Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 149:

Forslag til folketingsbeslutning om bedre datasikkerhed og dataetik.

Af Lisbeth Bech-Nielsen (SF) m.fl.

(Fremsættelse 01.03.2022).

Forhandlingen er åbnet, og først skal vi sige velkommen til justitsministeren. Velkommen tilbage.

Tak for ordene, og tak til forslagsstillerne for at have fremsat beslutningsforslaget. Datasikkerhed og dataetik er vigtige emner, og det er emner, der kun bliver mere vigtige med tiden, efterhånden som teknologien udvikler sig. Med det her forslag lægger forslagsstillerne op til, at regeringen skal fremsætte et lovforslag, der medfører, at Datatilsynet overflyttes til Folketinget. Der lægges samtidig op til, at fremtidige lovforslag i bemærkningerne skal indeholde obligatoriske vurderinger af konsekvenserne for behandling af borgernes data. Endelig lægges der op til, at Dataetisk Råd skal høres ved alle lovforslag, der vedrører behandling af borgernes data. Jeg er selvfølgelig helt enig i, at vi i Danmark skal sikre, at borgernes data behandles lovligt og sikkert; det kan der ikke være to meninger om. Når det er sagt, kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.

I forhold til forslaget om at flytte Datatilsynet fra Justitsministeriet til Folketinget henviser forslagsstillerne til, at instanser, der udfører demokratisk kontrol, bør være uafhængige af regeringen og den udøvende magt. Forslagsstillerne foreslår derfor, at Datatilsynet skal placeres under Folketinget ligesom Folketingets Ombudsmand og Rigsrevisionen. Datatilsynet er imidlertid allerede i dag en uafhængig myndighed. Tilsynet består af et råd, Datarådet, med en højesteretsdommer som formand og et sekretariat. Tilsynet udøver sin funktion i fuld uafhængighed, og tilsynet lever derfor bl.a. også op til EU-reglernes krav om uafhængige tilsynsmyndigheder. Det synes jeg er vigtigt. Det betyder, at regeringen ikke kan instruere Datatilsynet i, hvordan tilsynet skal udføre sine opgaver og beføjelser. Vi finder derfor ikke, at der er behov for at ændre på Datatilsynets organisatoriske forankring, f.eks. ved at placere tilsynet under Folketinget.

Det kan i den forbindelse nævnes, at tilsynet både fører tilsyn med det offentliges og det privates overholdelse af databeskyttelseslovgivningen. Datatilsynet kan i den forbindelse eksempelvis træffe juridisk bindende afgørelser om påbud og udstede administrative bødeforelæg. Bl.a. i lyset af beføjelserne, og at der føres tilsyn med private, adskiller Datatilsynet sig væsentligt fra de kontrolinstanser, som i dag er forankret under Folketinget, hvis kerneopgave er at føre kontrol med den offentlige forvaltning på vegne af Folketinget. På den baggrund er Datatilsynet ikke naturligt placeret sammen med de øvrige organer under Folketinget. Og det er også baggrunden for, at jeg mener, at den nuværende organisatoriske forankring af Datatilsynet ud fra mere principielle betragtninger forekommer mest naturlig.

Forslagsstillerne ønsker som nævnt, at alle lovforslags bemærkninger skal indeholde et obligatorisk punkt om konsekvenserne for behandlingen af borgernes data. Ifølge lovkvalitetsvejledningen bør alle lovforslags bemærkninger indeholde en række obligatoriske punkter om forslagenes konsekvenser. Punkterne skal indeholde en beskrivelse af et lovforslags konsekvenser på det pågældende område. Punkterne er obligatoriske i den forstand, at de skal medtages i et lovforslags bemærkninger, selv om der ingen konsekvenser er på det pågældende område. De obligatoriske punkter er bl.a. økonomiske, implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige, økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet og administrative konsekvenser for borgerne.

Der er ikke i dag et obligatorisk punkt om konsekvenserne for behandlingen af borgernes data. Alle væsentlige konsekvenser af et lovforslag bør imidlertid fremgå af lovforslagets bemærkninger, uanset om konsekvenserne er omfattet af et obligatorisk punkt eller ej. Desuden fremgår det udtrykkeligt af lovkvalitetsvejledningen, at bemærkningerne bør indeholde et punkt om forholdet til databeskyttelseslovgivningen, hvis lovforslaget giver anledning til mere omfattende overvejelser om det. I så fald skal det placeres som et selvstændigt punkt umiddelbart før de obligatoriske punkter.

Det er regeringens holdning, at et obligatorisk punkt som foreslået vil føre til en yderligere bureaukratisering af lovarbejdet, længere lovforslag og noget, som ikke står mål med den merværdi, der eventuelt vil kunne opnås. Hertil kommer, at yderligere obligatoriske punkter risikerer at medføre, at lovforslagene bliver længere, da der oftere end i dag vil skulle medtages en beskrivelse af konsekvenserne for behandlingen af borgernes data, og hermed mister man den overskuelighed, der er meningen med de obligatoriske punkter, uden at merværdien for lovkvaliteten kan retfærdiggøre det. Derfor kan vi heller ikke støtte den del af beslutningsforslaget.

Det samme gælder den sidste del beslutningsforslaget, der handler om obligatorisk høring af Dataetisk Råd. Det fremgår også her allerede i dag af lovkvalitetsvejledningen, at myndigheder og organisationer, der vil blive berørt af et lovforslag, bør høres. Dataetisk Råd bør derfor allerede i dag høres over lovforslag, der vedrører deres område, ligesom alle, også Dataetisk Råd, kan følge med på høringsportalen og afgive høringssvar, hvis de ønsker det. Tak for ordet.

Tak til justitsministeren for talen. Jeg vil gerne give ordet til fru Lisbeth Bech-Nielsen fra SF.

Altså, jeg skal jo sige tak for talen, men jeg synes egentlig, at det er meget skuffende. Men først og fremmest tillykke med den nye ministerpost.

Jeg mener simpelt hen, at justitsministeren har misforstået det, hvis han mener, at de her punkter er dækket af i dag. For at tage det første mener Rådet for Digital Sikkerhed simpelt hen, at man ikke bør have Datatilsynet liggende under Justitsministeriet. Men derudover var det et enigt Retsudvalg – inklusive retsudvalgsmedlemmer fra Socialdemokratiet – som efter Se og Hør-skandalen indstillede, at man flyttede Datatilsynet, netop for at der ikke skulle herske tvivl om det.

Derudover vil jeg sige, at det, at man i et skema lige kommer halvanden centimeter længere ned i et lovforslag – som vi nogle gange ser er på hundredvis af sider – og man skriver, om det har dataetiske konsekvenser eller ej, kan jeg simpelt hen ikke forstå skulle være bureaukratisk.

Værsgo, justitsministeren.

Det er rigtigt nok, at der tilbage i, jeg tror, det var 2015 var et enigt retsudvalg, men så vidt jeg lige husker, fra da jeg for nylig læste op på det, var det ikke et enigt Retsudvalg, der mente, at Datatilsynet skulle flyttes, men et Retsudvalg, der mente, at man skulle undersøge mulighederne for det. Og i øvrigt er der jo siden dengang i Bruxelles vedtaget et nyt direktiv, og det er jo i forlængelse af det direktiv, vi nu kan sige, at der ikke er noget i strid med EU-reglerne, i forhold til at Datatilsynet hører under Justitsministeriet som en uafhængig myndighed. Det er en uafhængig myndighed, og det understreges vel også af, at Datatilsynet også rejser alvorlig kritik af Justitsministeriet. Så det er jo ikke sådan, at de er påvirket af politiske beslutninger.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen, værsgo.

I forhold til de to andre elementer, netop om konsekvensvurderingerne, må man bare sige, at selv om man i dag kan skrive i et lovforslag, at der er dataetiske konsekvenser, så ser vi, at det ikke sker, ligesom Dataetisk Råd heller ikke er automatisk høringspart i de her ting, og vi har bare et samfund, der ændrer sig hastigt i de her år i forhold til brugen af kunstig intelligens og samkøringen af data, og hvad det ellers betyder af retssikkerhed for både borgere og virksomheder. Og der synes jeg, det er beskæmmende, at vi vedtager lovforslag med hovedet under armen, som vi bl.a. så det med et skatteforslag ved juletid.

Værsgo, ministeren.

Jeg synes ikke, vi skal vedtage lovforslag med hovedet under armen, og jeg har godt fulgt lidt med på sidelinjen i forhold til det lovforslag fra Skatteministeriet og kan også forstå, at hvis man kunne gøre det forfra, havde man nok haft nogle ekstra høringsparter på det lovforslag.

Men jeg tror også bare, vi skal huske på, når vi diskuterer, hvad der skal være obligatoriske elementer i et lovforslag, at der – det har jeg tidligere hørt – også er folk, der siger, at vi skal have en vurdering af, hvad det betyder for uligheden, eller hvad det betyder for verdensmålene eller klimakonsekvenserne, og at vi på den måde også ender med at udvande, hvad der er af obligatoriske bemærkninger i lovforslaget. Og jeg tror, vi skal passe på med at udvide det for meget.

Tak til justitsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så er det Socialdemokratiets ordfører. Værsgo, hr. Bjørn Brandenborg.

Tak for det. Med det her beslutningsforslag lægger forslagsstillerne op til tre forskellige ting, for det første at regeringen sørger for, at Datatilsynet overflyttes fra Justitsministeriets ressort til Folketinget, for det andet at fremtidige lovforslag skal indeholde en obligatorisk vurdering af konsekvenserne for behandlingen af borgernes data, og for det tredje at Dataetisk Råd skal høres ved alle lovforslag, der vedrører behandlingen af borgernes data.

Datasikkerhed og dataetik er et vigtigt emne, og jeg er sikker på, at vi alle på tværs af partier er enige om vigtigheden i, at borgernes data behandles lovligt og sikkert. I Socialdemokratiet mener vi dog ikke, at de tre initiativer, som beslutningsforslaget lægger op til, er den rigtige vej at gå.

I forhold til Datatilsynet er tilsynet efter reglerne i databeskyttelseslovgivningen allerede en uafhængig tilsynsmyndighed, også af Justitsministeriet. Der er altså ikke nogen instruktionsbeføjelser, og tilsynet tilrettelægger og varetager selv sine opgaver. I forhold til et eventuelt obligatorisk datapunkt i bemærkningerne fremgår det allerede klart af lovkvalitetsvejledningen, at et lovforslags bemærkninger, hvis lovforslaget giver anledning dertil, bør indeholde et punkt om forholdet til databeskyttelseslovgivningen. I det hele taget skal alle væsentlige konsekvenser af et lovforslag fremgå af bemærkningerne.

I forhold til Dataetisk Råd er det allerede sådan i dag, at Dataetisk Råd bør høres, når det kommer til lovforslag om behandlingen af borgernes data. Det fremgår således klart af lovkvalitetsvejledningen, at alle offentlige myndigheder og organisationer m.v., der er berørt af en lov, bør høres over lovudkastet.

Vi er helt enige med forslagsstillerne i, at vi skal værne om borgernes data, men det er ikke vores opfattelse, at der er behov for ændringer på de nævnte områder. Tværtimod kan vi godt være bekymrede for, at forslagsstillerne vil gøre nogle i forvejen tunge og komplicerede processer unødigt tungere. Vi kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning. Værsgo, fru Lisbeth Bech-Nielsen fra SF.

Den offentlige sektor undergår en form for revolution i de her år, men den er måske lidt usynlig for mange af os, der ikke befinder os i maskinrummet. Det drejer sig bl.a. om profilering af borgere i beskæftigelsessystemet, i forhold til om de er i risiko for langtidsledighed, og på det socialretlige område bruger man også data, man bruger maskinlæring og kunstig intelligens. Og rigtig mange af de ting kan, hvis de bliver brugt rigtigt, være en stor gevinst, men bliver de brugt forkert, kan de udgøre en kæmpe trussel for borgernes retssikkerhed.

Det er bare et område, som jeg desværre synes er ekstremt underbelyst fra politisk side. Der har vi brug for hjælp fra eksperter til at give os gode råd, og jeg har set i forbindelse med et hav af lovforslag, at det foregår på områder som f.eks. Skatteministeriets ressort, hvor ordførerne måske ikke er optaget af det her område. Vi har simpelt hen brug for noget hjælp, og derfor kan jeg ikke forstå, at Socialdemokratiet ikke kan støtte, at vi enten får konsekvensvurderinger eller anbefalinger fra høringsparter, der har stor viden om det her område.

Bjørn Brandenborg, værsgo.

Tak. Jeg og Socialdemokratiet er helt enige med fru Lisbeth Bech-Nielsen i, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at værne om borgernes data, og min redegørelse for det her bunder i, at jeg synes, at vi i dag har en lovgivning, som også muliggør, at vi kan gøre det.

Jeg kender ikke til den konkrete sag fra Skatteministeriet, som både spørgeren og for lidt siden også ministeren nævnte, men jeg er fuldstændig enig i, at vi selvfølgelig skal sørge for, at de parter, som et lovforslag berører, også bliver spurgt. Og hvis ikke de gør det, tænker jeg, at der et eller andet sted i et ministerium er en god grund til det. Ellers er det jo sådan, at hvis man som part synes, at vi skal være opmærksomme på noget, eller man gerne vil indgive et høringssvar, så er det tilgængeligt for alle at følge med i de lovforslag, som bliver fremsat i Folketinget. Det er ikke en undskyldning for noget – det er måske bare et forsøg på at forklare.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det Venstres ordfører. Værsgo til hr. Preben Bang Henriksen.

Tak for det. Forslaget, vi behandler fra SF, indeholder tre elementer. Jeg skal ikke trætte Tinget med at gentage dem, for de to foregående talere har til fulde beskrevet dem. Lad mig tage dem i omvendt rækkefølge: Det sidste synes vi er en glimrende idé, altså at Dataetisk Råd skal være høringspart. Jeg har slået det efter, og det ser ud til at være 15 ualmindelig kompetente personer, men jeg noterer også det, ministeren siger, nemlig at det er de vist allerede i dag. Berørte organisationer høres i dag, og der er de imellem. Men hvis der mangler støtte til det, kan man regne med Venstre.

Det kan man derimod ikke til de to andre punkter. Det første er, at Datatilsynet skal overflyttes, fordi de ikke er uafhængige. Der må jeg sige, at så vidt jeg kan se, er Datatilsynet en uafhængig tilsynsmyndighed med en højesteretsdommer som formand. Jeg har ikke set dokumenteret noget uhensigtsmæssigt ved den eksisterende opbygning. Derfor ser jeg heller ingen grund til at lave om på den. Med hensyn til konsekvensberegningerne må jeg sige, at vi har en lovkvalitetsvejledning med nogle obligatoriske punkter, der også indeholder, at alle væsentlige punkter skal være beskrevet. Jeg ser egentlig ingen grund til at lave mere bureaukrati, som også min kollega var inde på i sine sidste bemærkninger.

Så det bliver et nej til de to første punkter og et ja til det sidste.

Tak til hr. Preben Bang Henriksen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så ser jeg heller ikke umiddelbart nogen ordfører fra Radikale Venstre, og SF kommer lidt senere, så derfor er det Enhedslistens ordfører. Værsgo til hr. Bruno Jerup.

Tak for det. Det her er et rigtig godt forslag – tak til forslagsstillerne for at komme med det her. Der er ingen tvivl om, at spørgsmålet omkring vores datasikkerhed fremadrettet vil komme til at fylde mere og mere i hele vores velfærdssamfund. Vi ser, at diskussionen allerede nu er nævnt i forhold til socialområdet, men vi ved også, at der i forhold til sundhedsområdet bare kommer mere og mere, og vi har kun lige set den første lille del af det. Derfor synes jeg, at det er meget fornuftigt, at man sådan forsøger på at være lidt på forkant med det her emne, for det er faktisk noget, der kommer til at fylde rigtig, rigtig meget i fremtiden.

Derfor synes vi i Enhedslisten, at det her er et godt forslag, og vi støtter alle tre elementer. Vi synes, det er meget fornuftigt, at Datatilsynet overflyttes, så det kommer til at ligge under Folketinget og ligesom bliver uafhængigt, men opererer direkte under Folketinget. Det mener vi faktisk er meget fornuftigt.

Vi synes også, at det er fornuftigt, at man får en obligatorisk konsekvensvurdering. Det er jo sådan, at for nogle typer af forslag vil det i praksis være en linje, hvor der står: Ingen konsekvenser – eller et eller andet i den stil. Og så vil der være nogle forslag, hvor det er sådan, at der vil komme til at stå noget mere, selvfølgelig fordi det er vigtigt, ikke?

Altså, det kunne jo f.eks. være, hvis det er sådan, at man skal lave en lovgivning på sundhedsområdet, som drejer sig om, hvordan regionerne ligesom skal administrere alle de data, de har om borgerne og patienterne. Så kan det jo godt være, at man er nødt til at udfolde lidt mere, hvad der ligger i det konkrete lovforslag. Så det synes vi faktisk giver god mening; også fordi, som jeg startede med at sige, at vi tror, at det her område er noget, der fremadrettet kommer til at fylde mere – meget mere.

Det sidste, om at Dataetisk Råd skal være høringspart, finder jeg det også ganske naturligt at det bliver.

Så samlet set er det et godt forslag, og vi støtter det hundrede procent.

Tak til hr. Bruno Jerup. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det Det Konservative Folkepartis ordfører – værsgo til fru Britt Bager.

Tak for det. I den offentlige debat er der stort fokus på brugen af data og etiske spørgsmål, både i forhold til offentlige myndigheder og i forhold til den private sektor. I Det Konservative Folkeparti har vi meget stor forståelse for den offentlige debat om anvendelsen og beskyttelsen af personoplysninger. Det er vigtigt, at vores personoplysninger behandles på betryggende vis, og at det sker på en forsvarlig måde. Det var også derfor, at den tidligere regering først nedsatte en ekspertgruppe og siden Dataetisk Råd.

Dataetisk Råd kommer med dataetiske anbefalinger og deltager i den offentlige debat om dataetiske dilemmaer og problemstillinger i samfundet i lyset af den nye teknologi. Dataetisk Råd drøfter, hvordan dataetiske tiltag kan forbedre konkurrenceevnen i erhvervslivet. Det er en vigtig opgave, for vi skal prioritere databeskyttelse og beskyttelsen af danskernes personoplysninger højt.

Beslutningsforslaget, som vi behandler her i dag, har flere elementer. Lad mig starte med de elementer, som Det Konservative Folkeparti ikke kan bakke op om. Forslagsstillerne foreslår, at Dataetisk Råd skal flyttes til Folketinget frem for at høre under Justitsministeriet. Jeg mangler imidlertid et tungt argument for, hvorfor en forankring i Folketinget skulle være bedre end en forankring i Justitsministeriet – så den del støtter vi ikke op om.

Forslagsstillerne foreslår også en konsekvensvurdering af hvert enkelt lovforslag, vel at mærke uden at anvise finansiering hertil. Det kan vi heller ikke bakke op om.

Til gengæld finder vi det yderst relevant, at Dataetisk Råd indsender høringssvar på samme måde og på samme vilkår som andre høringsparter. Jeg var egentlig af den opfattelse, at det stod enhver frit for at indsende et høringssvar, men hvis det ikke er tilfældet, skal vi bestemt have sikret, at det kan ske.

Tak til den konservative ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Værsgo til DF's ordfører. Der er hr. Peter Skaarup.

Tak for det. Helt grundlæggende er data jo på alle mulige måder helt nødvendige for vores moderne samfunds trivsel. De data, der så bliver indsamlet om borgerne, skal selvfølgelig indsamles under ordentlige forhold og også kontrollerede forhold fra offentlighedens side. De data, der bliver indsamlet, må også nødvendigvis kunne underkastes et tilsyn, altså om man behandler de data ordentligt. Det skal så være et tilsyn, der holder ordentligt øje med, at det foregår på den rigtige måde. Der synes vi egentlig, at vi er meget tiltalte af det, som forslagsstillerne foreslår her, nemlig at vi på samme måde som med f.eks. Folketingets Ombudsmand har en institution under Folketinget, der varetager den her opgave, og som jo også uden at drukne i det bevillingscirkus, der sikkert nogle gange er i staten, kan komme til Folketinget og sige, at vi altså har brug for nogle flere muskler til f.eks. at kontrollere Facebook, eller hvad det nu kunne være, der rusker rundt med vores data derude i verden.

I det store og hele synes vi, det er godt, at der bliver rejst en debat om det her af SF, og at man med fordel kan gøre Datatilsynet mere uafhængigt af Justitsministeriet og regeringen. Så vi vil godt være positivt indstillede over for forslaget. Det kan være, at der er nogle ting, der skal files lidt på under udvalgsbehandlingen, og det kan være, at det skal ende med en beretning, eller hvad man nu kan gøre, men grundlæggende vil selve signalet – selve idéen om, at man giver nogle muskler til nogle, der ikke er inden for regeringens kontrol – være meget fornuftigt, synes vi.

Tak til hr. Peter Skaarup. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Da jeg ikke umiddelbart ser flere ordførere i salen, er det nu ordføreren for forslagsstillerne, fru Lisbeth Bech-Nielsen fra SF. Værsgo.

Tak, formand. Der er utrolig mange data på borgere og på virksomheder i et land som Danmark. Vi har med cvr-register, cpr-register og alt muligt andet en lang tradition for at have utrolig meget data på vores borgere. Det har vi nogle kæmpestore gevinster ved, og det har vi også nogle risici ved. Gevinsterne er vel velkendte. Det er forskning, specielt på baggrund af sundhedsdata, det er i forhold til det, vi diskuterede lige før, med politiopklaring af forbrydelser, og det er trivselsmålinger af vores børn. I det hele taget får vi utrolig meget brugbar viden ud af at have rigtig, rigtig meget data, men med det følger der jo også et kæmpestort ansvar for at sikre borgerne, også i forhold til at man ikke sjusker med deres data, som vi desværre har set. Der har været tab af cd-rom'er med personfølsomme oplysninger og politiregistre, der blev udsat for læk og for hacking. Vi har desværre en sørgelig 17. plads i forhold til datasikkerhed, hvorimod vi er i toptre af verdens mest digitaliserede lande, og den diskrepans er jo lidt bekymrende. De to ting skulle helst følges ad.

Én ting er, hvis der ikke bliver passet godt nok på borgernes data, men der er jo også det andet element, som handler om, hvordan vi bruger det aktivt og med overlæg. For 2½ år siden var der en ung dansk kvinde, Telli Karacan, som var færdig med sit statskundskabsstudie og havde sit første møde på jobcenteret, hvor hun skulle udfylde et skema om sig selv med nogle oplysninger. Men der var allerede tastet nogle oplysninger ind om hende, nemlig hendes etniske baggrund. Hun er dansk statsborger, har boet i Danmark hele sit liv og har færdiggjort en universitetsuddannelse, og hun fandt ud af, at hun på baggrund af sin etnicitet blev profileret til at være i risiko for langtidsledighed. Det ville hun ikke finde sig i, så det gjorde hun en sag ud af, som viste sig at være meget principiel. Det rejste nogle principielle spørgsmål om, hvilke data og hvilke informationer man kan bruge til at profilere folk med. For vi bruger profilering som et værktøj. Politiet bruger det selvfølgelig; det ved vi. Men man bruger det også i høj grad inden for beskæftigelsessystemet og inden for det sociale område.

Vi havde en diskussion, også her i Folketinget, for et par år siden om det, man kaldte Gladsaxemodellen, hvor man med de bedste intentioner i verden ville bruge en masse data, som skulle samkøres og bruges til forhåbentlig at kunne udpege, hvilke børn man skulle holde øje med om var i risiko for at vantrives og mistrives. Men mange eksperter sagde, at det skulle man altså passe rigtig meget på med, for med den her profilering af danske forældre kunne man jo prøve at foruddiskontere, hvad der så ville ske. Altså, hvis man får minuspoint i det offentlige system, fordi ens børn går til psykolog eller bliver mobbet eller man glemmer en tandlægeregning eller, som et af kriterierne også var, afleverer en bog for sent på biblioteket, er spørgsmålet, hvad der så mentalt sker med en befolkning. Så begynder man måske at prøve at gå lidt under radaren. Man bruger ikke offentlige tilbud, og man bruger ikke SSP eller skolepsykologen, for man skal i hvert fald ikke ind i det her system, hvor man bliver profileret og der kommer datapunkter på en selv og ens børn.

Der er rigtig, rigtig mange gevinster ved, at vi ved så meget, både om hinanden, om vores sundhedsområde osv., men der er også nogle store risici ved det, og for at vi ligesom kan bruge det bedst muligt, har vi brug for kloge mennesker, der også gør os opmærksomme på, når vi er på vej ud ad en forkert vej.

Det var f.eks. tilfældet, da vi ved juletid skulle stemme for et forslag fra skatteministeren, som jo lød meget tilforladeligt: Vi vil gerne fange the bad guys, vi vil gerne fange dem, der fusker, dem, der snyder, og dem, der hvidvasker, og derfor skal vi ligesom trawle internettet for informationer for at prøve via maskinlæring at fange nogle oplysninger. Der var bare et hav af problemer i det lovforslag, men det blev ikke fanget af skatteordførerne, fordi skatteordførerne ikke beskæftiger sig ret meget med dataetiske problemstillinger. Vi havde efterfølgende i Skatteudvalget en eksperthøring, hvor nogle af de her eksperter, bl.a. fra Dataetisk Råd, sagde til os, at man godt kan opnå nogle af de ting, man gerne vil, men på en bedre måde, og at det ville de have kunnet fortælle os, hvis de havde været på f.eks. høringslisten. Det er jo rigtigt nok. Hvis man har al tid i verden, kan man godt sidde og overvåge Folketingets arbejde og se, hvad der bliver sendt ud, men vi har jo netop høringslister, fordi vi er interesserede i at få at vide, hvad erhvervslivet, ngo'erne eller interesseorganisationerne tænker om noget, for at blive klogere og kunne rette vores lovarbejde til. Det er på baggrund af det, at et af elementerne er, at man skal være høringspart.

Noget andet er konsekvensvurderingerne, og jeg forstår simpelt hen ikke – nogle gange bruger jeg virkelig mange og lange aftener på at tygge mig igennem de mange, mange siders lovstof, som vi får tilsendt – at det skulle være en bureaukratisk tilføjelse, at der ud af nogle gange 100 sider i ét skema var en ekstra linje, hvor der stod: ingen dataetiske konsekvenser. At det skulle være en bureaukratisk tilføjelse, kan jeg simpelt hen ikke se. Det, jeg hører i dag om det arbejde, der bliver gjort, er, at hvis der er dataetiske problemstillinger, vil det alligevel blive skrevet ind. For det første mener jeg simpelt hen, at det er faktuelt forkert. Det sker ikke i dag, ikke i det omfang, som vi har behov for. Og det andet er, at hvis det arbejde alligevel blev gjort, ville det jo ikke være en bureaukratisk ekstrating.

Endelig mener vi, som flere også har været inde på, at Datatilsynet bør ligge i Folketinget, selvfølgelig uden at vi skal diktere, hvad de skal lave, ligesom også Ombudsmanden og andre institutioner ligger her. Det bør ikke ligge hos en udøvende myndighed. Det har Rådet for Digital Sikkerhed også opfordret til, og det var et enigt Retsudvalg også enige om i 2015 oven på Se og Hør-skandalen – man ville have undersøgt, om det ikke lå bedre i Folketinget.

Jeg vil gerne sige tusind tak til både DF og Enhedslisten for deres støtte, og jeg vil også gerne sige tak til Venstre og Konservative for deres delvise støtte. Vi kan jo lige finde ud af i udvalget, hvordan vi håndterer det.

Til sidst vil jeg bare sige, at jeg synes, det er et kæmpestort demokratisk problem, at det her område ikke har større bevågenhed. Nogle af jer, der har været oppe på talerstolen i forbindelse med behandlingen af det her lovforslag, ved selvfølgelig noget om det, fordi I beskæftiger jer med det, men jeg mener simpelt hen ikke, at det har den brede bevågenhed i Folketinget, som det burde have. Vi er simpelt hen ved at lave en stille revolution af hele vores offentlige sektor ved brug af kunstig intelligens, maskinlæring, datasamkøring osv., og det synes jeg simpelt hen ikke at vi som Folketing er rustet godt nok til at håndtere, og det synes jeg er et problem.

Men tak til alle, også dem, både ministeren og ordførerne, som var uenige i forslaget. Jeg håber egentlig bare, at vi kan få noget mere opmærksomhed på det her område. Tak.

Tak for ordførertalen. Der er en kort bemærkning. Den er fra fru Britt Bager fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg er sådan set meget enig med ordføreren i, at det her er et emne, der fortjener enormt stor bevågenhed. Derfor sad jeg også og lyttede til ordførerens tale, og jeg synes bare stadig væk ikke, at jeg har hørt noget godt argument for, hvorfor det skulle hjælpe at lægge rådet i Folketinget frem for at lade det ligge i Justitsministeriet.

Ordføreren.

Der er både på EU-niveau og i organisationer som Transparency International og andre nogle, som mener, at den type tilsynsmyndigheder ikke bør ligge hos den udøvende magt. Dermed ikke sagt, at Justitsministeriet i det her tilfælde blander sig i Datatilsynets arbejde, men bare den usikkerhed, der kan være, er der mange der mener ikke klæder den måde, vi magtopdeler på i Danmark. Man bør simpelt hen slet ikke have den usikkerhed omkring det arbejde, fordi Datatilsynet jo også, uden at man føler et vist pres – og det siger jeg ikke, at man gør her – skal kunne kritisere den til enhver tid siddende regering på deres område.

Britt Bager, værsgo.

Så til noget helt andet, for jeg er faktisk meget enig med ordføreren i, at det er virkelig vigtigt, at vi hører fra det her råd, når vi udarbejder lovforslag. Kunne vi ikke ligesom komme den konsekvensvurdering, som ordføreren efterlyser, i møde ved at sige: Nu tager vi dem ind som høringspart? Så er det jo ikke nødvendigt med den konsekvensvurdering, for så er det vores opgave som ordførere, at vi, hver gang de sender et høringssvar ind – og det gør de vel, hvis der er en konsekvens – så læser det og protesterer. Kunne man ikke ligesom løse det på den måde?

Værsgo.

Det vil i hvert fald være et rigtig godt stykke ad vejen, for fru Britt Bager har ret i, at så ville de jo i høj grad påpege problemerne. Men man kunne godt spørge om, hvorfor vi så har vurderinger af økonomiske konsekvenser eller miljømæssige konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet i det skema. For det har vi jo også kloge høringsparter der beretter om, når vi laver lovgivning på det område, der rammer dem.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Lisbeth Bech-Nielsen. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.