Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Sundhedsudvalget 2021-22
B 15 - endeligt svar på spørgsmål 5
Offentligt
Sundhedsudvalget 2021-22
B 15 - endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 22-11-2021
Enhed: NÆRSOM
Sagsbeh.: DEPSGRA
Sagsnr.: 2116212
Dok. nr.: 1987073
Folketingets Sundhedsudvalg har den 25. oktober 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
1 til B 15 (Forslag til folketingsbeslutning om tandlæger på lige vilkår med praktise-
rende læger over sundhedsvæsenet) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1:
”Ministeren
bedes kommentere henvendelse af 21. oktober 2021 fra Dunja Fogelberg
Hansen og Sacha Uldahl, jf. B 15 - bilag 1.”
Svar:
Det bemærkes, at et lignende beslutningsforslag blev forkastet af et flertal af Folke-
tingets partier i februar i år. Som jeg nævnte i forbindelse med behandlingen af B 9
om skattebetalt tandlæge, er det grundlæggende et sympatisk forslag, at alle skal
have adgang til vederlagsfri tandpleje.
Det vil imidlertid koste et betydeligt milliardbeløb at indføre vederlagsfri tandpleje,
og da der ikke er anvist finansiering i forslaget, vil midlerne skulle findes andetsteds.
Derfor kan regeringen ikke støtte forslaget.
Tandsundheden er karakteriseret ved social ulighed. Derfor indførtes socialtandple-
jen pr. 1. juli 2020, hvorefter de mest socialt udsatte borgere nu har adgang til veder-
lagsfri tandpleje. Ved siden af socialtandplejen eksisterer en række tandplejeordnin-
ger, som er målrettet grupper, der på grund af sociale eller sundhedsmæssige forhold
vurderes at have et særskilt behov for tandpleje, som er enten vederlagsfri eller med
forhøjet tilskud.
Eksisterende ordninger omfatter bl.a. ordninger efter sundhedsloven, herunder om-
sorgstandplejen, specialtandplejen, socialtandplejen og tilskud til tandproteser ved
tandskader, som skyldes ulykker eller epileptiske anfald. Regionsrådet yder endvidere
et særligt tilskud til tandpleje til visse patientgrupper, herunder til kræftpatienter, der
på grund af strålebehandling i hoved eller halsregion eller på grund af kemoterapi har
betydelige dokumenterede tandproblemer. Efter ’Lov om aktiv socialpolitik’ samt ef-
ter ’Lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og al-
mindelig førtidspension m.v.’ er der på Beskæftigelsesministeriets område endvidere
muligheder for støtte til tandpleje til økonomisk vanskeligt stillede personer.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Signe Grandt Adsersen