Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 151:

Forslag til folketingsbeslutning om at udvikle en database over fødevarers klimapåvirkning, der kan danne grundlag for en frivillig klimamærkningsordning.

Af Marie Bjerre (V) og Erling Bonnesen (V).

(Fremsættelse 01.03.2022).

Forhandlingen er åbnet, og jeg vil først give ordet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Værsgo.

Først og fremmest mange tak til forslagsstillerne, fru Marie Bjerre og hr. Erling Bonnesen, for det her beslutningsforslag om at udvikle en database over fødevarers klimapåvirkning, som skal danne grundlag for en frivillig klimamærkningsordning for fødevarer. Det er sådan set et arbejde, vi fra regeringens side allerede har sat i gang, så Venstre sparker sådan set en åben dør ind. Klimamærkning af fødevarer ligger regeringen rigtig meget på sinde, og det er derfor, vi altså allerede har besluttet, at der skal udvikles et statskontrolleret klimamærke på landets fødevarer, og det gør vi så som det allerførste land overhovedet i hele verden. Det skal være et mærke, der er let gennemskueligt, og det skal hjælpe forbrugerne med at træffe grønne og klimavenlige valg.

Så jeg er altså helt enig med forslagsstillerne i, at der skal indføres et frivilligt klimamærke for fødevarer i Danmark. For der er virkelig noget at hente, hvis det er sådan, at vi gør det her, på klimaregnskabet. Den gennemsnitlige dansker udleder nemlig, hvad der svarer til 2 t CO2 på fødevarer og drikkevarer om året, og det svarer til ca. 5,5 kg om dagen. Samtidig er der faktisk seks ud af ti danskere, som gerne vil spise mere klimavenligt. Men tre ud af fire oplever så til gengæld, at det er svært at gennemskue, hvilke klimaaftryk fødevarerne har. Min og regeringens ambition med Danmarks kommende klimamærke er klar: Det skal være ét samlet mærke, som forbrugerne kan have tillid til.

Det er et kompliceret og det er et komplekst arbejde, ingen tvivl om det. Forbrugerrådet Tænk har lavet en undersøgelse, hvor de bad folk om at rangere otte almindelige madvarer korrekt, efter hvor meget de belaster klimaet. Der var kun 2 ud af de 1.100 adspurgte, der kunne ramme den rigtige rækkefølge – 2 ud af 1.100. Det er ikke mange. Det fortæller noget om, hvor kompliceret og hvor svært det er, og det understreger, hvor svær en manøvre det bliver at udvikle et nyt fælles klimamærke. Derfor har vi fra regeringens side samlet landets klogeste hoveder inden for sektoren, og tanken er så, at de inden jul i år skal komme med deres skarpeste bud på, hvordan et dansk og verdens første klimamærke kan se ud. Jeg er sikker på, at et klimamærke vil gøre en kæmpe forskel.

Forskning fra Københavns Universitet viser, at folk ender med en mere klimavenlig indkøbskurv, når der er et klimamærke på fødevarerne, uanset om forbrugerne er interesserede i at kende klimaaftrykket af deres indkøb eller ej. Det er altså noget, der rykker, det er noget, der virker. Fordi vi kan se alle de fordele ved et klimamærke, er det også helt afgørende, at det er baseret på et solidt datagrundlag, og det er netop en af de mange ting, som arbejdsgruppen bag klimamærket skal se på, altså at der bliver lavet et datagrundlag, der er tilstrækkelig stærkt og godt. Når myndighederne stiller sig bag et mærke, er det afgørende, at det er baseret på et solidt datagrundlag, så mærket kan vinde bred anvendelse og opbakning. Beregningerne skal være videnskabeligt funderet og internationalt anerkendt. Derfor vil vi også sørge for at sætte forskere og eksperter fra de allerøverste hylder på den her opgave. Her er vi altså enige med forslagsstillerne. Det er rigtig gode intentioner, der også er i det beslutningsforslag, der ligger. Det er et arbejde, vi sådan set allerede er i gang med.

Jeg er altså enig med forslagsstillerne i retningen og visionen. Vi skal have flere til at spise klimavenligt, mindre kød og mere planterigt. Det er en udvikling, vi skal arbejde for at fremme. Indtil klimamærket er klar, arbejder vi med mange andre tiltag for at øge forbruget af klimavenlige fødevarer. Det gør vi med regeringens klimavenlige kostråd: Spis mindre kød, mere grønt og flere bælgfrugter. Behovet for et klimamærke er der, og det er stort. Forbrugerne vil gerne bruge den indflydelse, som indkøbskurven giver dem, og derudover vil klimamærket også kunne inspirere til handling i andre lande, og dermed vil klimamærket kunne få en global betydning for klimaet, der langt overstiger Danmarks beskedne størrelse. Vi er kendt for fra dansk side at være et foregangsland, og det kan vi også være her med klimamærket, hvor vi formentlig bliver de allerførste i hele verden, og det vil inspirere andre lande til at gøre det samme.

Det er dog også klart, at når der bliver fremsat et beslutningsforslag om noget, som regeringen allerede er i gang med, så synes vi nok sådan lidt intuitivt, at det ikke er nødvendigt at vedtage. Men på den anden side er vi slet ikke afvisende over for, at vi bredt her i Folketinget kan blive enige om en beretningstekst, der bakker op om arbejdet med et klimamærke samt database. Vi har det sådan fra regeringens side, at vi ønsker det samarbejdende folkestyre, og når nu det måske ledende oppositionsparti i Folketinget kommer med et forslag til noget, vi sådan set er enige i, hvorfor så ikke samarbejde om det. Så vi vil gerne lytte til, hvad der kommer af forslag i udvalgsbehandlingen, og er det en tekst, vi kan se os selv i, er vi selvfølgelig med på den.

Det, vi er opmærksomme på som regering, er, at når vi har valgt at spørge nogle af de allerfremmeste forskere på området og nogle af de fremmeste eksperter på området i forhold til at være med her, er det også vigtigt, at vi ikke forhåndsdiskonterer og siger, at det absolut skal være præcis på den her måde, men at vi giver friheden til, at de sammensætter og udvikler det her på en måde, som de synes er det rigtige. Derfor vil vores stillingtagen til Venstres forslag til beretning handle meget om, at der skal være en plads til, at mærket bliver udviklet. Men i forhold til retningen om, at vi skal have en database, retningen om, at vi skal have et klimamærke, så det bliver nemmere for forbrugerne at vælge, er vi helt enige, så lad os prøve at se, om vi ikke kan samles om det.

Så jeg glæder mig til at se resultatet af det her ambitiøse og spændende udviklingsarbejde, der allerede er igangsat, og tak for ordet. Jeg ser frem til eventuelle spørgsmål.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fra fru Marie Bjerre fra Venstre. Værsgo.

Tak, og tak til ministeren for den positive modtagelse af det her forslag. Det er vi rigtig glade for. Bare lige for at afklare en misforståelse: Det her beslutningsforslag er noget, vi fra Venstres side fremsatte for et godt stykke tid siden, faktisk på et tidspunkt, hvor regeringen overhovedet ikke var kommet på banen med noget som helst vedrørende et klimamærke. Det var også derfor, vi fremsatte det. Jeg synes lige, det er vigtigt at få det præciseret.

Men når det er sagt, tror jeg sagtens, at vi kan finde ud af en fælles beretning, for det lyder jo, som om vi er ganske enige om, at der er behov for et klimamærke. Mit spørgsmål er: Hvornår tror ministeren at det er realistisk at vi kan se klimamærket på fødevarerne nede i SuperBrugsen?

Ministeren.

Først og fremmest tak til fru Marie Bjerre for kommentaren. Jeg tænker, at der ikke rigtig er nogen af os, der har brug for at have en eller anden konkurrence om, hvem der kom først med lige præcis et eller andet forslag. Det, jeg bare kan konstatere, er, at vi i dag behandler et beslutningsforslag fra Venstre, og det er altså flere uger siden, vi kom med vores udmelding på det her område. Men det er fint og kun godt, at vi er enige om, at vi skal i en retning, hvor vi har mere viden om, hvad klimapåvirkningen er. Og det er kun fint, at vi er enige om, at vi skal have et mærke, sådan at man også kan stemme med indkøbskurven og gå i en retning, hvor man vælger noget, der er mere klimavenligt. Det er kun godt, at vi er enige om det.

Tanken er, at vi skal være færdige med udkastet til et mærke før jul i år, og så skal vi rimelig hurtigt efter det være klar med, at der kommer et mærke på. Jeg kunne håbe på, at det bliver i løbet af 2023, men at stå og love det her på Folketingets talerstol – og så bliver det lige præcis 2024 eller noget andet – vil jeg nødig gøre. Jeg kan kun sige, at vi vil knokle en vis del ud af bukserne. Vi synes, det er vigtigt, at det kommer på så hurtigt som overhovedet muligt.

Tak. Et opfølgende spørgsmål?

Ja tak. Jeg synes sådan set, det er et udmærket svar, at man satser på at kunne færdiggøre arbejdet i slutningen af året og der så kan komme noget i foråret 2023. Det svar vil jeg gerne anerkende.

Kan ministeren lige her til sidst fortælle noget om, hvordan man regner med at den politiske inddragelse bliver i den proces?

Ministeren.

Nu sagde jeg meget præcist, at jeg håbede på, at det kunne blive i løbet af 2023, men at det kunne være, at det lige præcis blev lidt senere. Så at konkludere, at det allerede bliver i foråret 2023, er måske lidt til den friske side. Men lad os da håbe på det. Det kunne være rigtig, rigtig godt. Men det er nok lige vel optimistisk.

Jeg tænker, at vi løbende kan invitere ordførerne til orientering og information om, hvor vi er henne, og tage nogle mellemtider i forhold til den arbejdsgruppe, der er. Så det vil jeg prøve at initiere.

Så er der en kort bemærkning til hr. Erling Bonnesen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil da også kvittere for den positive modtagelse af beslutningsforslaget her og for de svar, ministeren har givet, og for redegørelsen, han er kommet med. Det synes jeg lyder godt. Jeg tror netop også, der bliver brug for, at vi får en god, skal vi sige, konsensusorienteret samarbejdsdialog om udviklingen af det her.

For jeg tror også – og det er, hvad mit første spørgsmål til ministeren handler om – at det her bliver en proces i forhold til udviklingen af klimamærket, når man sådan ser på det over længere tid. Derfor er jeg jo også helt enig i, at det skal være faktabaseret, og at der skal være gode solide data. Jeg er fuldstændig enig i tilgangen til det, også omkring frivilligheden.

Det, jeg så også vil prøve at bringe lidt på bane, handler om, at vi sådan kan prøve at mærke lidt af i forhold til det. Det vil sige, at når man som forbruger læner sig ind over køledisken og måske, som det er i dag, skal have noget plantebaseret, så skulle det helst også gerne være sådan, at man vælger det mest klimavenlige af det plantebaserede. Der kan måske godt være sådan lidt en misforståelse i forhold til at sige: Bare det er plantebaseret, så er alting godt. Det er jo ikke sikkert, det er det. Der kan godt være en forskel dér også, som man kan se, efterhånden som man får afdækket alle dataene.

Så er ministeren enig i, at det ikke bare skal være, om man så må sige, kødet mod det plantebaserede, men at det også hen ad vejen skal gælde inden for produktgrupperne?

Ministeren.

Først og fremmest er jeg rigtig glad for, at hr. Erling Bonnesen er enig i, at vi skal arbejde sammen bredt i Folketinget. Det klæder altid Folketinget bedst, når vi har det her gode samarbejde. Det gælder især, når det er så vigtigt et emne som klimaet, altså at vi kan vise forbrugerne, at vi sådan set er parate til at samarbejde om det her. Når vi så sætter et mærke på forbrugernes fødevarer og de skal kunne vælge ud fra det, så er det rart for dem at vide, at det ikke bare er et lille snævert flertal, der har vedtaget noget, men at det sådan set er noget, vi godt kan samarbejde bredt om i Folketinget.

Så det er vi sådan set rigtig enige om. Når det så er sagt, sagde jeg også i min indledende tale, at vi skal passe på med ikke at forhåndsdiskontere alt for meget, i forhold til hvad det er for et mærke, der bliver udviklet. I forhold til det med det plantebaserede over for kødet vil jeg sige, at det er temmelig evident, nærmest uanset hvad, at klimapåvirkningen ved kød desværre – for vi er jo mange, der godt kan lide kød – er noget større, end den er ved det plantebaserede. Så hvis man vælger det plantebaserede, gør man noget godt for klima, nærmest uanset hvad. Så kan der være nogle forskelle, og det må vi kigge på. Men det må være op til den her arbejdsgruppe at skrue det sammen på den rigtige måde.

Spørgeren.

Jeg har fuld forståelse for det, og vi skal heller ikke lægge os fast på det nu. Men netop det, at vi får talt os ind på hinanden og får talt os hen til bordet i stedet for at tale os væk fra bordet, er et rigtig godt signal. Og det bedste sted at gøre det er jo lige præcis her i Folketingssalen. Jeg synes også, vi får lagt nogle gode grundsten til det. Allerede det spørgsmål, jeg stillede nu, viser jo også, at det ikke bare er sådan lige et knips med fingrene, og så kører vi med det, for der er mange hensyn at tage i forhold til det.

Så kan vi jo også se, at der er en stigende interesse for det plantebaserede, og det potentiale skal vi bestemt udnytte, men er vi ikke også enige om, at der skal være plads til det hele, at der også skal være plads til den gode wienerschnitzel for dem, der gerne vil have det?

Ministeren.

Igen vil jeg sige tusind tak til hr. Erling Bonnesen. Jeg tror bestemt også, at det klæder os bedst, at vi netop samarbejder, laver nogle resultater og spiller hinanden gode, og det kan vi også på det her felt. Vi har jo lanceret kostråd, som lægger an til, at man kan spise mere klimavenligt, og der er kostrådet jo, at man skal spise mere plantebaseret, flere bælgfrugter, og så skal man spise lidt mindre kød. Det er jo ikke det samme, som at man aldrig må få en wienerschnitzel. Der vil jeg medgive hr. Erling Bonnesen, at det kan være en sand fryd at få sådan en en gang imellem.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger mange tak til ministeren. Den næste på talerstolen er ordføreren for Socialdemokratiet, hr. Anders Kronborg. Værsgo.

Tak for ordet, formand, og ikke mindst også tak til forslagsstillerne, hr. Erling Bonnesen og fru Marie Bjerre fra Venstre. Jeg er rigtig glad for, at vi nu igen får lejlighed til her i salen at få en forhåbentlig god debat om klimavenlig spise. Den har vi haft ad flere omgange i de sidste 2½ år, og det er også, vil jeg gerne understrege, et særdeles vigtigt emne. Vi ved, at det, vi køber i supermarkedet, det, vi spiser, det, vi bruger i madlavningen hjemme i køkkenet, har en indflydelse på vores klima, og vi ved, at 6 ud af 10 danskere ønsker at spise mere klimavenligt. Alligevel er der rigtig mange danskere, der synes, det er svært, hvad der egentlig er meget, og hvad der er lidt i forhold til klimavenlig kost. På den baggrund er jeg overbevist om, at forbrugerne, hvis de får muligheden for at vælge mellem, hvad der er mest belastning for klimaet, og hvad der er mest grønt, også vil træffe et grønt valg. Men vi har også brug for at gøre hele det valg mere transparent og lettere for forbrugerne, så de i deres hverdag, om man så må sige, også i ulvetimen, med måske nogle børn hængende om anklerne, har let ved at vælge det rigtige.

Heldigvis er vi i fuld gang, og jeg vil gerne her fra Folketingets talerstol kvittere for de løbende gode, seriøse drøftelser, vi har haft med Venstres fødevareordfører, hr. Erling Bonnesen, med SF's fødevareordfører, Enhedslistens fødevareordfører, Radikales fødevareordfører osv. Jeg får næsten lyst til at sige, at selv om flaget altid er hejst herinde i Folketingssalen, burde vi jo i virkeligheden hejse flaget i dag, for det er jo fantastisk at mærke den enighed, der er for, at Danmark skal blive det første land i verden, der har et progressivt klimamærke på fødevarer. Tænk, at vi næsten slås om at få æren for, hvem der kom først, det er da et eller andet sted imponerende, og det bør vi da i virkeligheden smile fra det ene øre til et andet af, for det er jo i virkeligheden en understregning af, at vi gerne vil den grønne kost, at vi gerne vil de grønne valg, og at vi også gerne vil give danskerne muligheden for at være med helt fremme i forhold til at lande de grønne løsninger.

Noget af det, jeg også synes ville være rigtig progressivt og godt ved et klimamærke, er, at jeg tror, at i hele den her klimakamp, om man vil, klimaforandringsdebat, om man vil, er der også brug for den lokale aktivisme, at den enkelte familie i deres daglige gøremål og deres daglige indkøb kan gøre en synlig forskel hjemme i køkkenet, og det vil et klimamærke i den grad kunne være med til. Jeg er rigtig glad for, at så mange partier bakker op om det arbejde, som fødevareministeren har sat i gang; der er allerede nu nedsat en arbejdsgruppe, der arbejder, og jeg vil i hvert fald gerne her fra talerstolen sige klart og tydeligt til de to forslagsstillere, hr. Erling Bonnesen og fru Marie Bjerre, at i og med at arbejdet er i gang, skal det naturligvis ikke betyde, at forslaget ikke kan få opmærksomhed. Jeg glæder mig utrolig meget til at tage del i debatten i udvalgsarbejdet, det kunne være, at vi skulle lave en fælles beretningstekst i forhold til nogle nuancer, og jeg vil også gerne give det helt klare håndslag på, at det i hvert fald ikke er fra undertegnedes side eller fra socialdemokratisk side, at man kommer til at opleve, at motoren i forhold til fremdriften kommer til at hakke undervejs.

Vi skal have turbo på den grønne omstilling, vi skal have turbo på det her arbejde, men vi skal selvfølgelig også være fuldstændig knivskarpe på, at det ikke skal være bøffen, der nødvendigvis skal tabe hver gang, eller at det skal være mælken i forhold til colaen. Derfor er det fornuftigt, at det her grundigt drøftes i en arbejdsgruppe, at der kommer nogle indspil til os politikere, hvor vi kan tage den her drøftelse, og så er jeg helt sikker på, at vi sammen og i fællesskab lander et progressivt og fornuftigt resultat. Men jeg vil gerne kvittere de partier, der her også i dag er med til hele tiden at holde debatten på det her grønne spor, som er utrolig vigtigt.

Til allersidst vil jeg bare sige, at selv om vi ikke har et klimamærke endnu, er det jo muligt at ændre sine vaner, for man kan jo f.eks. se på de nye kostråd, hvor man ved, at hvis man følger dem, er man sådan set også med til at gøre en forskel. Men Danmark har brug for et klimamærke, det er dejligt, vi er i front, og det er dejligt, at vi faktisk ser ud til at blive verdens første land med et klimamærke. Det kan vi være stolte af!

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, først fra fru Marie Bjerre, Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak for den positive modtagelse af vores beslutningsforslag. Jeg vil også gerne anerkende, at ordføreren nævner, at det her ikke skal være en kamp mod bøffen. Det synes jeg faktisk er et rigtig vigtigt signal at få sendt med sådan et klimamærke, og derfor tror jeg også godt, at vi kan finde fælles fodslag i den her sag. Det undrer mig lidt, at ordføreren siger i sin tale, at han er glad for, at vi igen – nærmest igen igen – drøfter det her spørgsmål. Mig bekendt har vi ikke drøftet et klimamærke i det her Folketing i den her periode, og faktisk undrer det mig, at vi kommer så sent i gang; at regeringen kommer så sent i gang med at foreslå, at der kommer et klimamærke; at man først foreslår at nedsætte en arbejdsgruppe til at lave et klimamærke, efter at Venstre har fremsat et beslutningsforslag om det. Har ordføreren noget bud på, hvorfor man er kommet så sent i gang fra regeringens side i forhold til at få lavet sådan et klimamærke?

Ordføreren.

Nu kigger jeg ned på Venstres ordfører, som normalt er talsperson på fødevarepolitikken, hr. Erling Bonnesen. Jeg erindrer i hvert fald – og ellers må jeg jo beklage dybt, hvis det ikke er tilfældet – da vi f.eks. havde en fødevarepolitisk debat herinde i Folketinget, hvor alle vi partier sad rundt om bordet, at vi også drøftede muligheden for et klimamærke. Jeg har været i flere debatter med f.eks. hr. Carl Valentin og hr. Erling Bonnesen, hvor vi har drøftet det her klimamærke. Jeg er fuldstændig med på, at det her ikke er en debat, som fru Marie Bjerre normalt deltager i, altså når vi snakker om fødevarepolitik, men jeg kan se på Venstres ordfører, der normalt er ordfører i de her spørgsmål, at han kan nikke genkendende til, at det spørgsmål rent faktisk har været diskuteret. Så jeg vil slå ud med armene og sige, at det jo er godt, at endnu flere kan tilslutte sig den her meget, meget vigtige debat. Og så lad os hjælpe hinanden, fru Marie Bjerre, med, at vi i fællesskab kommer ordentligt, progressivt i mål, for Danmark kan virkelig bryste sig af det ude i verden, hvis vi bliver det land i verden, der allerførst får et klimamærke. Og ved De hvad, fru Marie Bjerre? Det synes jeg faktisk ikke er langsomt. Det synes jeg faktisk er rigtig flot, nemlig at vi kan blive verdensførende.

Et opfølgende spørgsmål, værsgo.

Tak. Det er jo ganske rigtigt, at vi drøfter et klimamærke rigtig meget. Det har været drøftet bredt, og erhvervslivet er i gang. Der er rigtig mange, der er i gang. Det, der undrer mig, er bare, at vi ikke har drøftet et konkret forslag. Regeringen har jo ikke præsenteret noget forslag. Vi har ikke i det her Folketing i den her periode drøftet et konkret forslag til et klimamærke, og jeg synes, det er sent, man er kommet i gang. Derfor er mit spørgsmål bare: Hvordan kan det være, at man først kommer med et forslag nu så langt henne i en regeringsperiode? Det var jo faktisk under den tidligere regering, at vi foreslog at lave et klimamærke.

Ordføreren.

Jeg tror, at hvis jeg ser på hele min ungdom, på hele den tid, hvor jeg har været politisk aktiv, og jeg ser på de tidspunkter i historien, hvor de borgerlige har siddet på regeringsmagten, er det i hvert fald en meget stor del af tiden, en væsentlig større del end den tid, hvor de røde partier har siddet på magten. Så jeg må sige det sådan, at hvis vi skal til at konkurrere om, hvem der bare kunne have foreslået det, vil jeg sige til fru Marie Bjerre, at så har Venstre i hvert fald haft rig lejlighed til at foreslå det. Jeg hilser det velkommen, at vi har en progressiv fødevareminister, som står i spidsen for, at vi nu får sat turbo på det her, samtidig med at vi faktisk også for første gang i historien for alvor har fået landet en bred grøn landbrugsaftale, der strækker sig fra Enhedslisten over midten til Nye Borgerlige. Så jeg synes også, at man skal anerkende, at i det her klimaspørgsmål har man måske også haft brug for at tale med hinanden for at få sivene til at mødes, så vi faktisk kan lave brede, langsigtede aftaler.

Tak. Så er der en kort bemærkning til hr. Erling Bonnesen. Værsgo.

Tak for det. Tak for den positive modtagelse, og jeg ser også frem til et fortsat godt samarbejde på det her felt. Og tak også for forsvaret af bøffen; det er godt, at vi også er nogle, der kan passe godt på den.

Så tror jeg også – og det skal sådan set være det, mit opfølgende spørgsmål handler om – at når vi først kommer i gang med det her, er der noget af det, der kan være nemt, men der er også noget, der kan blive rigtig, rigtig besværligt. Hvis man f.eks. står nede ved pølsevognen og skal have en hotter, er den jo sammensat af mange ting. Der er både kødet og det, der holder sammen på det, der er brødet, de ristede løg, de bløde løg, agurkesalaten, det, der kommer på til allersidst. Og så skal man have det samme ind over, hvis det skulle være en frankfurter i stedet for. Der er også en masse gode ting, man kan tage der – eller om det skal være bare lige med lidt sennep og ketchup. Vi kender det hele. Det skal vi stadig væk også have på paletten.

Så er ordføreren ikke enig i – og det skal sådan set være mit spørgsmål – at vi skal tage det her, om jeg så må sige, med velafvejede skridt, som er velunderbygget og dokumenteret, lige præcis så vi får startet rigtigt med at have databanken på plads, sådan at vi med det samme får sendt nogle signaler om, at det skal være konsensusbaseret og faktabaseret og ikke aktivistbaseret, som der er nogle der gerne vil gøre det her til?

Ordføreren.

Tak for det gode, nuancerede spørgsmål. Jeg tror, jeg vil starte med at sige, at jeg naturligvis, uanset om jeg er fuldstændig enig i, at vi skal spise mere grønt og der skal mere plantebaseret kost på tallerkenen, da vil begræde den dag, hvor der ikke længere er en pølsevogn på hjørnet, hvor man kan få, som ordføreren siger, en hotter, eller man f.eks. ikke kan have pølsevognen med til sin fødselsdag.

Men lige nøjagtig det eksempel, som hr. Erling Bonnesen giver, understøtter jo også de dilemmaer, der er i forhold til hele klimamærket. Skal det f.eks. tælle mere positivt med, at det er dansk produceret, så man trækker transporttiden ud – hvis vi sammenligner en dansk bøf med f.eks. en sydamerikansk bøf, der har været en lang tur undervejs? Skal en tysk hvidvin have en mindre klimabelastning end den newzealandske vin, der har været en længere tur undervejs? Og sådan tror jeg, at vi alle sammen kan finde en række spørgsmål, hvor det her kan blive utrolig kompliceret. Derfor tror jeg også, at den rigtige kur, om man så må sige, i forhold til at nå det, vi gerne vil, er, at der er en arbejdsgruppe, der ligesom sidder og borer de her dilemmaer ud, og så må vi politikere jo tage over, efter vi ligesom har fået paletten af dilemmaer.

Tak. Spørgeren.

Jamen jeg er helt enig. Også bare de første skridt, vi sådan set tager nu, viser jo lige præcis kompleksiteten i det. Og for at bruge pølsevognseksemplet skal det jo også gerne være sådan, at man, når man så står der som forbruger og skal til at købe, lynhurtigt kan nå at se det. Altså, det skal være enkelt, så den berømte hotter ikke når at blive kold i mellemtiden. Så der er også nogle arbejdsopgaver her til lige præcis arbejdsgruppen. Så er ordføreren ikke også enig i, at vi skal have et skarpt fokus på at sikre, kan man sige, det enkle i det, sådan at man kan træffe nogle hurtige valg som forbruger? For ellers vil det jo gå fløjten.

Ordføreren.

Jo, det er jeg enig i. Men omvendt tror jeg også, at vi skal have en lille grad af snusfornuft i det her, og vi må bestemt ikke – og det hører jeg på ingen måde ordføreren gøre – tale ned til danskerne, for jeg tror i virkeligheden, at alle danskere ved, at det er væsentlig mere klimavenligt at tage en skål salat til sin frokost end f.eks. en hotter, som ordføreren siger, ved pølsevognen. Så vi skal også være klar over, at danskerne godt er klar over, sådan på linjen, hvad der er klimavenligt, og hvad der ikke er klimavenligt. Men vi kan godt supplere, så vi gør det mere enkelt, og det er der, jeg synes at vi har en fælles udfordring.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til Socialdemokraternes ordfører og siger velkommen til den næste ordfører, Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg beklager, jeg lige var lidt langsom om at komme herop. Jeg havde selvfølgelig tænkt, at det var Venstres tur, men de er jo forslagsstillere.

I SF er vi grundlæggende af den overbevisning, at der er brug for klimamærkning af fødevarer, og det er der, fordi vi skal spise radikalt anderledes, end hvad vi gør i dag. Med det mener jeg i bund og grund, at vi i langt højere grad skal vælge bælgfrugter og flere grønsager til, mens vi omvendt i langt højere grad skal vælge de animalske fødevarer fra.

Med det, vi diskuterer i dag, ønsker forslagsstillerne, at der udvikles en database over fødevarernes klimapåvirkning, som kan danne grundlag for en frivillig mærkningsordning. Her bliver jeg nok nødt til at problematisere timingen lidt. Som det også er blevet nævnt tidligere, står vi allerede over for at skulle drøfte et klimamærke på fødevarer, og derfor kan vi ikke bakke op om forslaget, som det ligger her. Men jeg synes, det er fint, hvis vi kan drøfte en beretningstekst, hvad ministeren også lagde op til.

For at blive lidt mere konkret, vil jeg også gerne gøre det meget klart, at vi i SF er helt uenige med forslagsstillerne i, at målet med klimamærkningen bør være at formidle information om klimaaftrykket på den enkelte fødevare. Det vil for det første være at sende eksperterne på en meget svær mission, og selv hvis det var noget, der kunne lade sig gøre, ville det formentlig koste rigtig mange penge at tilvejebringe så detaljeret information. For det andet er der også høj risiko for, at forbrugeren vil blive forvirret og en masse ressourcer og central viden vil gå tabt. For det tredje mener jeg, at en database som den, forslagsstillerne lægger op til, vil kunne føre til noget så ubelejligt som greenwashing af klimabelastende animalske fødevarer.

Derfor vil jeg gerne slå et slag for, hvad det er, der skal være det centrale indhold i en klimamærkning af fødevarer. En sådan ordning skal vise forbrugeren, at det er vigtigt at vælge mere plantebaseret kost til og klimabelastende animalsk kost fra, at det er det fornuftige valg at spise flere planter og mindre kød. Omvendt skal en ordning ikke være bygget op på sådan en måde, at man skal kunne differentiere sit oksekød i en meget klimabelastende og en marginalt mindre klimabelastende kategori. Jeg ved godt, at det er den model, som kødlobbyen bruger meget tid på at promovere for tiden, men det er ikke den vej, vi skal. Klimamærket skal med andre ord understøtte et skift i retning af den kost, som der bliver anbefalet i de nye kostråd. Derudover kan jeg se, at Venstre i øvrigt finansierer det her forslag med sine finanslovsprioriteringer, og SF er jo ikke helt enige i Venstres finanslovsforslag, så det er også lidt problematisk for os. Med de ord kan jeg sige, at vi ikke støtter forslaget, men gerne vil bidrage til en dialog om en beretningstekst, hvis vi kan finde hinanden. Tak.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Erling Bonnesen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg er fuldstændig klar over – det ved vi jo godt fra vores daglige arbejde – at SF så hurtigt som overhovedet muligt vil have smidt alle de animalske fødevarer ud. Hvis man kunne lukke for køledisken til kødvarerne i eftermiddag, blev det gjort, hvis SF havde 90 mandater. Det har SF heldigvis ikke.

Så er der noget, der egentlig undrer mig, når vi skal prøve at gøre det så godt som muligt for klimaet – og det tror jeg da egentlig at vi alle sammen vil. Der vil jo være kød i kølediskene i lang, lang tid fremover endnu, men der vil nok komme en udvikling inden for det. Hvis man så siger, at man i dag f.eks. vil have wienerschnitzler, så er det da mærkeligt, at man som forbruger, hvis det alene var SF, der skulle bestemme, ikke kan få lov til at vælge mellem det gode danske kød til wienerschnitzel frem for at vælge noget andet f.eks. udenlandsk og mere klimabelastende kød. Hvorfor er det, SF på forhånd afviser at gå ind i den dialog? Nu glæder jeg mig over, at der ser ud til at være en bred konsensus her alligevel, men hvorfor stiller SF sig ud på sidelinjen i det spørgsmål?

Ordføreren.

Vi stiller os ikke ud på sidelinjen, vi træder direkte ind i debatten og bidrager til den. Man kan i dag godt se på produkterne, hvilket land de kommer fra, så der er egentlig ikke noget problem der. Der vil være et problem, hvis man indretter en klimamærkning på en måde, som gør, at forbrugerne tror, at de kan gøre en stor forskel ved f.eks., som hr. Erling Bonnesen fremhæver, at købe kød fra Danmark i stedet for at købe kød fra et andet land. For sandheden er jo, at det er en meget lille del af den samlede belastning fra fødevarerne, som kommer fra transport. Det altovervejende spørgsmål er, hvilken fødevare man køber. Hvis man f.eks. køber noget dansk gris, er svinet jo i mange tilfælde blevet fodret med soja fra Sydamerika, og derfor vil klimabelastningen stadig væk være høj. Så forbrugerne skal tydeligt kunne se, hvad det er, der gør en forskel, og det, der altovervejende gør en forskel, er i højere grad at følge de nye kostråd og spise mere plantebaseret frem for animalsk. Det skal en klimamærkning selvfølgelig også afspejle.

Hr. Erling Bonnesen, værsgo.

I forhold til den sydamerikanske soja vil jeg sige, at det jo også er derfor, at man begynder at komme med andre udviklingstiltag, sådan at man kan få andre proteintyper ind i foderet. Men det må da være sådan, at når man som forbruger står og læner sig ind over køledisken og overvejer, om det den dag skal være 100 pct. plantebaseret eller kød – nu er det jo sjældent, at man kun spiser kød, men lad os sige, at man i hvert fald vælger noget kød – så kan man vælge det mest klimavenlige kødprodukt. Sådan må det da være. Det ligner mere et udtryk for aktivisme, altså sådan, at man vil bruge det her klimamærke til simpelt hen at få kødet ud af køledisken. Det undrer mig.

Ordføreren.

Man tager jo ikke noget ud af køledisken ved at skrive, hvad klimabelastningen af det enkelte produkt er. Det er også helt fint – det mener jeg skal være fuldstændig tydeligt ved en mærkningsordning – at man f.eks. får skildret, at det er bedre for klimaet at spise kyllingekød, end det er at spise lammekød. Det synes jeg er fremragende fremgår, men det nytter ikke noget at indrette det på den måde, som hr. Erling Bonnesen argumenterer for her, hvor det forvirrer forbrugerne mere, end det i virkeligheden gavner, fordi de tror, de kan gøre en stor forskel for klimaet ved at vælge noget svinekød fra Danmark i stedet for noget svinekød fra udlandet. For det gør ikke nogen stor forskel i det store billede.

Den næste spørger er fru Marie Bjerre, Venstre. Værsgo.

Klimarådet anbefaler i rapporten »Klimavenlig mad og forbrugeradfærd« fra 2021, at der etableres sådan et klimamærke, og de skriver også i deres anbefalinger, at sådan et klimamærke skal opgøre klimaaftrykket indenfor produktkategorien, fordi det også giver tilskyndelse til, at virksomheder kan producere mere klimavenlig mad af de produkter, som måske er lidt mere i den tunge ende. Er ordføreren uenig i Klimarådets anbefalinger på det punkt?

Ordføreren.

Jeg synes, det kan være fint at se på det også, men jeg synes, det er vigtigt, når man laver en klimamærkning, at den så giver tilskyndelse til at træffe de reelt bæredygtige valg. Og jeg synes, der er et problem, hvis man laver det her med det formål at sikre den klimamærkning, som hr. Erling Bonnesen agiterer for, som reelt vil greenwashe bestemte kødprodukter, som er rigtig skadelige for klimaet, i stedet for at vise forbrugerne, hvad der er det vigtige og bæredygtige valg at træffe, nemlig at spise mere grønt.

Så vi vil meget gerne være med til at lave et klimamærke på fødevarer, og vi har agiteret for det før. Jeg synes i virkeligheden, det er vigtigere, at fødevarens klimabelastning afspejles i prisen, end at det står på den, men ikke desto mindre synes jeg, det er vigtigt, at vi får det her klimamærke, og vi glæder os rigtig meget til arbejdet med det. Men det er altså vigtigt, at det bliver indrettet rigtigt, og det skal ikke bare være på en måde, som greenwasher kødindustrien, sådan som der er mange landbrugslobbyister, der plæderer for i de her dage.

Tak. Jeg vil bede om, at man lige trykker sig ind, hvis man har en opfølgende bemærkning. Værsgo.

Ja tak, jeg vil gerne have en opfølgende bemærkning. Jeg er sådan set helt enig i, at man selvfølgelig ikke skal greenwashe noget som helst, men jeg skal bare have skåret det helt ud i pap: Er ordføreren med på, at sådan et klimamærke skal indrettes, så man kan differentiere de enkelte produkter, så forbrugeren også klart kan se, at der inden for den samme produktkategori er noget, der er mere klimavenligt end andet?

Ordføreren.

Det kommer an på, hvordan fru Marie Bjerre definerer produktkategori. Hvis fru Marie Bjerre f.eks. mener, at vi skal lave en produktkategori, der hedder oksekød, og så indrette klimamærkningen således, at det, man kan se på den, er, hvilken slags oksekød der er den mindst destruktive for klimaet, så vil jeg sige, at nej, det synes vi ikke er det væsentlige. Vi synes, det væsentlige er, at forbrugerne kan se, hvilke fødevarekategorier de skal vælge, hvis de gerne vil spise grønnere, og det må være hovedformålet med en klimamærkning.

Der er en kort bemærkning mere, og det er fra hr. Anders Kronborg.

Tusind tak for nogle, synes jeg, meget, meget skarpe replikker. Som ordføreren ved, har jeg et stort fokus på den voksende eksport af smågrise fra Danmark, hvor millioner af smågrise bliver transporteret ud af landet i lastbiler, hvor der er meget lidt plads og meget høje temperaturer, og ned på de europæiske motorveje. Det er jo i virkeligheden at sende arbejdspladser direkte ud af Danmark. Det er klart, at der er stor forskel på en gris opfedet i Danmark og slagtet i Danmark og en gris, der i 23 timer er blevet transporteret på de europæiske landeveje og ned på en farm, der formentlig ikke er så klimavenlig som dem, vi kender i Danmark; at der altså er en stor forskel både på produktet og på klimabelastningen. Det er bare en kommentar til det med produktkategorien, for jeg synes faktisk, når jeg hører Venstre, at den her diskussion også er en, vi bør tage, når vi kommer dertil. Så jeg vil bare høre ordføreren, om han er klar til at tage den diskussion.

Ordføreren.

Den diskussion vil vi meget gerne tage. Så vil jeg også bare lige understrege, at den form for meget lange svinetransporter er SF stærke modstandere af, og vi har også modarbejdet det her i Folketinget, og i EU-regi kæmper vi en hård kamp for at stoppe de her lange dyretransporter.

Tusind tak til ordføreren. Noget af det, jeg glæder mig over, vi har fået igennem – her måtte vi jo bøje sivene mod hinanden – er, at vi faktisk med et bredt flertal har fået mejslet ind i en landbrugsaftale, at den transport med smågrise i rigtig mange timer på de europæiske landeveje skal begrænses, så vi ikke bliver ved med at sende de mange arbejdspladser ud af Danmark.

Ordføreren.

Jeg er enig.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Radikale Venstre, og det er fru Kathrine Olldag.

Tak, formand. Jeg vil ikke bruge tiden heroppe på at diskutere, hvem der kom først med hvilke forslag. Den slags petitesser synes jeg egentlig at sagen er alt for vigtig til. Jeg kan bare glæde mig utrolig meget over, at der er bred enighed i salen om, at nu er det nu, at Danmark skal have et klimamærke. Så jeg bliver også nødt til at kreditere regeringen, selv om det ikke altid er let for en radikal, og sige tusind tak for at have taget initiativ til, at arbejdsgruppen nu skal i gang med at finde ud af, hvordan vi gør det her.

Jeg misunder vitterligt ikke arbejdsgruppen dens opgave, for som debatten også afspejler, er det ekstremt kompliceret at finde ud af, hvordan man klimamærker. Der er noget, der handler om, hvilken CO2-udledning der finder sted i produktionen af varen. Der er også noget, der handler om CO2-udledningen i transporten af varen. Der ville det måske også intuitivt være hurtigt at konkludere, at det er bedre, hvis noget er produceret i Danmark, end hvis det transporteres langvejsfra, men nu er det reelt sådan, at f.eks. tomater, der er dyrket i danske drivhuse, udleder væsentlig mere CO2 i produktionen end tomater, der bliver importeret fra Spanien. Så det her er ikke bare lige plug and play. Derfor bliver det utrolig spændende at følge med i gruppens arbejde.

Grunden til, at vi laver det her, er jo, at vi bliver nødt til, hvis vi skal nå vores 70-procentsmålsætning, at tage forbrugerne med ind i opgaverummet, med ned i motorrummet. Vi skal hver især som individer også kigge på vores vaner, vores køremønstre, vores transport, vores huse og deres isolering og varmekilder, hvor vores strøm kommer fra, hvilke biler vi kører i, men vi skal bestemt også kigge på, hvad det er for noget mad, vi spiser. Der er det jo fantastisk, at vi har fået kostråd, som inddrager klimaet i anbefalingerne, og at vi nu også er på vej til at få et klimamærke.

Jeg kunne personligt godt drømme om, at klimamærket også kom til at omfatte andre produktgrupper og forbrugsgrupper som elektronisk udstyr, tøj osv. Jeg ved godt, at vi så ville sætte arbejdsgruppen på en væsentlig større opgave, og det er måske ikke lige nu, vi skal det, for det her kommer til at være super kompliceret for dem.

Derfor bakker vi selvfølgelig varmt op om det generelle arbejde og vil rigtig gerne være med til at skrive en progressiv beretning, så vi her kan lægge et højt ambitionsniveau. Det var det. Tak.

Tak til den radikale ordfører. Der er et par korte bemærkninger til ordføreren, og den første er fra fru Marie Bjerre, Venstre. Værsgo.

Først og fremmest vil jeg sige tak for ikke at dvæle ved, hvem der kom først med det her forslag, og tak til ordføreren for den positive opbakning. Det her er nemlig rigtig vigtigt. Jeg er enig i, at sådan et klimamærke ikke er plug and play, som ordføreren siger, og derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, hvilken politisk tilgang Radikale Venstre har til sådan et klimamærke. Er ordføreren enig i, at et klimamærke også på sigt skal kunne differentiere inden for produktkategori, altså at svinekød ikke bare er svinekød, en agurk ikke bare er en agurk, for der er noget, der er mere klimavenligt end andet, der er noget svinekød, der er mere klimavenligt end noget andet svinekød, ligesom Klimarådet anbefaler det? Og er ordføreren også enig i, at sådan et klimamærke skal gå på klimadata og ikke alle mulige andre hensyn?

Ordføreren.

Min mavefornemmelse siger mig, inden arbejdsgruppen er gået i gang – det er jo dem, vi skal lytte til i den her sammenhæng, synes jeg – at det vil være utrolig vanskeligt at adskille inden for produktkategori, også fordi der sker teknologiforandringer, f.eks. i forhold til transport. Så hvis man har grise, der er transporteret langvejsfra i modsætning til danske grise f.eks., betyder det så noget, når vejtransporten omlægges, når vi begynder at have elektriske lastbiler eller lastbiler, der kører på brint osv.? For det vil jo så også betyde noget for udenlandske grises klimaaftryk i danske kølediske.

Så det der med at sidde i den anden ende og administrativt skulle holde styr på, hvad undermærkningen inden for hver fødevarekategori ville betyde, tror jeg bliver yderst vanskeligt. Men jeg vil meget, meget gerne se et bud på det, for det kunne da være ret fedt.

Fru Marie Bjerre.

Jeg forstår godt kommentaren fra ordførerens side, og Klimarådet siger sådan set også, at det skal være på sigt, at man gerne skal kunne differentiere inden for produktkategori, og derfor vil jeg egentlig også bare høre, om ordføreren er modstander af, at man på sigt arbejder hen imod, at man skal kunne differentiere inden for produktkategori, eller i hvert fald undersøge, hvordan man kan gøre det.

Ordføreren.

Det vil vi rigtig gerne være med til, men jeg deler også SF's ordførers indbyggede skepsis over for, at vi skal passe på med ikke at greenwashe, og der er også noget lobbyisme i det her, vi skal holde lidt øje med. Men jeg synes helt sikkert, at der også kunne være et ædelt formål med det, så det vil vi rigtig gerne være med til.

Den næste korte bemærkning er til hr. Erling Bonnesen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Der er også et godt råd, der siger, at man skal spise varieret, og hvis man så kun får et meget snævert klimamærke og hver gang absolut skal vælge det klimamæssigt mest optimale, så kommer man ind i at skulle spise salat fra morgen til aften året rundt, og det går nok ikke, og det er der nok ikke nogen der vil. Så derfor er det jo også, for at man – kan vi sige – stadig væk kan leve op til forskellige gode råd og kan spise varieret, altså at man i dag har lyst til det og i dag til det, så der er jo ingen, der er i tvivl om, at danskerne, som danskerne er flest, også gerne vil tilgodese klimaet. Men så er det jo også nødvendigt, at man hen ad vejen når frem til – og det kan man ikke fra dag et med det første mærke, men med version to eller tre osv. – at man kan begynde at få set på, at man i dag vil have wienerschnitzel, og at man selvfølgelig skal kunne vælge det mest klimavenlige kød til det.

Så er ordføreren ikke enig i, at man skal passe på, at man ikke får givet det her slagside, og at vi, når vi nu er enige om, at vi skal have et klimamærke – og det synes jeg er godt – så også skal sørge for at få det faktabaseret, men at det heller ikke skal bruges sådan aktivistbaseret? Men så skal det bruges til at hjælpe forbrugerne til en hurtig oplysning.

Ordføreren.

Jeg har aldrig helt forstået, hvad det der »aktivistbaseret« betyder. For vi går jo på talerstolen her med en dagsorden og et politisk ønske om at ændre noget, så et eller andet sted er al politik vel grundlæggende en form for aktivisme, altså aktivt at skabe en ændring. Nå, det må være semantik.

Men uagtet hvad er det her et klimamærke. Det her er ikke en vegetardagsorden for Radikale Venstre. Det her handler om, at jeg som forbruger, som den, der gerne aktivt vil deltage – undskyld, der kom det der »aktivisme« igen – i den grønne omstilling, skal kunne vælge et klimavenligt produkt i køledisken, og det er nogle gange kylling, og det er nogle gange gris, og lige præcis klimamærket her giver os jo muligheden for at vælge. Et eller andet sted glædes mit liberale hjerte i det her jo også over, at der er nogen, der tager mig ved hånden og viser vejen. Det synes jeg er dejligt.

Hr. Erling Bonnesen.

Hvis man som forbruger står dernede og siger, at man i dag vil have plantebøf, så er det da godt, hvis man kan se på forskellige plantebøffer og selvfølgelig vælge den mest klimavenlige. Det må da være logisk, lige såvel som det er, hvis man siger, at man i dag vil have wienerschnitzel. Så skal man selvfølgelig kunne vælge det mest klimavenlige kød. Er det ikke naturligt?

Ordføreren.

Jo, jeg har aldrig forstået fidusen i plantefars. Nu har jeg været vegetar i 15 år, og jeg laver det selv. Men bortset fra det vil jeg sige: Jo, i den bedste af alle verdener, men jeg ved også godt, hvad det er for en svær opgave, den her arbejdsgruppe står over for. Så hvis det er, vi starter med at have et generelt klimamærke for den samlede produktkategori, vil vi også være glade for det. Hvis vi bare kan komme i mål med det i første omgang, tror jeg også, at vi er nået et langt stykke af vejen. Men vi må gerne sætte ambitionsniveauet lidt op. Det synes jeg også kunne være rart.

Tak til fru Kathrine Olldag fra Radikale Venstre. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er hr. Søren Egge Rasmussen.

Der er jo lidt konkurrence om, hvem der kom først med de her idéer om et klimamærke, og man kan ved at google lidt konstatere, at den tidligere regering tog et initiativ, og at Lars Christian Lilleholt gav op. Det var altså en regering, der ikke havde rygrad, selv om de havde flertallet, til at gennemføre et klimamærke tilbage i 2018 – fordi de havde rygrad som en regnorm, da fødevareindustrien sagde, at det ville man ikke. Og det hjalp heller ikke, at Venstre havde landbrugsministerposten i 4 år med skiftende ministre: Esben Lunde Larsen, Eva Kjer Hansen og Jakob Ellemann-Jensen. Det lykkedes dem ikke at komme igennem med det her klimamærke.

Enhedslisten vil jo gerne tage æren for, at vi også har været hurtige. Vi har så ikke haft taburetterne i regeringen, men vi kom med et udspil imod greenwashing i november sidste år, hvor vi bl.a. agiterede for, at der skulle være en offentlig klimadatabase for fødevarer, og at der skulle være et offentligt klimamærke for fødevarer.

Det er jo interessant at se, at Klimarådet også præger debatten, at det ikke kun er partier, og det er måske det, der har været med til at hjælpe. Jeg har også noteret mig, at CONCITO udarbejdede en klimadatabase for fødevarer og fik en nordisk pris for det arbejde – stor respekt for det. Der er jo sådan set aktører derude, der arbejder seriøst med det her, og jeg synes, det er glædeligt, at vi er kommet dertil, at regeringen har fuld opbakning fra sit parlamentariske grundlag til at arbejde videre med et klimamærke, og at der er nedsat en arbejdsgruppe, som skal arbejde med det. Og der er jo så aktører fra fødevaresektoren, måske endda også nogle af de aktører, som ikke var helt vilde med det, da Lars Christian Lilleholt måtte droppe planerne tilbage i 2018.

Jeg tror, at et klimamærke på mange måder kan hjælpe nogle, men der er jo også nogle generelle kostråd, som man kan vælge at følge. Jeg synes, det er rigtig godt, at der er kommet klimakostråd, som jo kan være med til at sikre en bedre folkesundhed, spare milliarder hvert eneste år og føre frem til, at fødevarekonsumet har en mindre klimabelastning. Men det her er jo også komplekst. Altså, når der begynder at blive snakket om, at det er hver eneste vare, som skal have et klimamærke, vil jeg sige: Ja, prøv så at tage danske agurker – er det så for hver uge, vi skal ændre klimamærket? For man starter jo først på sæsonen, hvor det har en ret høj klimabelastning, og på den samme plante høster man så hele sæsonen, og når man kommer frem til sommeren, vil den have et meget lavt klimaaftryk. Og der kan man jo godt have nogle leveregler, som siger, at man skal spise sæsonens råvarer, og at man skal spise lokale produkter, og at man skal reducere mængden af animalske fødevarer, som man spiser. Altså, man kan jo sådan set også via noget oplysning komme ret langt. Men det er jo komplekst.

Jeg har selv meget svært ved at vælge det klimamæssigt rigtige, når jeg står der og skal vælge mellem den økologiske rødvin fra Chile og den økologiske rødvin fra Spanien. Er den fra Spanien blevet kørt herop i en stinkende diesellastbil? Er den fra Chile blevet kørt i en lige så stinkende lastbil mange kilometer, inden den er kommet på et stort skib, som har en lav klimabelastning, på den lange rejse til Danmark? Altså, jeg kunne godt tænke mig, at der var noget mere viden, og det er jo ikke en viden, jeg behøver at have, hver eneste gang jeg skal kigge på et klimamærke. Hvis der var en database, som også var tilgængelig hjemmefra, ville man jo kunne lave et forarbejde, så man ikke udelukkende skulle stå og kigge på de små klistermærker i butikken.

Så der er også noget folkeoplysning i det her. Og i forhold til de her klimakostråd er det jo ikke noget, man skal stå og læse nede i brugsen – det er jo noget, som man skal læse hjemmefra og prøve at se, om ikke ens samlede fødevarebudget skulle være anderledes, end det er – og prøve af, om ikke man kunne komme frem til, at man selv oplevede at få en bedre sundhed ved at ændre sine kostvaner.

Hvorfor behandler vi så det her forslag i dag, når nu regeringen er gået videre med det her klimamærke? Det har jeg egentlig lidt svært ved helt at forstå. Der snakkes om, at der skal skrives en beretning. Det kan man da godt. Skal man så skrive der, at man roser den nuværende regering for dens rygrad, som er langt stærkere end den tidligere regerings? Er det sådan nogle ting, man skal skrive i en beretning? Det er vi da helt åbne over for i Enhedslisten, men det er jo lidt spøjst at skulle skrive noget om ting, som allerede er i proces.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger til ordføreren. Det er først fra fru Marie Bjerre, Venstre. Værsgo.

Det er jo helt rigtigt, at det her med klimadata er noget, som den daværende regering foreslog, men det er også rigtigt, at det var for besværligt, at der var for meget modstand, og at vi desværre måtte trække det igen, noget, som vi i øvrigt er utrolig kede af, for som liberale tror vi på, at det er vigtigt, at forbrugerne har mulighed for at gøre deres indflydelse gældende. Derfor er det vigtigt med et klimamærke.

Det er sådan set også derfor, at vi, da vi lavede det her beslutningsforslag, målrettede det klimadata, så man i første omgang starter med at lave en ensretning af klimadata, der så kan danne grundlag for et klimamærke. Det er jo helt rigtigt, at det er svært at lave det, men vi tror, at vi skal starte med klimadata. Og det, der er sket, siden vi foreslog det, er, at erhvervslivet selv er kommet i gang og selv har lavet klimadatabaser. Der er bare behov for noget ensretning.

Det, jeg godt kunne tænke mig at spørge ordføreren om, er, hvordan Enhedslisten ser på de her data: Er ordføreren enig i, at det skal være rent klimadata, og at der ikke skal tages alle mulige andre hensyn?

Ordføreren.

Hvis andre hensyn er transporten, synes jeg, det er væsentligt at have en indikation af det. Man må jo nok erkende, at hvis man finder nogle importerede asparges, som kommer fra et land uden for det europæiske kontinent, er det nok nogle, der er fløjet ind. Der er en række fødevarer, som faktisk flyves ind, og der er også noget frugt, og det kunne jo egentlig være rart for forbrugerne at have den viden.

Jeg synes, at det her er komplekst, for hvis man kun har et klimamærke på fødevarekategorier, kan der jo godt være nogle af fødevarerne, der har haft en lang transport, som man bør have en oplysning om. Men det er jo det, der gør det komplekst, for hvad så med de varer, man kan købe på et tidspunkt, hvor det så kan være, at et supermarked 2 uger efter står med nogle varer, der er importeret fra et andet land? Så jeg er lidt skeptisk over for det, hvis vi skal helt ned i detaljen i samtlige varer og have data på dem. Der er noget med bred forbrugeroplysning, og det kan nu også være godt.

Fru Marie Bjerre.

Det, jeg mente med andre data, handlede om, at der jo er nogle, der plæderer for, at man skal hive andre ting ind i sådan en klimamærkning, og at det ikke kun skal være klimahensyn. Det kan være dyrevelfærd eller bæredygtighed eller noget helt tredje eller fjerde. Og det, jeg gerne vil spørge ordføreren om, er, om han er enig i, at sådan et klimamærke bliver nødt til rent at forholde sig til noget, der er klimarelateret, for at få klimaaftrykket.

Ordføreren.

Dyrevelfærd har jo noget med etik af gøre. Det kan man jo godt lave mærkningsordninger for, og det er der også allerede. Det har jo indirekte noget med klima at gøre, hvor mange dyr man har på det samme areal. Men jeg kan sagtens følge, at vi skal have et klimamærke, som har hovedfokus på klima. Så kan man jo have økologimærket ved siden af, og man kan også have nogle dyrevelfærdsmærker. Men der er jo også nogle koncepter, der ligesom giver løsningen, f.eks. det økologiske mærke.

Den næste korte bemærkning er til hr. Erling Bonnesen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. I sidste uge, tror jeg det var, havde vi også en fødevaresag på her i Folketinget, og da svarede ordføreren også på mit spørgsmål om, hvorvidt det var Enhedslistens mål stort set at få udraderet den animalske produktion i Danmark, og hvis jeg ikke husker helt forkert, svarede ordføreren, at det måske ikke var en fuldstændig udfasning, i hvert fald ikke lige med det samme, men at det skulle reduceres kraftigt.

Så vil mit spørgsmål jo også være, om det sådan er Enhedslistens strategi nu her i forbindelse med arbejdet med klimamærket ligesom at bruge klimamærket til at bekæmpe den animalske produktion, eller om det mere er en fuldstændig reel, god forbrugeroplysning. Hvad er egentlig Enhedslistens strategi i det her?

Ordføreren.

Der er da rigtig mange positive effekter af at konsumere mindre animalsk. Det er der jo klimamæssigt, og det er der også, når vi skal nå i mål med vandrammedirektivet og reducere vores kvælstofforurening af havene, som hovedsagelig kommer fra landbruget. Det er altså nemmere at komme i mål med det, når man har færre husdyr. Så er der det sundhedsmæssige ved at ændre sin kost. Der er rigtig meget at hente. Nogle mener, at det er 12 mia. kr. om året i sparede sundhedsomkostninger, hvis alle bare fulgte klimakostrådet, og man kan jo vælge at gå endnu videre, og så vil det være et større beløb.

Men vi har altså ikke sådan en skjult dagsorden om, at vi nu tager klimamærket for at nakke det traditionelle landbrug. Der er vi altså ikke. Så onde er vi ikke. Men vi har en klar strategi for, at vi skal reducere den animalske produktion, og en halvering af den animalske produktion som et første skridt kunne jo sådan set være meget vigtigt. Og det er også vigtigt for os, at hele landbruget bliver lagt om til økologi, og det har jeg sagt mange gange fra den her talerstol. Så det er der ikke noget nyt i. Der er ingen skjulte dagsordener.

Hr. Erling Bonnesen.

Nej, der er ingen skjulte dagsordener. For så kan jeg godt forstå, at Enhedslisten ikke vil være med til at gå ind og kigge på at få differentieret – kan vi sige – inden for produktkategorien. For så vil man jo netop være med til at understøtte den danske animalske produktion, også svinekødsproduktionen og oksekødsproduktkionen, for den er jo bedre end at vælge det udenlandske, og det er det, Enhedslisten ikke vil have. Man vil jo tværtimod af med den animalske produktion, husdyrproduktionen, i Danmark, og det er jo derfor, at man ikke vil gå i detaljer omkring de forskellige andre ting. Men tak for det, det var sådan set et klart svar. Så ved jeg da, hvor vi har Enhedslisten.

Ordføreren.

Jeg synes da, det er relevant nok at få at vide, om det importerede oksekød fra Sydamerika samlet har en højere klimabelastning end fra dansk kvæg. Det er jo en forbrugeroplysning, som vi er meget for. Men at komme frem til, at man ligesom nede i køledisken kan se, at det, bare fordi det er dansk svinekød, så skulle være noget, der klimamæssigt er godt, mener vi ikke man kan. Altså, der er vi jo overhovedet ikke. Så det er jo sådan set mere Venstre, der ønsker at misbruge det her klimamærke til at fremme konventionelt dansk landbrug, og det støtter vi altså ikke.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er fru Mona Juul. Velkommen.

Tak for ordet, og tak til Venstre for beslutningsforslaget. Det er en rigtig god idé, som VLAK-regeringen allerede i 2018 præsenterede, og som Konservative slog et slag for i sommeren 2020, som EU har planlagt til 2024, og som regeringen nu er kommet i gang med – ja tak!

I 2018 mente mange aktører, at det her da var for kompliceret, og at sådan en klistermærkemærkningsordning – det fik jeg også nogle kommentarer på – ville være alt for besværlig, såvel beregningsmæssigt som mærkningsmæssigt, vel vidende at der næppe er nogen, der lader være med at integrere mærkningen i deres nuværende design og label. Der er selvfølgelig ikke nogen, der sidder og slikker på klistermærker og putter det på en dåseøl, vel? Det går selvfølgelig ikke, og netop det med ikke bare at give op var også det konservative budskab i 2020. Vi mente ikke, at det kunne passe, at man droppede det, bare fordi det var for besværligt. Vi ville ikke give op, og vi ville gerne have det med i klimaforhandlingerne, ligesom Klimarådet havde anbefalet, men det ønskede regeringen ikke.

I mellemtiden er såvel regeringen som fødevare- og erhvervsaktørerne kommet op i gear. Det manglede også bare, og nogle gange er det jo lige præcis sådan, at der er nogle idéer, der skal modnes, og at der på et tidspunkt bliver bidt til bolle, og der er jo behov for en vejledning. Vi kan jo ikke alle være eksperter i alt muligt, og lige præcis klimaaftrykket er jo ikke noget, vi hver især bare lige kan regne ud, og danskerne vil faktisk gerne kunne regne den ud. Vi vil gerne vejledes. Det så vi også i Netto i 2021, der lavede en forsøgsordning, en ordning, hvor et par butikker inden for udvalgte kategorier markerede de klimavenlige alternativer. Det blev bemærket, og det påvirkede endda til en vis grad indkøbene. Det er der ikke noget at sige til. Da CONCITO kom med den store klimadatabase over fødevarernes CO2-aftryk, var der netop også mange, der fik et par overraskelser.

Viden er vejen frem, og en frivillig mærkningsordning vil være stærk forbrugeroplysning, som vi også må forvente vil være med til at flytte forbruget fra de mere klimabelastende fødevarer. De grønne valg kommer ikke bare af sig selv, og derfor støtter vi selvfølgelig beslutningsforslaget. Men det er jo også overhalet indenom, så vi håber faktisk, at vi kan være med i en beretning, som sætter en retning for den kommende mærkningsordning.

Tak til den konservative ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti, og det er fru Mette Hjermind Dencker. Velkommen.

Tak for det. Guggenheim udtalte på et tidspunkt, at for meget information gør os dummere. Hvis vi har en pastakogebog, hvori der er 100 forskellige måder at koge pasta på, bliver vi ikke klogere af, at der næste år kommer en pastakogebog med 200 forskellige måder at koge pasta på.

Vi har rigtig, rigtig mange mærker: Vi har Ø-mærket, vi har Nøglehulsmærket, vi har Fuldkornsmærket, vi har Bedre Dyrevelfærd, vi har NaturSkånsom, vi har Fair Trade, vi har MSC-mærket, vi har Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse-mærket, og vi har en masse andre mærker. Hvor går grænsen mellem, hvad der er informativt, og hvad der er forvirrende? Jeg sad og kiggede på sådan noget med CO2-beregninger, i forhold til hvor meget man udleder, og om klima og alt sådan noget, og jeg forstod ikke tallene. Jeg forstod ikke det her med 2,1 kg pr. 100 g – i forhold til hvad? Hvad er det for noget? Jeg tror faktisk også, at når der står sådan et tal, vil mange forbrugere simpelt hen ikke forstå det.

I Dansk Folkeparti er vi faktisk meget store tilhængere af, at man skal købe lokalt, og at man skal støtte de danske virksomheder. Det er der, vi er, og så vil vi ikke være med på initiativer, der er med til at vildlede forbrugerne endnu mere, men vi tror til gengæld også på, at forbrugerne kan ty til at søge den information, de har brug for, hvis de gerne vil handle mere klimavenligt. Så det har vi stor tiltro til. Tak.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er et par korte bemærkninger til ordføreren, og det er først fra fru Marie Bjerre, Venstre. Værsgo.

Jeg undrer mig over ordførerens skepsis over for sådan et klimamærke her. Sagen er jo netop den i dag, at forbrugerne synes, det er rigtig svært at handle klimavenligt ind. Forbrugerrådet Tænk lavede sådan set en undersøgelse sidste år, hvor folk svarer, at man mangler information og vejledning, og langt de fleste siger, at information og specifik mærkning på fødevarer med emballage vil hjælpe dem til at træffe et mere klimavenligt valg. Anerkender ordføreren ikke det?

Ordføreren.

Information og vejledning er jo ikke noget, der kommer af et mærke, man kan sætte på en pakke hakket oksekød. Information og vejledning er noget, man kan søge på nettet. Så jeg er ikke uenig i, at der mangler information og vejledning, men jeg vil sige, at den skal søges andre steder end på et klistermærke sat på fødevarer.

Fru Marie Bjerre.

Men hvis ikke man vil lave sådan et klimamærke, hvordan skal forbrugerne så få information om fødevarernes klimaaftryk?

Ordføreren.

Der findes noget, som hedder internettet. Det er et sted, hvor man kan søge forskellig information. Lige nu er det en rigtig sørgelig omgang. Når man f.eks. ser på vedvarende energi og på, hvor meget ens CO2-udledning belaster klimaet, synes jeg ikke, det er fyldestgørende eller noget. Men der synes jeg at man kan tage andre initiativer. Man kunne sørge for, også ministeriet, simpelt hen at indsætte noget information om, hvad det her angår. For det er jo en jungle, og et klistermærke er altså ikke noget, der gør det enkelt. Det er noget, som man kan søge information om aktivt på nettet.

Den næste korte bemærkning er til fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Og tak til ordføreren. Jeg tror, at man skal være meget opmærksom på, at første gang det statskontrollerede økologiske varemærke kom på banen, var der sikkert også nogle, der var modstandere af det, og der var sikkert også nogle, der syntes, at Svanemærket var en dårlig idé, men det har jo vist sig, at det faktisk var rigtig god forbrugeroplysning, som var med til at vejlede. Det er ikke alle danskere, der går ind og søger online; det er faktisk ikke alle danskere, der har den mulighed, og vi tror faktisk, det er rigtig vigtigt, at man netop ikke tænker på det her som et klistermærke, men at man netop tænker på det som en information, en forbrugerinformation, som folk, hvis de er mere interesseret, kan gå ind og søge på, hvis de har lyst til det. Men informationen skal selvfølgelig være på produktet i købssituationen.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om ordføreren nogle gange har tænkt over, at det jo godt kunne være, at det var den der kogeopskrift nr. 102, der rent faktisk gjorde udslaget, og at det derfor lige præcis er viden, der er vejen frem.

Ordføreren.

I Dansk Folkeparti er vi bestemt ikke modstandere af viden; det handler bare om, hvordan vi skal få den viden. Og der mener vi, at der, hvor man kan søge information, skal man gøre det, og når det er nogle enkelte klistermærker med et eller andet tal, som de fleste ikke forstår, så kan det faktisk forvirre mere, end det kan gavne. Og det ser man også nogle steder. F.eks. når McDonald's skilter med, hvor meget CO2-udledning der er, så forstår folk ikke, i forhold til hvad der er tale om. Hvad betyder det tal? Og i forhold til hvad?

Så det er der, hvor jeg mener, at informationen gør os dummere. Der er andre måder, vi kan søge den information på.

Fru Mona Juul.

Jamen det er selvfølgelig fair nok. Jeg forstår ikke argumentet, for lige præcis det her med at få noget oplysning er jo næsten altid et gode. Jeg kan godt forstå, at man i løbet af en dag kan få så mange informationer, at man kan blive forvirret, men jeg forestiller mig bestemt ikke, at et klimamærke ikke bliver fulgt op af en eller anden form for information, så man ligesom stille og roligt får indarbejdet det. Jeg forestiller mig også, at et klimamærke er noget, man har i en periode, fordi det er nu, vi har behov for at finde ud af, hvad der vender op og ned, med hensyn til hvad der egentlig er bedst at spise i forhold til klimaaftryk.

Så vil Dansk Folkeparti have lyst til at gå med i den dialog, når det kommer så vidt? Det er jo trods alt en meget bred del af dansk erhvervsliv, der også peger på lige præcis den her klimamærkningsordning.

Ordføreren.

Nej, det vil vi ikke gøre med udgangspunkt i, at det er en mærkningsordning, men det vil vi gerne gøre med udgangspunkt i, hvordan man kan få ordentlig information. Det synes vi er yderst relevant.

Så er der en kort bemærkning til hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tusind tak til fru Mette Hjermind Dencker. Jeg havde nu ikke troet, at jeg på nogen måde skulle tage ordet i dag, men jeg må sige det sådan, at jeg er blevet meget, meget i tvivl om, hvad Dansk Folkeparti mener. Jeg går ud fra, at ordføreren kender hr. Morten Messerschmidt, som er Dansk Folkepartis formand. Han har jo været meget aktiv i kampen for netop et klimamærke. Jeg står her med en artikel dateret tilbage til den 13. september 2019, hvor der står i overskriften på DR's hjemmeside: »DF vil have klimamærker på alle varer«. Og så siger hr. Morten Messerschmidt til DR: »Det er der nogen, der har sagt. Men i forhold til, at forbrugerne så vil være i stand til på et oplyst grundlag at træffe et klimabevidst valg, vil der være rigtig meget værdi i det«.

Nu siger ordføreren, at det er dumt at lave et klimamærke, så jeg vil bare spørge: Hvem skal man stole på i Dansk Folkeparti – ordføreren eller hr. Morten Messerschmidt?

Ordføreren.

Hr. Anders Kronborg ved om nogen, at det der med at skifte mening er muligt. Vi står med citater, der er et år gamle, fra forskellige socialdemokratiske ministre, der syntes, at det var rigtig, rigtig dumt, hvis vi gik ud og afskaffede forsvarsforbeholdet, og i dag mener man noget andet.

Så hr. Anders Kronborg må have forståelse for, at man sagtens kan ændre sin holdning, og den holdning, jeg har fremført her i dag, er Dansk Folkepartis holdning.

Hr. Anders Kronborg.

Jeg har stor forståelse for, at man kan udvikle sig over tid, og det tror jeg mange politikere har gjort, men jeg synes også, at man har en forpligtigelse til at redegøre for det. Nu hørte vi f.eks. den anden dag i salen, at hr. Morten Messerschmidt ville have udenrigsministeren op og redegøre for det, og det gjorde udenrigsministeren. Så jeg vil bare spørge Dansk Folkepartis ordfører, som jeg går ud fra er den rette til at redegøre for det: Hvad har præcis gjort, at Dansk Folkeparti så markant har skiftet holdning i det her spørgsmål?

Ordføreren.

Vi mener det, som jeg har fremført her, nemlig at vi gerne vil være med til at oplyse forbrugeren. Vi vil gerne være med til, at forbrugerne træffer gode valg på baggrund af en god oplysning; vi mener bare ikke, at det skal være på baggrund af klimamærket.

Tak til fru Mette Hjermind Dencker fra Dansk Folkeparti. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Så vidt jeg kan se, har alle de ordførere, der ønskede at få ordet til den her sag, haft ordet, bortset dog fra ordføreren for forslagsstillerne, som er sidste person i rækken. Så velkommen til fru Marie Bjerre fra Venstre.

Tak for det. Jeg beklager, at jeg ikke holdt mig klar. Jeg troede, at Alternativets ordfører også ville op.

Jeg skal takke for behandlingen af det her beslutningsforslag og sige tak for, at det er blevet taget så godt imod. Der er ikke nogen tvivl om, at vi synes, at det her med klimamærket er utrolig vigtigt. Som liberal mener jeg, det er vigtigt, at man giver danskerne en mulighed for at gøre deres indflydelse gældende, at man kan tage ejerskab for den grønne omstilling. Vi tror også på, at det er langt mere effektivt, hvis vi skal i mål med klimakampen, at man selv kan tage det klimavenlige valg, det rigtige valg.

Vi ved også, at forbrugere og virksomheder både kan og vil spille en kæmpe rolle i den grønne omstilling, men det er meget vanskeligt i dag. En omstilling til mere klimavenlig kost har et kæmpe potentiale. Faktisk har Klimarådet beregnet, at hvis vi alle sammen havde en mere klimavenlig kost, ville der faktisk være et reduktionspotentiale på mellem 2,6 til 3,9 mio. t CO2. Så der er altså et kæmpe potentiale.

Vi ved også, at danskerne meget gerne vil handle mere klimavenligt ind. Forbrugerrådet Tænk lavede sidste år en analyse, hvor det kom frem, at rigtig mange danskere synes, det er svært at træffe det klimavenlige valg. Man mangler information, man mangler vejledning, man ved ikke, hvad der er det mest klimavenlige, og derfor synes vi, det er rigtigt med sådan en mærkningsordning. Det sagde de forbrugere, der deltog i den her undersøgelse, også. De sagde, at de gerne ville have information og mærkning direkte på fødevarernes emballage. Det vil hjælpe forbrugerne til at træffe et mere klimavenligt valg.

Vi ved også, at erhvervslivet er klar, og rigtig mange i erhvervslivet har faktisk allerede gjort sig erfaringer med sådan et klimamærke. Eksempelvis indførte Salling Group sidste år et klimamærke i nogle udvalgte Nettobutikker, og langt størstedelen – faktisk 86 pct. – af dem, der handlede ind i de her i Nettobutikker, syntes, det var en god idé. Og det gjorde også en forskel for klimaet. Folk handlede mere klimavenligt. Eksempelvis faldt salget af avocadoer med 5,5 pct., fordi det ikke er en særlig klimavenlig grøntsag.

Derfor synes vi altså, at de klimabevidste forbrugere også skal have mulighed for på en nem og simpel måde at træffe et grønt og oplyst valg. Vi tror på, at forbrugerne skal kunne have mulighed for at bruge deres indflydelse, og at de virksomheder, som ønsker at konkurrere på et grønt parameter, på at kunne producere endnu mere klimavenligt, da også skal have mulighed for det på troværdig vis. Derfor ønsker vi altså med det her beslutningsforslag at lave sådan en klimadatabase med uafhængige, troværdige og sammenlignelige klimadata.

Så er det rigtigt nok, at regeringen allerede er i gang, at regeringen har nedsat en arbejdsgruppe – jeg tror, ministeren nævnte, at vi sådan set sparkede en åben dør ind. Vi fremsatte det her forslag, fordi vi sådan set syntes, det var utroligt, at man ikke var kommet i gang, og derfor er vi også rigtig glade for, at regeringen nu endelig er kommet i gang, og at man har fået nedsat sådan en arbejdsgruppe. For os er det vigtigt, at det bliver klimadata, den kommer til at arbejde med, og ikke alt mulig andet, og der kan vi måske godt være en anelse bekymrede for, om den arbejdsgruppe, som regeringen har nedsat, alene kommer til at arbejde med klimadata, eller om man også kommer til at inddrage alle mulige andre hensyn. Eksempelvis undrer vi os over, at CONCITO, som allerede er meget godt i gang med at lave klimadata, ikke er med i den her arbejdsgruppe.

Vores mål med sådan et klimamærke er også, at det bliver differentieret inden for produktkategorien, for det skal ikke bare være en snæver kamp mellem bøffer og salat. Vi skal også give et incitament til at producere mere klimavenligt kød. For der er altså en forskel på, om bøffen kommer fra argentinsk kødkvæg, eller om den kommer fra dansk malkekvæg, og det vil også være en mulighed for at sætte skub i, at man kan producere endnu mere klimavenlig mad.

Til slut vil jeg bare sige, at det er vigtigt, at forbrugere og virksomheder kan spille en rolle i den grønne omstilling, og det synes vi skal anerkendes og understøttes her fra Folketingets side, og derfor håber jeg også meget, at vi kan få flertal for sammen at lande en fælles beretning.

Tak for ordet.

Tak til Venstres ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning, og det er fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Nu sagde ordføreren, at det der kød fra det sydamerikanske kvæg havde en højere klimapåvirkning end dansk kvæg, og det er jeg da ikke sikker på. Hvis man nu tog noget frossent kød fra kvæg, som havde gået på nogle permanente græsarealer et eller andet sted i Sydamerika, hvor der ikke var sket noget skovfældning dér inden for de sidste 100 år, og så sejler det kød til Danmark, kontra at man har noget oksekød fra f.eks. en malkekvægsbesætning, hvor de måske får et par kilo importeret soja hver eneste dag, er ordføreren så helt sikker på, at det danske hakkede kød er bedre end det importerede? Det er jo den slags ting, som forbrugerne egentlig har brug for at vide. Men vi har jo ikke brug for at have et klimamærke, der ligesom siger, at det er godt at spise kød.

Ordføreren.

Det her illustrerer jo egentlig bare meget godt, at vi har brug for noget pålidelig data, for jeg har jo ikke noget data at henvise til. Det er det, jeg kan læse at flere eksperter har sagt, men i forhold til om det er rigtigt, har jeg jo ikke nogen officielle tal at henvise til, for vi har ikke den her officielle klimadatabase. Der er forskellige, der har lavet deres egen klimadatabase, men vi har brug for noget data, der er pålidelig, så vi kan stå og sige, at det er sådan her, det forholder sig. Problemet er jo lige nu, at det kan vi ikke.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Men vi kan med sikkerhed sige, at oksekød har en ekstremt høj klimabelastning, og vi skal jo have en vis mængde protein i kroppen om dagen, ca. 1 g pr. kilo legemsvægt, når man er fuldt udvokset og ikke dyrker ekstremsport, og det kan man jo få på mange måder. Hvad er det, man ville komme frem til, hvis der skulle være differentierede mærker på oksekød? Hvis man vælger sine proteiner fra noget plantebaseret, har vi bare en ekstremt lavere klimabelastning. Er det ikke nok, at vi bare har den kategori at vælge imellem – oksekød kontra nogle planteproteiner?

Ordføreren.

Nej, jeg synes, det ville være meget uheldigt, hvis man ikke tør lave et klimamærke, der på sigt adskiller varerne inden for produktkategori, for man skal jo huske på, at det altså også giver de virksomheder, der laver fødevarer, og som laver kød, mulighed for at producere endnu mere klimavenligt, så man kan vælge det kød, der er det mest klimavenlige valg. Jeg tror ikke på, at vi bare holder op med at spise kød. Vi bliver nødt til at give en tilskyndelse til, at man så vælger det, der er mest klimavenligt.

Den næste korte bemærkning er til hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tusind tak. I politik er der to slags fugle: Der er dem, der er på taget, og der er dem, man har i hånden. Jeg synes, at dem, man har i hånden, er dem, der er allerbedst, for så ved man, at tingene bliver til noget. Og nu har fru Marie Bjerre jo i forbindelse med den her, synes jeg, i øvrigt gode debat – og den har jeg ikke på nogen måde tænkt mig at ødelægge – interesseret sig rigtig meget for historieskrivningen. Så jeg kunne godt tænke mig at stille fru Marie Bjerre det helt enkle, klare og tydelige spørgsmål: Var det en fejl, at hr. Jakob Ellemann-Jensen, da man i 2018 diskuterede et klimamærke, sagde, at det havde han ikke penge til?

Ordføreren.

Da vi var i regering sidst, foreslog vi at lave et klimamærke, fordi vi mener, det er rigtigt, og det har Venstre ikke ændret politik på, fordi vi mener, at det er rigtigt med et klimamærke. Det er rigtigt, at det ikke kunne blive til noget, fordi det var for besværligt, fordi vi blev mødt med for meget modstand, bl.a. blev vi jo mødt med modstand fra forbrugerorganisationer, der mente, at der allerede var for mange mærker. Der kan jeg så forstå, at de i dag har skiftet holdning, og at vi er et andet sted.

Hr. Anders Kronborg.

Det var i hvert fald fugle, der fløj fuldstændig væk fra hånden. Fru Marie Bjerre svarer jo ikke på mit spørgsmål. Jeg spørger fru Marie Bjerre til historieskrivningen: Var det en fejl, at hr. Jakob Ellemann-Jensen i 2018 ikke ville afsætte penge til et klimamærke? Det er et ja eller nej-svar.

Ordføreren.

Jamen spørgsmålet giver jo ikke meget mening, for grunden til, at vi ikke kom videre med et klimamærke, var, at der var for meget modstand mod at lave et klimamærke. For det blev sagt, at det var for besværligt; at det ikke kunne lade sig gøre; at der var alt for mange mærkningsordninger allerede. Det var jo også forbrugerorganisationerne, der sagde det. Det var jo det, der var grunden til det. Så præmissen for hr. Anders Kronborgs spørgsmål er ikke rigtig.

Tak til fru Marie Bjerre, Venstre. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.