Beskæftigelsesudvalget 2021-22
B 132 Bilag 4
Offentligt
2580542_0001.png
Til Beskæftigelsesudvalget og Beskæftigelsesministeren
København 23.5.2022
Vedr. folketingsdebatten (1. behandling) om B 132, d. 19.5.
Kære Beskæftigelsesudvalg og Beskæftigelsesminister
Folketingsdebatten d. 19.5. om B 132, om at hjemløse skal tages ud af
jobcenteret bar præg af tydelige misforståelser af forslaget. Den gav
desværre også indtryk af manglende viden om hjemløses møde med
jobcenteret, jobcenterets fokus og jobcenterets handlinger.
Hjemløse skal tilbydes forløb fra jobcenterets side. I det bagvedliggende
borgerforsalg fra SAND - De hjemløses landsorganisation hedder det:
”Jobcentrene skal stadig levere indsatser til den hjemløse, men det skal
være et tilbud frem for et krav. Og det skal være socialforvaltningen, der
koordinerer indsatsen.”
I B 132 står der
”at hjemløse som det klare udgangspunkt ikke indgår i
almindelige jobcenterforløb, før deres sociale problemer er adresseret
gennem sociallovgivningen.”
Der står ingen steder i hverken det ene eller det andet forslag, at
jobcenteret ikke skal spille en rolle. Intentionen med forslaget er blot, at
lade den forvaltning, der i praksis har de største forudsætninger for at
lave en helhedsorienteret og koordinerende indsats, gøre det.
Beskæftigelsesministeren sagde under debatten, at jobcenteret spiller en
særlig rolle, en koordinerende rolle, som sikrer en helhedsorienteret
indsats; der muliggør parallelle indsatser på tværs af forvaltninger. Men
når det ikke sker, når jobcenteret har et ensidigt fokus på beskæftigelse,
som hjemløse oplever som kontrol og sanktioner frem for hjælp og støtte
- hvad skal man så gøre?
Ifølge ministeren skal man bevare en tyrkertro på at lovgivningen virker
og lukke øjnene for de retssikkerhedsmæssige problemer, systemet
generer, og de negative konsekvenser det har for hjemløse.
I SAND synes vi man bør tage problemerne alvorligt og lave en
lovgivning, der understøtter de intentioner ministeren giver udtryk for
der er.
Hvis Venstre virkelig mener at mennesket kommer før systemet, som
Anne Rasmussen sagde under debatten, bør de ligeledes gå konstruktivt
ind i forhandlingerne om forslaget.
1
B 132 - 2021-22 - Bilag 4: Supplerende henvendelse af 23/5-2022 fra SAND - De hjemløses landsorganisation
I Danmark har vi (heldigvis) åbent et politisk system, hvor der er tradition
for at inddrage borgere og interesseorganisationer i debatter, der
vedrører dem. Hvis den tradition skal holdes i live, bør i reelt lytte til dem
og lade det afspejle i jeres politiske beslutninger.
Med venlig hilsen
Ask Svejstrup, Sekretariatsleder i SAND
2