Sundhedsudvalget 2021-22
B 15
Offentligt
2518063_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 24-01-2022
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPAMBK
Sagsnr.: 2116212
Dok. nr.: 2098540
Folketingets Sundhedsudvalg har den 20. januar 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 5
til B 15 (Forslag til folketingsbeslutning om tandlæger på lige vilkår med praktise-
rende læger over sundhedsvæsenet) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 5:
”Ministeren
bedes kommentere henvendelse af 20/1-22 fra Dunja Fogelberg og Sa-
cha Uldahl, jf. B 15 - bilag 5.”
Svar:
Forslaget om at gøre voksentandplejen gratis er grundlæggende et sympatisk forslag.
Hvis brugerbetalingen på tandpleje skal fjernes, vil det imidlertid koste et betydeligt
milliardbeløb jf. også mit svar på SUU B 15
svar på spm. 1.
Det fremgår af SUU B 15
svar på spm. 4, om offentlige udgifter relateret til, at bor-
gere ikke kommer regelmæssigt til tandlæge, at det ikke er muligt at opgøre niveauet
af disse offentlige udgifter. Ifølge Sundhedsstyrelsen er det desværre ikke muligt at
opgøre omfanget af tandsygdom og påvirkninger af det generelle helbred som følge
af mangel på regelmæssig tandpleje. Det er derfor heller ikke muligt at beregne om-
kostningerne ved sygdomme, der er relateret til mangel på regelmæssig tandpleje.
”KORTLÆGNING
-
TANDPLEJEORDNINGER I DANMARK” fra 2018 beskriver
udgifterne
til de på daværende tidspunkt 14 tandplejeordninger. I rapporten er de 14 tandpleje-
ordninger beskrevet, herunder udgifterne til de forskellige ordninger. I rapporten er
det ligeledes beskrevet, hvilke tilskudsordninger til tandpleje, der er målrettet bor-
gere med lav indkomst og som modtager sociale ydelser.
Derudover er der i SUU B 15
svar på spm. 2 og SUU B 15
svar på spm. 3 vedrø-
rende beslutningsforslaget desuden indhentet bidrag fra Danske Regioner og Beskæf-
tigelsesministeriet vedrørende anvendelse af bestemte tilskudsordninger til tand-
pleje.
Ifølge oplysninger, som Danmark Statistik videregiver til OECD vedrørende udgifter til
tandpleje i Danmark, udgjorde brugerbetalingen på tandplejeområdet 8,2 mia. kr. i
2019 (2022-priser). Det er dog forbundet med usikkerhed, når det kommer til at an-
slå, hvor meget det vil koste at indføre gratis tandpleje. Gratis tandpleje må forventes
at medføre, at folk vil gå oftere til tandlæge, end tilfældet er i dag, og udgifterne for-
bundet med beslutningsforslaget vil derfor forventeligt blive højere end den nuvæ-
rende brugerbetaling.
./.
./.
./.
./.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Amalie Bækgaard Kristiansen