Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 11-01-2022
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPAMBK
Sagsnr.: 2116212
Dok. nr.: 2034205
Folketingets Sundhedsudvalg har den 2. december 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
2 til B 15 (Forslag til folketingsbeslutning om tandlæger på lige vilkår med praktise-
rende læger over sundhedsvæsenet) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 2:
”Vil
ministeren redegøre nærmere for det særlige tilskud til tandpleje, som regionsrå-
det yder til kræftpatienter, der på grund af strålebehandling i hoved eller halsregion
eller på grund af kemoterapi har betydelige dokumenterede tandproblemer? Hvor
meget anvendes tilskudsordningen (beløb og antal bevillinger), og er der en ensartet
praksis i regionerne om tilskudsordning? Hvordan er sagsbehandlingen for patien-
terne, og hvad er ventetider på bevilling og behandling?”
Svar:
Kræftpatienter kan i visse tilfælde få et særligt tilskud til tandpleje, hvis de har fået
betydelige dokumenterede tandproblemer som følge af kræftbehandlingen.
Det følger således af sundhedslovens § 166, stk. 1, at regionsrådet yder et særligt til-
skud til tandpleje til kræftpatienter, der på grund af strålebehandling i hoved- eller
halsregionen eller på grund af kemoterapi har betydelige dokumenterede tandpro-
blemer.
Det er en betingelse for, at der kan ydes tilskud, at tandproblemerne skyldes kemote-
rapi eller strålebehandling i hoved- eller halsregionen. Der kan således ikke gives til-
skud til tandpleje, hvis tandproblemerne skyldes andre former for behandling, eller
hvis tandproblemer er opstået før behandlingen med kemoterapi eller strålebehand-
lingen.
Det følger af §§ 26, stk. 2, og 27, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1077 af 30. juni 2020 om
tandpleje (tandplejebekendtgørelsen), at patientens behandlingsbehov som følge af
strålebehandling eller kemoterapi skal dokumenteres over for regionen. Regionsrådet
udsteder en tilskudsbevilling til patienter, der visiteres til det særlige tandplejetilbud.
Patientens egenbetaling kan maksimalt udgøre 2.050 kr. årligt (2021-niveau). Når pa-
tienten kan dokumentere en egenbetaling inden for 12 måneder
–
regnet fra bevil-
lingsansøgningen
–
der overstiger 2.050 kr., betaler regionen den fremtidige patient-
andel for tandplejeydelser omfattet af regionens tilskudsbevilling.
Jeg har desuden bedt Danske Regioner om bidrag til besvarelse af spørgsmålene.