Jeg vil da gerne på vegne af arbejdsfællesskabet Gæs og Gaser, som nogle af jer måske har hørt om, takke for debatten her i dag i forbindelse med beslutningsforslaget her, som har været til behandling. Jeg synes egentlig, at debatten har været ganske fin. Jeg vil sige, at det nok ikke kommer som nogen overraskelse, at vi ikke får flertal for det som sådan. Jeg havde da ønsket det, men omvendt kender jeg jo også til regeringens tilgang til beslutningsforslag fra oppositionen, og jeg kender også til nogle partiers vriden hænder over, at det her ikke er særlig dejligt. Det sidste er nok der, hvor den ligger, for det betyder jo egentlig, at hvis man vælger at stemme for det her beslutningsforslag, får man også lidt sine egne hænder på kogepladen i forhold til at anerkende og vedkende, at vi igennem mange, mange år, jeg vil næsten sige årtier, her i Folketinget ikke har indført regelforenklinger og afvikling af dårlige ting, men at vi faktisk har tilført en en lang række dårlige lovgivninger om gennemførelse af lastbil- og godskørsel, vognmandsbranchens vækstbetingelser i Danmark og ikke mindst chaufførernes og de ansattes handlemuligheder for at passe deres arbejde uden at være bange for at få store bøder, f.eks. for at køre med levende grise. Noget af det nyeste, vi har oplevet, er jo, at det er den enkelte chauffør, som lige pludselig efter en ændring i en bekendtgørelse fra en forhenværende minister stod med skægget i postkassen.
Men det ændrer ikke på, at hvis man støtter det her beslutningsforslag, er man også med til at vedkende sig ejerskab af fortidens synder, man vil også være med til at anerkende, at man har været med til måske at tage nogle beslutninger, som måske egentlig lød til at være gode nok og til at være de rigtige, men når man kigger på det i 2022, er der bare en række steder, hvor det har bevæget sig i den forkerte retning.
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg selv har en baggrund som speditør og har arbejdet inden for transportbranchen tidligere, og selv om det er mange år siden, må jeg sige, at jeg ikke har et klart billede af, at det er blevet synderlig bedre og i særdeleshed ikke, efter at vi kom ind i det indre marked, selv om det også er mange år siden. Derfor er det her jo egentlig et forslag, som bl.a. har skullet dokumentere, at der er rigtig, rigtig mange gode steder, hvor man kan byde ind, også med nogle forbedringer i lovgivningen og regler, trafikregler, alt muligt andet, uden at man begynder at bruge EU som den helt store åbenbare undskyldning og siger, at det må vi ikke for mor EU eller andre. Der er faktisk mulighed for at gøre meget, hvis vi vil.
Men det er jo ikke første gang, at vi oplever, at en regering føler sig kaldet til bare at sige henkastet, at det godt kan være, at der er rigtig mange gode elementer i forslaget, men det kommer fra oppositionen, så det støtter vi ikke. Det kan man så have en holdning til, men jeg synes bare, det er drønærgerligt, for jeg har ikke fremsat det for at pudse min egen glorie eller for at sige, at de blå er bedre end de røde, jeg har gjort det, fordi jeg tror på, at vi kan gøre branchen bedre, både den interne konkurrence i Danmark, men også i forhold til både medarbejdere og vognmænd i et samarbejde. Så det har ikke noget at gøre med nogle forslag, hvor man vil komme og tryne den ene gruppe over for den anden.
Jeg synes jo, det er påfaldende, at de partier, der typisk siger nej i dag – nu ved vi ikke, hvad SF siger endnu, men jeg lever i håbet – er de her arbejderorienterede partier, som mener, at de skal gå med røde faner 1. maj og alt muligt andet, dem, der går ind for arbejdsmarkedets parters samarbejde og forhandling, det er dem, som mener, at der ikke er grobund for at lave en samarbejdende forhandling omkring hele det danske transporterhvervs tiltrækningskraft på danske arbejdstagere, som synes, det kunne være spændende at begive sig ud i den her branche. Vi oplever faktisk i dag, at det er svært at rekruttere danske lastvognschauffører på ordentlige danske lønmodtagervilkår i danske virksomheder, med danske trækkere på danske nummerplader, med trailere, som er indregistreret i Danmark.
Hvorfor er det så det? Det er det, fordi nogle af dem føler sig udsat for rigtig, rigtig dårlige arbejdsbetingelser, de føler, de bliver overbebyrdet i forhold til trafikreglerne, ikke i forhold til at køre bilen, for det kan de nok finde ud af, men altså i forhold til alle de her regler, vi efterhånden har indført med lille hvil, stort hvil og alt muligt andet, som absolut indeholder en masse gode initiativer også, for jeg er helt med på, at vi ikke skal ødelægge den danske trafiksikkerhed, men vi skal i hvert fald kunne tilbyde nogle regler, der samlet set virker ordentlige og også forklarlige.
Det er faktisk det, jeg mener er den allerbedste måde at komme i mål med noget på uden at gøre det hele til sådan en eller anden politisk slagmark, altså ved, sådan som vi foreslår i det her beslutningsforslag, at lade arbejdsmarkedets parter komme med, lade brancheorganisationerne, 3F, fagforeningerne, som organiserer danske chauffører, komme med, lade nogle af de store speditørvirksomheder, ITD, Danske Langtursvognmænd, DTL og andre komme med og ind i et fællesskab, hvor man kigger på alle de forslag, der ligger i det her beslutningsforslag, men så sandelig også på en lang række andre forslag, som ville kunne komme, hvis man lod den her dialog komme i gang. Og jeg tror faktisk, at man, hvis man går ud og spørger branchen og medarbejderne og fagforeningen, om ikke de har nogle rigtig gode forslag til, hvordan man kunne gøre deres arbejdsbetingelser bedre, så vil få en lang, lang liste, også længere end de her 15, nogle vil sige 16 konkrete forslag, som ligger i det her beslutningsforslag. Det er sådan set nogle, som jeg har talt sammen efter utallige møder med folk og med samtaler og henvendelser fra både chauffører og vognmænd og brancheorganisationer.
Så det er ikke sådan, at det skal være en begravelsestale, og jeg er sådan set glad for, at vi har fået debatten, og jeg tror da også på, at vi om ikke andet så kan finde en beretning, der måske kan flytte tingene den rigtige vej, og det er der flere af ordførerne der har været inde på. Men jeg synes da bare, at det allerbedste – og det er altid det, man skal gå efter i politik – er at tage fat om nældens rod og gå ind og kigge på de enkelte delelementer og så tage dem en efter en og så se på, hvad der taler for, og hvad der taler imod, pro et contra, og så finder man faktisk frem til noget, hvor man kunne komme i samklang og harmoni.
Men det er ikke det, der lægges op til med det her. Nu er det lidt, ligesom om nogle løber op i flagstangen og andre hopper ned i krybekælderen, og det synes jeg er drønærgerligt. Men nu må vi jo se, hvad forhandlingerne går med. Nu sender vi det jo så selvfølgelig tilbage i udvalget, og jeg vil bestemt ikke afvise, at det kommer til afstemning ved en andenbehandling, inden vi bliver færdige, hvis vi har mulighed for det. Men jeg vil også gerne have undersøgt, om vi kan finde en beretning, som i det mindste kan flytte tingene lidt i den rigtige retning, og så kan vi jo altid håbe på, at der er nogle af dem, der har flertallet i dag, der måske bliver lidt bedre.
For et par år siden lavede vi jo en aftale, og det var så under den forrige regering, hvor vi jo havde nogle udfordringer under Erhvervsministeriet, hvor de fra den danske medicinalindustri og life science og sådan noget påberåbte sig, at de havde et problem med, at det var svært, når man skulle have processer igennem det danske Folketing og igennem ministerier. Ja, så blev man mødt af åbne og lukkede døre sådan lidt skiftevis med de samme konkrete forslag, fordi der i forhold til nogle af tingene var en barriere i Erhvervsministeriet, og der i forhold til andre var det i et andet ministerie, f.eks. i Miljøministeriet eller i Beskæftigelsesministeriet eller ovre hos forskningsministeren. Så valgte man at lave et lifesciencecenter, et ganske lille kontor, hvor man prøver på at knytte tingene sammen ovre i Erhvervsministeriet, og hvor der så i dag sidder nogle ganske få personer – jeg tror, det er otte stykker eller deromkring – som koordinerer de ting, der går ind over flere ministerier, og prøver på at gøre tingene bedre. De evalueringer, jeg har fået fra danske virksomheder, som arbejder inden for det her – og mange af dem er altså inden for eksport – siger jo faktisk, at det er blevet meget, meget bedre, og at det er blevet meget, meget hurtigere, og at det både kan komme igennem til Folketinget, men også til ministrene og til godkendelser i ministerierne.
Kunne man så ikke tænke sig, at noget af det samme blev gjort her? For når nu flertalsgruppen ikke vil støtte sådan noget som det her, så håber jeg da – og det kunne være spændende – at få transportministeren med på at lave et kørselskontor ovre hos ministeren. For så tror jeg faktisk, det vil være en øjenåbner også for ministeren, som jo, da ministeren tiltrådte, selv har sagt, at man skulle bruge noget tid på at sætte sig ind i transportområdet. Det kunne måske være en øjenåbner, hvis man gik lidt offensivt ind i det arbejde. Men jeg takker for ordene.