Retsudvalget 2021-22
B 150 Bilag 1
Offentligt
2556646_0001.png
Anmodning om foretræde i Retsudvalget i forbindelse med folketingets 1.-behandling af
beslutningsforslag B150.
Kbh K 7. april 2022
Til Retsudvalget,
Jeg vil hermed anmode om foretræde i Folketingets retsudvalg. Folketinget skal i maj 2022 tage
stilling til, om man vil foretage en undersøgelse af, hvad det koster at sikre, at ofre for terrorisme
garanteres de rettigheder, som ofrene ville have efter EU’s direktiver om
henholdsvis bekæmpelse
af terrorisme og rettigheder for ofre for kriminalitet.
Beslutningsforslaget peger på, at Folketinget umiddelbart derefter kan vedtage at indføre
rettigheder på linje med dem, der praktiseres i resten af EU og de lande vi i øvrigt sammenligner
os med.
FN har i 2022 lanceret en model for lovbestemmelser, der støtter og beskytter rettigheder og
behov for terrorofre. Der gives ofrene fem basale rettigheder: assistance, genoprejsning,
beskyttelse, retfærdighed og information. Rettigheder, der ikke praktiseres i Danmark og ikke
uden folketingets hjælp vil komme nuværende og evt. fremtidige terrorofre til gode.
EUs og FNs modeller bygger på et stort erfaringsmateriale. Terrorofres synspunkter bliver sjældent
hørt i den offentlige samtale, men vi vil med foretrædet sikre, at medlemmerne fra Retsudvalget
får mulighed for at stille spørgsmål til et udvalg af de personer, der har oplevet konsekvenserne af
terrorangreb tæt inde på kroppen sådan, at ordene fra direktiverne og
rettighedsproklamationerne kan lande i virkelighedens verden.
Vi håber at retsudvalgets vil være interesseret i dette.
Mvh
Pia Toftdal
Finn Nørgaard Foreningen
Links:
Beslutningsforslag, FT 1.-behandels 17, maj:
https://www.ft.dk/samling/20211/beslutningsforslag/B150/index.htm
FNs initiativ for terrorofre
https://www.un.org/victimsofterrorism/en/node/5604
https://www.un.org/counterterrorism/sites/www.un.org.counterterrorism/files/220204_model_l
egislative_provisions.pdf
EU Direktiverne:
B 150 - 2021-22 - Bilag 1: Henvendelse af 7/4-22 fra Finn Nørgaard Foreningen om anmodning om foretræde
2556646_0002.png
Victims Rights Directive:
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=celex%3A32012L0029
Directive on combating terrorism:
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX:32017L0541
Directive on Compensation to crime victims:
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=celex%3A32004L0080