B 139 - 2021-22 - Bilag 5: Udkast til beretning

Beskæftigelsesudvalget 2021-22
B 139 Bilag 5
Offentligt

Til beslutningsforslag nr.

B 139

Folketinget 2021-22

Beretning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den [31. august 2022]

Udkast

til

Beretning

over

Forslag til folketingsbeslutning om at sikre, at ATP ikke påbegynder

ny konkurrenceforvridende erhvervsaktivitet på markedet for privat

kapitalforvaltning via PEP VII-fonden

af Torsten Schack Pedersen (V), Mona Juul (KF), Mette Hjermind Dencker (DF), Lars Boje Mathiesen (NB) og Alex

Vanopslagh (LA)

1. Politiske bemærkninger

Venstre, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre,

Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige

og Liberal Alliance

[Et flertal i udvalget (V, KF, RV, DD, DF, NB og LA)]

mener, at ATP udgør en vigtig rolle i det danske pensions-

system. ATP sikrer gode afkast til gavn for danske pensioni-

ster. ATP er et vigtigt supplement til folkepensionen. Den

position skal fastholdes.

ATP er en offentlig virksomhed, som er etableret for at

forvalte de obligatorisk opkrævede midler, som danskere i

arbejde løbende indbetaler, og som i dag udgør ca. 1.000

mia. kr.

ATP skal holde sig til den opgave, som ATP er etableret

for at løse og har løst godt igennem årtier.

I oktober 2020 oplyste ATP, at der vil blive foretaget

en ændring i forretningsområdet for ATP’s nye fond, ATP

Private Equity Partners VII K/S. ATP foretager private equi-

ty-investeringer, som er investeringer i unoterede aktier i

form af kapitaltilsagn til kapitalfonde gennem en række

helejede datterselskaber, herunder Private Equity Partners

AIFM ApS, som er samlet i regi af ATP Private Equity

Partners (ATP PEP). ATP PEP fungerer som en såkaldt fund

of funds, der således gennem en række porteføljefonde inve-

sterer i andre kapitalfonde og unoterede selskaber.

Indtil nu er ATP PEP’s investeringer gennem portefølje-

fondene foretaget udelukkende med investeringsmidler fra

ATP. ATP PEP har imidlertid ved en pressemeddelelse af

2. oktober 2020 offentliggjort, at deres nyeste fond, ATP

Private Equity Partners VII K/S (ATP PEP VII), vil åbne for

investeringer fra eksterne investorer.

Partierne ser med bekymring på, at ATP med den nyeta-

blerede fond bevæger sig i retning mod at begå opgavety-

veri, idet de med etableringen af en helt ny type investe-

ringsselskab åbner for at varetage investeringer for private

eksterne investorer.

Partierne frygter, at det vil medføre et brud med årtiers

praksis, og at ATP dermed bevæger sig ud i urimelig kon-

kurrence over for de private investeringsselskaber, der skal

kæmpe om de private investeringskunder.

Såfremt ATP’s fond åbner for privat kapitalforvaltning,

kan det påvirke markedet negativt og mindske effektiviteten

og innovationen for private erhvervsdrivende, fordi priva-

te kapitalforvaltere ikke vil kunne konkurrere med ATP’s

permanente adgang til kapital. Private kapitalforvaltnings-

selskaber har en betydelig udfordring og omkostning i for-

bindelse med den tidskrævende proces om tiltrækning af den

nødvendige kapital. Særligt kan det vanskeliggøre etablerin-

gen af nye private investeringsvirksomheder og etableringen

af private danske arbejdspladser.

Hvis ATP tiltrækker kapital fra eksterne investorer, vil

ATP indtræde som aktør på et marked i konkurrence med

private kapitalforvaltere. Givet at ATP har adgang til massiv

kapital, som hidrører fra et ikke-konkurrenceudsat marked,

nemlig fra ATP’s lovfæstede eneret som forvalter af en

omfattende pensionsformue, mener partierne, at der er en

DokumentId

Journalnummer

B 139 - 2021-22 - Bilag 5: Udkast til beretning

betydelig risiko for, at den type aktivitet vil være konkurren-

ceforvridende.

ATP er en statslig myndighed, jf. notat af 23. april 1990

fra Justitsministeriets lovkontor om myndighedsafgrænsnin-

gen i lovforslaget om ligestilling mellem mænd og kvinder

ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige for-

valtning, statsministerens svar på L 156 – spørgsmål 7 og 8,

folketingsåret 1989-90.

ATP eller datterselskaber i ATP vil således gennem en

form for krydssubsidiering givet deres karakter have en kon-

kurrencefordel på det konkurrenceudsatte marked. Dette kan

eksempelvis være tilfældet ved, at ATP eller ATP’s datter-

selskaber er i stand til at tilbyde de eksterne investorer bedre

vilkår end andre kapitalforvaltere. Partierne mener, at hvis

ATP eller ATP’s datterselskabers investeringsvilkår ikke er

på markedsvilkår, kan der blive tale om ulovlig statsstøtte

ifølge notat »ATP PEP VII – statsstøtteretlige overvejelser«

af 21. januar 2021 af Gorrissen Federspiel, jf. Erhvervsud-

valget, alm. del – svar på spørgsmål 313, folketingsåret

2020-21.

Partierne mener ikke, at problemstillingen vedrørende

konkurrenceforvridning og statsstøtte kan løses ved, at ATP

”benchmarker” niveauet for fees, dvs. betalinger, imod det

private kapitalforvaltningsmarked, idet ATP, som Danmarks

største kapitalforvalter, vil kunne skabe markedet og kan

således ikke optræde i det private kapitalforvaltningsmarked

uden at være konkurrenceforvridende.

Hensynet til, at ATP ønsker at minimere investerings-

og administrationsomkostninger ved at skabe yderligere

stordriftsfordele igennem kapitalforvaltning for private inve-

storer, er efter partiernes opfattelse ikke relevant i denne

sammenhæng, idet ATP ikke kan agere i det private kapital-

marked uden at være konkurrenceforvridende.

Partierne mener, at ATP er veldrevet med lave omkost-

ninger, og at der derfor ikke er tungtvejende grunde til, at

det offentlige selskab ATP skal gå ind på markedet for privat

kapitalforvaltning.

Partierne vil derfor opfordre til, at regeringen i dialog

med ATP sikrer, at ATP fastholder fokus på den samfunds-

mæssigt væsentlige opgave med forvaltning af de obligato-

riske pensionsindbetalinger fra alle danskere på arbejdsmar-

kedet, således at ATP ikke påbegynder ny konkurrencefor-

vridende erhvervsaktivitet på markedet for privat kapitalfor-

valtning.

Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti, Mode-

raterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og

Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke

medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme

med politiske bemærkninger i beretningen.

2. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 1. marts 2022 og

var til 1. behandling den 12. maj 2022. Beslutningsforslaget

blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigel-

sesudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og

dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med

udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget

på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i [2] møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på beslut-

ningsforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 15 spørgsmål

til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som mi-

nisteren har besvaret.

P.u.v.

Bjarne Laustsen

formand