BORGERFORSLAG fra SAND - De hjemløses landsorganisation
HJEMLØSE UD AF JOBCENTRET
HVAD?
Jobcentrene har meget svært ved at få folk i arbejde og er mest af alt sat i verden for
at kontrollere, at arbejdsløse får søgt nogle jobs. Når man er hjemløs, har man så
mange problemer, der burde tages hånd om før det at få sig et arbejde, er noget der
giver mening. Derfor skal beskæftigelsesindsatsen for hjemløse flyttes over i
socialforvaltningen. Der skal styr på psyke, misbrug, boligsituation før det giver
mening at tale job og beskæftigelse. Dén faglighed ligger i socialforvaltningen.
HVORFOR?
Når ens liv handler om brandslukning og overlevelse kan man ikke honorere
Jobcentrets krav. Når man bor på er herberg eller på gaden, kan man ikke passe et
arbejde eller stå til rådighed. Sanktionerne giver simpelthen ikke mening.
Man skal stå til rådighed, man skal have styr på NEMid, computer, tidspunkter. Man
skal i det hele taget passe ind i et normalitetsbegreb, man ikke har en jordisk chance
for at navigere i, når livet altid – eller det sidste lange stykke tid – har handlet om
overlevelse, om misbrug, psykisk sygdom.
Og hammeren falder prompte når man ikke kan honorere; man trækkes i
kontanthjælp.
Det har den modsatte effekt: Det stresser folk at ramme dem på pengepungen, de
oplever et system der ikke er til for dem, som de ikke kan finde rundt i og som presser
dem yderligere ud over kanten og væk fra arbejdsmarkedet.
SKAL HJEMLØSE SÅ SLET IKKE ARBEJDE?
JO! Det betyder ikke, at hjemløse skal opgives og parkeres på passive ydelser og at det
ikke skal kunne betale sig at arbejde. Det betyder, at man hjælper folk på fode igen i
den rigtige rækkefølge. Så man når et punkt i sit liv, hvor man igen kan varetage et job.
For det vil de fleste hjemløse faktisk gerne. Det ses fx i det sociale frikort, hvor man
har skruet en løsning sammen, der tager hensyn til den udsattes livssituation.
Det er en misforståelse at tro, at vi opgiver hjemløse ved at sætte sociale indsatser før
beskæftigelsesindsatser. Vi taber tværtimod hjemløse ved bevidst at misforstå den
hjemløse. Det er netop i erkendelse af at beskæftigelsesindsatser ikke kan stå alene,
der gør det nødvendigt at lave det nødvendige paradigmeskifte.
LÆS MERE HER
Hjemløse ud af jobcentret:
borgerforslag.dk ID: FT-09125
KONTAKT