Hr. René Christensen.

Det er bare meget kort: Socialdemokratiets ordfører gav udtryk for, at det forslag om, at man principielt gerne vil have udpeget 10 pct. af havområdet til at være uberørt, er meget vidtgående. Mener ordføreren også, at det er meget vidtgående, og at det måske nærmest er for meget?

Ordføreren.

Jeg skal ikke stå her og sætte tal på, men jeg synes, at vi jo netop imødekommer beslutningsforslaget ved også at tilkendegive, at vi er enige i, at der er et behov for, at vi beskytter hav, og at vi både har prioriteret havet i finansloven, men også ser frem til de havforhandlinger, som vi alle sammen venter på, og hvor vi måske også får muligheden for at udmønte nogle af de her ting. De drøftelser ser vi frem til. Men vi synes også, at det giver mening at have den her drøftelse i en udvalgsbehandling, eventuelt med henblik på en beretning – og der får vi også lejlighed til at drøfte måltal eller ikkemåltal.

Tak til fru Kirsten Normann Andersen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det Radikale Venstres ordfører, fru Zenia Stampe. Værsgo.

Tak for det. Vi støtter kravet om 10 pct. urørt eller strengt beskyttet hav. Og det er jo ret beset det, beslutningsforslaget handler om. Det er for os et absolut hovedkrav i de forhandlinger, vi står foran, både om havplanen, men også om havstrategien.

Et andet hovedkrav i de forhandlinger er, at placeringen af de her 10 pct. urørt hav foretages ud fra eller på baggrund af forskning, data og hensyn til biodiversiteten. Det er sådan set den eneste hage, der er ved det her beslutningsforslag, nemlig at erhvervsinteresserne er fremhævet i bemærkningerne.

Nu er bemærkningerne jo ikke bindende for sådan et forslag, men i bemærkningerne står der faktisk et forslag til en fremgangsmåde, og det får altså håret til at stritte lidt på os. Der står selvfølgelig, at de grønne organisationer og grønne forskere skal høres, men der står også, at erhvervslivets interesser skal inddrages. Og der er det bare ret vigtigt for os at slå fast, at når det handler om udpegningen af de her 10 pct. urørt hav, skal det udelukkende ske af hensyn til biodiversiteten, for der kan godt være rift om de områder, hvor biodiversiteten er størst, altså hvor fisk yngler. Jeg ved ikke, om erhvervsinteresserne vil være enig i, at sådan nogle områder skal udlægges urørt, for det er også der, der er store værdier. Det kan være, det ved vi ikke. Så derfor er vi en lille bitte smule skeptiske over for formuleringen i bemærkningerne.

Omvendt må jeg sige, at nu hvor bemærkningerne ikke er bindende, og nu hvor vi kan fornemme en vis vaklen hos regeringen i forhold til de 10 pct., så kunne vi jo godt være fristet til at stemme for det her forslag, fordi det så er en præmis for forhandlingerne. For det er fuldstændig rigtigt, at vi står over for nogle forhandlinger – og er det her ikke den forkerte rækkefølge? Omvendt kunne vi da godt være lidt bekymrede, når der kommer alle de ønsker om anvendelse af havet på bordet, for så står vi pludselig i en situation, hvor det er svært at finde de 10 pct., og så kunne det være, at det kun blev 7 pct. Derfor kunne vi sådan set godt være fristet til at stemme for det her beslutningsforslag, for så er det en præmis for de forhandlinger.

Jeg tror nu nok, at det, vi først og fremmest vil prøve at arbejde hen imod, er en beretning, der slår de 10 pct. fast, for så er det en præmis for forhandlingerne. Men om vi lige får udelukket det der med erhvervsinteresserne – eller i hvert fald bliver enige om, at det ikke er dem, der skal afgøre, hvor de her 10 pct. urørt hav kommer til at ligge – skal jeg ikke kunne sige. Men hvis vi kan finde hinanden i en beretning, hvor tallet 10 bliver slået fast, men måske også med lidt flere ord om, hvad der så er grundlaget for udpegningen, og at det altså er hensyn til biodiversiteten og ikke erhvervsinteresser, så tror jeg, vi har lagt et rigtig godt spor ud for de forhandlinger, vi står over for. Der er bare slet ikke nogen tvivl hos os om, at det er miljø og klima, der er det vigtigste hensyn i de forhandlinger om havplanen, som jo så også rummer en masse andre hensyn. Men i det sammensurium af hensyn skal der bare ikke herske nogen tvivl om, at det er biodiversitet og klima, der vægter højest.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. René Christensen.

Tak for det. Jeg er næsten enig i det hele, men ikke i det alt sammen. Det, der lidt er udfordringen her, er, at det bliver svært at finde de 10 pct. Det synes jeg jo både det tidligere beslutningsforslag og også de tidligere ordførere og ministeren sagde så fint. Der er rigtig mange interesser, når vi kigger på havets anvendelse i forhold til det. Det er også derfor, det er så vigtigt at finde de 10 pct. og lægge dem urørt ud nu. Vi kan jo ikke komme tilbage efterfølgende og stå og sige, at det er fortidens synder, og nu skal vi til at rydde op, for så er det jo sket på vores vagt. Så vi er nødt til at udpege de 10 pct. nu. Men det, der undrer mig lidt, er, at ordføreren sådan siger, at erhvervsinteresserne ikke skal være med. Det er jo derfor, vi skal træffe den principbeslutning om de 10 pct., for det skal blive 10 pct., og det vil vi meget gerne have en dialog om med alle interesserede – fiskere; de grønne organisationer; dem, som skal sætte vindmøllerne op; dem, som skal have råstofferne op af jorden osv. osv. Men vi skal ende på de 10 pct. Det mener vi i Dansk Folkeparti vi er forpligtet til, ellers kommer vi til at stå i en situation, hvor man ikke når det, og så er det os, der har begået fortidens synder.

Ordføreren.

Ja, men det er bare ikke lige meget, hvad det er for nogle 10 pct. Og det er måske der, hvor vi så måske alligevel ikke er helt i sync. For for os er det fuldstændig afgørende, at det er der, hvor der er mest biodiversitet, mest liv nu, og det er så nok også de steder, det er mest attraktivt at fiske f.eks., medmindre man som fisker er meget fremsynet. Det tror jeg også der er mange der er. De kan godt se, at man også har brug for nogle ynglepladser, hvis der skal være nogle store fisk, man så senere kan hive op af vandet. Derfor har jeg egentlig også en forventning om, at vi kan have en god og konstruktiv dialog med erhvervet om det. Men der må bare ikke herske nogen tvivl om, at når det handler om udpegningen, er de 10 pct. afgørende, men det er også fuldstændig afgørende, at vi udpeger de 10 pct. på baggrund af data, forskning og biodiversitet – ikke erhverv.

Hr. René Christensen.

Det er der, politik bliver sådan lidt mærkeligt, for vi ønsker jo ikke at udpege noget, der ikke har nogen værdi. Hvorfor skulle man udpege noget, som ikke har nogen værdi? Det ville jo være ligegyldigt. Selvfølgelig skal det, der bliver udpeget, være noget, der har værdi. Men med det samfund, som vi har, og idet vi kan lave brede aftaler, tror jeg altså bare, det er vigtigt, at man inddrager så mange parter som muligt, så alle kan se sig selv i sådan en aftale. Alle kommer til at gå på kompromis, hvis vi skal udpege 10 pct. Om det så bliver de allerbedste steder i forhold til biodiversitet eller ikke, kommer man til at gå på kompromis alligevel. Og så er jeg fuldstændig enig i, at områderne skal have værdi, når de bliver udpeget. Men jeg vil lægge op til, at vi stadig væk holder fast i, at alle implicerede parter skal være en del af løsningen også.

Ordføreren.

Ja, og så må vi jo se, om vi kan lande en beretning. Altså, vi er jo sådan set splittet lige nu mellem på den ene side at være fristet til at stemme ja, for så har vi de 10 pct. Omvendt er vi lidt bekymrede for, at hvis vi stemmer ja til de 10 pct., er det måske ikke de rigtige 10 pct. Så det er i hvert fald det, vi vil afsøge i det videre udvalgsarbejde. Ønskescenariet er da en beretning, hvor vi bliver enige om de 10 pct. og vi også bliver enige om, at de 10 pct. skal udpeges af hensyn til biodiversiteten.

Tak. Så er det hr. Kasper Roug.

Tak for det, og tak for en god tale fra ordførerens side. Nu er 10 pct. jo åbenbart det, som er det vigtige her. Jeg kan ikke helt forstå, hvorfor der pludselig skal være 10 pct. Hvorfor er det ikke 8 pct., hvorfor ikke 9 pct., 4 pct, 2 pct., 15 pct. – eller 20 pct.? Hvorfor er det lige præcis 10 pct.?

Ordføreren.

Jamen det kunne også godt være 20 pct. Det tror jeg så ville blive rigtig svært samtidig med alle de andre interesser, der er i spil. Men det input, vi får fra de grønne organisationer, er jo, at 10 pct. strengt beskyttet urørt hav er nok til at skabe grundlaget for god biodiversitet. Når vi så også derudover har 20 pct., som også er beskyttet i et eller andet omfang, og når vi så har de 100 pct., som så stadig væk skal reguleres, men hvor man kan udnytte havet, så er det den fordelingsnøgle, som vi er gået videre med, jo ikke mindst fordi den kommer fra de grønne organisationer, som stadig væk efterlader plads til udnyttelse. Det er jo ikke en eller anden hippiestrategi, hvor alt hav bliver urørt. Det er faktisk en strategi, hvor det kun er 10 pct., der bliver urørt. Resten kan i et eller andet omfang anvendes. Det synes vi egentlig er temmelig pragmatisk. Derfor ønsker vi under ingen omstændigheder at gå under de 10 pct., når vi snakker urørt hav. Der skal vi levere på de 10 pct.

Tak til fru Zenia Stampe. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det Enhedslistens ordfører. Værsgo, hr. Bruno Jerup.

Enhedslisten ser med stor alvor på den natur- og biodiversitetskrise, som vores havnatur er midt i. Derfor har det også været et meget centralt krav fra os, at den havplan, vi er ved at udforme, bliver økosystembaseret og ligesom har fokus på havnaturens bæreevne. I den forbindelse har det været vores tilgang – og vi har snakket meget om procenter her – at vi sådan set støtter det, der er kommet fra Danmarks Naturfredningsforening og andre, om, at der faktisk skal være 30 pct. beskyttet hav, og af de 30 pct. skal der være 10 pct., som er stærkt beskyttet eller strengt beskyttet, som det også står her i det her. Så det er i virkeligheden større.

Men det betyder jo ikke, at de 70 pct., der er tilbage, bare kan pløjes op, som man har lyst til. Det vil stadig væk være sådan, at vi også mener, at man sådan set for de 100 pct. skal ind og lægge nogle regler og nogle rammer for, hvordan vi udnytter det. For det er jo rigtigt, at der er rigtig mange interessenter. Så sent som for et par dage siden kom regeringen selv med et udspil om, at vi skal have 30 pct. af havet til at producere vedvarende energi på. Det kan sikkert være meget fornuftigt, men det betyder jo bare, at der lige pludselig også er et meget stort areal, der ligesom bliver inddraget.

Så er der selvfølgelig – og det er den diskussion, som vi også har i forbindelse med havplanen – spørgsmålet, om der er mulighed for noget sameksistens på forskellige områder, hvor det er sådan, at de forskellige interesser godt kan være til stede på samme tid eller i hvert fald måske i et eller andet omfang. Og kan man lave nogle andre typer af beskyttelse, f.eks. i forhold til fiskeriet? Nu snakkede vi meget om fiskeriet, og jeg er sådan set enig i de bemærkninger, der var fra den radikale ordfører, om, at forslaget er sådan lidt tungt i forhold til at fokusere på, at vi har noget fiskeri eller trawlfiskeri eller sådan noget, som er en af de mest skadelige fiskeriformer.

Men derfor kan der jo godt være noget sameksistens, og det kan også godt være, at vi har mulighed for noget regulering, hvor vi går ind og kigger på, hvordan de forskellige interesser skal være til stede, hvad for en type fiskeri vi vil have – altså snakken om bæredygtigt fiskeri, snakken om, hvorvidt man har bestemte zoner og områder, hvor det er sådan, at her vil vi overhovedet ikke have fiskeri for at beskytte biodiversiteten, for måske at beskytte en fiskebestand, for at beskytte, hvis der er ynglepladser for fisk, hvor de ligesom skal vokse op. Så der er nogle forskellige hensyn, som man godt kan lægge ind oveni i forhold til det og så sige: Jamen der kan godt stadig væk være et fiskerierhverv, men vi er også nødt til at lægge nogle rammer ind for, hvordan det så kører.

Så forslaget er jo i virkeligheden, hvis man tager det, som jeg siger, et forslag, der er for snævert i forhold til den opgave, vi faktisk har i forhold til havplanen. Det er efter min opfattelse slet ikke vidtgående nok i forhold til, hvad vi faktisk har brug for, og som jeg også mener er det, vi forhandler om i forhold til havplanen.

Igen vil jeg sige om det med vores havplan: Hvis nu det er sådan, at det skal komme til at fungere og vi også skal have plads til et område på de 30 pct. til vindenergi, til udvinding af vedvarende energi på havet, støtter vi det sådan set som tanke. Vi er også tilhængere af, at man laver energiøer, og vi er som sagt også tilhængere af, at vi har nogle områder, der er stærkt beskyttede. Men som det også blev nævnt af den radikale ordfører, giver det ikke mening for os, hvis det er sådan, at de der 20 plus 10 pct., som jeg snakkede om i starten, ligesom er taget ud nogle steder, som biodiversitetsmæssigt er meget, meget ufrugtbare, altså hvis det er sådan, at man piller nogle ud og siger: De her er strengt beskyttede; der er ganske vist ikke noget liv i havet, men det, der ikke er, er strengt beskyttet. Det giver ikke nogen mening. Derfor er det klart, at man er nødt til også på det område ligesom at give naturen plads, give havmiljøet og havnaturen plads, forrang i nogle sammenhænge, også selv om det er et sted, hvor der måske potentielt er meget liv, så man kan fange fisk.

Nu kan jeg se, at formanden synes, jeg har brugt min taletid, så jeg vil bare afslutningsvis sige, at vi ikke kan støtte forslaget, som det ligger her. Vi har tænkt os at tage de ting, som jeg sagde her – også de 10 pct. strengt beskyttede områder – med ind i forhandlingerne om havplanen. Og jeg håber altså, at Dansk Folkeparti også møder op til dem.

Tak. Så er der en kort bemærkning. Hr. René Christensen.

Jeg kan bekræfte over for ordføreren, at vi selvfølgelig også møder op til forhandlingerne om havplanen. Jeg vil, både i forhold til den radikale ordfører og nu også her, bare sådan lige sige, at når man læser forslaget og det, vi har skrevet til allersidst – vi har jo skrevet, hvorfor vi gerne vil det her – kan man se, at vi har skrevet:

»Den videre proces, bl.a. med beslutninger om placering af områderne, må ske i tæt samspil med grønne organisationer, forskere og andre eksperter, der arbejder indgående med havmiljø, for at sikre den størst mulige biodiversitetseffekt på områderne. Det Blå Danmark skal høres.«

Det er faktisk det, vi har skrevet. Så vi har jo ikke skrevet, at vi gerne vil udpege nogle ørkener derude og så sige, at det har vi udpeget til natur. Det er ikke det, vi ønsker. Og jeg er meget enig i, at det her forslag ikke omhandler havplanen, for havplanen er jo, hvad man så skal bruge de 90 pct. til. Men det var ligesom for at få det her stærke mandat, for når man går ind til den havplansdiskussion, bliver det en prioritering. Som flere ordførere har sagt, er der noget, vi ikke kan. Vi har en fornemmelse af, at vi kan det hele, men der er noget, hvor vi må sige, at der må vi prioritere, og at der kan vi ikke. Der må vi bare ikke glemme naturen, og vi mener absolut, at 10 pct. må være et minimum.

Ordføreren.

Jamen jeg håber da også, at regeringen hører, at der er en stemme her, også DF's stemme, som sådan set peger i retning af, at vi skal have 10 pct. strengt beskyttet hav. Så det er jo godt, og på den måde kan man sige, at det her forslag i den forstand også kan være med til at skubbe den rigtige vej, og det vil jeg så også gerne kvittere for. Men jeg synes alligevel, at forslaget er sådan lidt for snævert i sit sigte. Og så er jeg med på, at der står i teksten, at I vil høre alle mulige forskellige, og det er jeg også med på. Men det, der jo er problemet, er, hvem det er, der er hovedsigtet, og der kunne man godt få den følelse, at det ligesom er dem, der er en del af noget af det mest ødelæggende af fiskerierhvervet, der har forrang frem for miljøet.

Hr. René Christensen.

Helt kort til sidst – og jeg skal også nok huske, at det skal blive til et spørgsmål – vil jeg sige, at det her jo ikke bliver nemt med de mange interesser, der er, og beslutningen bliver hverken fiskernes, energiselskabernes eller råstofindvindernes; det bliver vores. Det bliver jo 90 mandater, der skal sørge for, at vi får udpeget de områder, hvor der skal stå vindmøller, at vi får udpeget de områder, hvor vi vil have natur, og at vi får udpeget de områder, hvor man kan fortsætte med at fiske, og det her betyder, at der er nogen, der får nogle restriktioner.

Så ansvaret ligger herinde, og det er også derfor, jeg sådan set er glad nok for debatten i dag, for når regeringen har startet med at udpege og sige, at man kun vil udpege 4,1 pct., ender vi med at blive fortidens syndere, hvis vi ikke kommer over de 4,1 pct.

Ordføreren.

Jamen jeg er helt enig i, at de 4,1 pct. absolut er for uambitiøst i forhold til vores sigte, så der er vi sådan set enige. Og det er også rigtigt, som ordføreren er inde på, at det her bliver en prioritering, og at det er os, der skal lave den, og ja, der er interesser nok til at bruge vores hav og vores arealer mere end en gang, og derfor vil det helt sikkert være sådan, at vi kommer ind på en prioritering, hvor det selvfølgelig – selvfølgelig – også i den prioritering bliver sådan, at vi ikke kan gøre alle glade.

Tak til hr. Bruno Jerup. Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til Enhedslisten. Så er det ordføreren for Det Konservative Folkeparti, fru Mona Juul. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til forslagsstillerne. For ikke så længe siden skrev jeg en artikel om, at regeringens havplan havde brug for en opkvikkende dukkert. For den havplan, regeringen søsatte sidste år, var knap nok nået ud af havnen, før både sejl og skib var gennemhullet af kritik – for at sige det uden omsvøb – fra alle og enhver. Derefter lå den forliste havplan dybt under vandoverfladen og ventede på en mere søstærk udgave, og den har vi fortsat til gode at se – faktisk. Men vi indledte trods alt forhandlingerne i fredags, og jeg lyttede mig til, at regeringen er gået væk fra kun at smide en enkelt redningskrans ud til hele besætningen, altså at man nu godt kan finde mere urørt hav end de der 4,1 pct., man har spillet ud med.

Det er nok meget godt, for med det første udspil løser vi ikke rigtig noget, og vi indfrier i hvert fald heller ikke målsætninger for EU’s biodiversitetsstrategi. Ja, faktisk vil så lidt urørt hav tillade, at forringelsen af de undersøiske økosystemer fortsætter ufortrødent, og det holder selvfølgelig bare overhovedet ikke. Hvis vi ikke omlægger vores udnyttelse af havnaturen radikalt, mister vi en lang række marine arter og gør uoprettelig skade på hele økosystemet. For under havets overflade findes et rigt plante- og dyreliv, som vi har ansvaret for at værne om, og derfor har havet brug for en pause, hvor biodiversiteten kan genoprettes og naturlivet kan få fred.

Den allermest påtrængende opgave er at udtage det, der nok svarer til 10 pct. af vores have, til urørt hav. Det giver havene et pusterum og lader planter og dyreliv samle kræfter. Undersøgelser viser netop, at områder med vild og urørt natur får fiskebestandene til at vokse mærkbart, og det betyder, at vi på sigt kan fiske langt flere fisk uden at presse naturen i ubalance. For Konservative kommer det derfor ikke til at handle om de 10 pct., men om, hvor de 10 pct. skal findes.

For der er til lands såvel som til vands kamp om pladsen. Vi har et ekstremt presset fiskeri, som er et af vores vigtige fødevareerhverv, og som vi mere end nogensinde har brug for, både på kort og på langt sigt. Vi har også et enormt behov for mere vedvarende energi – havvindmøller og energiøer kommer med en pris, også for naturen – og for meget andet, bl.a. andres udfoldelse på havet som søfart og forsvar, bare for at nævne par andre yderst relevante sektorer.

Vi taler derfor meget om sameksistens for at komme i mål, og det tror jeg bestemt også på. Jeg tror også på, at det kommer til at blive lidt dyrere, men naturen kalder på handling, og det er faktisk nu. Konservative bakker helhjertet op om forslaget og håber, at vi i forhandlingerne i fællesskab kan komme havet til hjælp. Her bliver det helt afgørende, hvilke områder der udpeges, og derfor mener vi, at beslutningsforslaget er en fin markering, men også, at når forhandlingerne pågår, er det dér, vi skal lægge energien.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til den konservative ordfører. Og så er vi nået til ordføreren for forslagsstillerne. Værsgo til hr. René Christensen fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Så kan man jo altid diskutere, om det er beslutningsforslaget, der har overhalet forhandlingerne, eller om det er forhandlingerne, der har overhalet beslutningsforslaget, men sådan er det. Det vigtigste er i hvert fald, at vi er kommet i gang. Jeg vil også gerne sige mange gange tak for den behandling, som beslutningsforslaget har fået, og faktisk også for den tale, som ministeren holdt, og som jeg synes var meget imødekommende. Jeg vil også sige tak til de andre ordførere, som jo bidrager til, at det her ikke – og sådan opfatter jeg det heller ikke i dag – bliver en konkurrence om, hvem der vil udlægge mest urørt hav. Det er faktisk slet ikke dér, vi er.

Det er jo den her debat om, hvad det er, vi skal nu, hvor havet pludselig bliver den nye byggeplads, hvis man må sige det sådan. Vi hørte før om råstoffer, og vi har det også i forhold til, at vi skal udbygge vores grønne energi, og vi har det omkring fiskeriet, som også er utrolig vigtigt, og så i forhold til – når vi snakker klima – kød og den måde, som vi skal skaffe protein på. Hvordan får vi fordelt det?

Der skal man bare passe på, at man ikke altid kommer til at stå der og sige: Hvordan bliver vi rigest? For udfordringen er jo, at det tror jeg vi alle sammen gerne vil, og vi vil gerne finansiere vores velfærdssamfund. Men det, der også er vigtigt, er, at der ikke kommer nogen bagefter og siger: Hvad var det, der skete på jeres vagt, da vi begyndte at bruge havet mere, end man ellers har været vant til?

Derfor ser vi meget frem til de forhandlinger, der kommer, og med den debat, som vi har haft her i Folketingssalen i dag, tænker jeg måske også – jeg har jo selv prøvet at være støtteparti til regeringer engang – at det godt kunne være, at vi i udvalgsarbejdet skulle se, om vi ikke kunne få skrevet et eller andet fornuftigt skriv med hinanden og se på, om man ikke kunne lave et flertal. For så er man i hvert fald sikker på, at noget af det, som flere ordførere har nævnt i dag, måske også kommer med i en færdig aftale, når man sidder ovre i ministeriet. Så det vil jeg i hvert fald lægge op til, altså at vi på tværs af partier prøver at lave en lille tekst om de positive ting, som vi trods alt er enige om, og så få det til at bidrage til det gode forløb, der bliver ovre hos ministeren. Så tusind tak til alle ordførerne, og også tak til ministeren for at tage så pænt imod beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er en kort mærkning fra fru Kirsten Normann Andersen.

Tak for det. Altså, er man afløser, skal man også have lov til at være det sådan fuldstændig, så det vil jeg også gerne have lov til at være i dag. Og tak for at tilkendegive muligheden for f.eks. at lave en beretning. Det giver jo god mening. Jeg foreslog det også tidligere selv, og jeg skal bare sige, at mine efterretninger siger mig, at SF også er med på sådan mindst 10 pct. beskyttelse. Og derfor giver det jo også meget god mening at drøfte det videre i et udvalg. Så tak for tilkendegivelsen om, at det også er en mulighed.

Ordføreren.

Det vil jeg gerne kvittere for, og jeg skal som forslagsstiller også prøve at se, om jeg kan få lavet en fornuftig tekst, som flere også kan se sig selv i.

Tak for det, og tak til ordføreren for forslagsstillerne, hr. René Christensen fra Dansk Folkeparti.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.