Beskæftigelsesudvalget 2021-22
B 139
Offentligt
2586056_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Torsten Schack Pedersen (V)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022 - 4418
1. juni 2022
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 30. maj 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 3
(B 139), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten
Schack Pedersen (V).
Spørgsmål nr. 3:
”Hvilken type eksterne investorer vil få adgang til at investere i ATP PEP VII-fon-
den, herunder om danske borgere vil få adgang til investeringer eller om det kun er
erhvervsvirksomheder/banker/pensionsselskaber, som skal nyde godt af de lavere
omkostninger i ATP PEP VII-fonden ift. investeringer i private kapitalforvaltnings-
selskaber?”
Svar:
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) er en selvejende institution oprettet af
Folketinget ved lov, og som ledes af sin egen bestyrelse og repræsentantskab, hvis
medlemmer for langt de flestes vedkommende udpeges efter indstilling fra arbejds-
markedets parter. Bestyrelsen har ansvaret for, at ATP drives i overensstemmelse
med lovgivningen og relevante hensyn i øvrigt.
Til brug for besvarelse af spørgsmålet har jeg derfor indhentet bidrag fra ATP, der
oplyser følgende:
”ATP alene indgår i investeringssamarbejder med andre større, professionelle inve-
storer. For ATP er det et centralt kriterium, at parterne i et investeringssamarbejde
deler tilgang. Det sikrer ATP en reel mulighed for fx at tage samfundsansvar ved
bl.a. at lægge vægt på og stille krav om, at samarbejdspartnere agerer bæredygtigt
og derved giver rum for at udbrede ATP’s standarder for fx ESG, ansvarlig skatte-
adfærd, klima- og arbejdsmarkedsforhold.
ATP har vetoret til at afvise potentielle samarbejdspartnere, der fx ikke ønsker at
leve op til ATP’s standarder eller politikker inden for fx samfundsansvar.”
Jeg henholder mig til oplysningerne fra ATP.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister