Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 15:

Forslag til folketingsbeslutning om tandlæger på lige vilkår med praktiserende læger over sundhedsvæsenet (borgerforslag).

Af Leif Lahn Jensen (S), Peter Skaarup (DF), Karsten Hønge (SF), Andreas Steenberg (RV), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT), Jens Rohde (KD), Aaja Chemnitz Larsen (IA), Susanne Zimmer (UFG), Uffe Elbæk (UFG) og Sikandar Siddique (UFG).

(Fremsættelse 14.10.2021).

Hermed er forhandlingen åbnet, og det er først sundhedsministeren. Værsgo.

Tak for det. Vi skal i dag behandle et beslutningsforslag om at fjerne brugerbetaling på tandlæge, og det er et forslag, der er fremsat på baggrund af et borgerforslag, som har opnået mere end 50.000 underskrifter, og så er reglen jo, at vi skal behandle det. Vi havde et lignende beslutningsforslag i februar i år i sidste folketingssamling, og det forslag blev forkastet af et flertal i Folketinget. Det var også et forslag, der var fremsat på baggrund af et borgerforslag, og man kan måske forvente, at noget af debatten bliver noget af det samme her, og derfor vil man i min præsentation her af vores synspunkter kunne genfinde noget af det samme, som blev debatteret i februar måned i år.

Først og fremmest er det jo grundlæggende et sympatisk forslag, at det skal være gratis for den enkelte at gå til tandlæge. Derfor er man nødt til at kigge på, hvad prisen så vil være for det, og prisen er, at det vil koste mange milliarder hvert år at fjerne den her brugerbetaling, og de penge skal vi så finde et sted. Det er ikke muligt at finde dem på sundhedsbudgetterne, så vi skal finde dem et sted i vores samfund, og når det er så stor en milliardregning, som vi ikke kan finde finansiering til, kan regeringen ikke, selv om det er et sympatisk forslag, tilslutte sig forslaget.

Hvis man ser på selve problemstillingen, som det handler om, er der meget, meget stor forskel på danskernes tandsundhed, der er altså meget stor ulighed i tandsundheden. Hvis man ser helt overordnet på det, må man sige, at den er blevet forbedret markant over de seneste årtier, og det er selvfølgelig positivt, men vi har altså social ulighed i tandsundhed, og vi kan simpelt hen se i statistikkerne, at de borgere, der har de laveste indkomster, sjældnere går til tandlæge end borgere med høje indkomster, og de har også – og det er jo ikke så overraskende – den dårligste tandsundhed. Jeg mener ikke, der er nogen tvivl om, at den forholdsvis høje brugerbetaling, vi har på tandlæge i det danske samfund, i hvert fald er en af grundene og en væsentlig grund til dette. Det er ikke den eneste, for selv når det er gratis, altså for børn, ser man også, at der er en social ulighed i tandsundheden. Men der er for mig at se ingen tvivl om, at den store brugerbetaling altså er en af grundene til det her.

Så når det er vigtigt at mindske den sociale ulighed i sundhed generelt, må det selvfølgelig også gælde her på tandområdet, og da socialtandplejen blev indført sidste år, blev der taget et skridt i den retning, for her fik de socialt set mest udsatte borgere mulighed for gratis tandpleje. Vi skal også drøfte, hvordan vi kan forbedre den sociale lighed på tandområdet i arbejdet med at skabe en ny model for voksentandplejen, men der er altså taget nogle skridt. Tak til de partier, der satte det på dagsordenen og fik det ind i de seneste års forbedringer.

I 2018 indgik alle Folketingets daværende partier faktisk en politisk aftale om nye rammer for voksentandplejen, og der blev det altså aftalt, at der skulle arbejdes på en ny model, der kan understøtte social lighed i tandsundhed, og det er fortsat en prioritering for regeringen at finde en ny model for voksentandplejen. Det var hensigten at indkalde til forhandlinger i løbet af i år, 2021, men som I ved, har den igangværende sundhedskrise forsinket det faglige arbejde. Men jeg forventer at indkalde Folketingets partier til forhandlinger i det nye år, og der håber jeg, at vi kan finde en god model, der kan forbedre borgernes adgang til tandplejen. Tak for ordet, formand.

Tak for det. Der er korte bemærkninger. Først er det hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti, værsgo. (Per Larsen (KF): Det var en fejl). Det kan jo ske. Så er det hr. Peder Hvelplund, og det er vist ikke en fejl. Værsgo, hr. Peder Hvelplund.

Det var absolut tilsigtet, at jeg trykkede mig ind her. Nu siger sundhedsministeren, at det er et sympatisk forslag, og at man i princippet er velvilligt indstillet, men at det primært er økonomiske årsager, der gør, at man ikke kan støtte forslaget. Man kan sige, at det er godt, at det ikke er et synspunkt, der gør sig gældende for resten af sundhedsvæsenet, for dét er jo også dyrt. Men ikke desto mindre er det noget, vi finder væsentligt, netop for at mindske uligheden i sundhed og sikre lige og fri adgang til behandling, uanset at det handler om den del af kroppen, der hedder tænder.

Derfor vil jeg bare spørge ministeren: Er ministeren principielt enig i, at det her burde være en rettighed, altså at der var vederlagsfri adgang også til tandbehandling, og hvad er det så for en vej, som regeringen skitserer, for at vi når hen til at få opfyldt det mål?

Ministeren.

Som jeg sagde: Når jeg siger, at jeg synes, det er et sympatisk forslag, er det, især fordi der er den sociale ulighed, der er, og det synes jeg vi skal gøre noget ved. Det er primært der, mit fokus er – hvor mennesker jo simpelt hen, er jeg sikker på, fravælger tandlæge og tandlægekontrol og -behandlinger, og det bliver værre, fordi de ikke har pengene til at betale for det. Det er der, synes jeg, vores store udfordring er.

Men hvis man skulle gøre det helt gratis for hele samfundet, også dem, der har råd til at betale, jamen så kigger vi ind i regninger, som er lidt svære at estimere, for hvis man gør det gratis, må man gå ud fra, at der er flere, der så tager til tandlæge, hvilket jo vil være positivt, men allerede nu, hvis man gør op, hvor meget den brugerbetalte tandlæge koster, er det 8,1 mia. kr. om året. Og tallet vil altså være væsentlig højere; hvor meget ved vi selvfølgelig ikke. Så det er en meget, meget stor milliardregning, som jeg ikke kan placere, i hvert fald ikke i sundhedsbudgettet. Vi kan ikke finde så stort et beløb inden for sådan en kort tidshorisont.

Hr. Peder Hvelplund.

Nu er det jo bl.a. noget af det, vi i hvert fald kommer til at rejse i udvalgsbehandlingen, altså spørgsmålet om, hvad det her egentlig vil koste. Det er også det, jeg kan se at forslagsstillerne er interesserede i at vi tager en grundig drøftelse af. Men argumentet er jo bare sådan lidt mærkeligt, for kunne man forestille sig det samme i forhold til øre-næse-hals-undersøgelser – altså at man kunne sige, at det desværre er meget, meget dyrt, så derfor kan vi ikke tage det ind i sundhedsvæsenet, og derfor kan vi ikke behandle det? Og hvad er den principielle forskel på, om det er tandlæge, eller om det er øre-næse-hals-læge?

Ministeren.

Deri er jeg helt enig, og vores udfordring er nu, at vi har fri og lige og jo gratis adgang til en lang, lang række sundhedsydelser i Danmark, men at det desværre ikke er til alt, og at det desværre heller ikke er til tandlæge. Hvis jeg kunne stå her og sige, at her har vi et milliardbeløb – det er, som jeg sagde, nok et højere tal end 8 mia. kr. – og at det er det, som er frit i vores samfund til det her område, og at der ikke er andre steder på sundhedsområdet, som kunne bruge et løft af den karakter, jamen så havde vi en anden situation. Der står vi jo altså desværre ikke, så vi er nødt til også at være realister her og finde ud af, hvad der kan ske. Så alt, hvad der kan sættes ind for at eliminere den sociale ulighed, er det, der bør være vores fokuspunkt her og nu.

Så er det fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Mange tak. Da jeg trykkede mig ind, var det netop for at høre: Hvornår får vi den her forhandling, som vi startede under den forrige minister, Ellen Trane Nørby, og hvor vi netop kiggede mod andre lande? For vi er fuldstændig enige om, at der ikke er noget, der er gratis. Vi skal jo finde ud af, hvordan pengene kommer ind, og det vil jeg selvfølgelig også spørge nogle af de andre partier, der gerne vil have gjort det gratis, om. Er det skatten, der skal hæves? Eller er der andre måder, som f.eks. den i Tyskland, hvor man faktisk har en Krankenkasse, altså en sygesikring? I dag er det også sådan, at mange af os har en sygeforsikring i "danmark" , en privat sygeforsikring, som betaler en del af tandlægeregningen, men uligheden består jo i, at det kan mange af dem, som får de store regninger, ikke; de kan ikke engang komme ind og få en forsikring.

Så spørgsmålet er: Er det noget, ministeren vil tage med at kigge på, om vi måske skulle have en slags Krankenkasse eller på anden måde gøre sådan, at vi i hvert fald sikrer, at der bliver et loft over, hvad man betaler, når man går til tandlæge? For der er mange, der afholder sig fra det.

Ministeren, værsgo.

Jamen vi har aftalt at forhandle om en ny model for voksentandplejen – det er jo det, ordføreren spørger til – og den er altså lidt forsinket. Og man må sige, at i den aftale, som blev indgået, før jeg blev minister, står der også, at det ikke skal være dyrere, og det er jo vanskeligt at arbejde videre med at nedbringe social ulighed og gøre noget ved det her – måske have et loft eller andre gode idéer, som alle sammen kan være glimrende – hvis præmissen er, at det ikke må være dyrere. Det er milliarder af kroner, som det i hvert fald vil koste, hvis man skal gøre noget ved det her.

Derfor ser jeg frem til at gøre det, og jeg tror, at det kan gøres bedre, men i aftalens præmis, som jeg har forstået den – nu har jeg ikke selv indgået den aftale, der blev lavet, før jeg blev minister – stod der altså, at det ikke skulle være dyrere. Og så er det sin sag at få løst problemet. Derfor er det ikke en helt nem sag. Altså, der er mange modstridende interesser her, så vi skal prøve at lave det rigtige snit. Det kan gøres bedre, og indtil da kan man jo så glæde sig over, at vi har lavet en finanslov, som har løftet området med 60 mio. kr. til socialtandplejen. Det er i hvert fald noget, som styrker indsatsen mod social ulighed i tandplejen.

Fru Liselott Blixt, værsgo.

Nu er de 60 mio. kr. en bitte trøst, i forhold til at det var samme regering, der tog 300 mio. kr. væk fra området, hvilket gjorde det endnu dyrere for folk at gå til tandlægen. Ministeren siger, at der er fri adgang, ja, men jeg kender rigtig mange, som lige mister en kindtand – det er også sket for mig selv – og det er 16.000 kr. op af egen lomme. Og det er jo lige præcis det, der er rigtig mange der ikke har råd til. Så siger ministeren godt nok, at det ikke skal være dyrere. Nej, men der skal findes nogle ordninger for, hvordan vi kan gøre de her ting, så det ikke bliver dyrere for hverken borgerne eller staten. Men det er jo netop derfor, jeg siger, at der findes forsikringsmodeller, incitamentsmodeller og andre ting, man kunne kigge på. Det var det, jeg spurgte om. Kigger man på, om man eventuelt kunne gøre det ligesom i Tyskland?

Ministeren, værsgo.

Jeg er ikke så imponeret over den tyske måde at finansiere sundhed på, netop med sådan en forsikringsmodel, og jeg synes også, at fru Liselott Blixt er inde på noget af den problemstilling, der er, nemlig hvem der så må komme med i det, og hvad det koster den enkelte. Vi risikerer i hvert fald nogle meget dybe sociale problemer med sådan en model.

Vi har løftet socialtandplejen i en finanslov med aftalepartierne, og så må vi af respekt for den aftale, der er indgået, se, hvordan vi kan få lavet voksentandplejen på en måde, hvor vi får mere for pengene, for samfundsinvesteringen, og også der gør mere for at nedbringe den sociale ulighed.

Hr. Uffe Elbæk, Frie Grønne.

Jeg fortsætter lidt i det samme spor som Enhedslistens ordfører. Ministeren siger på den ene side, at det er et sympatisk borgerforslag, og at tanken bag kan ministeren og dermed regeringen godt se gode takter i. Men kan ministeren prøve at forklare mig, hvorfor man sådan helt politisk har besluttet, at en bestemt del af kroppen ikke er dækket af den normale gratis sundhedspleje? Altså, der må være noget historik i det, der gør, at man ikke har tænkt sig godt nok om oprindelig og så simpelt hen har taget en specifik del af kroppen ud af den måde, vi tænker sundhed på. Kan ministeren sige noget om det?

Ministeren.

Det er et supergodt spørgsmål. Det er jo generationer før os, som åbenbart har truffet den beslutning. Det, jeg kan sige, er, at Danmarks frie og lige og gratis adgang til sundhed sådan helt generelt jo ikke er noget, som er særlig almindeligt i verden, og vi bliver tit fremhævet. Det gør vi jo ikke på tandsundhedsområdet, og der er vi ikke en frontløber, heller ikke i forhold til nogle andre lande omkring os. Altså, i Danmark bruger vi i voksentandplejen 1,4 mia. kr. årligt i tilskud, men der betales altså over 8 mia. kr. i brugerbetaling af dem, der nu har råd til at gå til tandlæge. Så udfordringen er jo, hvis vi skulle overtage den regning fra samfundets side. Den ville også vokse, fordi der ville være flere, der gjorde det, hvilket ville være positivt. Man kan også forebygge mere, også andre sygdomme, så det ville være enormt positivt. Men jeg har ikke de midler, og det ville jo være en gigantisk ekstraregning hvert år, som vi så skulle finde sammen, og de midler har jeg desværre ikke. Så derfor må jeg sige, at det er en historisk beslutning, der er truffet – eller ikke er truffet, skal man måske nærmere sige. Og vi står med problemet nu her.

Hr. Uffe Elbæk, værsgo.

Det fører mig videre til det næste spørgsmål. Ministeren siger, at det er en kæmpe regning. Altså, 7 mia. kr. er det tal, der er blevet præsenteret. Men samtidig siger alle, at der er en lang række følgesygdomme på grund af dårlige tænder, altså alvorlige sygdomme – kræft, diabetes, gigt, betændelse i hjerteklapper. Der er en hel række følgesygdomme. Har ministeren lavet nogen beregning på, hvad der vil ske, hvis man løste de der følgesygdomme?

Ministeren, værsgo.

Jamen der er lavet forskellige estimater for det. Jeg er ikke bekendt med, at der er lavet en endelig beregning på det, for der er jo nogle præmisser og forudsætninger, der skal ind, og som man hele tiden vil kunne diskutere. Hvis man går videre ad den vej, må man sige, at mine ønsker om at investere i sundhedsvæsenet næsten er ubegrænsede – det er de nok i forvejen – men alt, hvad man gør i sundhedsvæsenet, giver jo mere sundhed for pengene, og det er godt for samfundsøkonomien og for velfærden og den enkelte borger. Så jeg kender ikke lige præcis beregninger på det, men det er et godt spor at gå videre ad, når vi skal forhandle voksentandplejevurderingerne.

Hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Mange tak. Og tak for talen. I Alternativet er vi selvfølgelig glade for de små skridt, der sker, men jeg vil gerne lige gå videre på den note, Uffe Elbæk havde gang i. Ved den sidste debat om det her opfordrede jeg jo ministeren til at beregne, hvad de dynamiske effekter er af at gøre det her gratis, for det er rigtigt, at der er meget, meget store følgeomkostninger til kronisk tandkødsbetændelse – det er kræft, det er diabetes, det er andre rigtig, rigtig alvorlige sygdomme.

Nu nævner ministeren, at der har været estimater på, hvor meget vi kunne spare ved at gøre tandlægebesøg gratis, altså indføre gratis tandpleje i Danmark. Hvad er de estimater, ministeren har set, på det?

Ministeren.

Jeg vil sige, at det, jeg svarede hr. Uffe Elbæk, var, at jeg har set i debatten, at der netop er forskellige følgesygdomme, og at man kan opdage alvorlige sygdomme tidligt og forhindre dem i at sprede sig, hvis man også går til tandlægen – det ved jeg. Det, jeg også svarede, var, at jeg – i hvert fald ikke på stående fod – ikke kender sådan en endelig beregning på, hvad man kunne kalde for dynamiske effekter, som hr. Torsten Gejl nævner her. Og helt generelt er det jo uhyre vanskelige beregninger at foretage.

Det, vi i hvert fald bare ved, er, at det er vigtigt med tandsundhed. Det er vigtigt for den enkeltes sundhed, velfærd og trivsel, og det er også vigtigt for at forebygge fremkomsten af andre alvorlige sygdomme. Vi kan jo i hvert fald se, at mange af dem, der ikke går til tandlæge, ikke hører til den allermest velstillede del af befolkningen – så lad os fokusere kræfterne på dem. Det synes jeg vi skal. Det er der, jeg synes vi skylder mest, og det er der, hvor vi også kan nå mest.

Torsten Gejl, værsgo.

Altså, det er jo interessant at se på de her kroniske tandkødsbetændelser f.eks., som fører til de her alvorlige sygdomme, for hvis man kunne forebygge dem med gratis tandlægebesøg, ville man jo i første omgang få en meget, meget stor menneskelig gevinst, i og med at mange mennesker dels ville blive sparet for en masse smerte, dels ville blive sparet for meget, meget alvorlig sygdom. Dernæst kunne man spare rigtig mange penge, for de er så utrolig dyre at behandle. Den finansiering kunne jo gå til gratis tandpleje, så der kunne være en smuk cirkel i det her.

Hvilke skridt har ministeren tænkt sig at tage for at finde ud af, hvor stor en del af de f.eks. 7 mia. kr., der kan finansieres på den måde?

Ministeren, værsgo.

Jamen jeg må sige, at vi skal have en drøftelse med alle Folketingets partier – vi inviterer bredt – og der må vi så se på, hvilke modeller vi kan lægge frem. Jeg kan sige, at noget af det, jeg har studeret temmelig nøje, er, at fordi vi har den tilskudsmodel, vi har, så får man et tilskud til at gå til de kontroller, man er tilsagt. Vi ved jo, at dem, der går til kontroller, er fra den mere velstillede del af befolkningen. Og så har vi faktisk en model i Danmark i dag, hvor det, vi så bruger af penge fra det offentliges side, fra samfundets side, faktisk primært går til dem, der er mere velstillede. Så der er en skæv fordeling i dag, og det er noget af det, som vi skal drøfte, og det ser jeg meget, meget frem til.

Hr. Carl Valentin, SF.

Tak. Jeg synes, at det er sådan en lidt forvirrende debat, for jeg synes faktisk, at ministeren virkelig omfavner det her meget og taler positivt om det og har gode intentioner, og det er sympatisk og alt sådan noget. Men sådan grundessensen af, hvad vi står i salen og debatterer lige nu, er jeg faktisk stadig væk i tvivl om hvad ministeren mener om. Altså, mener ministeren egentlig, at det burde være gratis at gå til tandlægen? Har ministeren en vision om, at det en dag skal være sådan, at der ikke er brugerbetaling for tandlægebesøg?

Ministeren.

Tak for det sådan fundamentale spørgsmål. Jeg svarede hr. Uffe Elbæk, at jeg ikke ved, hvorfor man traf beslutningen eller måske nærmere ikke traf beslutningen om at inkludere tandlæger i den generelle fri og lige og gratis adgang. Jeg må sige, at det kan ærgre mig, at man ikke gjorde det dengang. Men jeg må også sige, at jeg står med ansvaret nu. Det er en beslutning, der er truffet for mange, mange årtier siden. Og jeg kan se, at det, hvis det skulle indføres i dag – det kunne man jo virkelig ønske, især for at gå op imod den sociale uretfærdighed, der er, med dårlig tandsundhed for mange grupper – jamen så skulle jeg samtidig kunne finde noget, der i hvert fald ligner et tocifret milliardbeløb. Det kan være, at der kan være nogle besparelser nedenunder på længere sigt. Det kan man jo håbe, og det kan man også tro på, men jeg skal i hvert fald finde de penge fra starten af. De penge har jeg ikke. Derfor ville det være lidt utroværdigt, hvis jeg som minister stod og sagde, at det skulle vi bare køre videre med. For de penge har jeg simpelt hen ikke.

Hr. Carl Valentin.

Jeg forstår godt, at man ikke bare sådan lige vil love det, når man ikke har de mange penge. Det har jeg sådan set respekt for. Det, jeg synes er interessant, er jo bare, om det er ministerens vision. For så kunne man jo godt sige, at godt, jamen det her tager lang tid, det her tager 10 år at få klaret, fordi vi skal finde så mange penge, men det er Socialdemokratiets mål, og derfor skal vi arbejde derhenad.

Så det ville jeg synes var fantastisk. Jeg håber i hvert fald, at vi kan få en proces herfra, hvor vi begynder at drøfte mere seriøst, hvordan man reelt ville kunne implementere det, også gerne over flere år – bare vi kommer i gang med arbejdet.

Ministeren.

Jamen lad os endelig fortsætte drøftelserne. Jeg indkalder som sagt Folketingets partier i forhold til nogle forslag til at forbedre voksentandplejesystemet. Jeg var i min besvarelse tidligere inde på, at der faktisk er nogle skævheder her, som vi kunne rette op på. Der står så også i aftalen, som jeg har arvet, at det ikke må bliver dyrere. Okay, så det er altså en præmis, der er i den aftale. Den må vi selvfølgelig respektere. Men selv hvis det ikke blive dyrere i den aftale, jamen så har vi dels lavet finanslove med aftalepartierne Enhedslisten, SF og Radikale, hvor vi har forbedret socialtandplejen og sat penge af til det – det vil sige, at det er styrket der – dels kan man altså lave et andet snit.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren. Var der flere korte bemærkninger? Jeg har i hvert fald ikke nogen på min skærm. Vi vælger at sige tak til ministeren. Ellers må vi tage en anden runde. Sådan er det jo.

Så går vi i gang med ordførerrunden. Hr. Rasmus Horn Langhoff, Socialdemokratiet. Værsgo.

Først og fremmest tak til de borgere, der har været med til at stille det her borgerforslag om skattebetalt tandlæge, altså at det skal være gratis at gå til tandlæge. Vi har jo behandlet identiske forslag tidligere, som også er udsprunget af borgerforslag, og jeg forudser, at det ikke bliver sidste gang, vi kommer til at diskutere det her, for det er et relevant og interessant forslag at diskutere, og det er hele vejen igennem et meget, meget sympatisk forslag, for vi har stor ulighed i Danmark, når det kommer til sundhed generelt, og også når det kommer til tandsundhed. Vi må jo også erkende, at selv om der er nogle historiske forklaringer på, at det ser ud, som det gør, så er det ikke og virker ikke, når man står i det i dag, specielt logisk, at der skal være så høj brugerbetaling på lige netop det her område.

Det står da også klart, at det er et dyrt forslag, og det er jo i virkeligheden det eneste alvorlige argument imod og det, der desværre gør, at vi fra Socialdemokratiets side ikke kan stemme for det her i dag. Bare at afskaffe den nuværende brugerbetaling vil koste over 8 mia. kr., og som ministeren er inde på, er formålet med sådan et forslag naturligvis ikke bare, at vi skal deles om den regning, der bliver betalt i dag; formålet må jo også være, at de mennesker, der i dag ikke går til tandlægen på grund af brugerbetalingen – måske nogle af dem, som har allermest brug for at gå til tandlægen – ved sådan et forslag her, hvis vi gør det skattebetalt, så vil benytte sig af det. Det må også være målet med det her forslag. Og så kommer det ikke til at være 8 mia. kr., så kommer det til at være betydelig mere end 8 mia. kr., og det er jo selvfølgelig interessant at få kigget nærmere på, hvad et mere realistisk estimat af det er. For det kommer ikke til at være 8 mia. kr., det kommer måske nærmere til at være 12 mia. kr. eller måske 14 mia. kr. eller måske 16 mia. kr., og det kunne være ganske interessant, hvis vi kunne få et bedre overblik over det tal. Så derfor, og i og med at det er et meget, meget højt beløb, og fordi der heller ikke i forslaget bliver anvist finansiering, kan vi ikke støtte forslaget i dag.

Når det så er sagt, kigger vi allerede og har kigget på brugerbetaling på tandlægeområdet, og jeg synes, det var rigtig godt, at et bredt flertal i Folketinget for ikke så længe siden kunne indføre at tage et lille, men vigtigt skridt i forhold til at indføre gratis tandhjælp til de socialt set mest udsatte borgere. Tak for ordet.

Der er korte bemærkninger. Først er det hr. Peder Hvelplund.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Jeg vil i lighed med det spørgsmål, jeg stillede til ministeren om regeringens holdning, godt høre, hvad Socialdemokratiets holdning er til det her spørgsmål. For nu bliver det meget omkring økonomi, og det kan vi jo sagtens diskutere. Vi har tidligere regnet os frem til et bud på, at det vil koste ca. 7,4 mia. kr., fordi der netop også vil være nogle forebyggende gevinster ved det. Men det ene spørgsmål er, om det er Socialdemokratiets principielle holdning, at det her skal fritages fra brugerbetaling og gøres vederlagsfrit, og hvad de første skridt så ville være i forhold til det.

Det andet spørgsmål er: Kunne man forestille sig, at Socialdemokratiet ville bruge den argumentation, ordføreren bruger i forhold til vederlagsfri tandbehandling, i forhold til andre sundhedsydelser og sige, at det her desværre er meget dyrt, så vi må leve med, at der er en ulighed i sundhed, og at det her bliver overladt til den enkelte at skulle betale for? Altså, kan den argumentation kalkeres til andre områder i sundhedsvæsenet?

Ordføreren.

I forhold til pengebeløbet: De 7,4 mia. kr., som hr. Peder Hvelplund nævner, er jo ikke det tal, vi snakker om. Vi taler om 8 mia. kr. plus alle dem, der i dag ikke får tandbehandling. Så derfor vil mit ret skråsikre bud være i hvert fald et tocifret milliardbeløb, som vi kommer op i, og som vi så skal finde. Jeg ville da meget, meget gerne se, at det var en del af det almindelige sundhedstilbud. Det ville jeg da ønske at generationer før os også havde sikret, ligesom de har sikret så mange andre fantastiske ting i vores velfærdssamfund og i vores sundhedssystem. Det er så ikke dækket, fra man bliver 18 år og fremadrettet. Det ville da være ønskværdigt, at det havde været sådan. Så jeg har da ikke noget som helst principielt imod, at det bliver skattefinansieret.

Men vi kommer ikke uden om, at når vi skal finde så stort et beløb, kan du gøre det på to måder. Du kan kradse flere penge ind i skat, og det er der nogle gevaldige problemer i at gøre, eller du kan skære andre steder, og det er der også nogle problemer i.

Tak til ordføreren. Så får vi hr. Peder Hvelplund igen. Værsgo.

Nå jo, men det er jo sådan, vi finansierer vores velfærdssamfund. Det er jo, ved at vi inddriver midlerne i skat og lader nogle af dem, der har de største indtægter, bidrage noget mere til, at vi til gavn for fællesskabet kan få lige og fri adgang til sundhedsvæsenet. Jeg betragter det som en ganske væsentlig værdi i det danske samfund, at vi har indrettet os på den måde.

Men jeg vil godt høre svaret på det spørgsmål, jeg stillede tidligere. Altså, kunne man forestille sig, at den argumentation, som hr. Rasmus Horn Langhoff nu bruger i forhold til tandbehandling, kunne kalkeres til andre områder i sundhedsvæsenet? Og hvis man ikke kan det, hvorfor er der så den forskel?

Ordføreren, værsgo.

Altså, vi kan jo på godt og ondt ikke løsrive os fra den historie, vi kommer med, og fra den situation, vi står i nu. Så nej, jeg kan ikke forestille mig, at det ville blive ført over, netop fordi der er den historie bag vores tandbehandling og der er den historie bag vores sundhedssystem. Det er den måde, de er finansieret på. Størstedelen af vores sundhedssystem er heldigvis skattefinansieret, og så er der så størstedelen af vores tandbehandling, der er brugerfinansieret. Det er jo den virkelighed, vi står i, og det er det, vi må forholde os til. Så hvis vi skal finansiere det, skal pengene findes.

Hr. Uffe Elbæk, Frie Grønne, værsgo.

Jeg synes, der var en interessant bemærkning fra ordføreren lige før. Han sagde, at han var glad for, at tidligere generationer havde kæmpet den her kamp og sikret lige og gratis adgang til sundhed på alle andre områder, altså en ros til tidligere generationer. Det, jeg så havde håbet på, var, at han så sagde noget med, at derfor skal vi selvfølgelig lægge en plan for, hvordan vi ordner det her problem. Altså, dem før os har kæmpet den her kamp på de andre områder, så lad det da for pokker fremadrettet være os, der kæmper den her kamp.

Derfor har jeg lyst til at høre – også i forlængelse af det, som både SF, Enhedslisten og Alternativet har sagt: Har Socialdemokratiet en ambition om på sigt at gøre det gratis at gå til tandlæge? Der kommer de her meget voldsomme tal på 8 mia. kr. og måske helt op til 12-16 mia. kr. Ja, det er det selvfølgelig, hvis det indfases fra den ene dag til den anden, men man kunne have en ambition om en indfasning over lang tid.

Ordføreren.

Jeg vil sige, at jeg da har en drøm om, at det i min levetid bliver en del af vores almindelige sundhedstilbud, at der er tandbehandling på lige fod med anden sundhedsbehandling, hvor det ikke er den enkelte, der skal have pengene op af lommen, men hvor vi deles om regningen. Det kommer desværre nok aldrig til at blive gratis, men forslaget er jo så her, at vi deles om regningen via skattebetaling. Så, ja, det er da en drøm i allerhøjeste grad. Derfra og så til at lave en programerklæring om at finde det her tocifrede milliardbeløb – lad os være ærlige – er der så et stykke vej, må vi nok erkende, hvis der også skal være noget realisme i det. I forhold til at skulle finde de her penge ser jeg ikke for mig, at de kan findes andre steder i sundhedsvæsenet; jeg ser heller ikke for mig, at de umiddelbart kan findes andre steder i vores offentlige sektor, og jeg ser heller ikke for mig, at vi skal til at kræve yderligere et tocifret milliardbeløb ind i skatteindtægter. Så derfor er realismen ikke lige foran.

Tak. Så er det hr. Uffe Elbæk. Værsgo.

Jeg synes bare ikke, at det hænger sammen med ambitionen. Nu ved jeg ikke, om det er ordførerens personlige drøm eller det er Socialdemokratiets drøm at få fri og lige adgang også til gratis tandpleje, men hvis det er Socialdemokratiets ambition, at vi selvfølgelig skal finde en løsning på det, så kunne man jo ønske, at Socialdemokratiet kom med en strategi for, hvordan vi får indfaset den her nye ordning. For jeg tror, at alle herinde er fuldstændig med på, at vi jo hverken kan finde 7 eller 16 mia. kr. sådan her med et knips, men hvis man lavede en indfasning, kunne man gøre det.

Ordføreren.

Det handler om prioriteringer, og det kan jo godt lade sig gøre, hvis vi er villige til at prioritere andre ting ned. Men til syvende og sidst skal du jo så ud at finde det tocifrede milliardbeløb, og det skal du finde andre steder i vores velfærdssamfund, eller du skal lave yderligere skatteindkrævning for et tocifret milliardbeløb. Det kan godt være, at det virker fristende en gang imellem herinde, men tro mig, det giver gevaldig mange andre problemer, hvis vi gør det.

Tak. Hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre.

Tak for det. Og tak for talen. Jeg er meget enig i meget af det, som ordføreren har sagt her. Det blev nævnt tidligere, at vi jo på en finanslov har sat penge af til at hjælpe flere socialt udsatte med deres tænder. Hvis man nu skulle tage flere skridt i den retning, så vi kan komme i mål med at få løst det her problem, som vi alle sammen er enige om der er, skulle det så i ordførerens øjne være mere i den retning, eller er der andre områder, man kunne kigge på, unge f.eks.? Hvad ville ordføreren først sætte ind over for?

Ordføreren.

Det er jo alt sammen noget, vi skal tage fat på og også diskutere, måske mere sådan på et endnu mere oplyst grundlag, når vi skal i gang med de kommende forhandlinger. Men uden at lægge mig fast nogen som helst steder vil jeg sige, at det er mest interessant at kigge der, hvor behovet er størst og midlerne er færrest – altså i den rækkefølge, så vi får begrænset den sociale ulighed i sundhed. Det er dér, mit hovedfokus er, og det er også det, jeg hører fra ministeren er det centrale og mest interessante at gå i gang med nu her.

Stinus Lindgreen, værsgo.

Tak. Det er jeg meget enig i, det synes jeg også er et sundt princip at have, men det er vel også rigtigt, at hvis man får grundlagt nogle gode vaner som ung, hænger de ved ind i voksenlivet, og derved ville man også kunne forebygge en del af de skader, som kan udvikle sig og blive store og hæmmende på sigt. Det er vel også et hensyn, man skal tage med?

Ordføreren.

Helt bestemt. Det er et problem i dag, at der kan være mange unge, der bliver tabt. Fra de er i børnetandplejen indtil det 18. år, kan der måske for nogle – også for mit eget vedkommende – lige være nogle år, hvor de prioriterer anderledes. Nogle gange handler det bare mere om forglemmelse, end det nødvendigvis handler om regningen, men det er da et problem, at vi har det her gab mellem de første 18 år, hvor der er fuldstændig styr på det for de flestes vedkommende, og så kommer der lige nogle år, hvor det svipser. Det er da også en udfordring.

Hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak. Ordføreren siger, at ordføreren har en drøm om, at vi får gratis tandlæge inden for ordførerens levetid. Er det virkelig signalet til de 50.000 mennesker, der har skrevet under på borgerforslaget, og alle de andre, der gerne vil have gratis tandlæge i Danmark? Ordføreren fremstår jo ung og frisk, så mon ikke ordføreren lever 70 år endnu. Er det virkelig svaret til de her mennesker, at ordføreren har en drøm – og en drøm er jo ikke nogen strategi – om, at det sker inden for 70 år?

Ordføreren.

Så skal jeg i givet fald blive 111 år, og det er jo også en bedrift i sig selv. Det er ikke sikkert, at jeg er herinde, når den tid indtræffer, men man har selvfølgelig lov at håbe.

Nej, jeg synes da, at det er en god drøm, og jeg drømmer da også om, at det skal ske, før der er gået 70 år – også lang tid før. Men jeg vil da gerne se det ske – ikke bare på det her område, men også på andre, for jeg har mange drømme om mange forskellige ting og om, hvor det her samfund skal bevæge sig hen.

Jeg vil sige, at når jeg møder folk og vi snakker sundhedspolitik, velfærdspolitik osv. rundtomkring, så er det en ting, synes jeg, der er meget present hos rigtig mange mennesker. Det er en ting, der undrer rigtig mange mennesker. Og der er som sagt nogle historiske årsager til det, men det skal jo ikke forhindre os i at diskutere det og forsøge skridt for skridt at løse det.

Hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Jamen nu ser ordføreren endnu yngre ud, end ordføreren er, og det er jo bare fint. Men nej, det kan jo ikke passe, at vi skal tale 40, 50, 60, 70 år ud i fremtiden. Vi må jo klare det her på – hvad? – 5-10 år. Og hvis vi lige skal være lidt konkrete, hvordan løser vi det så? Altså, er det en svag skattestigning, kombineret med at vi finansierer det via de dynamiske effekter, vi får ind, når vi sparer penge på behandlingen af kræft, diabetes osv.? Prøv at blive lidt mere tydelig. At kalde så lange fremtidsudsigter for en drøm er for let, i forhold til at der faktisk er 50.000 mennesker, der arbejder rigtig hårdt. Hvad gør vi? Hvordan bliver vi mere konkrete nu?

Ordføreren.

Vi bliver jo konkrete ved, at vi for ikke så frygtelig længe siden fandt et bredt flertal i Folketinget, som ville være med til at styrke tandplejen, altså sikre gratis tandpleje til socialt udsatte. Det er jo et meget, meget konkret redskab. Der vil så være noget arbejde i at sikre, at det rent faktisk også kommer til at virke derude, altså at de penge rent faktisk også kommer til at gøre nytte, at det er noget, kommunerne gør brug af. Så der har vi så også lige et arbejde foran os med at sikre, at de penge kommer ud at arbejde. Men det er da i hvert fald et konkret skridt i den rigtige retning.

Så er det hr. Carl Valentin, SF.

Tak. Ordføreren siger, at man desværre ikke kan finde pengene. Men ved hr. Rasmus Horn Langhoff, hvem der heller ikke kan finde pengene? Det kan borgerne ikke. Hvis man kigger på den facebookgruppe, hvor rigtig mange af de her underskrifter er blevet indsamlet, så vrimler det med borgere, der har voldsomme tandproblemer, daglige lidelser, og det er ofte ikke selvforskyldt. Det er noget, der er kommet som konsekvens af forskellige former for medicin, depressionsforløb og alt sådan noget.

Jeg ved godt, at det bliver sådan lidt alvorligt nu, men det er jo også, fordi det her er en alvorlig sag. Og derfor vil jeg også bare gerne høre ordføreren: Hvad er Socialdemokratiets besked til de mange borgere, som heller ikke kan finde de penge, som regeringen desværre ikke kan finde?

Ordføreren.

Jamen det er da på alle måder begrædeligt og dybt problematisk – både der, hvor vi ser ulighed i tandsundhed, men også der, hvor vi ser ulighed i sundhed generelt. Vi skal blive ved med at bevare det fokus og bekæmpe uligheden overalt, hvor vi kan. Det er desværre ikke kun i tandsundhed, vi ser det; vi ser det rigtig, rigtig mange steder. Alle, der er med til at have det fokus, alle, der er med til at trække i den rigtige retning, gør vores samfund og de mest udsatte borgere en stor, stor tjeneste.

Men jeg vil jo ikke stå og bilde folk ind, at jeg kan finde et tocifret milliardbeløb nu her, selv om jeg godt kunne tænke mig det. Men det er her ikke. Jeg har heller ikke set, at SF er faldet over en papkasse med et tocifret milliardbeløb, der kan finansiere det her. Jeg tror ikke på, at vi skal kræve mere op i skat. Jeg tror heller ikke på, at vi kan skære det her beløb andre steder. Så pengene er der ikke, desværre.

Hr. Carl Valentin, værsgo.

Selvfølgelig er Socialistisk Folkeparti ikke faldet over en kasse med et tocifret milliardbeløb, men jeg kan love ordføreren for, at vi er klar til at indgå i konkrete forhandlinger, hvor vi finder en finansiering af det her, hvis der er et flertal for det i Folketinget. Og vi er heller ikke bange for at øge skatterne, for det er jo sådan, vi finansierer vores fælles sundhedssystem.

Så jeg må bare sige: Jeg synes, det er ærgerligt, at Socialdemokratiet vælger den her vej, altså at man ikke kan støtte det, for det er jo et politisk valg. Man kunne finde pengene, hvis man havde den politiske vilje.

Ordføreren.

Selvfølgelig er det et politisk valg. Og på tirsdag skal der så diskuteres noget andet, som også er et politisk valg, og hvor det vil føles lige så godt at stemme ja til det, som så også koster x antal milliarder. Og torsdagen efter vil der så også være et politisk valg, hvor der så også vil være en masse gode forslag, som vil koste frygtelig mange milliarder. Så der vil jo hele tiden være en masse gode forslag derude, som selvfølgelig vil koste de penge, de nu engang koster, og som vil føles rigtig godt at bakke op om. Det, der bare til syvende og sidst er virkeligheden, er, at regningen skal betales.

Tak for det. Hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Jeg står og bliver lidt forvirret. Altså, hvad er Socialdemokratiets politik egentlig på det her område? Er det, at det skal være fællesfinansieret, eller er det, at det skal være brugerfinansieret, som det er nu? Og hvis politikken er, at det skal være fællesfinansieret, hvorfor indkalder man så ikke til forhandlinger – man sidder som regering – og ser, om man kan finde et flertal, som er enige om en finansiering? Så kan det være, at man siger: Nej, vi mener, at det skal bevares med det nuværende system. Det er jo så også en fair politisk holdning, men så er det jo det budskab, man skal sende, i stedet for at sige begge dele.

Regeringen har jo serveretten. Hvis regeringen har et politisk ønske om, at det her skal være fællesfinansieret, så indkald da til forhandlinger. Måske kan man blive enige, måske kan man ikke, og så må man jo gå ud at sige det til befolkningen – at man har forsøgt, men at man ikke kunne blive enige. Men lige nu er det, som om man gerne vil blæse og have mel i munden samtidig.

Ordføreren.

Jeg vil nødig have siddende på mig, at jeg har gjort hr. Lars Boje Mathiesen forvirret, så jeg vil da prøve at råde bod på det nu. Virkeligheden er jo, at det er begge dele; tandbehandling er begge dele. Det er skattebetalt, og det er brugerfinansieret. Altså, staten bruger jo penge på tandlægebehandling, og det er også, størstedelen af det, brugerfinansieret. Virkeligheden er også, at hvis man vil fjerne hele brugerfinansieringen, vil det koste i hvert fald et tocifret milliardbeløb. De penge er der ikke. Så kan man jo, og det kender Nye Borgerlige og de fleste partier sikkert ganske fint selv til, have rigtig, rigtig mange ting, man gerne vil, og rigtig mange ting, man godt kan finde ud af at prioritere man gerne vil bruge penge på, men i og med at man ikke kan få alt på en og samme tid, bliver man nødt til at prioritere, og det her kan altså ikke prioriteres for nuværende, fordi pengene ikke kan findes, eller fordi vi ikke er villige til at skære der, hvor der skal skæres, for at finde pengene.

Hr. Lars Boje Mathiesen, værsgo.

Det var vist godt, at det sidste kom med. For som det er nu, går diskussionen jo netop på, om der er mere, der skal trækkes ind og være fællesfinansieret, eller om det skal bevares i den nuværende form. Det er jo det, hele debatten, som vi står og har her, er omkring. Unge har fået tilskud fra "danmark", og for 130 kr. kan de få et ret stort tilskud til at få det dækket. Så der er jo også private forsikringer.

Så debatten går jo på, hvor meget der skal komme inde fra fælleskassen, og hvor meget der skal være op til de enkelte, og jeg har heller ikke det præcise beløb. Jeg har også set de 7,4 mia. kr., de 8 mia. kr. og de 12 mia. kr., men vi taler her om 0,8 til 1 pct. af det samlede budget.

Tak for det. Ordføreren, værsgo.

Det glæder mig, som jeg også har nævnt tidligere, når det er, at et bredt flertal i Folketinget kan finde penge til udvalgte grupper, i det her tilfælde de mest socialt udsatte borgere, og sikre dem gratis tandbehandling. Det er jo et skridt i den retning at fjerne mere og mere brugerbetaling. Det er et lille, men meget, meget vigtigt skridt for de her mennesker og de her menneskers livskvalitet. Der er langt til, at vi kan fjerne hele regningen, og jeg har ikke set nogen partier pege på, hvordan de penge skal findes, desværre.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi videre i ordførerrækken. Fru Marlene Ambo-Rasmussen, Venstre, værsgo.

Tak for ordet, formand. Det her er jo, som også ministeren og ordføreren har sagt, et rigtig sympatisk forslag, nemlig at man vil give borgerne en større tilskyndelse til at passe på deres tænder. Folkesundhed i bred forstand handler om, at alle danske borgere er sunde og raske, at de kan passe deres arbejde og deres fritidsaktiviteter, og at de kan leve et godt og rask liv. Det er en vigtig prioritet hos Venstre, ligesom det er for danskerne i al almindelighed.

Men folkesundhed handler også om, at vi skaber muligheder – og lige muligheder – i sundhedssektoren. Det betyder, at alle danskere skal have adgang til sundhedsydelser, uanset om det er den udsatte borger på et botilbud, eller det er den administrerende direktør. Alle skal kunne have råd til at gå til tandlægen. Rigtig mange danskere prioriterer da også regelmæssig tandpleje for netop at bevare deres tandsundhed. I Venstre tror vi nemlig også på, at man bærer et ansvar for sin egen tandsundhed. Danske borgere er fornuftige og rationelle mennesker, der forstår, at regelmæssig tandpleje ikke bare er godt i forhold til at få et langt og sundt liv, men også godt for vores livskvalitet, for vores muligheder og for velvære i al almindelighed.

Desværre er der en gruppe borgere, som af den ene eller den anden årsag ikke kan prioritere regelmæssige tandlægebesøg. Det drejer sig om vores allermest udsatte borgere, som af helbredsmæssige, personlige og/eller økonomiske årsager er forhindret i at gå til tandlægen, når de har et behov for det. Dem har vi et særligt ansvar for. Venstre har allerede stået i spidsen for flere af de tilbud, der i dag findes i tandplejesektoren, specielt i omsorgs- og specialtandlægesektoren. Der findes i dag mange tilbud i den kommunale tandpleje til vores udsatte borgere, men på trods af de mange tilbud har vi alligevel udfordringer med at skabe velfungerende tandplejetilbud til de borgere. Det er udfordringer, som stadig er der, selv om der blev indført en socialtandpleje pr. 1. juli 2020. Det skyldes måske bl.a., at ansøgningsprocessen for kommunal tandpleje til udsatte borgere er en meget uoverskuelig proces, en proces, som er rigid, langsommelig og alt for bureaukratisk. Det skaber udfordringer for både vores borgere og de kommunale tandplejere. Det ønsker vi i Venstre at gøre op med.

På foranledning af daværende sundhedsminister fru Ellen Trane Nørby indgik alle Folketingets partier i februar 2018 en aftale, som skulle tilvejebringe en kortlægning og en analyse af de allerede eksisterende ordninger i tandplejen for de socialt udsatte borgere. Den analyse afventer vi stadig væk her godt 4 år efter trods flere rykkere, og det blev også nævnt sidste år, da vi havde et lignende borgerforslag. Det er selvfølgelig helt uacceptabelt. Og jeg er med på, at der har været særlige hensyn og corona, og at ministeren har haft travlt, men det er ikke i orden, at vi her snart 4 år efter endnu ikke har fået en afklaring på det.

Af hensyn til at sikre de bedste og mest kvalificerede tandplejetilbud til vores udsatte borgere mener Venstre, at vi skal bruge de eksisterende rammer til at optimere tilbuddene. Vi skal se på tilbudsstrukturen, så vi målretter tandplejeydelserne til grupperne med særlige udfordringer. Og vi skal også blive bedre til at forebygge og til at forberede de unge mennesker, når de netop overgår fra børne- og ungetandplejen og -tandlægen til de eksisterende voksentilbud, der koster penge.

Venstre er, som I godt kan fornemme, imod borgerforslaget om vederlagsfri tandlæge, ligesom vi er imod forslaget på grund af finansieringsdelen. Men det er bestemt et sympatisk forslag. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Jeg kunne forstå, at Venstres tilgang til det her er, at der skal indføres flere ordninger, flere særordninger, oven i de 27 – jeg kan ikke huske, hvor mange det er, vi i forvejen har – i forhold til steder, hvor man kan få tilskud til tandpleje. Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge om noget sådan helt principielt. For nu plejer Venstre jo at tale varmt om frit valg, og at det er det, man har skaffet i det offentlige sundhedsvæsen. Der er der et frit valg for alle til, at man kan gå til lægen uanset økonomisk formåen, social status eller alt muligt andet.

Hvorfor er det, Venstre ikke ønsker at indføre det frie valg i forhold til tandbehandlingen og afskaffe de barrierer, der er der, så vi sikrer, at alle borgere har det frie valg til, at man kan få vederlagsfri tandbehandling?

Ordføreren.

I forhold til den første del af spørgsmålet gjorde jeg det egentlig også meget klart i min tale, at det, der allerede blev søsat i den aftale tilbage i 2018 på foranledning af daværende sundhedsminister Ellen Trane Nørby, netop var at få kortlagt og analyseret de ordninger, der er. Og nu er jeg ikke sundhedsordfører, men jeg har indtryk af, at der er mange forskellige ordninger, og at det er lidt af et sammensurium, og der er også noget af det, der er meget rigidt og bureaukratisk overhovedet at komme ind i en ansøgningsproces til. Så det siger jeg uden at være sundhedsordfører, og det tænker jeg ville være et meget, meget godt sted at starte.

Så sagde jeg også – og det var egentlig i øvrigt også det samme, som den socialdemokratiske ordfører var inde på – at finansieringsdelen er en meget, meget stor bid af den kage, og jeg tror, I har diskuteret det ret mange gange i forhold til brugerbetalingen på sundhedsområdet, og hvorfor der er noget, der er gratis, og hvorfor der er noget, der koster penge, og den diskussion synes jeg I sundhedsordførere fortsat skal have, og jeg tænker, det måske ikke lige er mig som socialordfører – nu er jeg her for Martin Geertsen i dag – der skal gå ind i den del. Men ærligt sagt – og jeg nævnte det også meget ærligt i min tale – er finansieringsdelen en meget, meget stor bid af kagen.

Hr. Peder Hvelplund.

Men så ville jeg da høre, også nu i ordførerens egenskab af socialordfører, om det er en tankegang, som man i Venstre opererer med at skulle bringe videre ud, altså at man kan sige, at vi på grund af store økonomiske udgifter her bliver nødt til at skulle til at indføre brugerbetaling, for ellers har vi simpelt hen ikke råd til det i vores samfund. Og så skal jeg lade være med at blive polemisk og sige, hvad Venstre så ville foreslå at de penge skulle bruges til. Men er det en tankegang, som kun gælder for tandområdet, eller kunne man forestille sig, at det også kunne blive indført på andre velfærdsområder?

Ordføreren.

Vores sundhedsordfører har jo sagt flere gange, at Venstre ikke går ind for brugerbetaling i sundhedssektoren. Vi går ikke ind for, at der skal være mere, og jeg tror, I har haft diskussionen ret mange gange om, hvorfor det så er endt her, hvor det er endt i dag, altså at der er nogle ting, der er gratis eller skattefinansieret, og andre ting, der ikke er.

I øvrigt sagde jeg også i min tale, og jeg synes også, jeg gerne vil lægge vægt på det igen, når vi nu netop snakker udsatte borgere og jeg sidder som socialordfører, at jeg godt kunne tænke mig, at man fik kigget på den del, der handler om de unge mennesker, der overgår fra den gratis børne- og ungetandpleje til voksentandplejen, for der tror jeg også, der er rigtig meget at forebygge og spare på den lange bane. For jeg har også en fornemmelse af – uden som sagt at være sundhedsordfører – at der er en del, der ryger ud af systemet. Det vil også være nærliggende, eftersom det er der, man fylder 18 år og begynder at skulle betale.

Hr. Uffe Elbæk, Frie Grønne, værsgo.

Jeg følger lidt op på ordføreren fra Enhedslisten, for jeg bliver sådan lidt nysgerrig på, hvad Venstre helt principielt mener om, at vi har fri og lige og gratis adgang til sundhed i Danmark. Er det noget, som Venstre sådan helt principielt støtter op om, altså at man faktisk synes, det er rigtig, rigtig godt, at vi i Danmark på sundhedsområdet har indrettet os på den måde, at det er de principper, vi arbejder efter? For hvis man synes det, hvorfor er det så lige nøjagtig, at spørgsmålet omkring tandpleje ikke skal være en del af den logik?

Ordføreren.

Det er vi fuldstændig enige omkring. Jeg bliver bare lige nødt til at sige en ting. For os er det altså også lidt afgørende vigtigt, at man får kigget på forebyggelsesdelen, og i øvrigt synes jeg også, der er en graverende forskel på, at det er os, der sidder herinde i salen, der går til tandlæge, og som måske skal lægge et par tusinde kroner eller 5.000 kr. for en rodbehandling, kontra en hjemløs. Og det er jo i virkeligheden også derfor, at man har sat den her ordning i værk, var det fra juli sidste år, hvor man netop sagde, at de allermest sårbare og udsatte borgere skulle kunne have et skattefinansieret tilbud.

Jeg er med på, at det ikke løser det for dem, som allerede har dårlige tænder nu, og som allerede står i en kø og har problemer med det nu, men jeg synes helt ærligt, at det, hvis man kigger på forebyggelsesdelen, og hvis det bliver bedre, løser noget på den lange bane, og jeg synes, det ville være meget, meget vigtigt, at man kiggede på de unge mennesker, der, når de fylder 18 år, skal overgå til et betalende tilbud, og at man bliver bedre til at forebygge og bliver bedre til at sætte dem ind i, hvad det vil sige og hvorfor det er så afgørende vigtigt, at man har en sund tandhygiejne.

Uffe Elbæk, værsgo.

Hvis jeg nu prøver at tolke det, der bliver sagt oppe fra talerstolen, positivt, så går Venstre sådan helt overordnet ind for fri og lige og gratis adgang til sundhed. Så er der et problem omkring tandplejen. Men så siger Venstre, at partiet gerne vil kigge på forebyggelsesaspektet, og man siger også, at man gerne vil kigge på, hvad vi gør med de unge, når de bliver ældre end 18 år, f.eks. 18-25 år, hvor vi kan se, at der er et markant fald i antallet af unge, der går til tandlæge.

Så der er faktisk en vilje til at diskutere, hvordan vi gør det her bedre.

Ordføreren, værsgo.

Jeg er glad for, at hr. Uffe Elbæk tager det positivt ned, og det skulle det bestemt også være, og jeg nævnte det faktisk også, da jeg var på talerstolen for et år siden. Meget specifikt tror jeg jeg var oppe at sige, at det er op til det 25. år. Altså, det kunne være interessant at kigge på, hvordan man laver en eller anden overgangsordning, som på den lange bane vil betyde, at man vil spare penge, fordi man får de her unge mennesker, som måske sidder i en særlig sårbar situation, og som måske ikke har den familiemæssige baggrund til selv at forstå vigtigheden af at forebygge, til det, altså at man ligesom tager over i en periode der efter det 18. år.

Hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Som jeg lytter mig til debatten – og ret mig, hvis jeg tager fejl – så vil Venstre gerne have, at der bliver gratis tandpleje i Danmark. Det er det, jeg lytter mig til. Kan vi så regne med, at vi, hvis nu vi får et regeringsskifte og der bliver en regering med Venstre i front, får det her løst, og at vi så inden for en overskuelig fremtid – det kan være 5 år, 10 år – får gratis tandpleje i Danmark?

Ordføreren.

Tak. Jeg blev lidt trist over, at hr. Torsten Gejl ikke turde spørge ind til min alder, i forhold til hvor langt ude i fremtiden jeg havde tænkt at der eventuelt skulle være gratis eller skattefinansieret tandlæge. Altså, det, som vores ordfører har sagt flere gange, er jo, at vi ikke ønsker mere brugerbetaling. Vi ønsker ikke brugerbetaling i sundhedssystemet i det hele taget. Og igen: Som jeg har hørt jer sundhedsordførere tale omkring det her i rigtig, rigtig lang tid, er det jo egentlig netop sådan, at vi alle sammen ønsker lighed i sundhed; vi ønsker alle sammen, at vi i et bredt spektrum hele vejen rundt fra ende til anden kunne gøre det her. Og nu har der fløjet en masse milliarder frem og tilbage i luften, og om det er 8 mia. eller det er knap 12 mia. kr., er irrelevant, for fra Venstres side er vi bare ærlige og siger, at det ikke er en finansiering, vi i Venstre kan finde, uanset hvordan vi vender og drejer det. Men jeg synes, det er interessant med en kortlægning af området.

Hr. Torsten Gejl.

Jeg synes, det er lidt indiskret at spørge om ordførerens alder her fra min pult. Så det vil jeg undlade. Men jeg vil til gengæld gerne høre, hvad tidsperspektivet er i forhold til Venstres holdning, når vi nu skal have en gratis tandpleje. Taler vi 5 år? Taler vi 10 år? Eller er vi igen ude i en livslang drøm?

Ordføreren.

Jeg synes jo i virkeligheden i forhold til sundhedsområdet i det hele taget – og der også er en sundhedsaftale, som så forhåbentlig snart er på vej, og der også er nogle finanslovsforhandlinger, hvor jeg kan høre, at der er nogle partier, der presser på – at jeg igen vil lade det være op til jer sundhedsordførere. Men for Venstre er det som sagt også et interessant forslag at kigge på, i forhold til hvordan vi får mere lighed i sundhed. Det er altså afgørende vigtigt for os.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at hvert år efter et folketingsvalg bliver der udgivet en biografi, hvori alle relevante oplysninger fremgår.

Så går vi videre til den næste ordfører, og det er fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti.

Mange tak. Jeg vil starte med at sige tak til dem, der har lavet borgerforslaget. Det her med at få 50.000 underskrifter viser bare, at det her er noget, der vedkommer rigtig mange mennesker, når vi taler om tandlægehjælp. For det er blevet dyrere. Det har ikke været billigt før, og det er i hvert fald ikke blevet billigere efter.

Så i Dansk Folkeparti er vi rigtig glade for, at vi får lov til at debattere det her emne igen, for det er noget, som vi har arbejdet på i mange år. Vi har i mange år sikret, at vi fik behandling til kræftpatienter med stråleskader, folk med Sjögrens syndrom, og vi har fremsat forslag om hjælp til folk med aggressiv paradentose, gratis tandlægehjælp til unge, billigere tandlæge til ældre, men det har ikke altid været muligt at finde et flertal for det. Så da den tidligere S-SF-RV-regering besluttede at ændre tilskudsordningen til tandlæger og dermed gjorde det dyrere for mange, skete der et kæmpe skred, for man valgte fra daværende regerings side at fjerne 300 mio. kr. fra området og gøre det ekstra besværligt at være borger. Så da man ikke kunne komme i mål med en aftale på overenskomsten foranlediget af de her penge, gik vi i Dansk Folkeparti med til, at man satte loft over, og siden er der ikke sket noget.

Vi blev dengang lovet, at man selvfølgelig skulle kigge på tandlægeområdet og finde en tandlægereform, der gjorde det billigere for folk at gå til tandlægen. Vi var også i gang med forhenværende sundhedsminister Ellen Trane Nørby, hvor man sikrede, at vi skulle kigge på, hvad man gør i andre lande. Vi kiggede til Sverige, hvor der er loft over, hvad man betaler; vi kiggede til Tyskland, hvor der også er loft på forskellige måder, og hvor der er forskellige incitamentsstrukturer. Jeg har talt med rigtig mange borgere, der er kommet i klemme, jeg har talt med forsikringsselskaber, jeg har talt med tandlægeforeninger og tandplejerforeninger, og jeg har været ude på klinikker, og det gjorde så også, at jeg til et sommergruppemøde hos Dansk Folkeparti kom med et forslag til, hvordan vi kan gøre det her bedre.

Vi ved alle sammen, at vi har rigtig mange ordninger, men vi ved også, det er dybt bureaukratisk, og når man hele tiden taler om penge, kunne det være, vi i første omgang skulle kigge på, hvordan vi kunne bruge de penge, som der faktisk er sat af, rigtigt. Hvis man bliver ramt af kræft i dag, er det første, man tænker på, måske ikke lige, at man skal skynde sig hen til tandlægen og få lavet en undersøgelse og få lavet et billede af tænderne for at se, hvordan de ser ud inden. Det opdager man først bagefter, hvor man tænker: Hvad søren sker der med mine tænder? Åh, det er nok strålerne, jeg får. Så skal man bagefter komme ind og spørge tandlægen, om ikke der ligger nogle billeder, men er der ikke det, kan det være meget, meget svært at få del i de penge, der er sat af. På andre områder er det dybt bureaukratisk, og det var det, vi håbede vi kunne lave en ordning på, når vi nu kiggede på hele tandlægeområdet.

Vi har i Dansk Folkeparti hele tiden sagt, at der skal være en incitamentsstruktur, og det vil sige, at vi ikke mener, at vi blot skal gøre sådan, at det hele bliver gratis, for hvem er det, der ejer mange tandlægeklinikker? Nu kigger jeg på Enhedslisten, for jeg tror, I er lige så nervøse for nogle af de her selskaber, der overtager klinikkerne for at få del i danskernes sundhedsydelser. Vi ved, at det er udenlandske selskaber, der opkøber tandlægeklinikker, og de kan sætte prisen efter, hvad de ønsker, hvis vi bare gør det åbent for alle. Vi ønsker, at der skal være loft over, hvor meget man skal kunne komme til at betale, men vi kommer bare ikke nogen vegne, for vi venter. Nu har ministeren sagt, at der næste år kommer forhandlinger, men vi bliver også nødt til at spørge, hvordan vi kan gøre det her bedre, hvordan vi kan gøre det nemt at være borger i forhold til at gå til tandlæge.

Som jeg nævnte før, ved jeg, at mange i 40-50-årsalderen ryger ind i problemer med kindtænderne, som man elsker at tygge karameller og flæskesteg og andet med, og det kan godt være lidt hårdt for tænderne. Og sådan en enkelt tand koster. Da jeg skulle have lavet en – og det er nok dyrere i dag, for det er nogle år siden – var det 16.000 kr. op af egen lomme. Det er der godt nok ikke ret mange der kan betale, og jeg kender rigtig mange, der så går med det her hul, der så kommer efter den fjernede tand. Problemet er bare, at når man så bliver ved med at tygge med de andre tænder, hvilket man er nødt til, da man jo ikke lever af flydende kost, ryger de næste tænder ud, og sådan kan det blive ved. Det er rigtig svært at få tilskud til nogle af de her ting.

Så jeg synes, vi bliver nødt til at kigge på hele området og finde nogle aftaler og se på, hvordan vi faktisk kan gøre det, for vi ved også, at det at have dårlige tænder, dårlig tandsundhed, giver anledning til mange andre sygdomme. Så det er vigtigt, at vi får taget fat om det her område. Det skal være muligt for alle at kunne gå til tandlæge og få hjælp. Vi ved jo også, at det er gratis at gå til læge, og når vi får medicin, er der et loft over, hvad vi betaler for medicinen, og på samme måde skal vi gøre det i forbindelse med tandlæger.

Tak for det. Hr. Uffe Elbæk, Frie Grønne. Værsgo.

Jeg vil bare rose ordføreren for hendes tale. Jeg er enig nærmest ord for ord, og det er bare dejligt at høre, hvor engageret og også indsigtsfuldt der bliver argumenteret. Jeg synes jo, at det billede, der tegner sig nu, er, at støttepartierne synes, det her er vigtigt, og jeg hører, at Socialdemokratiet har en drøm om noget, og nu hører jeg Dansk Folkeparti sige, at det her skal vi altså kigge på. Så det burde ligge lige til højrebenet for ministeren at sige, at så indkalder vi til forhandlinger, ambitiøse forhandlinger, og får det virkelig kortlagt og finder ud af, hvilke modeller vi kan bruge. Så jeg vil bare sige tak for talen.

Ordføreren.

Tak. Det er også det, jeg håber vi nu får næste år, for vi var startet med den tidligere sundhedsminister. Vi kiggede på den tyske model, vi kiggede på den svenske model, og vi havde faktisk folk inde og fortælle om, hvordan man kunne gøre nogle af de her ting, om fordele og ulemper, incitamentstruktur, hvor man kunne sige, at hvis du går til vedligeholdelsestandpleje en gang om året, får du en check med, til næste gang du skal til tandlæge, sådan at man fik folk til at komme en gang om året til vedligeholdelsestandpleje. Men så kom der et valg, og så nåede vi ikke mere, og det er jo det, der er så ærgerligt, altså at det snart er 3 år siden.

Så er det hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak for det. Jeg er også enig i mange af de principielle overvejelser, som fru Liselott Blixt har, og jeg deler fuldstændig bekymringen i forhold til de udenlandske tandlægekæder, som nu bevæger sig ind på markedet, og jeg ved, at det er en fælles opmærksomhed, vi har, altså hvordan vi kan undgå, at det her bliver til en lukrativ forretning for udenlandske tandlægekoncerner. Det kunne vi jo f.eks. undgå ved at sikre, at vi udbyggede den kommunale tandpleje og dermed holdt det i kommunalt regi. Det er klart, at det kan vi heller ikke gøre fra den ene dag til den anden, men vi kunne jo lave en gradvis udbygning, så den både kunne rumme tandbehandling og tandbehandling for socialt udsatte og sikre, at det ligger i kommunalt regi.

Fru Liselott Blixt nævnte det med at lægge et loft over. Jeg synes jo bare, at erfaringen har været, at det faktisk også er en kæmpestor udfordring, for vi har jo grupper, som har så få midler at gøre godt med, at om der er en barriere på 600 kr. eller 6.000 kr., er i princippet ligegyldigt, for de penge kan man ikke finde, og dermed kan et loft jo også være med til at øge den sociale ulighed, fordi de borgere, der er allerhårdest ramt, vil være dem, der vil få allersværest ved også at benytte sig af den ordning.

Ordføreren, værsgo.

Når jeg henviser til medicintilskuddet, ved ordføreren også, at der er nogle, der ikke skal betale for medicin, fordi de er kronikere. Så hvis man kigger på den medicintilskudsordning, vi har på det somatiske område og på psykiatriområdet, altså der, hvor vi siger vi får gratis behandling, er det jo præcis det samme, og det er jo den måde, man kan strukturere det på.

Så er jeg enig i, at der er nogle ting, f.eks. kommunal tandpleje, som man burde kigge nøjere på, men også den tandpleje, der sker ude i regionerne, odontologisk klinik tror jeg det hedder, kæbekirurgi osv., som faktisk mange gange ligger hos den almenpraktiserende tandlæge, burde ligge i sygehusregi i stedet for. Så det er nogle af de ting, vi også havde med ind til bordet dengang. Så der er meget, vi skal skille ud fra det, og der er noget andet, som vi så skal finde ud af en løsning på.

Hr. Peder Hvelplund.

Jeg tror, der er en helt principiel enighed her, i hvert fald om det der med at udbygge den offentlige tandpleje for at sikre, at behandlingen bliver flyttet derover. Jeg tror, at der, hvor vi så kan få en diskussion, er i spørgsmålet om, om det så ikke også bliver nødvendigt at gøre det vederlagsfrit for at undgå, at vi skal ind i alle de tilskudsordninger, og at man skal visiteres eller man skal godkendes på den ene eller den anden måde. Jeg tror, at den mest simple måde at gøre det på ville være at sige, at vi gradvis får det gjort vederlagsfrit, og at vi får det lagt over i en offentlig tandbehandling. Der skal jeg bare høre, om ordføreren ikke grundlæggende kunne se nogle gode perspektiver i det?

Ordføreren.

Nej, jeg tror ikke på, at det skal være helt vederlagsfrit. Det er der også problemer med. Nu har vi lige diskuteret vederlagsfri fysioterapi. Der skal altid være et loft over statens økonomi, når man laver en aftale, for at det hele ikke bare går ad hekkenfeldt til så at sige. Men man ved også, når man så kommer til sidst på året, hvad speciallæger gør i dag. De lukker for at tage patienter ind. Så med vederlagsfri fysioterapi tager man ikke patienter ind, og sådan er det hele vejen igennem. Så det er heller ikke løsningen, for så er der ikke nogen, der kan få lavet tænder sidst på året.

Hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak, og tak for en god tale og som sædvanlig en stærk indsats i forhold til sundhedspolitikken fra fru Liselott Blixts side. Men er det rigtigt forstået, at Dansk Folkeparti ikke kommer til at stemme for det her borgerforslag? Det kan godt være, at det var mig, der ikke lige hørte ordentligt efter, men jeg ville bare lige spørge.

Ordføreren.

Det er korrekt. Vi kan ikke stemme for forslaget, som det ligger her. Vi kan jo ikke stemme for et forslag, der koster 10 mia. kr., bare sådan lige ud i det blå uden at finde pengene. Jeg kunne selvfølgelig sige, at vi kunne tage dem fra indvandrerområdet, hvor vi bruger 30 mia. kr. om året. Så var det jo nemt at finde pengene, men det tror jeg ikke at der er andre der vil tilslutte sig. Så lige her og nu siger vi nej til det her, og vi forventer, at vi får den her aftale med ministeren næste år.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi videre til hr. Carl Valentin, SF.

Tak. Jeg er simpelt hen så glad for at stå her, for hvis der er én ting, som skaber ekstrem ulighed i sundhed, så er det den voldsomme brugerbetaling, som vi stadig væk har i vores sundhedssystem, og den brugerbetaling, der er på tandlægebehandling, er helt enorm. Det betyder ikke bare, at nogle mennesker bliver ruineret, hvis de får en tandsygdom. Nej, det betyder også, at nogle mennesker skal leve med voldsomme daglige smerter, fordi de ikke har råd til den hjælp, som de har behov for, og det synes jeg er bunduretfærdigt.

Der er ingen tvivl om, at i Socialistisk Folkeparti forstår vi ikke, hvorfor man har indrettet sundhedssystemet sådan, at brækker man benet, så får man hjælp, men flækker man en tand, så skal man selv betale. Det er ulogisk, det er håbløst gammeldags, og det er på tide, at vi får det lavet om. For der er ingen stærke argumenter for, at vi skal have dankortet frem hos tandlægen, når vi ellers i vores sundhedssystem er vant til at have det gule sygesikringsbevis med.

Når vi debatterer her, taler vi meget om, hvad der egentlig er de gode argumenter for at gøre tandlægebehandling gratis. Jeg kunne godt tænke mig, at debatten blev vendt en lille smule om. Hvad er de gode argumenter egentlig for at fastholde den voldsomme brugerbetaling, der er? Jeg synes, at stort set det eneste argument, jeg hører, når folk debatterer åbent her, er sådan noget med, at det kan være selvforskyldt, hvis man får en tandsygdom, at man også selv har et ansvar for at passe på sine tænder, og at man selv må finansiere det, hvis der opstår nogle problemer.

Men sandheden er jo også, at tænderne ikke er væsensforskellige fra resten af kroppen. Man kan være genetisk disponeret for at få en tandsygdom. Man kan være så uheldig, at man er nødt til at tage noget medicin mod en depression, som gør, at man får en større tendens til at udvikle tandsygdomme. Og hvis man så bare er en doven rad og ikke får børstet sine tænder og sådan noget, mener jeg da sådan set stadig væk at man skal have ret til hjælp, for det er sådan, vi gør i Danmark. Det er jo heller ikke sådan, at vi ikke hjælper folk med andre livsstilssygdomme, hvis de skulle få problemer. Og folk har jo faktisk en interesse i at passe på deres egen sundhed.

Jeg har kæmpet for det forslag, der ligger her på bordet, i mere end 10 år, og når jeg skriver om det på sociale medier, vælter det ind med kommentarer fra borgere, der har kæmpestore problemer. Jeg har taget nogle få citater med fra nogle af de borgere, der har skrevet til mig – og jeg citerer her:

»Efter 2 graviditeter med massiv opkast og efterfølgende depression kunne jeg se frem til at betale 30.000 til tandlæge. Jeg er på SU.«

En anden skriver:

»Givetvis pga. mundtørhed som følge af medicinforbrug har jeg været til tandlæge 9 gange siden nytår og betalt mellem 1.000 og 6.000 kr pr. gang. I alt over kr. 30.000 på 8 måneder.«

Der er også en, der skriver til mig:

»Jeg betalte 150.000 kr i tandlægeregninger over halvandet år. Jeg havde fået skæve tænder, efter min kæbe blev slået skæv i trafikuheld.«

Jeg synes, de her historier er hjerteskærende, og det er på tide, at vi får hjulpet de mennesker, der har behov for hjælp. Derfor skal der bare lyde en kæmpestor tak til de forslagsstillere, der har stillet det her borgerforslag. Jeg er selv med i den facebookgruppe, hvor meget af den her mobilisering er foregået, og jeg ved, hvor mange dybt dedikerede mennesker der er i den her gruppe. Jeg mener, at vi lige så godt kan komme i gang, og derfor tager SF det også med til finanslovsforhandlingerne, sådan at vi begynder at tage nogle skridt i den rigtige retning her.

Der skal heller ikke være nogen tvivl om, at Socialistisk Folkeparti har tænkt sig at stemme for det borgerforslag, der ligger. Vi synes, det er fornuftigt, og vi synes, at vi skal indgå i nogle forhandlinger, hvor vi seriøst drøfter, hvordan vi kan få det implementeret. For ja, det er dyrt at lave forandringer i et samfund. Ja, det kommer til at kræve, at vi betaler noget mere i skat. Men det er da bedre end at efterlade tusindvis af mennesker i en forfærdelig situation, fordi de ikke har råd til den hjælp, som de har brug for.

Så tak til forslagsstillerne. Socialistisk Folkeparti bakker op. Tak.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen til korte bemærkninger. Vi går videre til næste ordfører, hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre.

Tak for det. Og mange tak til forslagsstillerne, der har formået at samle den nødvendige opbakning til igen at sætte dette meget sympatiske borgerforslag om skattebetalt tandlæge på programmet. For – som flere andre ordførere også har sagt – så er der jo en mærkværdig skævhed i vores sundhedsvæsen, når det kommer til netop tandpleje.

Hvis jeg kommer til skade og brækker en arm, bliver jeg hjulpet uden at skulle finde dankortet frem – naturligvis – men hvis jeg knækker en tand, så skal jeg betale ved kasse et. Og det er helt tydeligt, at det direkte fører til ulighed i sundhed, fordi din indtægt kommer til at afgøre din tandsundhed. Og det skal vi tage meget alvorligt, ikke mindst fordi vi ved, at tandsundhed har store sociale konsekvenser og stor betydning for en række alvorlige sygdomme. Og det er jo svært – ja, nærmest umuligt – at forklare, hvorfor to skader behandles så forskelligt.

Det ærlige svar er jo, at det skyldes en historisk anormalitet; den ene del er skattefinansieret, og den anden er med brugerbetaling, for sådan har vi nu engang valgt at indrette os. Og fordi det er sådan, vi har valgt at indrette os, jamen så kan vi selvfølgelig også godt beslutte at ændre det. Det kræver bare et flertal og ikke mindst en finansiering, for det er ikke gratis. Nej, det koster – som bl.a. ministeren har sagt – en anselig sum penge. Og derfor kan vi ikke i Radikale Venstre støtte forslaget, selv om vi har meget stor forståelse for det.

Til gengæld vil jeg gerne love, at vi også fortsat vil have fokus på problemet, ligesom vi i en tidligere finanslov har sat penge af til at hjælpe flere socialt udsatte borgere med deres tænder. Og vi er villige til at se på, om ikke der kan gøres mere for at rette op på den skævhed, vi har i vores sundhedsvæsen, og om vi kan gøre mere for at hjælpe socialt udsatte, så vi kan udligne den ulighed, vi har i sundhed. Vi kan også se på, om vi kan gøre mere for at forbedre overgangen fra børnetandplejen til voksentandplejen, fordi vi kan se, at rigtig mange unge desværre dropper tandeftersynet, når de pludselig selv skal til at betale.

Hvis vi kan hjælpe med at grundlægge de gode vaner i de unge år, jamen så viser al erfaring, at det hænger ved ind i voksenlivet og derved kan afhjælpe en række problemer på sigt. Og vi kan jo se, at tandpleje starter i barndommen – det er ikke alle, der er så heldige som mig at vokse op med en far, der er tandlæge, og derved har fået det ind fra barnsben – og de vaner, der bliver grundlagt i barndommen, hænger altså ved ind i vores voksenliv.

Så der er altså flere skridt, vi kan tage i retning af et mere retfærdigt system, både i forhold til brugerbetaling, i forhold til den skattefinansierede del og i forhold til forebyggelse. Der er jeg meget enig med Venstres ordfører. Men vi kan desværre ikke stemme for at gå hele vejen på én gang, uden at finansieringen er på plads. Tak for ordet.

Tak for det. Og der er en kort bemærkning fra hr. Uffe Elbæk.

Jeg bliver lidt usikker på, hvad Radikale rent faktisk mener i det her spørgsmål. Går Radikale ind for den frie, lige og gratis adgang til tandpleje, eller gør Radikale det ikke? Altså, hvad er argumenterne? Jeg hører, at ordføreren siger, at man synes, at det er et sympatisk forslag, men alligevel kan man ikke bakke op om det på grund af argumenterne omkring økonomi. Men ønsker Radikale på sigt, at det her bliver løst, og at der bliver fri, lige og gratis adgang?

Ordføreren.

Jeg beklager, hvis jeg ikke var klar om det. Ja, det er på sigt det, der er målet. Jeg siger bare, at vi ikke kan gøre det nu og her på en gang, men må tage nogle skridt. Ligesom vi gjorde det i finansloven for 2020, er jeg også mere end villig til at se på, om vi kan gøre det igen, altså inddrage flere og flere grupper, for det er den vej, det skal gå. Det kan jo ikke forklares, og jeg vil heller ikke forsvare, hvorfor man lavede den opdeling, vi har. Det var det, jeg prøvede at sige. Og jeg mener, at det skal løses, også selv om vi ikke bare kan gøre det på én gang.

Hr. Uffe Elbæk.

Det er jeg rigtig glad for at høre, for så tegner der sig jo efterhånden et billede af noget. Sådan som jeg hører det, støttepartierne siger, så er det her noget, vi skal finde en løsning på. Vi har en minister, der også siger, at det er et sympatisk borgerforslag, og at den ulighed, der er, skal vi gøre et eller andet ved. Vi hører Dansk Folkeparti sige: Vi har arbejdet med det igennem mange år, og vi ønsker, at der sker en forandring.

Så der er noget, der tyder på, at ikke alene det her borgerforslag, men diskussionen i det hele taget, har været med til at flytte dagsordenen, og at vi nu er klar til faktisk at lægge en langsigtet strategi for, hvordan vi får fri, lige og gratis adgang til tandpleje.

Ordføreren.

Ja, jeg hører mange, der siger det samme. Der er jo ikke nogen logisk forklaring på, hvorfor dine tandsygdomme skal koste penge, når andre sygdomme ikke skal. Jeg hører så også flere, bl.a. fru Liselott Blixt, sige: Ja, men vi kan ikke bare sådan finde 10 mia. kr. Så vi må tage det i bidder, ligesom vi gjorde det tilbage i 2020, altså finde en gruppe, der skal have hjælp, og finansiere det. Det er sådan, jeg ser det for mig: at vi kommer til at tage det i små bidder, ligesom når du spiser en elefant.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Enhedslistens ordfører, og det er hr. Peder Hvelplund.

Tak for det, formand. Det var godt lige at få de radikale baciller tørret af talerpulten her.

Først og fremmest en kæmpestor dybfølt tak til de mange borgere, som nu igen bringer det her borgerforslag ind i Folketinget. Det er af umådelig stor betydning, at de er med til at opretholde presset for, at vi får diskuteret det herinde, og at debatten bliver holdt i live, og at vi konstant bliver holdt til ilden, i forhold til at det her er en fuldstændig absurd urimelighed i vores sundhedsvæsen.

Der er ingen, der kan give en rationel og fornuftig forklaring på, hvorfor man skal være forskelligt stillet, alt efter om du har brækket din næse eller knækket en tand. Hvis du brækker næsen, kan du gå ind og få vederlagsfri behandling i vores sundhedsvæsen. Naturligvis, det er sådan, det skal være. Sådan bør det være i et velfærdssamfund. Men hvis slaget ligger lidt længere nede og du knækker din tand, så skal du have dankortet frem, og skal du selv betale for det. Der er kun én forklaring på, at det er sådan, og det er, at det er en anakronisme. Det blev undtaget for lang tid siden, og det er stadig væk sådan her i dag.

Det er bare fuldstændig absurd, fordi konsekvenserne jo er enorme. Carl Valentin fra SF nævnte nogle af de henvendelser, han har fået. Jeg har også tidligere læst en artikel, hvor der var en, der sagde, at han havde det sådan, at når han så på sine tænder, var det, som om han havde børstet tænder med en håndgranat. Det er, fordi man ikke har muligheden for at få hjælpen til det. Vi ved, det har enorm betydning for os selv, for vores personlighed, at vi også har et respektabelt tandsæt at kunne vise frem. Det betyder faktisk noget for, hvordan man kan gå ude på gaden. Jeg har haft med borgere at gøre, som har haft svært ved at gå ud på gaden, fordi de simpelt hen var flove over deres tænder, og aldrig turde smile, fordi de syntes, det var flovt.

Vi bliver nødt til at gøre op med det og sige, at det her er et fælles ansvar. Vi skal sikre, at der er, som Venstre så ofte fremhæver, frit valg. Der skal også være frit valg i forhold til, at der ikke skal ligge en økonomisk barriere for at kunne gå til tandlæge.

Når man hører debatten her i dag, synes jeg, at der bliver talt meget om økonomi, og om, at det her er dyrt. Vi har tidligere rejst kravet om, at det netop skulle gøres vederlagsfrit, og at vi skulle tage hele hugget på én gang. Vores vurdering var, at det kostede 7,4 mia. kr. Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at vi nu her i udvalgsbehandlingen får afdækket, hvad de reelle økonomiske omkostninger er i forhold til det, også i forhold til de positive effekter, der er, ved at det forebygger andre sygdomme: hjertesygdomme, kræftsygdomme, mundhulesygdomme i øvrigt. Det er vigtigt, at vi får foretaget den beregning.

Selvfølgelig kan vi gøre det, hvis vi vil. Hvis vi nu siger, at det er en principiel målsætning, vi har, at vi nu skal tage det bid for bid, ja, så bliver vi jo nødt til at gøre det bid for bid. Så bliver vi nødt til at begynde på det gradvis, og det er også derfor, vi i finanslovsforhandlingerne i år har rejst et konkret krav om, at vi så starter med, at vi f.eks. hæver grænsen for, hvornår man kommer ud af den kommunale børnetandpleje, fra 18 til 25 år. Det var bare ét sted at starte, og det kan man faktisk godt. Jeg tror, at tallene viser, at det er omkring 90 mio. kr. for, hver årgang man skal hive ud. Så det er jo ikke et dramatisk eller voldsomt beløb.

Man kunne også se på den såkaldte § 82 a, hvor kontanthjælpsmodtagere har en egenbetaling på 600 kr., som jo reelt set afholder mange fra at benytte sig af den. Den kunne man også afskaffe. Jeg kan ikke huske det præcise tal. Jeg tror, det drejer sig om 50-60 mio. kr. Det kunne også være en mulighed. Der er jo masser af muligheder for, at vi gradvis kan gøre ting. Vi kunne også se på socialtandplejen. Vi kunne sikre, at de steder, hvor der er brugerbetaling, får vi det afskaffet. Det er noget af det, vi konkret sidder og forhandler om i finanslovsforhandlingerne nu, fordi vi har rejst det som krav, fordi vi bliver nødt til at tage den her debat alvorligt og vi bliver nødt til at sikre, at vi gradvis får gjort op med den her helt principielle ulighed.

Derfor vil jeg bare igen også takke forslagsstillerne for at have rejst den her debat og sige, at vi er nogle, der tager den her kamp alvorligt. Vi er nogle, der kæmper for den, og vi stemmer naturligvis ja til det her borgerforslag. Selvfølgelig kan vi gøre det nu og her, men hvis der ikke er opbakning til, at vi gør det nu og her, så lægger vi også pres på de andre partier i forhold til at sikre, at det her bliver noget, vi gør gradvis. Derfor vil vi naturligvis også, som forslagsstillerne også meget ansvarligt skriver i forslaget, få afdækket i udvalgsbehandlingen, hvad de reelle økonomiske omkostninger er i forhold til det her, så vi igen kan fortsætte debatten, men på et mere oplyst og reelt grundlag.

Men det her er en absurditet. Det er en ulighed. Det er en urimelighed, og den skal vi have gjort op med, enten i ét hug eller gradvis. Tak, fordi I har stillet forslaget. Enhedslisten kommer til at stemme for forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Konservative Folkepartis ordfører, og det er hr. Per Larsen.

Tak for det, formand, og tak til forslagsstillerne, som har ulejliget sig med at stille forslaget, og som også har fået tilslutning til det fra så mange mennesker, at det bliver behandlet her i dag.

Det er jo ikke første gang, vi drøfter et forslag om, at tandbehandling skal gøres gratis og finansieres over skattebilletten. Det har vi faktisk drøftet mange gange tidligere. Vi har jo selvfølgelig stor sympati for forslaget, for det er utrolig vigtigt, at folks tænder er i orden, og at man ikke har tandproblemer. Det har jo også, som flere ordførere har nævnt, nogle store konsekvenser i forhold til andre sygdomme. Så der er masser af sympati for forslaget, men sympati og velvilje gør det ikke alene, og den store udfordring er jo finansieringen af det. Der er vi så bare i den uheldige situation, at vi ikke har finansieringen med i det her forslag. Man kan jo ikke bare vedtage noget uden finansiering.

Vi har lyttet os til, at ministeren vil indkalde til forhandlinger, og det ser vi selvfølgelig frem til. Og så må vi også bare sige, at vi har en række ting, som afbøder problemet. Vi har jo omsorgstandpleje, vi har specialtandpleje, vi har socialtandpleje, vi har tilskud til tandproteser og andre ting, også støtte til økonomisk trængte og så fremdeles.

Men vi kommer som sagt selvfølgelig ikke til at støtte det her forslag, fordi der ikke er finansiering på det. Men vi glæder os til at se på det, når vi får en invitation fra ministeren. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Carl Valentin.

Jeg synes, det er en sådan lidt sjov måde, den her debat om det her borgerforslag udfolder sig på. Og jeg synes, det er mærkeligt, at der ikke bare bliver sagt direkte, at det her ikke er Konservatives politik, hvis det er det, der er tilfældet. For hvis der nu lå et borgerforslag om at sænke topskatten f.eks., ville jeg da aldrig gå ind og sige: Meget sympatisk forslag, det kunne være utrolig dejligt, hvis vi kunne sænke skatterne; desværre er det lidt svært at finde finansiering, og derfor kan vi af praktiske grunde nok ikke lige stemme for det her, selv om det ville være rart. Nej, jeg ville da sige det, som det er: Det er ikke Socialistisk Folkepartis politik; vi kan ikke støtte det af de her grunde og så fremhæve dem. Men det er, som om ordføreren sådan lidt undskyldende nærmest siger: Desværre kan vi ikke finde finansiering; det er sympatisk. Altså, hvad er partiets politik egentlig? Vil Konservative fjerne brugerbetalingen på tandlægehjælp og sige, at det her bare er en dårlig indretning, eller vil man ikke?

Ordføreren.

Jamen i den bedste af alle verdener var der jo penge nok, men det er der desværre bare ikke i øjeblikket. Vi har masser af økonomiske udfordringer. Og det her er jo som sagt et sympatisk forslag, men der er også mange andre ting, der presser sig på. Vi har et sundhedsvæsen, som i det hele taget er voldsomt under pres i øjeblikket, og der er masser af udfordringer. Så kan man jo prioritere i forskellig rækkefølge. Jeg kan forstå, at SF har tænkt sig at tage det her med til finanslovsforhandlingerne, og så må vi jo se, hvad der kommer ud af det. Vi er ikke så tæt på de finanslovsforhandlinger, som I er, så det bliver spændende at se, hvor langt I kommer med det. Tak.

Hr. Carl Valentin.

I den bedste af alle verdener er der penge nok – det kunne man jo sige til alle forslag herinde, som koster penge, men man er jo nødt til lidt mere klart at tage politisk stilling, synes jeg i hvert fald, for jeg kan ikke finde ud af, hvad Det Konservative Folkeparti mener om det her. Jeg ved simpelt hen ikke, om man ønsker at indføre gratis tandlægebehandling, hvis man kan finde en finansiering, eller om man principielt hellere vil have, at der er brugerbetaling. Jeg kan ikke finde ud af, hvad partiets politik er; jeg synes, det er svært at finde ud af, og det gør det svært at have en ordentlig politisk debat om det principielle.

Ordføreren.

Jamen vi er helt grundlæggende af den opfattelse, at vores sundhedsvæsen skal være skattefinansieret, og så har man et hjørne her, hvor der kun er en del af det, der er skattefinansieret, og hvor der også er en brugerbetaling. Derfor ser vi også med velvillighed på, at ministeren indkalder til nogle forhandlinger om at forbedre de her ordninger, som jeg nævnte; altså så man jo trods alt har en bund med nogle forskellige ordninger, som gør, at der er lagt et minimum for, hvor dårlige folks tænder kan blive, inden det offentlige træder til.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til Nye Borgerliges ordfører, og det er hr. Lars Boje Mathiesen.

På den ene side har jeg det sådan, at jeg ikke har lyst til at fortælle, hvad andre partier burde gøre. Men på den anden side tror jeg, at vi i hvert fald som Folketing ville gøre klogt i at tage en debat om borgerforslag og om, hvordan vi adresserer dem, for det ville være i alles interesse. For jeg har set flere borgerforslag, hvor der er nogle, der siger: Vi kan sådan set godt lide indholdet i det, men på grund af nogle tekniske elementer omkring borgerforslaget kan vi ikke stemme for det. Og i det her tilfælde er det så finansieringen, som ikke er der, og så er der nogle, der siger: Vi kan ikke bare stemme for et forslag, hvor der ikke er peget på en finansiering. Og det er jo et validt argument, at man siger, at man ikke vil stemme noget igennem, fordi der ikke er peget på en finansiering. Og så er der andre partier, som siger: Jamen vi ved godt, at der ikke er peget på en finansiering af det her forslag, men intentionerne i det gør, at vi stemmer for. Der er sådan en diskrepans, i forhold til om man kan stemme for de her borgerforslag eller man ikke kan stemme for dem, altså om man kan stemme for en idé, uden at der er en finansiering af det i et borgerforslag. Og jeg synes, at hvis vi begynder at sige, at der skal være en finansiering i et borgerforslag, når de bliver fremsat, så skal vi også sørge for, at de borgere, som sætter det ind, kan få en ordentlig vejledning i form af noget sekretariatshjælp for at kunne pege på en finansiering. Det tror jeg vil forbedre hele den her ordning med borgerforslag.

Når det kommer til det her konkrete forslag, er spørgsmålet jo, hvor stor en andel der skal være offentligt finansieret i forhold til de her ting. Så kan man godt vælge at anlægge det syn på det, at det er den største urimelighed, at det er sådan. Man skal bare huske på, at i en lang række andre lande har man også indrettet sig med brugerbetaling på tandpleje; det er ikke noget unikt i det danske system, at der er en vis form for brugerbetaling på tandpleje. Der, hvor jeg synes det kunne være interessant at gå ind og kigge på det, måske også i en udvalgsbehandling, er, i forhold til hvordan andre lande så har indrettet sig på de her områder. For der er tydeligvis en udfordring med folk, som lige pludselig får en regning på 50.000-100.000 kr. Det er der mennesker derude der ikke kan betale. Og der kan man sige, at så har Folketinget jo også et ansvar, fordi man år efter år har sørget for, at man har verdens højeste skattetryk, så det bliver svært at betale den regning. Og man kan jo lidt sige, at den borgerlige løsning ville være at sænke skatten, så folk kunne spare op og derved havde råd til det.

Men jeg synes, at det i en udvalgsbehandling kunne være interessant at gå ind og kigge på det, for jeg ved, at der i forhold til forskellige sygdomme ligger et loft over, hvor stor en regning kan blive. I det svenske system har man simpelt hen et loft over, hvor stor en regning en borger kan få. Der er stadig en form for brugerbetaling, altså en egenbetaling, men der er altså et loft, således at det ikke er økonomien, der skal være det afgørende for, om man får den behandling af sine tænder, som man måske har fået store problemer med, og hvor man har behov for en behandling, som koster 50.000-100.000 kr. Og der synes jeg, at det kunne være interessant at se på, om vi kunne gøre noget for de mennesker, som kommer i klemme dér. For det er jo ikke derfor, at man har brugerbetaling, altså for at skulle straffe de mennesker, hvis tænder går i stykker, og som så skal have en regning på 50.000-100.000 kr. Dér synes jeg at vi har en forpligtelse, og det kunne være sjovt at gå ind og kigge på det her.

Så hører jeg også i debatten i dag, at der er et forslag om at indlemme de 18-25-årige i den kommunale tandpleje. Og der må man bare sige, at det i dag er således, at du som ung kan blive medlem af "danmark", og så får du 100 pct. tilskud til din tandlægeregning. Det koster 4 kr. om dagen; 130 kr. om måneden; godt 1.560 kr. om året. Så kan man sige, at det har folk på su ikke mulighed for. Nej, men kunne løsningen så ikke være, at man sænkede skatten på f.eks. su, så der ville være 1.500 kr. mere i lommen om året? For så kunne folk jo tilkøbe det her. Så vil der stadig væk være et personligt ansvar for at melde sig til; et personligt ansvar at tage for sin sundhed. Men man ville herinde fra Folketinget have tilvejebragt midlerne til, at det kunne lade sig gøre. Og i stedet for at det bliver sådan en debat om enten-eller – altså at man enten slet ikke kan gøre noget, eller at man skal gøre det hele – kunne jeg godt tænke mig, at vi i udvalgsbehandlingen prøvede at gå lidt mere pragmatisk til det og sagde: Er der nogle steder, hvor vi kan dreje på det; er der nogle steder, hvor vi kan gøre det bedre, og hvor vi kan komme tættere på en løsning af det her? Så det skal være ordene herfra.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Uffe Elbæk.

Og den er meget kort. Den går på de mere principielle overvejelser om borgerforslag. Jeg vil bare sige, at jeg i den grad kan bakke op om, at man kigger på, hvordan man kan forbedre det. For det er rigtigt, som ordføreren også siger, at folk så siger, at de ikke kan stemme for det, fordi der ikke er økonomisk finansiering, og at andre siger, at de stemmer for det, fordi de synes, idéen er sympatisk og ambitionen er vigtig. Jeg er fuldstændig enig i, at der må være nogle måder at komme omkring det på, om det så er at sige, at vi f.eks. skal lave vedtagelsestekster, eller at vi får bedre sekretariatsbetjening af de borgere, som stiller borgerforslagene. Så jeg vil bare lige sige, at jeg bakker op om det. Det er det eneste, jeg vil kommentere.

Ordføreren.

Tak. Jeg synes, det er fuldstændig fair. Borgerforslag er jo en ny instans, som vi har herinde. Så jeg synes, det er rimeligt, at man justerer på det. Jeg tror også, at hvis det skal blive ved med at have en værdi, skal borgeren derude også kunne se, at der sker en ordentlig og en grundig behandling af det. Og der kunne der måske være noget mere sekretariatshjælp omkring det, og de kunne få et tilbud, hvor man spørger: Vil I gerne have noget økonomi med i det? Så er der faktisk herinde i Folketinget et sekretariat til rådighed, som kan hjælpe med det. Så kan det være, at dem bag borgerforslaget vælger at sige: Nej, det vil vi ikke. Men så står det i borgerforslaget, så vi herinde i Folketinget, når vi skal tage stilling til det, kan sige: Jamen de har valgt ikke at have økonomi med, og så står det os frit for, om vi vil forholde os til det. Så det er jo en måde, man sådan helt pragmatisk kunne forbedre det på.

Så er det hr. Stinus Lindgreen.

Tak for det, og tak for ordførertalen. Jeg har blot en lille hurtig bemærkning til noget af det, ordføreren nævnte, nemlig at man kan melde sig ind i "danmark". Og det er jo rigtigt, at det kan man. Men vi skal ikke love befolkningen, at det giver gratis tandlægehjælp, for det gør det ikke. Man får gratis eftersyn, hvis man er ung, og så får man tilskud til tandbehandling. Det er bare lige, for at man ikke tror, at man bare kan melde sig ind der og så får hjælp i al evighed.

Ordføreren.

Ja, det er rigtigt. Og for 18-25 år er det 100 pct.s tilskud. Og så er det rigtigt, at for nogle andre grupper er det noget andet. Problemet med "danmark" er jo også, at der er nogle, der kan blive nægtet adgang dertil. Og det er jo især de grupper, som så måske får de kæmpestore regninger. Så jeg tror ikke på, at "danmark" er en løsning, som adresserer det hele. Jeg tror, det kan være en del af løsningen, og jeg synes også, at det i dag på nuværende tidspunkt allerede er en del af løsningen. Men vi har en udfordring med de mennesker, som står med en regning på 50.000-100.000 kr., hvor de skal vælge, om de skal få lavet de tænder. Og nogle gange er det ikke selvforskyldt, nogle gange kan det være sygdomme. Og så ved jeg godt, at der er nogle steder, hvor man så kan få tilskud til det og sådan nogle ting. Men kan man gøre mere der? Og der tænker jeg på, at det kunne være interessant at kigge mod Sverige og det der loft på, hvad man maks. kan komme til at betale, således at folk kan sige: Jamen det her er så min regning for det, men mere bliver det heller ikke.

Hr. Stinus Lindgreen frafalder. Så siger vi tak til ordføreren, da der ikke er flere korte bemærkninger. Og vi går videre til Liberal Alliances ordfører, og det er hr. Henrik Dahl.

Tak for ordet. At tandpleje er gratis, betyder jo, at tandlæger og klinikassistenter arbejder uden løn, og det betyder, at deres instrumenter og materialer er blevet givet til dem som gaver, og at de ikke skal betale husleje. Og at det skulle ske, er jo meget usandsynligt. Derfor handler det her forslag ikke om gratis tandpleje; det handler om, hvem der skal betale for tandplejen. Det siger forslaget ikke noget om, og eftersom det er en meget stor udgift – det er vi alle sammen enige om her i salen – som der ikke er redegjort for, kan vi ikke støtte forslaget.

Men det er jo rigtigt, som det også er blevet sagt før, at man kan tænke sig mange modeller, hvis man vil gøre noget på det her område. Man kunne gøre det lettere at få råd til tandpleje ved at sætte skatten ned, og så kunne man overveje en eller anden solidarisk finansieringsordning for dem, der af den ene eller den anden grund ikke tjener nogen penge, som de betaler skat af. Det er ikke sådan helt nøjagtig det, som vi er tilhængere af, men det er ikke så langt derfra – altså at staten tager det på sig at hjælpe mennesker, der har kroniske sundhedsproblemer, men at en større del, end vi kender til det i dag, af velfærden overgår til privat finansiering og giver nogle flere valgmuligheder, stimuleret af, at rådighedsbeløbet vokser, når skatten falder.

Men et forslag om offentlige udgifter i milliardklassen uden anvist finansiering, som der også er flere partier her i salen der åbenbart er tilhængere af, må vi med al respekt sige ikke er seriøst. Tak for ordet.

Tak for det. Og der er en kort bemærkning fra hr. Peder Hvelplund.

Nu bliver jeg næsten nødt til at spørge, for hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige brugte den samme model – det der med, at man jo bare kunne sænke skatten – om det sådan er Liberal Alliances opfattelse. Nu kan der naturligvis ikke svares på Nye Borgerliges vegne, men er det Liberal Alliances opfattelse, at der er en eller anden form for proportionalitet i tandlægeregningers størrelse, sådan at direktører får væsentlig større tandlægeregninger, end kontanthjælpsmodtagere gør? For hvis man laver det som en skattelettelse, vil skattelettelsen jo bone betydelig mere ud hos de velstående, end den vil hos en kontanthjælpsmodtager eller en su-modtager. Der ville nok skulle en forholdsvis betragtelig skattelettelse til, hvis det alene skulle være en skattelettelse, der skulle kunne finansiere en tandlægeregning.

Ordføreren.

Det er jo simpelt hen principperne bag procentregning, som ordføreren har redegjort for her. Og det er da godt, at man også forstår procentregning i Enhedslisten; det kan man nogle gange godt være i tvivl om.

Men det er jo klart, som vi også siger her, at hvis man virkelig ikke har evnen til at betale, så skal der selvfølgelig være nogle ordninger for folk, der ikke har evnen til det. Men det er også uomtvisteligt, at når man sætter skatten ned – uanset hvor stort et beløb man sætter den ned med – så vokser rådighedsbeløbet for folk, der overhovedet tjener penge.

Hr. Peder Hvelplund.

Nu tror jeg så til gengæld, at det halter lidt med procentregningen hos Liberal Alliance, for hvis man skulle sætte skatten ned på en su eller på den laveste ydelse, f.eks. integrationsydelsen, i kontanthjælpssystemet, så ville det jo blive en forholdsvis beskeden skattelettelse, man ville få. Men det ville jo ikke ændre på, at den regning, man så står med, når man har været hos tandlægen, stadig væk vil være af en betragtelig størrelse.

Så hvis hensigten er, at vi skal sikre, at folk ikke skal afholdes fra at kunne gå til tandlæge af økonomiske årsager, hvorfor så ikke sikre, at det bliver vederlagsfrit i stedet for?

Ordføreren.

Jamen det er jo et spørgsmål om principper, men bemærk, hvad det er, der bliver sagt. Det, jeg siger, er, at hvis man har en meget lille eller slet ikke nogen evne til at tjene penge, så skal der selvfølgelig være nogle solidariske ordninger, som hjælper i de tilfælde. Det skal så modstilles af et andet grundprincip, som er, at valgfrihed, også på sundhedsområdet, er en god ting, og det stimulerer man f.eks. ved forsikringsordninger.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi kan gå videre til ordføreren for Frie Grønne, og det er hr. Uffe Elbæk.

Tak for det. Jeg står her lidt som standin for vores sundhedsordfører, Susanne Zimmer, men budskabet er det samme, og det kommer nok ikke som nogen stor overraskelse for tilhørerne, at vi bakker op om det her borgerforslag. Borgerforslaget sætter jo i den grad fokus på måske det allermest ulighedsskabende problem inden for vores sundhedssystem, nemlig at vi ikke har fri, lige og gratis adgang til tandpleje. Og det er et fuldstændig politisk paradoks, for der er ikke nogen, der kan argumentere for, hvorfor lige nøjagtig den del af kroppen er taget ud af den måde, vi tænker normal sundhed på i Danmark. Altså, der er ikke nogen god grund til det. Det er historik. Og der er heller ikke nogen god økonomisk forklaring, for vi ved mere om, hvor meget gode tænder hænger sammen med en sund krop, eller det modsatte, at dårlige tænder hænger sammen med en usund krop og en dårlig sundhed, så der er både gode politiske argumenter og gode økonomiske argumenter for at gøre noget ved det her. Derfor er det selvfølgelig også dejligt at høre ordførertalerne fra både SF og Enhedslisten – og jeg er helt sikker på, at det samme er tilfældet med Alternativet, når de kommer op – men også fra Dansk Folkeparti og for den sags skyld også Konservative, og at der er en vilje til at gøre noget ved det.

Ordføreren fra Socialdemokratiet sagde, at han drømte om, at der var fri, lige og gratis tandpleje i Danmark, og jeg synes jo så, at vi skal gøre drømmen til virkelighed, og hvis man nu skal sige det sådan lidt humoristisk, vil jeg sige: Prøv at vågne op, Socialdemokratiet, så I ikke bare drømmer. Så jeg håber selvfølgelig, at ministeren virkelig nu sidder og tager ned, at der er så stor en politisk vilje i Folketingssalen, at det her simpelt hen ikke kan fortsætte på den måde, som det er i dag. Tilsvarende sagde Socialdemokratiets ordfører, at han ville rose den tidligere generation for, at de havde kæmpet den her kamp omkring fri, lige og gratis adgang til sundhedssystemet, og så vil jeg bare sige: Jamen skal vi så ikke sige, at den her generation – både den unge del af den og den ældre del af den, for mit eget vedkommende – da for pokker skal gøre noget ved det? Så jeg håber på, at der bliver indkaldt til forhandlinger, og at vi får lagt en langsigtet strategi for at løse det her problem.

Og så har jeg lyst til at sige til de borgere, som har skrevet under på det her borgerforslag, at det godt kan være, at der ikke her og nu er et flertal herinde i salen, men at det, at I overhovedet har taget det her initiativ, er med til både at ilte debatten herinde og at fastholde et politisk pres på os fra de forskellige politiske partier, og at det i den grad er med til også udadtil at skabe en offentlig debat, så selv om der ikke bliver et flertal her og nu, skal I virkelig tage til jer, at det her gør en enorm forskel, og at det tvinger alle os ordførere til at stå her og forholde os til det og argumentere for, om vi synes, det ene er rigtigt eller det andet er rigtigt. Så kæmpe, kæmpe tak til alle de 50.000 danske borgere, der har skrevet under på det her, og til dem, som har taget initiativ til, at debatten er rejst.

Må jeg godt bare lige indskyde, at man ikke taler så meget til folk oppe på tilhørerpladserne. Man taler til Tinget. Tak.

Nå, der er kommet en ny formand i stolen – velkommen. Men tilbage igen: Jeg har kæmpe respekt for borgerforslagets initiativtagere og alle dem, der har skrevet under. Og så glæder jeg mig som sagt bare til, at ministeren indkalder til forhandlinger, og at vi kan tage de forhandlinger på et solidt underbygget grundlag af viden. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Jane Heitmann, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ordføreren for talen. Det har jo egentlig været sådan en lidt spøjs oplevelse at følge debatten her. Adskillige ordførere fra rød blok har jo tordnet imod øget brugerbetaling i sundhedsvæsenet, og det kan jeg godt forstå – det ville jeg også have gjort, hvis jeg selv have stået på talerstolen.

Men lad os lige skrue tiden lidt tilbage til 2012, dengang der var en S-R-SF-regering. Da gjorde regeringen jo det, at den øgede brugerbetalingen på tandområdet, for man flyttede jo 180 mio. kr. fra tilskuddet til tandrensning til de unge over til de danske fængsler. Og jeg vil bare spørge hr. Uffe Elbæk: Stemte hr. Uffe Elbæk for øget brugerbetaling i sundhedsvæsenet på tandområdet, dengang man flyttede de 180 mio. kr.?

Jeg tror, at ordføreren måske ved, hvad jeg stemte, men hvis jeg skal stå her i dag og kigge tilbage, vil jeg sige, at det da var en rigtig dårlig idé. Hvis jeg stemte for det på det tidspunkt, hvor jeg jo stadig væk var medlem af Radikale Venstre, så tror jeg, at jeg fulgte min gruppe i den her sammenhæng.

Men hvis jeg nu skal høre det som ikke bare sådan lidt politisk drilleri, men i stedet snakke fremadrettet og lære noget af det, så synes jeg da, at det var et dårligt forslag. Og jeg håber absolut, at vi kan gøre det bedre fremadrettet.

Fru Jane Heitmann.

Tak for det. Det er selvfølgelig noget af en indrømmelse, og man har jo et standpunkt, til man tager et nyt. Jeg vil da bare sige til ordføreren, at fra Venstres side deler vi holdningen om, at det var en fejl. Det gjorde vi også dengang, hvor vi var fuldstændig forargede over, at man i den grad kunne finde på at pålægge vores unge mennesker en øget brugerbetaling på tandområdet, når vi ved – og det gjorde vi også dengang – at unge mennesker har en tendens til at falde fra, fordi det simpelt hen er for dyrt. Så jeg er så glad for at høre ordføreren her tænke helt anderledes i dag og faktisk sige: Det var da en fejl. Tak for det.

Igen vil jeg sige, at hvis jeg skal høre det som andet end politisk drilleri, vil jeg sige, at jeg faktisk også, da Venstres ordfører var oppe at holde sit indlæg, roste ordføreren og sagde, at det var rart at høre, at Venstre havde de her holdninger til ikke mindst forebyggelse, men også i forhold til hvordan vi sikrer, at de unge bliver ved med at have sunde tænder. Så jeg tror, at vi sagtens kan blive enige her.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Og så er det hr. Torsten Gejl, Alternativet, efter hr. Uffe Elbæk, der lige skal spritte af.

Tak, formand. Jeg synes, at vi her i salen i dag har hørt rigtig mange gode grunde til, at tandlægebesøg i Danmark burde være gratis. De har i hvert fald alle sammen gjort indtryk på mig og Alternativet; ikke mindst det, at folk med de laveste indkomster risikerer at blive rigtig, rigtig syge og dø som konsekvens af, at de ikke har råd til at gå til tandlæge, som konsekvens af, at de har kronisk tandkødsbetændelse osv. Så det er klart, at vi i Alternativet støtter borgerforslaget her.

Det, som selvfølgelig er vigtigt, er, at vi også taler finansiering, når man bare står og støtter sådan et borgerforslag her. Vi vil ikke have noget imod at sætte skatten lidt op. Vi synes ikke, at det her skal finansieres på baggrund af andre besparelser i sundhedsvæsenet; men der er altså også andre måder. Det er ærgerligt, at sådan nogle forslag her gang på gang forbigås, når det handler om de dynamiske effekter, for hvis man laver en investering, så tandlægebesøget bliver gratis, så vil man hurtigt se en effekt i resten af sundhedssystemet.

I løbet af få år vil der altså være fald i antallet af kræfttilfælde, diabetestilfælde, tilfælde af alvorlig hjertesygdom. Og det vil der, fordi den bedre tandsundhed vil føre til, at vi ikke i samme grad får de sygdomme. Der vil komme et fald; det vil sige, at der vil blive flere penge på de sundhedsbudgetter, som giver penge til den type af operationer og behandling af meget alvorlige sygdomme, så vi skal kunne finde de penge. Vi skal kunne finde de penge, og så vil vi kunne sige, at de penge, der er blevet sparet, og som er tilovers, skyldes, at vi har indført gratis tandlægebesøg.

Siden jeg kom i Folketinget for 6 år siden, har vi talt om det, der hedder sociale investeringer, og det handler altså om det her med at lave investeringer, der forbedrer sundheden, trivslen og livskvaliteten og så forfølge de besparelser, som det skaber på de forskellige budgetter, og så løfte det tilbage og bruge det til det, det var tænkt til.

Jeg sagde det faktisk til regeringen, da vi drøftede det her sidst. Jeg spurgte her fra talerstolen, om man i regeringen slet ikke havde gjort sig nogen overvejelser om de såkaldte dynamiske effekter, de kæmpestore besparelser, der vil komme i sundhedsvæsenet. Jeg havde troet, at vi her ville have fået lidt mere at vide om det, og at der var blevet regnet en lille smule på det, for jeg tror, at så betragtelige besparelser faktisk har en stor betydning i forhold til at finansiere det her forslag.

Jeg forstår godt, hvis de, der har skrevet under på det her forslag og har arbejdet med så længe, tænker, at det da er skuffende, at der ikke er mere medgang i dag; men der vil jeg sige, at sådan er det altså nogle gange med store sager, der kommer igennem. Der skal presses på og presses på og presses på, og man må aldrig give op. Jeg forstår godt, at regeringen lige nu ikke tør stå og give store indrømmelse, for så vil der komme 1 milliard journalister og høre, hvordan det skal foregå, når regningen er på 12 mia. kr. om året eller noget i den retning. Så det forstår jeg da godt.

Men jeg tror ikke, at man skal misforstå, at det her er i skred. Det er ligesom med, at vi f.eks. er ved at få afskaffet gensidig forsørgerpligt på grund af et borgerforslag – så sker det lige pludselig. Noget, man ikke har talt om længe, kommer på dagsordenen, og hvis vi bliver ved og ved, vil det også blive løst. Jeg tror, at det kan løses i løbet af 5-10 år, hvis det vel at mærke ikke fører til så stor skuffelse ude i befolkningen, at man slår op i banen, men derimod, at man fatter mod og sætter endnu kraftigere ind, for det gør indtryk på politikere, når så mange mennesker har et ønske, som i virkeligheden er så ærligt og fint.

I Alternativet vil vi selvfølgelig arbejde videre og opfordrer til at forstærke presset. Som sagt tror jeg – det er mit bud – at det kan løses på 5-10 år. Jeg ved godt, at det er lang tid, men det er også en vigtig og meget, meget stor og omkostningsfuld forandring, vi skal skabe. Tak, formand.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Der er ingen fra Kristendemokraterne, så der er ikke flere, der har bedt om ordet.

Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Sundhedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.