Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
B 151 Bilag 2
Offentligt
2592536_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 151
Folketinget 2021-22
Beretning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 8. juni 2022
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om at udvikle en database over
fødevarers klimapåvirkning, der kan danne grundlag for en frivillig
klimamærkningsordning
[af Marie Bjerre (V) og Erling Bonnesen (V)]
1. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale
Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal
Alliance og Lise Bech (UFG)
Socialdemokratiets, Venstres, Socialistisk Folkepartis,
Radikale Venstres, Enhedslistens, Det Konservative Folke-
partis og Liberal Alliances medlemmer af udvalget og Lise
Bech (UFG) noterer sig, at regeringen har fremlagt et for-
slag om udvikling af et klimamærke til fødevarer, og at der
i den forbindelse skal nedsættes en arbejdsgruppe. I arbejds-
gruppen skal Fødevarestyrelsen sammen med bl.a. branche-
og forbrugerorganisationer og nogle af landets største detail-
handelsvirksomheder for bordenden komme med et bud på,
hvordan et kommende klimamærke kan se ud.
S, V, SF, RV, EL, KF, LA og Lise Bech (UFG) roser
regeringens initiativ og anerkender, at det er den rigtige ret-
ning. Danskerne mangler en overskuelig måde at sammen-
ligne produkters klimaaftryk, så det bliver lettere for forbru-
gerne at træffe et fødevarevalg med et lavere klimaaftryk,
og som samtidig fremmer, at virksomheder og landbruget
producerer fødevarer med et lavere klimaaftryk og flere fø-
devarer med et lavt klimaaftryk.
Forbrugere og virksomheder kan og vil spille en vigtig
rolle i den grønne omstilling. Derfor er det vigtigt, at der
kommer klimadata, så forbrugerne kan træffe oplyste valg,
når de handler ind i hverdagen. S, V, SF, RV, EL, KF, LA og
Lise Bech (UFG) noterer i den forbindelse, at Klimarådet,
i rapporten »Klimavenlig mad og forbrugeradfærd«, decem-
ber 2021, anbefaler, at der etableres en offentligt anerkendt
og kontrolleret database for fødevarers klimaaftryk. Klima-
rådet lægger i den forbindelse op til, at databasen indled-
ningsvis skal kunne sammenligne klimaaftryk mellem pro-
duktkategorier, og Klimarådet påpeger, at der med tiden kan
tilstræbes en højere detaljeringsgrad med databasen for at
gøre det muligt for forbrugerne at navigere sig frem til det
mest klimavenlige valg inden for en varegruppe.
Alternativet, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit
Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokku-
rin havde ved beretningsafgivelsen ikke medlemmer i ud-
valget og dermed ikke adgang til at komme med politiske
bemærkninger i beretningen.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 1. marts 2022 og
var til 1. behandling den 12. maj 2022. Beslutningsforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og
Fødevareudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.
P.u.v.
Rene Christensen,
formand
AX028089