Social- og Ældreudvalget 2021-22
B 130 Bilag 5
Offentligt
2587705_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 130
Folketinget 2021-22
Betænkning afgivet af Social- og Ældreudvalget den 2. juni 2022
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om at give ældre borgere en reel ret til omsorg
efter serviceloven
[af Karina Adsbøl (UFG), Lise Bech (UFG), Liselott Blixt (UFG), Bent Bøgsted (UFG) og Hans Kristian Skibby (UFG)]
1. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, SF, RV, EL, LA og ALT)
indstiller beslutningsforslaget til
forkastelse
ved 2. (sidste
behandling).
Et
mindretal
i udvalget (DF, Karina Adsbøl (UFG), Lise-
lott Blixt (UFG) og Marie Krarup (UFG)) indstiller beslut-
ningsforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
andet mindretal
i udvalget (KF og NB) vil stemme
hverken for eller imod beslutningsforslaget.
Frie Grønne, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit
Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokku-
rin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i ud-
valget og dermed ikke adgang til at komme med indstillin-
ger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre
og Enhedslisten
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Radikale
Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stor
sympati for intentionerne i forslaget om at prioritere mere
omsorg i ældreplejen.
Partierne mener, at sikring af omsorgen og plejen for
den enkelte ældre skal være hele omdrejningspunktet for
den måde, fremtidens ældrepleje skal tilrettelægges på. Det
kræver et opgør med den nuværende overstyring og ryg-
dækningsdokumentation for i stedet at skabe mere tid til
pleje og omsorg for de ældre.
Det er derfor partiernes holdning, at det ikke er tilstræk-
keligt med enkeltstående justeringer af den nuværende lov-
givning. Der er brug for en ny ældrelov med fokus på klare
værdier, værdighed, valgfrihed og selvbestemmelse, herun-
der med få regler og dokumentationskrav.
Det er partiernes intention, at med en ny ældrelov skal
bureaukrati og kontrol erstattes af øget tillid til medarbejder-
ne og mere plads til fagligheden. Målet er en ældrepleje,
hvor alle ældre får den pleje og omsorg, de har behov for.
Partierne noterer sig, at regeringen har igangsat en ind-
dragende proces, hvor der bl.a. er nedsat et rådgivende pa-
nel og tre ekspertgrupper med inddragelse af interessenter,
eksperter, medarbejdere, borgere og forskere. Derudover af-
holdes der regionale stormøder, hvor borgere, pårørende,
medarbejdere og øvrige interesserede kan bidrage med de-
res erfaringer og forslag til, hvordan man kan skabe en
værdig ældrepleje. Partierne afventer derfor regeringens for-
handlingsoplæg til en værdig ældrepleje i efteråret 2022.
Partierne kan på den baggrund ikke støtte beslutningsfor-
slaget.
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget mener, at omsorg ikke
kan sættes på formel, standardiseres, kvantificeres og ej hel-
ler sættes ind i en stram lovgivningsramme, fordi omsorg er
individuel, personbåren og i høj grad afhængig af tid, sted
og omstændigheder.
De alt for mange omsorgssvigt i ældreplejen, som vi har
været vidne til de seneste år, taler deres tydelige sprog. Der
er plads til forbedringer, så vi får omsorgen, værdigheden og
empatien tilbage i vores ældrepleje.
Ældre, som i et langt liv har knoklet for sig selv, deres
familier og for samfundet, skal ikke ligge med våde bleer,
opleve at være usoignerede, bo i en »svinesti« eller mangle
mad og drikke. Det kan vi som velfærdssamfund ikke være
bekendt.
Venstre mener, at omsorg også er en ledelsesopgave. Den
enkelte leder skal give plads til, at ansatte har det nødvendi-
ge overskud til at drage omsorg for ældre og patienter og
prioritere, at ansatte på alle niveauer forstår, at nærvær er det
AX027908
B 130 - 2021-22 - Bilag 5: Betænkning afgivet den 2. juni 2022
2587705_0002.png
2
første skridt mod et omsorgsvæsen, der reelt drager omsorg
for sine brugere.
Venstre har et langt skarpere fokus på ledelse på de kom-
munale plejehjem. Venstre ønsker, at der på alle kommunale
plejehjem er lokale bestyrelser, hvor både ledelse, ansatte,
pårørende og ildsjæle har en plads omkring bestyrelsesbor-
det.
Venstre ønsker bestyrelser, hvor også pårørende har ind-
flydelse på, hvem der ansættes som leder. Det kunne f.eks.
være efter samme model, som vi har skolebestyrelser. Lo-
kale bestyrelser på plejehjem vil åbne for, at man i god
dialog med både ansatte og ledelse kan prioritere opgaver
og indsatser, så der netop gives plads til omsorg, nærvær
og de gode relationer. Tidsmangel er ikke en undskyldning
for ikke at drage omsorg over for vores ældre, men det
er klart, at den måde, man bruger tiden på, har betydning
for, hvordan ens hverdag hænger sammen, og her kommer
ledelsen i spil.
Venstre kan på den baggrund ikke støtte beslutningsfor-
slaget om, at omsorg skrives ind i en stram lovgivningsram-
me.
Det Konservative Folkeparti
Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget
har stor sympati for beslutningsforslaget og intentionerne
bag. Omsorg er et helt grundlæggende fundament for en
værdig ældrepleje. Af respekt for de forhandlinger om en ny
ældrelov, som er varslet i det nye folketingsår, stemmer Det
Konservative Folkeparti gult til beslutningsforslaget, men
drøfter meget gerne forslaget i forbindelse med efterårets
forhandlinger.
Karina Adsbøl (UFG), Liselott Blixt (UFG) og Marie
Krarup (UFG)
Karina Adsbøl (UFG), Liselott Blixt (UFG) og Marie
Krarup (UFG) er af den opfattelse, at retten til omsorg
skal fremgå af lovgivningen som en egentlig rettighed for
ældre borgere. Omsorgssvigt kan være lige så farligt som
forkert medicinhåndtering, utilstrækkelig pleje, dårlig hygi-
ejne m.v., og det kan være direkte skadeligt for borgeren
både psykisk og fysisk. Formålet med at indskrive retten
til omsorg direkte i lovgivningen er at forebygge omsorgs-
svigt. Det skal stå klart for personalet, at de ældre borge-
re har et uomtvisteligt krav på, at der bliver draget den
nødvendige og tilstrækkelige omsorg for dem, afhængig af
den enkeltes behov for hjælp og støtte. Der har desværre
været alt for mange eksempler på, at ældre borgere lades i
stikken og udsættes for omsorgssvigt. Indførelsen af en reel
lovfæstet ret til omsorg vil øge Ældretilsynets pligt til at
reagere og handle, hvis der er mistanke om, at borgeren ikke
får den nødvendige og ordentlige omsorg, som borgeren har
krav på. Derudover vil de pårørende kunne reagere med en
direkte henvisning til bestemmelsen i lovgivningen, hvis de
oplever, at deres ældre pårørende ikke får den nødvendige
omsorg, som de har krav på.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlem af udvalget deler forslagsstil-
lernes intentioner om at få lovfæstet retten til omsorg i ser-
vicelovens § 83, så retten til omsorg bliver en reel rettighed
for ældre borgere, der modtager hjælp efter servicelovens
§ 83. Dansk Folkeparti er enige med forslagsstillerne i, at
omsorgssvigt kan være lige så farligt som forkert medicin-
håndtering eller utilstrækkelig pleje, hygiejne m.v. og kan
være skadeligt for borgeren både psykisk og fysisk.
Dansk Folkepartis medlem af udvalget noterer sig endvi-
dere, at omsorg for ældre går ud over den rent praktiske
hjælp. Retten til praktisk hjælp sikrer, at formalia er i orden,
f.eks. at man kan have en god plejebolig, at man kan få sin
mad, at man kan få sin medicin, og at der er en læge, der
kan komme og tilse en. Den daglige omsorg er derimod et
mere diffust begreb, der kan være vanskelig at definere i
praktis. Ikke desto mindre trænger mange ældre til omsorg,
og Dansk Folkeparti finder det af den grund nødvendigt at
lovfæste retten.
Dansk Folkeparti noterer sig, at ministeren under før-
stebehandlingen af beslutningsforslaget tilkendegav, at hun
har sympati for forslaget, og at hun er enig i udfordringer-
ne. Dansk Folkeparti noterer sig endvidere, at regeringen
har nedsat et rådgivende panel og tre ekspertgrupper med
inddragelse af interessenter, eksperter, medarbejdere, borge-
re og forskere for at skabe en værdig ældrepleje. Dansk
Folkeparti opfordrer i lyset heraf ministeren til at indskrive
retten til omsorg i serviceloven. Dansk Folkeparti opfordrer
derudover ministeren til, at det i forbindelse med ekspert-
gruppernes arbejde og inddragelsen af interessenter sikres,
at betydningen af retten til omsorg konkretiseres med prakti-
ske tiltag med henblik på implementering.
Alternativet
Alternativets medlem af udvalget forstår til fulde inten-
tionen med beslutningsforslaget, men tror, at løsningen skal
findes i et samarbejde med kommunerne.
3. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 25. februar 2022
og var til 1. behandling den 10. maj 2022. Beslutningsforsla-
get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social-
og Ældreudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på beslut-
ningsforslaget.
B 130 - 2021-22 - Bilag 5: Betænkning afgivet den 2. juni 2022
2587705_0003.png
3
Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) Camilla Fabricius (S) Orla Hav (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Malte Larsen (S)
Jan Johansen (S) Maria Gudme (S) Trine Torp (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Kirsten Normann Andersen (SF)
fmd.
Christina Thorholm (RV) Susan Kronborg (RV) Pernille Skipper (EL) Jakob Sølvhøj (EL) Torsten Gejl (ALT)
Pia Kjærsgaard (DF) Anni Matthiesen (V) Stén Knuth (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Hans Andersen (V)
Jane Heitmann (V) Karina Adsbøl (UFG)
nfmd.
Liselott Blixt (UFG) Marie Krarup (UFG) Brigitte Klintskov Jerkel (KF)
Mette Abildgaard (KF) Mette Thiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)
Frie Grønne, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde
ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Radikale Venstre (RV)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Dansk Folkeparti (DF)
Nye Borgerlige (NB)
Liberal Alliance (LA)
49
39
15
14
13
13
10
4
3
Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)
Alternativet (ALT)
Kristendemokraterne (KD)
Moderaterne (M)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
1
1
1
1
1
1
1
9