B 15 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om en samlet oversigt over eksisterende tandplejeordninger, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
B 15
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 11-01-2022

Enhed: NAERSOM

Sagsbeh.: DEPAMBK

Sagsnr.: 2116212

Dok. nr.: 2033789

Folketingets Sundhedsudvalg har den 2. december 2021 stillet følgende spørgsmål nr.

3 til B 15 (Forslag til folketingsbeslutning om tandlæger på lige vilkår med praktise-

rende læger over sundhedsvæsenet) til sundhedsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne Honoré Østergaard (V).

Spørgsmål nr. 3:

”Vil

ministeren sende udvalget en samlet oversigt over eksisterende tandplejeordnin-

ger, herunder ordninger for særlige målgrupper, som enten er vederlagsfri eller med

forhøjet tilskud, og såvel ordninger efter sundhedsloven som andre ordninger? Over-

sigten bedes også omfatte de forskellige kommunale tilskudsordninger, herunder til

hvad og til hvem der gives tilskud, samt om serviceniveauet i kommunerne er ens, el-

ler om der er stor forskel kommunerne imellem?”

Svar:

I september 2018 blev der udgivet en kortlægning af tandplejeordninger i Danmark.

Kortlægningen viste, at der var i alt 14 særskilte tandplejeordninger i Danmark, som

er forankret i lovgivningen inden for henholdsvis Sundhedsministeriet, Beskæftigel-

sesministeriet, Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet og Forsvars-

ministeriets ressort.

Den 1. juli 2020 trådte socialtandplejen endvidere i kraft, hvorefter der er 15 sær-

skilte tandplejeordninger i Danmark,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Ordning

1. Voksentandpleje

2. Børne- og ungdoms-

tandpleje

3. Omsorgstandpleje

4. Specialtandpleje

5. Socialtandplejen

6. Regionstandpleje

7. Særordninger

8. Hjælp til udgifter til

tandbehandling, der

ikke kan dækkes efter

anden lovgivning, hvis

Lov om aktiv socialpoli-

tik

Personer med lav indkomst fx kontanthjælps-

modtagere, studerende m.fl.

Lovgrundlag

Sundhedsloven

Målgruppe

Personer over 18 år

Børn og unge under 18 år

Personer med nedsat førlighed eller vidtgående

fysisk eller psykisk handicap

Sindslidende og psykisk udviklingshæmmede

De mest socialt udsatte borgere

Patienter med lidelser, der ubehandlede medfø-

rer varig funktionsnedsættelse

Tandproteser, Sjøgrens Syndrom, kræftpatienter

og patienter med medfødte sjældne sygdomme

./.

B 15 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om en samlet oversigt over eksisterende tandplejeordninger, til sundhedsministeren

ansøgeren ikke har øko-

nomisk mulighed for at

betale udgifterne

Personer, som modtager ydelser efter lov om aktiv soci-

9. Rettighedsbaseret til-

skud til tandpleje

Lov om aktiv socialpoli-

tik

Lov om social pension

og lov om højeste, mel-

10. Personligt tillæg

lemste, forhøjet almin-

delig og almindelig før-

tidspension m.v.

Lov om social pension

11. Almindeligt helbreds-

tillæg

og lov om højeste, mel-

delig og almindelig før-

tidspension m.v.

Lov om social pension

og lov om højeste, mel-

12. Udvidet helbredstillæg

delig og almindelig før-

tidspension m.v.

13. Kriminalforsorgen

14. Tandbehandling til ud-

lændinge

15. Tandpleje til værne-

pligtige

Straffuldbyrdelseslo-

ven, retsplejeloven

Integrationsloven, ud-

lændingeloven

Finansloven

Personer, der er værnepligtige over 8 måneder

Udlændinge i Danmark

Indsatte i Kriminalforsorgen i 3 måneder eller derover

Folkepensionister og førtidspensionister tilkendt efter

reglerne gældende før 1.1. 2003 med begrænsede ind-

i 2022)

Folkepensionister og førtidspensionister tilkendt efter

reglerne gældende før 1.1. 2003 med begrænsede ind-

i 2022)

alpolitik svarende til selvforsørgelses- og hjemrejseydel-

ses-, overgangsydelses-, uddannelseshjælps- eller kon-

tanthjælpsniveau.

Folkepensionister og førtidspensionister tilkendt efter

reglerne gældende før 1.1. 2003, hvis økonomiske for-

hold er særligt vanskelige

lemste, forhøjet almin- tægter og en formue under formuegrænsen (93.000 kr.

Det er med finanslovsaftalen 2022 aftalt, at der skal laves en analyse af eksisterende

tilskudsordninger for social tandpleje og andre tilskudsordninger for tandpleje, der

bl.a. skal belyse mulige forenklinger.

Der spørges også til de kommunale tilskudsordninger og herunder serviceniveauet i

kommunerne. Det lægges til grund, at der hermed spørges til ordningerne efter lov

om aktiv socialpolitik og pensionslovene. Beskæftigelsesministeriet har derfor oplyst

følgende ift. lov om aktiv socialpolitik og pensionslovene:

”Det skal særligt bemærkes, for så vidt angår ordningerne efter lov om aktiv socialpo-

litik og pensionslovene (ordningerne anført i tabel 1 under 8-12), at disse er subsidi-

ære i forhold til hjælp efter anden lovgivning, herunder sundhedsloven.

De fleste af ordningerne på Beskæftigelsesministeriets område involverer betydeligt

elementer af skøn i forbindelse med kommunernes beslutning om at yde supple-

rende hjælp. Dette kan både involvere skøn ift. vurderingen af om en tandbehandling

er nødvendig, og skøn ift. om borgeren selv vil være i stand til at betale helt eller del-

vist. Det rettighedsbaserede tilskud til tandpleje for modtagere af ydelser i kontant-

hjælpssystemet (nr. 9 i tabel 1) er primært baseret på objektive kriterier.

Spørgsmålet om, hvorvidt der er forskelle i det kommunale serviceniveau, er primært

relevant ift. de ordninger, som indeholder betydelige elementer af skøn.

Side 2

B 15 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om en samlet oversigt over eksisterende tandplejeordninger, til sundhedsministeren

En måde at vurdere det kommunale serviceniveau er ved at se på udgifterne til tand-

tilskud fordelt på antallet af borgere, som har modtaget tandtilskud. Der kan imidler-

tid være flere grunde til, at det gennemsnitlige tilskud pr. tilskudsmodtager varierer

mellem kommunerne, som ikke er udtryk for varierende serviceniveau. For det første

kan kommunerne også give tilskud til tandbehandling via andre bestemmelser. Der-

næst kan den socioøkonomiske og demografiske sammensætning af befolkningen i

den enkelte kommune have betydning for borgernes behov for tandpleje og dermed

for hvor meget tilskud, der bliver udbetalt. Det gennemsnitlige udbetalte tilskud pr.

tilskudsmodtager skal altså vurderes med disse forbehold.

Serviceniveau i kommunerne på kommunale tandtilskudsordninger efter lov om aktiv

socialpolitik

Tilskud til tandpleje ydet efter § 82 a i lov om aktiv socialpolitik er den eneste ord-

ning, hvor der foreligger både udgifter og aktivitetsdata. Ved at se på det gennem-

snitlige tilskud udbetalt pr. tilskudsmodtager i hver kommune i årene 2013-2020 på

denne ordning, kan det oplyses, at nogle kommuner slet ikke har givet tilskud via ord-

ningen i 2013-2017, mens der i andre kommuner er betalt tilskud på op til 14.000 kr.

pr. tilskudsmodtager. Halvdelen af kommunerne har et gennemsnitligt tilskud pr. til-

skudsmodtager på mellem ca. 5.000 kr. og 7.000 kr. i 2018-2020.

Tilskudsordninger til tandpleje efter lov om social pension og lov om højeste, mellem-

ste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

De tilgængelige data for udgifterne til tandpleje for hhv. personligt tillæg, helbredstil-

læg og udvidet helbredstillæg efter lov om social pension og lov om højeste, mellem-

ste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. giver ikke mulighed for at

opgøre antallet af borgere, der modtager tillæggene til dækning af udgifter ved tand-

behandling, samt hvilket beløb de modtager. Det er således heller ikke muligt at op-

gøre kommunernes serviceniveau ved at se på antallet af borgere, der modtager til-

læg. ”

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Amalie Bækgaard

Side 3