Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 137:

Forslag til folketingsbeslutning om at afskaffe modregning som følge af en partners arbejdsindkomst i social pension og afskaffelse af modregning af egen arbejdsindkomst i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg.

Af Troels Lund Poulsen (V), Rasmus Jarlov (KF), Lars Boje Mathiesen (NB), Henrik Dahl (LA) m.fl.

(Fremsættelse 01.03.2022).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er beskæftigelsesministeren.

Tak. Også tak til forslagsstillerne af beslutningsforslaget. Det har været nogle både rigtig dygtige og ihærdige embedsmænd i Beskæftigelsesministeriet, som har skrevet en lang tale til det her beslutningsforslag, og jeg tror, jeg vil gøre de tilstedeværende i salen den tjeneste ikke at tage udgangspunkt i den meget lange tale, men bare kort sige, som jeg også sagde, da vi behandlede lovforslaget lidt tidligere i dag om at afskaffe modregning i ægtefælles pension, at jeg tolker det her forslag, som at der grundlæggende er en rimelig bred enighed i Folketinget om det. Så kan vi være uenige om, hvordan det er finansieret, og hvordan vi kommer derhen osv., men jeg anser det her beslutningsforslag for overflødigt, al den stund at vi lige har behandlet et lovforslag.

Jeg vil derfor på den baggrund appellere til de partier, der er enige i det, om at stemme for det lovforslag. Man er også stadig væk meget velkommen til at bede om optagelse i den samlede aftalekreds, hvis man skulle have mod på det, det gør jeg mig ingen illusioner om, men grundlæggende tror jeg ikke, at der er nogen grund til at have en lang polemisk debat om noget, jeg sådan set tolker at vi er ret enige om, og det kvitterer jeg for.

Tak. Der er en kort bemærkning, hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Det var i forhold til det lovforslag, som regeringen har fremsat. Der er der jo en ændring med førtidspensionen dér, og hvor meget man må tjene, og de 3 år, og det er jo ikke indeholdt i det her. Det er jo ikke to identiske ting, så må jeg spørge, om man vil være villig til at dele det andet lovforslag?

Ministeren.

Altså, grundlæggende vil vi tale imod, at man deler det andet lovforslag, og det er jo, fordi det følger af et aftalekompleks, som en aftalekreds har aftalt sig frem til. Og jeg tror også, at jeg i hr. Lars Boje Mathiesens tale i forbindelse med lovbehandlingen hørte, at han var nysgerrig på, hvad det her element skulle bidrage til. Og det er i virkeligheden et forsøg på at sidestille de principper, der gør sig gældende i forhold til seniorpensionsmodtagere, med førtidspensionsmodtagere. Og det håber vi at hr. Lars Boje Mathiesen i udvalgsbehandlingen kunne være mere åben over for.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Jo, og det må vi så tage under udvalgsbehandlingen, men det er bare for at adressere det med, at det ikke er to identiske beslutningsforslag. Og det er fuldstændig regeringens ret, hvis man ikke vil dele det op, men så kan man sige, at så har det her beslutningsforslag også stadig væk en relevans, for det er jo ikke identisk med det andet.

Ministeren.

Det har hr. Lars Boje Mathiesen naturligvis ret i, og der er også nogle andre elementer i lovforslaget, bl.a. at man også gør noget ved den problemstilling om kalenderårsmodellen osv. Og til syvende og sidst ændrer det ikke ved regeringens indstilling til beslutningsforslaget, nemlig at regeringen agter at stemme imod.

Tak, der er ikke flere korte bemærkninger, tak til beskæftigelsesministeren. Så går vi i gang med ordførererne, og den første ordfører er fra Socialdemokratiet. Værsgo, hr. Henrik Møller.

Lovforslaget, vi nu skal behandle, vedrører dele af aftalen om at komme hurtigere i job og få et stærkere arbejdsmarked, der handler om at give seniorer stærkere incitament til at arbejde efter folkepensionsalderen og få flere i arbejde. Det handler om afskaffelse af ægtefællemodregning, så flere pensionister og seniorer ikke længere skal bekymre sig om de økonomiske konsekvenser af, at de ønsker at give en ekstra hånd til arbejdsmarkedet, hvor der er så hårdt brug for deres kompetencer. Og så er det, man finder ud af: Hov, det var jo den tale, jeg holdt i forbindelse med lovforslag 170, som vi lige har behandlet for kort tid siden. Nu oplever vi noget, der er næsten identisk. Der har lige været lidt ordspil omkring de ændringer, der er, men jeg synes da, det er glædeligt, at både Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige bakker op om det forslag, der foreligger, om at afskaffe ægtefællemodregningen.

Man kan sige, at et eller andet sted bør der jo ikke være noget, der står i vejen for, at der kan være en bred opbakning og en effektiv proces for at gøre det mere attraktivt for seniorer at arbejde. Socialdemokratiet støtter ikke det her beslutningsforslag, og det er med baggrund i det lovforslag, vi næsten lige har behandlet. Men der skal selvfølgelig lyde en opfordring til, at vi på en eller anden måde ser, om vi ikke kan arbejde frem til en fælles holdning til lige præcis det her. For det virker jo, som om vi langt hen ad vejen er enige om det her. Men vi kan ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til Socialdemokratiets ordfører. Så er det SF's ordfører. Værsgo, hr. Karsten Hønge.

Glimrende forslag! Jeg vil anbefale forslagsstillerne, at de stemmer for L 170.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til hr. Karsten Hønge. Så er det ordføreren fra Radikale Venstre, fru Samira Nawa. Værsgo.

Mange tak. Det her bliver de korte talers tid. I Radikale Venstre synes vi, at det her er et godt og interessant beslutningsforslag, men vi har jo lige behandlet et lovforslag, som vi har udtrykt vores opbakning til. Det er jo en del af en samlet aftale, som Radikale Venstre er en del af. Tak.

Tak for det. Der er heller ikke nogen korte bemærkninger til Radikale Venstres ordfører. Så er det Enhedslistens ordfører, fru Victoria Velasquez.

Tak for det. Jeg vil egentlig også sige tak til de partier, som har fremsat det her beslutningsforslag.

Vi kommer til at bakke op om det her beslutningsforslag i Enhedslisten. Jeg synes faktisk, at det er meget godt til at vise, at finansiering sagtens kan komme andre steder fra. I det her forslag bliver pengene taget fra råderummet – det er der råd til. Vi synes, at det er en rigtig prioritering af pengene, og derfor kommer vi til at stemme for forslaget.

Jeg håber virkelig bare, at der, uanset om det kommer til at blive det her forslag eller et andet forslag, ikke er nogen partier, der vil spænde ben for, hvor hurtigt det kan komme igennem. Stod det til os, skulle det gå igennem nu. Jeg ved godt, at der med lovgivningsprocesser osv. kan gå noget tid, men jeg håber virkelig, at vi kan få det igennem så hurtigt som muligt, for det vil skabe en større tryghed hos dem, der lige nu er urolige for deres økonomi. Tak.

Tak. Der er en kort bemærkning. Hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg vil bare gerne takke Enhedslisten for at støtte beslutningsforslaget. Hensigten med beslutningsforslaget er jo netop, at det ikke skal forhales, at der netop ikke skal være den usikkerhed om økonomien, således at det kan træde i kraft. Det er jo hele baggrunden for at fremsætte det. I det andet lovforslag ligger der jo et finansieringselement, som ikke er sikkert, og derfor har man fremsat det her beslutningsforslag, der netop ikke har det usikkerhedselement, netop for at folk derude ikke skal tages som gidsler.

Ordføreren.

En ting er det med, at det ikke er sikkert, noget andet er, at finansieringen i det andet, som vi lige har behandlet, er en dårlig finansiering, fordi man tager nyuddannedes dagpenge. Det er en kæmpe mistillidserklæring til ungdommen, at man siger, at I skal have en lavere dagpengesats. Den anden ting synes jeg faktisk er blevet diskuteret alt for lidt, og det handler om, at man vil tage den kompensation, der skulle være til kontanthjælpsmodtagere, for de stigende elafgifter, priser osv., for man tager pengene fra dem, der lige nu bliver ramt allerhårdest af de stigende energipriser. Jeg håber så, at vi i de forhandlinger, der er lige nu om at lave en kompensation, faktisk kan få fjernet det, men det ved jeg jo ikke, og derfor synes jeg egentlig, at det ville være bedst at bruge råderummet på det i stedet for at skulle tage pengene fra nogle af dem, som har færrest penge i vores samfund.

Helt ærlig, man er ung, man er nyuddannet, man skal sgu da have lov til at starte livet på en god måde, i stedet for at man skal gå og bekymre sig om sin økonomi.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til Enhedslistens ordfører. Så er det Det Konservative Folkepartis ordfører, hr. Niels Flemming Hansen. Værsgo.

Mange tak for ordet. Jeg skal også forsøge at gøre det lige så kort som de andre ordførere. Vi står med B 137, som omhandler det samme som regeringens forslag om modregning, med et par enkelte divergenser i, bl.a. finansieringen og i forhold til førtidspensionister. Sammen med Venstre, Nye Borgerlige og LA fremsætter vi dette forslag for afskaffelse af modregning af ægtefællers pension, således at danskerne får flere penge mellem hænderne. Beslutningsforslaget vil løfte beskæftigelsen, og det er nødvendigt i en tid, hvor ledigheden er lav, men også i en verden, hvor ledigheden er knap så lav, for det handler om friheden til selv at vælge. Mon ikke vi får fundet en god løsning på modregningen et eller andet sted derimellem? Tak.

Tak. Der er en kort bemærkning. Fru Victoria Velasquez.

Nu er der jo faktisk lidt forskel på de her to forslag. Jeg kunne faktisk godt tænke mig, at der blev lidt mere forskel på dem. Det handler om den førtidspensionist, som lige nu skal forsørge sin ægtefælle og egentlig får en lavere førtidspension, fordi der jo er stordriftsfordele. Men der er bare lige det, at ægtefællen får nul kroner, fordi vedkommende bliver ramt af gensidig forsørgerpligt. Skulle vi ikke lave et ændringsforslag til det her forslag, som lyder på, at man ikke stiller førtidspensionister i den situation, altså at de så simpelt hen bliver undtaget fra at skulle forsørge en ægtefælle, hvis vedkommende er på førtidspension? Vil Konservative imødekomme det?

Ordføreren.

Jeg synes da i hvert fald, at vi lige skal prøve at kigge lidt på tallene i forhold til det og så prøve at se, om ikke vi kan indregne det.

Tak. Så er det fru Victoria Velasquez igen.

Det er jeg rigtig glad for at høre. Det er jo ikke særlig mange mennesker, det drejer sig om, men jeg synes, det er ret tydeligt, hvor absurd en økonomisk situation man stiller de mennesker, som det drejer sig om, i. Så tusind tak for det svar.

Ordføreren.

Selv tak.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til Det Konservative Folkepartis ordfører. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. René Christensen. Værsgo.

Tak for det. Som en tidligere ordfører sagde: Det skal gå stærkt; det skal gå så stærkt, at det skulle have været i søndags, at lovforslaget skulle have været vedtaget, så det kunne have været udmøntet inden den 1. maj 2022. Så går det forholdsvis hurtigt, når det er med tilbagevirkende kraft. Det kommer nok ikke til at ske.

Som flere ordførere har sagt, ligner det jo meget lovforslag L 170. Dog er det et forslag, som ikke er finansieret, og det er jo egentlig meget sjovt, at det er det her forslag, som Enhedslisten siger de godt kan stemme for. For når der endelig er et forslag, der ikke er finansieret, så ligger det lige til højrebenet for Enhedslisten. Men Dansk Folkeparti kan ikke støtte forslaget. Vi støtter selvfølgelig L 170.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Victoria Velasquez.

Det er jo ikke meget anderledes end de ting, vi får igennem f.eks. i finansloven. Så på den måde er der råd i forhold til at bruge råderum på det, og vi havde et overskud på de statslige finanser på 59 mia. kr. sidste år. Så det handler jo om, hvordan man gerne vil prioritere pengene. Det er klart, at det her jo får en betydning for, hvad der er af råderum at forhandle om i finansloven, og der har vi bare aktivt taget den beslutning, at vi siger: Okay, vi er faktisk klar på, at der er mindre at forhandle finanslov for, fordi vi synes, det her er så vigtigt. Det håber jeg egentlig at ordføreren kan anerkende. Så kan man have en masse uenighed om alt muligt andet.

Men jeg synes egentlig, det var sådan en lidt ærgerlig spydighed, for ordføreren kender jo godt til finansloven og ved, hvor meget man kan forhandle derudfra, og at det selvfølgelig også handler om, hvor meget råderum der er, og hvor meget man har brugt af råderummet, f.eks. i løbet af året og fremadrettet i aftaler. Det er ikke anderledes end andre aftaler, som man også bruger råderum på.

Værsgo.

Jeg kan i hvert fald sige, at man under ingen omstændigheder kan bruge et overskud et enkelt år til at finansiere noget, som er strukturelt i alle årene frem. Der kan man lave en pulje, og så kan man gøre det et par år. Men det står der jo heller ikke i forslaget her. Der er det jo strukturelt.

I forhold til råderummet skal man så lige huske, at hvis man kigger på råderummet frem til 2030, så er det jo sådan set væk. Altså, der er også lavet en aftale, et nationalt kompromis, om at bruge 18 mia. kr. om året på forsvaret, som heller ikke er finansieret. Så altså, det der med, at råderummet bare er til stede, er jo ikke helt rigtigt.

Værsgo, spørgeren.

Vi er så imod, at man blindt skal bruge 18 mia. kr. på det nationale kompromis, og derfor synes jeg, det kun er helt rimeligt – sådan er det med politik – at vi hellere vil bruge råderummet og pengene til at afskaffe principperne bag gensidig forsørgerpligt. Det er jo strukturelt, når man vælger at gøre det. Det har vi sagt at vi gør fuldstændig med åbne øjne. Så kan der være andre forslag, hvor man f.eks. tager af råderummet, som vi ikke er enig i. Sådan er det jo at være et parti – der er nogle ting, man er enig i, og der er nogle ting, man ikke er enig i. Og det her synes vi er fornuftigt at bruge råderummet på.

Tak. Værsgo.

Jeg vil sige, vi lige har haft debatten om L 170, og der fjerner vi faktisk den gensidige forsørgerpligt. Det er fuldt finansieret, og det er ikke hokuspokus. Og jeg forventer selvfølgelig også, at det bliver vedtaget. Så den gensidige forsørgerpligt forsvinder, og det er fuldt finansieret.

Mange tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Der har faktisk op til det her beslutningsforslag været lidt debat om, om det her er sådan et drilleforslag eller sådan noget, men det er det på ingen måde. Det var jo, fordi vi stod i en situation, hvor der var usikkerhed omkring visse elementer, og om det her kunne træde i kraft, fordi der simpelt hen ikke var finansiering i den aftale, som var lavet. Så sagde vi så, at det var en skidt situation, at der står nogle mennesker derude, og at vi ikke syntes, at det var rimeligt, at de skulle holdes som gidsler i en kommende valgkamp og noget af det arbejde, der skal ske bagefter.

Jeg vil gerne sende en stor tak til Venstre, Konservative og Liberal Alliance. Jeg skal nok huske Liberal Alliance, for vi ved godt i Nye Borgerlige, at det med ægtefælleafhængigheden og den modregning ikke grundlæggende er groet i jeres have. Men vi har bøjet os mod hinanden og fundet et kompromis, og det er vi rigtig, rigtig glade for – det samarbejde, som lykkedes dér – så det vil jeg godt bruge den her lejlighed til i hvert fald at sige tak for.

Så har jeg et lille hint til Venstre og Konservative: Lad nu det være udgangspunktet for, at I ikke skal lave dumheder med nationale kompromiser og alt muligt andet, som er ufinansieret, nu vi er i gang, ikke? Kig nu på det gode samarbejde, som vi har haft omkring det her. Det vil være en fordel. Og så vil jeg sige, at hvis DF har et fuldstændig nyt princip om, at de ikke bruger råderum til nogen som helst politiske forslag, vil jeg i hvert fald holde dem op på det, hvis det bliver sådan fremover, for vi hører jo nu, at finansordføreren ligefrem siger, at man ikke vil bruge råderummet til nogen politiske forslag.

Der er en kort bemærkning fra fru Victoria Velasquez. Værsgo.

Tak for det. Jeg er jo glad for, at det lykkedes at få det her forslag behandlet, så vi også kunne få en diskussion af finansieringen og de andre dele. Men jeg kom bare til at tænke på, at på Nye Borgerliges hjemmeside står der, at man vil fjerne den gensidige forsørgerpligt, og nu var ordføreren jo en af dem, der gjorde rigtig meget ud af i forbindelse med borgerforslaget i sin tid at drille med, at man kaldte det gensidig forsørgerpligt, selv om det jo egentlig juridisk handler om kontanthjælpen. Så jeg vil bare lige høre, om Nye Borgerlige mener, at man skal afskaffe den gensidige forsørgerpligt, forstået på den måde, at man vil afskaffe den for kontanthjælpsmodtagere?

Værsgo.

Nej, og står der ikke også længere nede i det samme afsnit, at det er ægtefælleafhængigheden, og hvilke ydelser det er, der er omfattet? Den gensidige forsørgerpligt er jo sådan et paraplybegreb, som er blevet brugt i flæng politisk. Jeg hørte, at DF's finansordfører også brugte det, og sagde, at nu har vi stemt for at fjerne gensidig forsørgerpligt, men rent teknisk er det jo ikke det, man har gjort. Den har man ikke fjernet endnu, for gensidig forsørgerpligt handler kun om kontanthjælp, og det her handler om de tre andre ydelser.

Så nej, hvis man skal have den helt præcise, specifikke, tekniske betegnelse for det, er det ægtefælleafhængighed og ikke gensidig forsørgerpligt. Den gensidige forsørgerpligt synes vi i øvrigt skal bevares.

Værsgo til spørgeren.

Så håber jeg bare, at man vil tage ved lære af, at man så selv begynder at bruge de ord, som folk har brugt om det, i forhold til det drilleri, der var omkring borgerforslaget i sin tid, men pyt nu med det. Jeg synes egentlig, at det er lidt ærgerligt, at man ikke vil afskaffe den gensidige forsørgerpligt. Det har en betydning – det ved vi – i forhold til at kunne komme ud af social kontrol. Social kontrol er en af de sådan meget negative ting. Men så kan der også være de andre ting, som kan være, at man tænker: Jeg kan få et arbejde, hvis jeg f.eks. flytter hjem til min ægtefælle eller vi bliver gift og flytter et eller andet sted hen eller et eller andet. Hvorfor ikke se nogle muligheder i forhold til økonomisk selvstændighed? Altså, er der ikke noget urimeligt i, at folk får 0 kr.?

Tak, og værsgo.

Jeg er kæmpe fan af økonomisk uafhængighed. Det er jo derfor, vi vil gøre det sådan, at de første 90.000 kr., du tjener, er skattefrie, og at du derefter kun betaler 37 pct. i skat. Vi vil fjerne arbejdsmarkedsbidraget og fjerne topskatten. Vi er også villige til at sænke bundskatten, og vi vil gerne fjerne elafgiften. På en lang række områder vil vi være villige til det.

Det, der er forskellen på kontanthjælpen og de andre ydelser, er, at kontanthjælpen, i hvert fald i min optik, er en midlertidig ydelse, som man skal være på, hvis man ikke har et job. Problemet med det system er, at en lang række mennesker, som har haft nogle andre problemer, har været fanget i det her system, og de skulle reelt set over på en helt anden ydelse og i et helt andet job. Men jeg kunne godt tænke mig, at vi kom tilbage til der, hvor kontanthjælpssystemet kun var et system for de mennesker, som midlertidigt ikke havde et job. Så tror jeg også, man havde løst den problemstilling.

Tak til Nye Borgerliges ordfører. Den næste ordfører er hr. Alex Vanopslagh fra Liberal Alliance.

Tak for det. Der er i forbindelse med både det her beslutningsforslag og med lovforslaget, der var på programmet før, jo egentlig nogle ting, man kan glæde sig over, og nogle ting, man kan være knap så stolt af og ærgre sig lidt mere over. Man kunne jo glæde sig over, at der egentlig er enighed i hele Folketinget om at fjerne modregningen i ægtefællers indkomst i forhold til dem, der er ægtefæller til førtidspensionister og folkepensionister. Men det er jo selvfølgelig sådan lidt ejendommeligt, at vi behandler to forslag, der minder meget om hinanden, og for at sige det, som det er, sker det jo, på baggrund af at vi ikke kunne blive enige om den her politiske aftale »Danmark kan mere I«, og så begyndte den socialdemokratiske spinmaskine straks at gå i gang: De borgerlige vil ikke fjerne modregningen. Og for at vise, at det ikke passer, fremsætter vi et beslutningsforslaget, men det er jo egentlig i bund og grund spild af tid. Vi ved, hvordan vi stemmer, og det er egentlig bare for at undgå politisk mudderkastning.

Det synes jeg er ærgerligt, og hele fadæsen startede med, at vi havde et forhandlingsforløb, hvor regeringen var afhængig af de blå partier, fordi der var noget forligsstof, og fordi man skulle lave noget på udenlandsk arbejdskraft. Og selv om man er afhængig af de blå partier og afhængig af at give dem nogle indrømmelser, så de blå partier ville være med i en aftale, vælger man at sige: I kan ikke få nogen indrømmelser. Det var så godt nok for De Radikale, og så vælger man så at køre deres show. Det synes jeg er ærgerligt, altså den politiske skueproces, der har været samlet set.

Men jeg vil alligevel slutte af med noget, vi kan glæde os over alle sammen, særlig os, der er borgerlige, og det er nemlig den fantastiske logik, som særlig venstrefløjen har frembragt i hele diskussionen om at fjerne modregningen. For det er helt rigtigt, at det er en god idé at fjerne den. Det er også helt rigtigt, at det i øvrigt er venstrefløjen, der primært har kæmpet den her kamp. Og når det er en god idé at fjerne den her modregning, skyldes det jo, at rigtig mange personer, der er i arbejde, men har en ægtefælle, der enten på førtidspension eller folkepension, oplever en utrolig høj topskat. De oplever, at når de arbejder en time ekstra, kan det ikke rigtig betale sig, fordi ægtefællen bliver modregnet i sin offentlige ydelse, og det er en høj skat på den sidst tjente krone, en høj marginalskat – sagt med andre ord: Det er en høj topskat for de her mennesker.

Der har hr. Karsten Hønge og alle mulige andre fra venstrefløjen argumenteret dag ind og dag ud for, at det ikke kan betale sig for de her mennesker at arbejde, og det er fuldstændig rigtigt. Jeg synes bare, at vi skal glæde os over, at den logik har indfundet sig hos venstrefløjen, for det er præcis den samme logik, der gør sig gældende, når topskatten gør, at der er færre mennesker, der arbejder over en ekstra time. Så må den logik brede sig til mange andre områder, også til områder, der ikke vedrører offentlige ydelser. Så jeg vil slutte af med et glædens budskab og glæde mig over, at der kommer til at ske noget på det her område.

Mange tak til Liberal Alliances ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, Hans Andersen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg skal på vegne af Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Venstre sige tak for debatten om det her beslutningsforslag, som jo skal gøre det mere attraktivt for danske seniorer at arbejde. Helt konkret ønsker vi at fjerne modregningen i førtids-, senior- og folkepensionen som følge af en partners indkomst. Det har vi jo drøftet i flere omgange. Men det her beslutningsforslag indeholder jo også et forslag om at fjerne modregningen i folkepensionen som følge af egen indkomst. Det er et element, som ikke er med i det lovforslag, vi har behandlet tidligere på eftermiddagen. Og der er behov for i en tid, hvor ledigheden er lav og der er akut mangel på arbejdskraft, at gøre noget for at sikre, at det i endnu højere grad kan betale sig at arbejde.

Så er det jo også helt centralt, at vi sikrer, at mennesker har frihed til selv at vælge, hvorvidt man gerne vil bidrage på arbejdsmarkedet, efter at man har fået tildelt en pension. Vi har tidligere i dag behandlet L 170, som er et delelement af det her beslutningsforslag, men vi går så videre og siger, at det også skal handle om at fjerne modregningen i folkepensionen som følge af egen arbejdsindkomst.

Jeg kan regne så langt, at jeg på baggrund af det, jeg har skrevet ned, kan se, at det jo ikke er, fordi der er et massivt flertal for lige præcis det her beslutningsforslag. Men jeg lytter mig til, at både regeringen via beskæftigelsesministeren, Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti støtter intentionen om at fjerne den her modregning. Enhedslisten siger sågar, at de vil stemme for beslutningsforslaget, og det siger vi tak for. Og jeg mener ikke, som ministeren var inde på, at det er overflødigt. Altså, det her indeholder sådan set et element mere, der handler om lige præcis den her fjernelse af modregningen for egen lønindtægt i folkepensionen. Det er sådan set et rigtig vigtigt element.

Så foreslår vi jo, at det senest bliver sat i kraft den 1. januar 2023. Vi havde gerne set, at det var tidligere, og det er også derfor, vi skriver »senest« i beslutningsforslaget. Men vi syntes, det var vigtigt at holde et pres på for at sikre, er det faktisk også bliver gennemført. Og der er også store forventninger til, at det faktisk vil kunne lykkes at få lavet de ændringer, og dem hilser forslagsstillerne velkommen. Og så vil jeg på vegne af Venstre sige, at det jo er helt afgørende, at vi sikrer, at der er flere mennesker, der har lyst til at bidrage. Når mennesker har en marginalskat på 70 pct. og 80 pct., illustrerer det jo også rigtig godt, at det ikke er attraktivt at gå en ekstra kilometer, og det er jo også derfor, vi kan glæde os over, at der nærmest er opbakning fra hele Folketinget i forhold til at anerkende, at det system, vi har fået skruet sammen, i en tid, hvor vi har mangel på arbejdskraft, ikke er holdbart.

Så jeg vil gerne på vegne af forslagsstillerne sige tak for en god debat, og vi ser frem til udvalgsbehandlingen. Tak.

Tak til Venstres ordfører.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er dermed sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.