Det sidste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 148:

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en arbejdsgruppe, som skal fremsætte forslag til forbedringer af forholdene for danske lastbilchauffører og vognmænd.

Af Hans Kristian Skibby (UFG), Karina Adsbøl (UFG), Lise Bech (UFG), Liselott Blixt (UFG) og Bent Bøgsted (UFG).

(Fremsættelse 01.03.2022).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er transportministeren.

Vi behandler i dag B 148, som pålægger regeringen at etablere en arbejdsgruppe bestående af brancheforeninger, chauffører og relevante myndigheder, som med udgangspunkt i beslutningsforslaget skal fremsætte forslag til forbedringer af forholdene for danske lastbilchauffører og vognmænd.

Jeg læser beslutningsforslaget som et indlæg i diskussionen om arbejdsvilkår i branchen og manglen på chauffører. Det er et emne, som jeg selv er meget optaget af, og derfor er det også mit synspunkt, at vi selvfølgelig skal se på, om rammevilkårene kan forbedres på en ansvarlig måde. Beslutningsforslaget udgør i den henseende en dejlig konkret palet af forslag, sådan at der er noget at tage stilling til, og det er der gode elementer iblandt og i hvert fald os gode intentioner.

Regeringen er eksempelvis stærk tilhænger af tiltag, der kan styrke trafiksikkerheden, og ser derfor gerne på at stramme yderligere op over for lastbiloverhalinger på motorvejen. Regeringen er ligeledes enig i, at Færdselsstyrelsens sagsbehandlingstider skal nedbringes, og at p-afgifter udstedt til udenlandske lastbilchauffører også skal betales, og at de skal inddrives effektivt, hvis ikke der falder betaling. Men vi tvivler på, at en arbejdsgruppe er det rette sted at sætte kræfterne ind.

På samme vis er der temaer i visse af forslagene, hvor vi fra regeringens side allerede er i fuldt sving. Med »Aftale om grøn omstilling af vejtransporten« fra december 2020 blev det besluttet at analysere effektiviseringspotentialet ved at øge den tilladte totalvægt og -længde. Det arbejde er som aftalt allerede i gang og ser ud til at falde rigtig positivt ud. Men er det så også nødvendigt at nedsætte en arbejdsgruppe for at diskutere det her spørgsmål forfra? Det mener vi ikke fra regeringens side.

Der er imidlertid også forslag i paletten af forslag her, som regeringen ikke kan støtte. Arbejdstidsreglerne for både lønmodtagere og selvstændige i branchen er således til for deres skyld og i øvrigt fastsat i EU-lovgivningen. Dem vil regeringen af princip ikke gå med på at forsøge at pille ved. Det samme gælder, når vi vender blikket mod bødesatserne på området. Der ligger forskellige tungtvejende hensyn bag såsom hensynet til trafiksikkerheden, og det skal vi ikke tage let på.

Der skal der dog ikke herske tvivl om, at jeg har sympati for de hensigter, der ligger bag beslutningsforslaget, og vi har også allerede fokus på flere af de emner, der tages op, og skal have det fortsat. Men samlet set har regeringen altså vanskeligt ved at støtte beslutningsforslaget i den form, som det foreligger her, men jeg håber, at vi kan arbejde videre med de initiativer, som jeg har peget på her, og som jeg er fuldstændig enig med forslagsstillerne i er vigtige.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Hans Kristian Skibby.

Tak. Jeg vil da kvittere for ministerens indledende bemærkninger til det her beslutningsforslag, men jeg synes selvfølgelig, det er lidt ærgerligt, at ministeren bare ligesom trækker et par pinde ud og siger: Go eller no go. Tak for det! Altså, jeg er udmærket klar over, at ministeren ikke har haft lang tid på bagen som transportminister, men alle de dårlige sager, de dårlige arbejdsforhold, både for chauffører og vognmænd, regeltyranniet – man kunne bruge et grimmere ord – de ubetalte parkeringsbøder og alt muligt andet fylder jo utrolig meget. Anerkender ministeren ikke, at der måske skal lidt mere til end bare at sige: Jamen det skal vi lige kigge på? Problemet er jo, at man ikke har kigget på det her overordnet set i årevis.

Ministeren.

Jo, det gør jeg, og det er jo også baggrunden for, at der allerede er sat initiativer i gang på flere af de områder, der nævnes her, og jeg deler eksempelvis, som jeg også sagde i min tale, ønsket om, at vi skal have nedbragt de p-afgifter udstedt til udenlandske lastbilchauffører, der ikke betales. Det er jeg fuldstændig enig i, og det er noget, jeg gerne tager ned som minister, som jeg også sagde, i forhold til at igangsætte et arbejde omkring det. Men at begynde at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på en bred palet af de her forskellige ting, tror jeg ikke er det mest effektive redskab til at få adresseret det her. Der sidder gode folk, der er specialiseret, på det her område, og det er dér, jeg mener vi skal sende den opgave hen, der eksempelvis handler om indkrævning af de her p-afgifter, der ikke betales.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Nu nævner ministeren netop selv situationen omkring inddrivelse af parkeringsbøder, og ministeren siger, at regeringen har sat initiativer i gang. Det er da rigtigt. Et af de initiativer, man har sat i gang, var jo, at man i januar på grund af forældelse efter 3-årsfristen måtte annullere 621 parkeringsbøder. De er primært til udenlandske lastbilchauffører. Er det den form for initiativer, vi bare skal have flere af? Det er jo den slags ting, som provokerer os, f.eks. sådan en som mig, som har en baggrund i transportbranchen, altså at initiativerne er de forkerte.

Ministeren.

Nej, jeg anser ikke det som en løsning på det, der er et egentligt problem. Der kan være mange andre løsninger, f.eks. et samspil på tværs af myndighederne i de forskellige lande. Der kan eksempelvis også være en ny måde at give de her bøder på. Så nej, det at annullere bøderne anser jeg ikke som et initiativ i denne sammenhæng.

Tak. Så er det hr. Henning Hyllested.

Det er lige for at følge op på hr. Hans Kristian Skibbys indsats på det her område, der netop handler om p-afgifter. Det har været et af de helt store problemer at få indkrævet de der p-afgifter, og det er jo rigtigt, at man har indført den her ordning med et opkrævningsselskab, og det har helt bestemt ikke fungeret. Jeg synes jo, at en nem løsning kunne det være, at man på en eller anden måde enten udstyrede Færdselsstyrelsen – det ved jeg ikke om man kan – med de samme myndighedsbeføjelser, som politiet har, eller også satte man politiet på det, for de har mulighed for at udstede straksbøder. Jeg synes også, at det forslag, der kommer fra forslagsstillerne, om at benytte sig af klampning i den forbindelse, at hvis ikke bøden betales, klamper man køretøjet og inddrager det eventuelt, ligesom vi gør det ved ulovlig cabotage og den slags ting. Det kunne jo være en overvejelse værd.

Ministeren.

Jeg er helt enig i, at det kunne være gode forslag, men udfordringen med det her beslutningsforslag er, at der ligger en hel palet af forskellige initiativer. Lige præcis det, der handler om bødeindkrævelse, mener jeg faktisk er et rigtig godt forslag, og jeg mener, at der skal iværksættes yderligere initiativer på det område og arbejdes videre med forskellige løsningsforslag. Men udfordringen, når det handler om at støtte hele forslaget her, er, at det indeholder så utrolig mange forskellige indsatser, og derfor er der et ønske om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på alle de her indsatser samtidig, hvoraf noget af det er sat i gang. Noget af det hører til nogle andre steder, hvor vi kan gøre det mere effektivt, og derfor vil mit forslag også være at lande en god beretning på det i stedet for.

Hr. Henning Hyllested.

Det er jeg helt enig i. Det er også vores problem med beslutningsforslaget, for det er så omfattende, at der snart ikke er en side af lastbiltransporten, som det ikke omfatter. Der er rigtig meget skidt imellem, det er i hvert fald det, vi synes. Jeg har den samme tilgang til det, som ministeren har. Men lige nøjagtig det her problem kan jeg forstå på ministeren man godt kunne forestille blev en del af en eventuel beretning, for det er et kæmpestort problem inden for lastbilbranchen i øjeblikket, og det betyder jo, at danske lastbiler og vognmænd bliver stillet ulige i konkurrencen, for de betaler jo bøden.

Ministeren, værsgo.

Jeg har lige kigget på de seneste tal over, hvor mange bøder der betales fra udenlandske chaufførers side, inden jeg gik herover i Folketingssalen, og det er bestemt ikke opløftende læsning. Så jeg er fuldstændig enig i, at der skal gøres noget ved det her område, det er en hån over for de regler, der gælder i Danmark, når man ikke betaler sin bøde, og derfor er jeg sådan set villig til at se på alle gode forslag til, hvad man kan gøre ved det.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til transportministeren. Så er det ordførerne, og den første ordfører er fra Socialdemokratiet. Værsgo, hr. Thomas Jensen.

Tak, formand. Vi behandler et beslutningsforslag om at etablere en arbejdsgruppe, som skal levere anbefalinger til at forbedre forholdene for danske lastbilchauffører og vognmænd. Det er et forslag, som taler ind i diskussionen omkring branchens arbejdsvilkår og den akutte mangel på chauffører. Det er en vigtig diskussion at have i forhold til branchens rammevilkår, altså hvordan de kan forbedres på en god måde.

Beslutningsforslaget har i hvert fald en række konkrete forslag. Nu vil jeg ikke liste dem alle sammen op her, for der er 15 af dem, men det er i hvert fald en bred vifte af temaer og problematikker, som en sådan arbejdsgruppe skulle kunne arbejde med. Det er både om parkeringsforhold, toiletforhold og badeforhold, om inddrivelse af parkeringsafgifter, om effektivitet i erhvervet og nedbringelse af sagsbehandlingstider i Færdselsstyrelsen, om kontrol med overholdelse af regler, om størrelsen af bødesatser og om lastbiloverhalinger.

Fra Socialdemokratiets side finder vi, at der er nogle gode elementer i forslaget. Bl.a. vil vi meget gerne styrke trafiksikkerheden for chauffører og vognmænd, hvorfor vi også er positive i forhold til at stramme reglerne for lastbiloverhalinger på motorvejene, ligesom vi er helt enige med forslagsstillerne i forhold til ønsket om at finde løsninger, som kan nedbringe Færdselsstyrelsens sagsbehandlingstider. Det er noget, som Færdselsstyrelsen aktuelt arbejder med, men vi er imidlertid ikke helt overbevist om, at en arbejdsgruppe vil være den bedste måde at løse det problem på. På samme vis er vi enige i forslagsstillernes intention om, at parkeringsbøder, som udstedes til udenlandske lastbiler, skal betales eller inddrives effektivt. Men heller ikke her tror vi, at en arbejdsgruppe vil være det rette sted at sætte kræfterne ind.

Så er der en række temaer i forslagene, hvor regeringen allerede er i gang. Som en del af aftalen om grøn omstilling af transportsektoren blev det besluttet at undersøge potentialet for at effektivisere ved at øge den tilladte totalvægt og totallængde for lastbiler. Det arbejde er i fuld gang, så også i dette tilfælde mener vi, at det ikke giver mening at nedsætte en arbejdsgruppe – når arbejdet allerede er i fuld sving.

Det var de dele, som vi som udgangspunkt kan se nogle gode takter i, men så er der også en række forslag, som vi ikke helt kan bakke op om. Det drejer sig bl.a. om regler for arbejdstid for både lønmodtagere og selvstændige. Det er noget, som vi af princip ikke vil gribe ind i. Det samme gælder for området for bødesatser. De er fastlagt ud fra en række vigtige hensyn såsom trafiksikkerhed, som vi synes er et tungtvejende hensyn.

Så for at samle op vil jeg sige, at vi fra Socialdemokratiets side deler intentionen om at sikre gode rammevilkår for chauffører og vognmænd. Og vi er glade for at have diskussionen om, hvordan vi kan forbedre arbejdsforholdene, så flere får lyst til at påtage sig at arbejde i branchen. Både når det kommer til trafiksikkerhed, sagsbehandlingstider og effektiv inddrivelse af ubetalte bøder fra udenlandske chauffører, synes vi, at det er nogle rigtig positive tiltag.

Der er mange elementer i forslaget om at nedsætte en arbejdsgruppe, og selv om vi ser flere gode takter, mener vi ikke, at vi bruger ressourcerne bedst ved at nedsætte en arbejdsgruppe, simpelt hen fordi vi er i gang med tiltag på flere af områderne, og fordi dele af forslagene til, hvad arbejdsgruppen skal arbejde hen imod, ikke er noget, som vi ville kunne bakke op om.

På den baggrund kan Socialdemokratiet ikke støtte beslutningsforslaget, og jeg skulle hilse fra Radikale Venstres ordfører og sige, at Radikale Venstre heller ikke kan støtte forslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Hans Kristian Skibby.

Tak. Jeg vil da takke ordføreren for, at ordføreren trods alt bruger sin taletid på at nævne nogle af de ting, man har fundet, som man mener man kan støtte. Men jeg synes jo også, at ordføreren måske er lidt ude på et skråplan, i forhold til at man vælger at nævne så mange ting og så alligevel siger, at der ikke er behov for en arbejdsgruppe. Anerkender Socialdemokraterne virkelig ikke, at vi nærmest i årtier har gjort det sværere og sværere at drive vognmandsvirksomhed i Danmark og gjort det vanskeligere for chaufførerne at kende reglerne omkring dyretransporter, køre-hvile-tid, stort hvil, lille hvil, parkeringsproblematikker, bødeinddrivelser og alt muligt andet? Kan ordføreren nævne nogen steder, hvor der er sket en rigtig god forbedring, for så vil jeg gerne have sådan en fyldestgørende liste over det?

Så synes jeg jo også, at når man hører Socialdemokraterne, siger de tit, at det er vigtigt, at vi inddrager arbejdsmarkedets parter, og at man gerne vil lave nogle aftaler med arbejdsmarkedets parter. Hvorfor vil det hæderkronede arbejderparti så ikke inddrage branchens parter i det her konkrete tilfælde?

Ordføreren.

Jamen altså, som der bliver spurgt om her til sidst, og hvor det handler om arbejdstidsregler, så er det jo noget, der vedrører arbejdstageren og arbejdsgiveren; det er helt korrekt opfattet. Men lige når det handler om chauffører, som kører rundt med tonstunge køretøjer på de danske veje, er der også en tredje person, man skal tage hensyn til, og det er den øvrige borger – den øvrige borger, som helst ikke vil køres ind i af en stor, tonstung lastbil, der bliver ført af en træt chauffør. Derfor er der i det med arbejdstidsregler også et færdselssikkerhedshensyn, vi skal tage med dér, og det er vi altså ikke parate til at gå ind og gamble med.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Jamen det er jo et af de steder, hvor der netop står i forslaget, hvis ordføreren ellers læser samtlige sider igennem – det er ret omfattende; det erkender jeg – at forslaget f.eks. kunne være, at man giver nogle muligheder til de vognmænd eller de chauffører, som kører i nogle transportmidler, hvor man har investeret i den nyeste form for sikkerhedsteknologi, bremserobotter og alt muligt andet, kamera på lastbilerne og alt det, som ordføreren jo udmærket godt ved findes på markedet. Så kunne man på den måde jo sådan set tilskynde vognmændene til at køre i nogle mere sikre lastbiler.

Ordføreren.

Det ville uden tvivl være godt, hvis alle fik investeret i nogle køretøjer, som har højeste teknologiske standard, men i sidste ende afhænger det altså også af, om den chauffør, der sidder bag rattet, holder sig vågen og holder sig koncentreret. Så ved jeg godt, at der er nogle hjælpemidler, der kan hjælpe med det, men hvis vækkeuret ikke slår til, kan det altså gå gruelig galt i trafikken, og vi har jo set nogle rigtig, rigtig slemme eksempler, også på E 45, som jeg ved ordføreren er valgt i nærheden af, hvor vi har set en stor betonlastbil pløje op igennem en masse personbiler. Det er jo forfærdelige ulykker, og sådan nogle eksempler skal vi ikke have flere af på de danske veje. Tak.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til Socialdemokratiets ordfører. Så er det Venstres ordfører. Værsgo til hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Tak for det, formand. Der er ingen tvivl om, at der i transportbranchen findes en række udfordringer, som mærkes både af vognmændene og af deres chauffører, og derfor vil jeg gerne sige tak til mine gode kolleger Hans Kristian Skibby, Karina Adsbøl, Lise Bech, Liselott Blixt og Bent Bøgsted for at fremsætte det her beslutningsforslag. Med forslaget vil man pålægge regeringen at etablere en arbejdsgruppe bestående af brancheforeninger, dvs. vognmænd, men også deres chauffører og de relevante myndigheder skal repræsenteres, og de skal så fremsætte konkrete forslag til forbedringer af forholdene i branchen. Det synes jeg faktisk grundlæggende er en rigtig god idé.

Der er jo peget på en række udfordringer i beslutningsforslaget. Lad mig nævne manglen på parkeringspladser til korte pauser, daglige hvil langs statsvejnettet, som er et meget stort problem, som mange af os får mails om næsten ugentligt, bedre toilet- og badeforhold for chauffører – det ser kummerligt ud en række steder; der er brug for forbedringer – p-afgifter for udenlandske lastbiler, der ikke bliver inddrevet, er der peget på, de meget lange sagsbehandlingstider i Færdselsstyrelsen, som vi har arbejdet med, bl.a. i samråd med ministeren, og der kommer snart et samråd mere, og den situation er jo helt uholdbar, og det er der også peget på her. Så er der de lavthængende frugter, forslag om effektivisering i vognmandserhvervet, og man kunne sige, at det at køre mere på motoren er overskriften, f.eks. 40 t på 5 aksler; dobbelttrailer osv. er nævnt her; adgang til konkurrencedygtige, alternative drivmidler, hvis vi mener noget med, at vi skal have gjort transportbranchen grøn; arbejdstidsreglerne for selvstændige vognmænd er en udfordring; og så få kulegravet størrelsen af de bødesatser, der er, som jo samlet set kan virke meget overvældende, og som måske er med til at afholde nogle chauffører fra at være i branchen.

Så alt i alt er der tale om en samlet buket med alt godt fra havet, kunne man sige, men jeg føler, at forslagsstillerne har prøvet at samle sammen på det, der rører sig, og på de henvendelser, vi får, og det synes jeg faktisk fortjener respekt. Derfor kan det være en god idé, at vi får nedsat en arbejdsgruppe, som sætter sig sammen og gør status op på de her områder, får opgjort status, får en fælles forståelse på tværs af arbejdstager og arbejdsgiver – hvad er problemet egentlig her? – og en fælles forståelse med myndighederne og så når frem til en handlingsplan for, hvad vi så kan gøre ved det. Det synes jeg faktisk er en rigtig god og snusfornuftig idé, og derfor er Venstre positiv over for det her forslag.

Vi er med på at lande det i en beretning, hvis det er det, vi kan, og beretningen kunne så egentlig være arbejdsgrundlaget for den der arbejdsgruppe, vi kunne vælge at nedsætte. Det kunne være én udgang. Vi er også villige til at stemme for forslaget, hvis det ender med en andenbehandling i sagen. Men alt i alt vil jeg gerne sige tak for et godt forslag.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested.

Tak for det. Hr. Kristian Pihl Lorentzen har jo gjort rigtig meget ud af det der med sagsbehandlingstiderne i Færdselsstyrelsen, som er et problem, ikke bare for lastbilbranchen, men i det hele taget inden for vejtransporten. Men vi har også været til en række møder i Transportministeriet, og vi har hørt på Færdselsstyrelsen, og vi har set præsentationen af en stribe af slides om, hvad der gøres, og hvad der ikke gøres. Jeg synes, at konklusionen på en eller anden måde vel har været, at Færdselsstyrelsen er på vej. De kan ikke hekse, de kan ikke trylle. Så derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge hr. Kristian Pihl Lorentzen om, hvad man mere skal gøre i forhold til det, vi har hørt rent faktisk foregår.

Ordføreren.

Jamen det er jo rigtigt, at det er noget, vi har arbejdet meget med. Jeg ved også, at folkene nede i Ribe i Færdselsstyrelsen arbejder med det. Men man kan altid gøre mere. Det er i hvert fald vigtigt, at der er et klart politisk signal om, at vi vil have forbedringer, og at der er behov for forbedringer. Det skal også være et klart signal om, at det, hvis det er ressourcer, man mangler, så ikke er et problem. For der bliver faktisk opkrævet nogle ret høje gebyrer for de ydelser, der skal ydes. Så det må ikke være et ressourceproblem. Derfor er vi nødt til at blive ved med at lægge et politisk pres for forbedringer. Det er fuldkommen utåleligt, at nogle chauffører skal vente op til 9, måske 12 måneder, inden de kan komme ud at køre lastbil, fordi de har en eller anden sygdomsmæssig skavank, der lige skal tjekkes hos en læge, eller andre forhold. Det er vi nødt til at gøre noget ved. Det kan godt være, at man arbejder hårdt med det, men så må man arbejde endnu hårdere. Vi skal have det her løst.

Hr. Henning Hyllested.

Jeg er sådan set enig i, at der er nogle helt urimelige forhold, når chauffører kommer til at skulle vente så længe på at få mulighed for at køre, hvis de f.eks. har en eller anden skavank, som ordføreren siger. Men der er jo, sådan som jeg i hvert fald har hørt det på de møder, vi også fælles har været til, tilført ressourcer, og man har bøvlet og man har arbejdet med det og er ved at have de der nye it-systemer på de forskellige områder på plads. Dem skal man have på plads. Så jeg spørger igen: Hvad vil man mere? Sådan som jeg forstår det, kan man ikke tilføre flere ressourcer, end man egentlig har gjort – eller kan man?

Ordføreren.

Jamen nu har jeg haft et langt liv herinde efterhånden, og jeg har lært, at det er en god idé at sparke bolden helt i mål. Det kan godt være, at vi er på vej hen mod målet, og det er jeg ikke i tvivl om at vi er, for der er taget nogle tiltag dernede, og det tager tid at implementere dem, men vi er nødt til at fastholde det her politiske pres for, at vi får nogle resultater. Derfor synes jeg, det er fint, at den her arbejdsgruppe, som forhåbentlig bliver etableret, også beskæftiger sig med det her, så vi får bolden helt i mål.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til hr. Kristian Pihl Lorentzen. Og jeg kan ikke se SF's ordfører i salen, så den næste ordfører er fra Enhedslisten. Værsgo, hr. Henning Hyllested.

I de her dage går det indimellem vældig stærkt, så man får ordet meget hurtigt.

Det her er jo i bund og grund en ordentlig omgang, og jeg vil ikke sige, at det er alt godt fra havet, men vil måske snarere kalde det skidt og kanel. Og vi synes så måske, at der er mest skidt i forslaget, og derfor kommer vi heller ikke til at støtte det. Men selvfølgelig er der positive elementer i det, og vi kunne godt tænke os, at man kunne lande en beretning om det. Vi tror bare ikke, at vi bliver enige om en fælles beretning, så vi vil i hvert fald komme med et eget beretningsbidrag, hvor vi peger på de ting i forslaget, som vi synes er positive og gode.

Jeg vil sige i forhold til det, som allerede er nævnt, om, at branchen er præget af mangel på chauffører: Ja, det er rigtigt, det er den jo. Jeg tror nu først og fremmest, at det har noget at gøre med de arbejdsvilkår, der tilbydes, altså dårlige arbejdsvilkår, dårlig løn, hvilket jo først og fremmest er skabt af EU, og den konkurrence, man er blevet påduttet, om jeg så må sige, af chauffører fra først og fremmest Østeuropa, altså hele spørgsmålet om cabotagekørsel og alt det der. Det er skabt af EU. EU havde oprindelig en strategi om yderligere liberalisering; der skulle næsten ingen begrænsninger være, med hensyn til hvor folk kunne køre henne, og det var lige meget, hvad for et land de kom fra. Vejpakken trækker i den anden retning, så vi er efter min mening begyndt at bevæge os i den rigtige retning.

Det er rigtig mange forslag, og man kan ikke nå at kommentere dem alle sammen. Jeg vil prøve at nå så mange, som jeg kan. Og så vil jeg starte med det, som vi faktisk finder positivt blandt forslagene. Jeg var allerede inde på det i min ordveksling med transportministeren, altså den her effektive inddrivelse af p-afgifter fra udenlandske lastbiler. Jeg er helt enig, og jeg er helt enig i forslaget om, at man skal kunne inddrage køretøjer på lige fod med, hvad man kan i forbindelse med cabotagekørsel. Og der tror jeg altså, for Færdselsstyrelsen er jo ikke udstyret med de muligheder, at man skal have politiet mere på banen. Jeg har som bekendt ikke været varm tilhænger af den ressortoverdragelse, der har fundet sted, fra politiet til Færdselsstyrelsen. Det eneste problem, hvis man skulle have politiet på banen igen, er selvfølgelig, at det måske kan knibe med at opretholde det kontroltryk, som også har gjort problemet meget, meget tydeligt, i og med at først Vejdirektoratet og senere Færdselsstyrelsen overtog dette, altså fordi politiet bliver brugt til så mange andre ting. Og i den forbindelse er jeg enig i, at lastbilsparkeringsafgifter og sådan noget ikke er en opgave for Færdselsstyrelsen, men det fik jeg vist også sagt.

Vi synes også, at der skal findes en styrket kontrol med udenlandske varebiler, som det også er foreslået, og at udenlandske varebiler skal omfattes af reglerne om f.eks. cabotagekørsel. Og der er også et forslag om, at de skal omfattes af en kilometerbaseret afgift. Det sidder vi faktisk og forhandler lige i øjeblikket, og det er bestemt Enhedslistens ønske. Om vi kommer igennem med det, kan jeg jo ikke sige på nuværende tidspunkt, men vi synes faktisk, det er et godt forslag, som vil bidrage til at bekæmpe social dumping og unfair konkurrence i den branche. Men jeg kunne godt lidt drilsk spørge tilbage: Hvorfor har man så her for nylig været med til at fastholde f.eks. 11-kilosreglen, når en afskaffelse jo også ville medvirke til at bekæmpe social dumping på varebilsområdet? Det kan jeg ikke forstå, det er der ingen sammenhæng i, og samtidig har man forhøjet vægtgrænsen, så færre varebiler er omfattet af tilladelseskravet. Det er efter min mening et skridt i den modsatte retning og forringer kampen mod social dumping på det her område.

Så er der forslag om kontrol af 45-timershvil. Det er jeg helt enig i. Det har i lang tid været et problem, og det skal der sættes ind over for. I den forbindelse kommer man til at diskutere overnatningsfaciliteterne. Der er også forslaget om at sætte ind mod de her elefantoverhalinger, og ud over det, der foreslås af forslagsstillerne, kunne man jo også forestille sig, at man har et tidsbestemt forbud, f.eks. mellem kl. 6 om morgenen og kl. 18 om aftenen, simpelt hen overalt.

Se, det var nogle af de ting, vi syntes var gode, og så er der jo ikke ret mange sekunder tilbage til at kommentere de forslag, vi ikke er så vilde med. Men et af dem vedrører jo altså den der mangel på p-pladser. Vi synes altså først og fremmest, det er branchens problem, og at branchen her må til lommerne. Det er efter vores mening ikke et statsligt anliggende. Det samme gælder de bedre toilet- og badefaciliteter. Ja, okay til bedre toiletfaciliteter; det synes vi er i orden, men ikke nødvendigvis rettet mod lastbilchauffører. Men slet ikke ja til det med badefaciliteterne; det mener vi ikke er en statslig opgave.

Så er jeg ked af, at jeg ikke kan nå at kommentere alle de andre forslag, som vi ikke er enige i, men sådan er det jo med reglerne herinde.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Tak. Hr. Henning Hyllested brugte udtrykket »skidt og kanel« om den der lange liste på konkrete delforslag, der er her. Jeg vil bare høre, om Enhedslisten er med på det, hvis man i forbindelse med en beretning kunne blive enige om at udvælge de ting, vi skulle arbejde videre med. Og selv om der skulle være et enkelt forslag, hvor Enhedslisten ikke er enig i målet, er det vel altid godt, at en arbejdsgruppe beskæftiger sig med det, gør status og får en fælles forståelse af det. Så må man jo se, hvad der skal ske af handling bagefter. Men det hindrer vel ikke, at en arbejdsgruppe kigger på tingene og når frem til, hvor der er brug for handling.

Ordføreren.

Det er selvfølgelig rigtigt, og det vil vi sådan set også være positive over for, men vi mener bare, at der er en række forslag – og det var dem, jeg ikke nåede at kommentere – som vi overhovedet ikke vil gå ind for. Der synes vi selvfølgelig, det er overflødigt, at en arbejdsgruppe skal beskæftige sig med det. Det er lidt derfor, vi ikke kan gå ind for forslaget i dets helhed om at nedsætte den her arbejdsgruppe. Men vi er selvfølgelig helt åbne over for, hvad en udvalgsbehandling kan give i retning af at blive enige om en beretning.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Nu taler vi jo ikke om en kæmpe kommission, der skal arbejde i månedsvis med kæmpe honorar og sådan noget. Vi taler om en arbejdsgruppe, hvor de forskellige relevante parter stiller med en eller to personer til at indgå i en drøftelse om det her. Jeg vil bare lige prøve at holde Enhedslisten op på, om det ikke altid er positivt. Det kan jo godt være, at der er et spørgsmål, som arbejdstager og arbejdsgiver er uenige om, men det er fint, for så får man da en drøftelse af det og en fælles forståelse, og man kan måske finde nogle løsninger, som ingen har tænkt på. Derfor vil jeg lige spørge igen: Kunne det ikke være en god idé at lande sådan en beretning, hvor vi bliver enige om et arbejdsgrundlag for en arbejdsgruppe?

Ordføreren.

Det kommer virkelig an på, hvordan den beretning kommer til at se ud. Vi vil ikke lægge stemmer til, at en arbejdsgruppe – hr. Kristian Pihl Lorentzen kalder det en kommission – kan bruge frygtelig lang tid på det. Vi har jo haft arbejdsgrupper, ikke mindst i spørgsmålet om social dumping, tredjelandskørsel, filippinersagen fra Padborg osv. osv., og der er helt sikkert kommet rigtig fornuftige ting ud af det. Men en arbejdsgruppe, der skal beskæftige sig med, om jeg så må sige, landevejstransporten i dens helhed, tror vi ikke bliver et hurtigtarbejdende udvalg – i hvert fald ikke som udgangspunkt.

Tak for det. Så er det hr. Hans Kristian Skibby.

Tak. Jeg vil sige, at det nok også ville have også overrasket mig, hvis hr. Henning Hyllested sådan ville stå med dannebrog på talerstolen og ligefrem juble over alle de her forslag, men det er jo et forslag, som jeg har arbejdet på længe, fordi jeg synes, det er vigtigt at give et øjebliksbillede af, hvordan den samlede branche ser ud, både i forhold til arbejdsgivere, men så sandelig også i forhold til ansatte, vel at mærke danske ansatte, i de her virksomheder. Mange af dem har jo også vanskeligt ved at rekruttere personale. Nu nævnte ordføreren selv, at det var, fordi der var dårlig løn. Nej, det mener jeg faktisk ikke det er. Jeg mener faktisk, at de danske chauffører får en god nok løn, og det er både i forhold til overenskomst, konkurrencehensyn og alt muligt andet. Det, der handler om cabotage og udenlandske chauffører, er jo en anden sag. Men her handler det vel grundlæggende om, at vi gerne vil have, at det her også skal være et godt erhverv at være ansat i. Man skal også som dansk vognmand drive en god forretning uden mere eller mindre at skulle tvinges til at være yderst kreativ i forhold til den gældende lovgivning.

Anerkender Enhedslisten virkelig ikke, at der i mange år har været et dræn i forhold til det gode arbejde inden for transportbranchen?

Ordføreren.

Først vil jeg gerne anerkende det grundige arbejde, der helt tydeligt ligger bag beslutningsforslaget. Det synes jeg er rigtig godt, og det er, som jeg har sagt flere gange, nærmest altomfattende i forhold til transportbranchen. Altså, vi mener faktisk, at man med hensyn til løn- og arbejdsforholdene i lastbilbranchen for chauffører, og for den sags skyld også for vognmænd, er presset, og det skyldes hele den liberalisering, der har fundet sted, hvor man nu med vejpakken, som jeg sagde, trods alt bremser op og trækker den anden vej, men der er ingen tvivl om, at det har påført branchen urimelig konkurrence. Det er også derfor, jeg siger, at en del af manglen på chauffører handler om, at man er så presset, som man er, i forhold til arbejdsvilkårene og lønforholdene. Det ved jeg ikke rigtig om vi så bliver enige om i forbindelse med måske at lave en beretning.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Nej, og det er jo måske der, hvor tingene godt kan skilles. Hvis man kigger på Vejdirektoratets opgørelser tilbage fra 2009 – jeg ved godt, det er mange år siden – var der jo en opgørelse over, hvordan det gik med belægningen på det overordnede danske vejnets parkeringspladser for lastvognstog, og der viste opgørelsen, at der om natten var en belægning på over 400 pct. Alligevel har vi jo en situation i dag, i 2022, hvor vi godt nok har fået de her 50 mio. kr. til nogle flere pladser – det vil jeg godt have lov til at sige nok er noget, jeg selv har kæmpet noget for – men det er jo ikke nok. Anerkender ordføreren ikke også det?

Ordføreren.

Jo, og jeg kender godt tallet på de 400 pct., og det er selvfølgelig en voldsom overbelægning. Jeg siger bare – og det nåede jeg trods alt også at sige og kommentere – at det efter min bedste overbevisning ikke er en statslig opgave at skaffe langtidsparkering til lastbiler. Det må være erhvervet, der selv skal bidrage her, der selv skal til lommerne. Det er en del af de rammevilkår, der er for erhvervet, og det må de altså selv bidrage til. Lastbilbranchen, lastbiltransporten, er i forvejen voldsomt subsidieret, hvis man ser på, hvad det er for nogle eksternaliteter, som lastbiler påfører samfundet.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Henning Hyllested. Den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo, hr. Niels Flemming Hansen.

Mange tak for det, og jeg skal forsøge at gøre min tale en lille smule kortere end de 5 minutter, som min forgænger her brugte. I morges havde vi et beslutningsforslag fra Enhedslisten, hvor jeg, da jeg læste det i torsdags, var ved at falde ned af stolen. Bagefter læste jeg dette fremragende beslutningsforslag, og jeg rejste mig op og rankede ryggen og var lige ved at gøre honnør til forslagsstillerne, Hans Kristian Skibby, Karina Adsbøl, Lise Bech, Liselott Blixt og Bent Bøgsted, og tusind, tusind tak for det.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, og det er også en stor glæde at se på den åbenhed, som der jo er kommet de sidste par år fra Transportministeriets side. Vi havde jo et møde med luftfartsbranchen, hvor vi samlede alle aktørerne og fik en god oversigt over, hvordan og hvorledes markedet så ud, og senest, da vi havde et møde med den nuværende transportminister, kiggede vi på, hvordan vi får folk til at arbejde inden for transportbranchen, og tusind, tusind tak for den åbenhed. Jeg synes, det her ligger rigtig, rigtig godt i tråd med den åbenhed, som vi jo så har set på det sidste, og det er jo branchen, der samles, både arbejdsgiverne, arbejdstagerne, interesseorganisationerne og de relevante myndigheder samles omkring et bord, går jeg ud fra, og sætter sig ned og diskuterer, og de kommer så til os med et forslag. Det kan man da på ingen måde have noget imod. Jeg kan i hvert fald ikke se det.

Derfor vil vi støtte forslaget, og skulle det ikke kunne vedtages, vil vi kigge meget positivt på at lande det i en beretning. Men endnu en gang tusind, tusind tak for det gode forslag.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så vi siger tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Alex Ahrendtsen.

Tak, formand. Dansk Folkeparti har siden partiets stiftelse arbejdet for at forbedre chaufførernes vilkår og eksport- og transportvirksomhedernes vilkår, som det nogle gange har været svært for dem at gebærde sig i, bl.a. på grund af ulige konkurrence fra udlandet. Vi støtter en beretning i udvalget, som flere også har talt om, for at finde ud af at etablere en arbejdsgruppe, og jeg skulle hilse fra Nye Borgerlige og sige, at de også på samme vis støtter en beretning i udvalget om at etablere en arbejdsgruppe.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, og den første er til hr. Henning Hyllested.

Jeg bliver nødt til at anholde hr. Alex Ahrendtsens bemærkning om, at Dansk Folkeparti har støttet kampen mod social dumping. Det er delvis rigtigt, men her på det sidste har vi jo oplevet, at man trækker den anden vej. Det er så i forhold til varebiler, men det er jo dog en væsentlig del af landevejstransporten, hvor man har holdt fast i 11-kilosreglen – Dansk Folkeparti var faktisk fadder til den regel i sin tid – og hvor man jo har forhøjet vægtgrænserne for de varebiler, så færre varebiler er omfattet af det tilladelseskrav. Begge dele er jo ting, der ville medvirke til at bekæmpe social dumping, så på det sidste synes jeg nok, at Dansk Folkepartis image som bekæmper af social dumping på landevejen er blevet en smule flosset.

Ordføreren.

Jeg nævnte ikke social dumping i min tale. Jeg nævnte, at Dansk Folkeparti altid har støttet chaufførerne og eksporterhvervet, og de to ting skal jo balancere. Uden et eksporterhverv og succesrige virksomheder, ingen chauffører, og hvis der ikke er chauffører, er der heller ikke noget eksporterhverv. Så det hænger jo sammen, og derfor har vi altid støttet erhvervet, så jeg forstår ikke helt indvendingen.

Hr. Henning Hyllested.

Nej, men nu skal man jo heller ikke nedtone det. Dansk Folkeparti har faktisk for noget tid tilbage jo været en aktiv medspiller. Enhedslisten og Dansk Folkeparti har faktisk arbejdet meget tæt sammen i kampen imod social dumping på landevejen. Den tidligere ordfører på området Kim Christiansen var en fremragende kammerat, om jeg så må sige, i det spil der, bestemt, og det er også derfor, jeg er ked af, at jeg synes, at der er ændrede signaler fra Dansk Folkeparti på det her område. Det er jo så sket i forbindelse med varebiler, og det synes jeg er synd.

Ordføreren.

Der er ikke nogen ændrede signaler. Partiets linje ligger fuldstændig fast, og det er også derfor, vi støtter en beretning om at nedsætte en arbejdsgruppe. Jeg kan så forstå på Enhedslisten, at man ikke vil være med til at nedsætte en arbejdsgruppe, og så kan tilhørerne og seerne jo så gøre op med sig selv, hvem der egentlig støtter chaufførerne mest: Enhedslisten eller Dansk Folkeparti. Jeg tror det sidste.

Så er det hr. Niels Flemming Hansen.

Mange tak for det. Og tak til hr. Alex Ahrendtsen for talen. Jeg har egentlig stor respekt for taleren, også fordi jeg har haft en oplevelse af, at han er kommet hurtigt ind på transportområdet, som han jo er ny ordfører på, og tak for det.

Et hurtigt spørgsmål: Man støtter en beretning, men man støtter ikke beslutningsforslaget. Kan ordføreren prøve at sætte nogle ord på det, altså hvorfor det ene og ikke det andet?

Ordføreren.

Hvis beslutningsforslaget kommer til afstemning, er det jo en anden sag, men jeg går ud fra, at partierne vil stile mod en beretning, hvilket ofte er en god ting, for så kan vi jo satse på, at vi kan få overbevist nogle af regeringens støttepartier om, at vi skal nedsætte en arbejdsgruppe. Det tror jeg er den bedste fremgangsmåde. Måske kan vi overbevise Enhedslisten om, at det er en god idé, så Enhedslisten kan vise sig som et parti, der også vil beskytte danske chauffører.

Hr. Niels Flemming Hansen.

Arh, der vil jeg nu nok sige, at der er forholdsvis lang vej hjem herfra. Men lad nu det ligge.

Så det, hr. Alex Ahrendtsen siger, er, at skulle det komme til afstemning, vil I stemme for.

Ordføreren.

Det har vi i folketingsgruppen ikke besluttet endnu. Når vi ved, om beslutningsforslaget kommer til afstemning, vil vi selvfølgelig give vores holdning til kende. Vi foretrækker en beretning; det synes vi er klart det bedste i dette tilfælde, især hvis vi kan få overbevist Enhedslisten – håbet er jo lysegrønt – om, at vi skal lave en beretning. Men det er jo så ikke op til os at få sat det arbejde i gang. Det kan være, at hr. Henning Hyllested kan finde nogle nye kammerater.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Og så kan vi give ordet til ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Hans Kristian Skibby. Velkommen.

Jeg vil da gerne på vegne af arbejdsfællesskabet Gæs og Gaser, som nogle af jer måske har hørt om, takke for debatten her i dag i forbindelse med beslutningsforslaget her, som har været til behandling. Jeg synes egentlig, at debatten har været ganske fin. Jeg vil sige, at det nok ikke kommer som nogen overraskelse, at vi ikke får flertal for det som sådan. Jeg havde da ønsket det, men omvendt kender jeg jo også til regeringens tilgang til beslutningsforslag fra oppositionen, og jeg kender også til nogle partiers vriden hænder over, at det her ikke er særlig dejligt. Det sidste er nok der, hvor den ligger, for det betyder jo egentlig, at hvis man vælger at stemme for det her beslutningsforslag, får man også lidt sine egne hænder på kogepladen i forhold til at anerkende og vedkende, at vi igennem mange, mange år, jeg vil næsten sige årtier, her i Folketinget ikke har indført regelforenklinger og afvikling af dårlige ting, men at vi faktisk har tilført en en lang række dårlige lovgivninger om gennemførelse af lastbil- og godskørsel, vognmandsbranchens vækstbetingelser i Danmark og ikke mindst chaufførernes og de ansattes handlemuligheder for at passe deres arbejde uden at være bange for at få store bøder, f.eks. for at køre med levende grise. Noget af det nyeste, vi har oplevet, er jo, at det er den enkelte chauffør, som lige pludselig efter en ændring i en bekendtgørelse fra en forhenværende minister stod med skægget i postkassen.

Men det ændrer ikke på, at hvis man støtter det her beslutningsforslag, er man også med til at vedkende sig ejerskab af fortidens synder, man vil også være med til at anerkende, at man har været med til måske at tage nogle beslutninger, som måske egentlig lød til at være gode nok og til at være de rigtige, men når man kigger på det i 2022, er der bare en række steder, hvor det har bevæget sig i den forkerte retning.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg selv har en baggrund som speditør og har arbejdet inden for transportbranchen tidligere, og selv om det er mange år siden, må jeg sige, at jeg ikke har et klart billede af, at det er blevet synderlig bedre og i særdeleshed ikke, efter at vi kom ind i det indre marked, selv om det også er mange år siden. Derfor er det her jo egentlig et forslag, som bl.a. har skullet dokumentere, at der er rigtig, rigtig mange gode steder, hvor man kan byde ind, også med nogle forbedringer i lovgivningen og regler, trafikregler, alt muligt andet, uden at man begynder at bruge EU som den helt store åbenbare undskyldning og siger, at det må vi ikke for mor EU eller andre. Der er faktisk mulighed for at gøre meget, hvis vi vil.

Men det er jo ikke første gang, at vi oplever, at en regering føler sig kaldet til bare at sige henkastet, at det godt kan være, at der er rigtig mange gode elementer i forslaget, men det kommer fra oppositionen, så det støtter vi ikke. Det kan man så have en holdning til, men jeg synes bare, det er drønærgerligt, for jeg har ikke fremsat det for at pudse min egen glorie eller for at sige, at de blå er bedre end de røde, jeg har gjort det, fordi jeg tror på, at vi kan gøre branchen bedre, både den interne konkurrence i Danmark, men også i forhold til både medarbejdere og vognmænd i et samarbejde. Så det har ikke noget at gøre med nogle forslag, hvor man vil komme og tryne den ene gruppe over for den anden.

Jeg synes jo, det er påfaldende, at de partier, der typisk siger nej i dag – nu ved vi ikke, hvad SF siger endnu, men jeg lever i håbet – er de her arbejderorienterede partier, som mener, at de skal gå med røde faner 1. maj og alt muligt andet, dem, der går ind for arbejdsmarkedets parters samarbejde og forhandling, det er dem, som mener, at der ikke er grobund for at lave en samarbejdende forhandling omkring hele det danske transporterhvervs tiltrækningskraft på danske arbejdstagere, som synes, det kunne være spændende at begive sig ud i den her branche. Vi oplever faktisk i dag, at det er svært at rekruttere danske lastvognschauffører på ordentlige danske lønmodtagervilkår i danske virksomheder, med danske trækkere på danske nummerplader, med trailere, som er indregistreret i Danmark.

Hvorfor er det så det? Det er det, fordi nogle af dem føler sig udsat for rigtig, rigtig dårlige arbejdsbetingelser, de føler, de bliver overbebyrdet i forhold til trafikreglerne, ikke i forhold til at køre bilen, for det kan de nok finde ud af, men altså i forhold til alle de her regler, vi efterhånden har indført med lille hvil, stort hvil og alt muligt andet, som absolut indeholder en masse gode initiativer også, for jeg er helt med på, at vi ikke skal ødelægge den danske trafiksikkerhed, men vi skal i hvert fald kunne tilbyde nogle regler, der samlet set virker ordentlige og også forklarlige.

Det er faktisk det, jeg mener er den allerbedste måde at komme i mål med noget på uden at gøre det hele til sådan en eller anden politisk slagmark, altså ved, sådan som vi foreslår i det her beslutningsforslag, at lade arbejdsmarkedets parter komme med, lade brancheorganisationerne, 3F, fagforeningerne, som organiserer danske chauffører, komme med, lade nogle af de store speditørvirksomheder, ITD, Danske Langtursvognmænd, DTL og andre komme med og ind i et fællesskab, hvor man kigger på alle de forslag, der ligger i det her beslutningsforslag, men så sandelig også på en lang række andre forslag, som ville kunne komme, hvis man lod den her dialog komme i gang. Og jeg tror faktisk, at man, hvis man går ud og spørger branchen og medarbejderne og fagforeningen, om ikke de har nogle rigtig gode forslag til, hvordan man kunne gøre deres arbejdsbetingelser bedre, så vil få en lang, lang liste, også længere end de her 15, nogle vil sige 16 konkrete forslag, som ligger i det her beslutningsforslag. Det er sådan set nogle, som jeg har talt sammen efter utallige møder med folk og med samtaler og henvendelser fra både chauffører og vognmænd og brancheorganisationer.

Så det er ikke sådan, at det skal være en begravelsestale, og jeg er sådan set glad for, at vi har fået debatten, og jeg tror da også på, at vi om ikke andet så kan finde en beretning, der måske kan flytte tingene den rigtige vej, og det er der flere af ordførerne der har været inde på. Men jeg synes da bare, at det allerbedste – og det er altid det, man skal gå efter i politik – er at tage fat om nældens rod og gå ind og kigge på de enkelte delelementer og så tage dem en efter en og så se på, hvad der taler for, og hvad der taler imod, pro et contra, og så finder man faktisk frem til noget, hvor man kunne komme i samklang og harmoni.

Men det er ikke det, der lægges op til med det her. Nu er det lidt, ligesom om nogle løber op i flagstangen og andre hopper ned i krybekælderen, og det synes jeg er drønærgerligt. Men nu må vi jo se, hvad forhandlingerne går med. Nu sender vi det jo så selvfølgelig tilbage i udvalget, og jeg vil bestemt ikke afvise, at det kommer til afstemning ved en andenbehandling, inden vi bliver færdige, hvis vi har mulighed for det. Men jeg vil også gerne have undersøgt, om vi kan finde en beretning, som i det mindste kan flytte tingene lidt i den rigtige retning, og så kan vi jo altid håbe på, at der er nogle af dem, der har flertallet i dag, der måske bliver lidt bedre.

For et par år siden lavede vi jo en aftale, og det var så under den forrige regering, hvor vi jo havde nogle udfordringer under Erhvervsministeriet, hvor de fra den danske medicinalindustri og life science og sådan noget påberåbte sig, at de havde et problem med, at det var svært, når man skulle have processer igennem det danske Folketing og igennem ministerier. Ja, så blev man mødt af åbne og lukkede døre sådan lidt skiftevis med de samme konkrete forslag, fordi der i forhold til nogle af tingene var en barriere i Erhvervsministeriet, og der i forhold til andre var det i et andet ministerie, f.eks. i Miljøministeriet eller i Beskæftigelsesministeriet eller ovre hos forskningsministeren. Så valgte man at lave et lifesciencecenter, et ganske lille kontor, hvor man prøver på at knytte tingene sammen ovre i Erhvervsministeriet, og hvor der så i dag sidder nogle ganske få personer – jeg tror, det er otte stykker eller deromkring – som koordinerer de ting, der går ind over flere ministerier, og prøver på at gøre tingene bedre. De evalueringer, jeg har fået fra danske virksomheder, som arbejder inden for det her – og mange af dem er altså inden for eksport – siger jo faktisk, at det er blevet meget, meget bedre, og at det er blevet meget, meget hurtigere, og at det både kan komme igennem til Folketinget, men også til ministrene og til godkendelser i ministerierne.

Kunne man så ikke tænke sig, at noget af det samme blev gjort her? For når nu flertalsgruppen ikke vil støtte sådan noget som det her, så håber jeg da – og det kunne være spændende – at få transportministeren med på at lave et kørselskontor ovre hos ministeren. For så tror jeg faktisk, det vil være en øjenåbner også for ministeren, som jo, da ministeren tiltrådte, selv har sagt, at man skulle bruge noget tid på at sætte sig ind i transportområdet. Det kunne måske være en øjenåbner, hvis man gik lidt offensivt ind i det arbejde. Men jeg takker for ordene.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning, og det er fra hr. Henning Hyllested.

Jo, men altså det, vi gør, og grunden til, at vi forholder os kritisk til i hvert fald nogle af forslagene, er jo selvfølgelig, at vi går ind og ser på præmisserne for de enkelte forslag. Og det er jo der, vi finder det interessante, for man kan godt sådan i al almindelighed tilslutte sig det her. Selvfølgelig kan vi sætte os ned og drøfte tingene. Men det er jo ikke ligegyldigt, hvad det er for nogle præmisser, man lægger til grund.

Tag nu f.eks. forslaget om at udnytte de lavthængende frugter ved en øget effektivitet, som var et af dem, jeg ikke nåede at kommentere. Og jeg blev egentlig glad, da jeg lige så overskriften, så jeg tænkte: Hold da op, det er jeg helt med på i virkeligheden. Men det handler jo så om at forhøje vægtgrænsen fra 32 til 40 tons og regulere antallet af aksler osv. osv. for at spare et antal lastbiler. Det er jo den samme argumentation, vi hører omkring modulvogntog og dobbelttrailere og den slags ting.

Al ære og respekt for det, men det er jo altså sådan, at der er en dårlig udnyttelse i forvejen af de eksisterende sættevogne og containere, og hvad der ellers er. Altså, i EU er der 25 pct.s tomkørsel, og det er kun 56 pct. af pladsen i den danske vejtransport, der er udnyttet. Så der synes vi jo, det var meget bedre at sætte ind i stedet for at forhøje vægtgrænser osv.

Ordføreren.

Nu er jeg ikke fra Enhedslisten, men altså, jeg synes jo, det er sådan lidt mærkeligt, hvis man har en tilgang til dansk international transport, der hedder, at der skal være lige mange 20-fodscontainere, lige mange 40-fodscontainere og lige mange kølevogne, der kører ind og ud af Danmark. Sådan er virkeligheden altså bare ikke. Danmark er faktisk et nettoeksportørland, og vi lever af varehandel. Vi er sådan en købmandsnation. Det er faktisk det, der har gjort, at vi i dag er et af de lande, hvor man kan tilbyde fri og lige adgang til universiteter og sygehuse, og hvor der også er su til de unge, der vil på café. Det koster jo penge.

Og derfor er der nok en lidt større eksport, og det synes jeg da egentlig ikke man skal være ked af. Og når man så siger, der er nogle containere, der kører tomme, vil jeg sige: Jamen det har der altså været, lige siden Ruder Konge var knægt, havde jeg nær sagt. Altså, det er der ikke noget nyt i. Så det synes jeg ikke er en valid sammenligning, må jeg sige.

Hr. Henning Hyllested.

Nej, men det handler jo om at begrænse omfanget af tomkørsel og udnytte ens kubikmeter så godt som overhovedet muligt. Og der har det jo ikke sådan rigtig flyttet sig – jo, siden slutningen af 00'erne har det helt klart flyttet sig, og man udnytter kapaciteten bedre i dag. Men det er jo stadig væk ikke godt nok, når man kun udnytter 56-57 pct. af den plads, man har til rådighed, og når 25 pct. af al landevejstransport i EU er tomkørsel, som kunne udnyttes i stedet for. Altså, det handler jo om noget, som ordføreren har rigtig meget forstand på, nemlig at have nogle flådestyringsprogrammer, som kan noget mere end det, de åbenbart kan i dag.

Ordføreren.

Det sidste kan jeg i hvert fald give ordføreren ret i, og vi har jo begge to en fortid på havnen – bare i to forskellige byer. Men jeg kunne da godt ønske mig, vi havde været det samme sted, for jeg kender jo ordføreren som en ganske fin kollega herinde, så det havde ordføreren sådan set også været på havnen i Horsens i stedet for på havnen i Esbjerg.

Men altså, det ændrer ikke på, at vi ikke kommer ud i sådan en ligestillingssituation, hvor vi kan sammenligne de der nettotal. Der håber jeg stadig væk på, at vi vil have mere fokus på at hente valuta og skabe økonomisk indtjening til Danmark end på, om de biler, der kører rundt, er helt eller halvt fulde.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.