Beskæftigelsesudvalget 2021-22
B 139
Offentligt
2586051_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Torsten Schack Pedersen (V)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022 - 4418
1. juni 2022
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 30. maj 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 13
(B 139), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten
Schack Pedersen (V).
Spørgsmål nr. 13:
”Hvis
det kan nedbringe ATP’s omkostninger/øge indtjeningen og foretages på
markedsvilkår, at ATP opnår stordriftsfordele ved også at varetage både kapitalfor-
valtning og drift af selve pensionsopgaven for f.eks. arbejdsmarkedspensionssel-
skaberne, vil ministeren så lade ATP gå ind på markedet for drift af arbejdsmar-
kedspensionsordninger?”
Svar:
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) er en selvejende institution oprettet af
Folketinget ved lov, og som ledes af sin egen bestyrelse og repræsentantskab, hvis
medlemmer for langt de flestes vedkommende udpeges efter indstilling fra arbejds-
markedets parter. Bestyrelsen har ansvaret for, at ATP drives i overensstemmelse
med lovgivningen og relevante hensyn i øvrigt.
ATP skal investere sine aktiver, således at medlemmernes interesser varetages
bedst muligt. Det indebærer, at der ved investering af ATP-midlerne skal tilstræbes
betryggende sikkerhed, opretholdelse af midlernes realværdi samt det højest mulige
afkast.
Det er min klare forventning, at ATP’s bestyrelse, hvor arbejdsmarkedets parter er
repræsenteret, varetager denne opgave.
Jeg har som beskæftigelsesminister derfor ikke nogen instruksbeføjelse i forhold til
den daglige ledelse af ATP.
Til brug for besvarelse af spørgsmålet har jeg derfor indhentet bidrag fra ATP, der
oplyser følgende:
”ATP har ikke intention om eller interesse i at drive generel formueforvaltning for
arbejdsmarkedspensionskasser.”
Jeg henholder mig i øvrigt til oplysningerne fra ATP.
B 139 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm., om ministeren vil lade ATP gå ind på markedet for drift af arbejdsmarkedspensionsordninger, til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
2